onsdag den 30. april 2008

Rejehop

Det kan da godt være, at hende Gry tilbage i 80'erne kunne nogle ting med et rejehop. Men det kan min baby i maven altså også. Jeg så det nemlig selv i dag. Den var dælme aktiv den lille og alt er pt. som det skal være. Jeg hørte også hjertelyden - det er altså store sager og det fremkaldte en glædeståre i øjenkrogen....!

Der har været kiggen dybt i øjnene i dag, og en svoren fra min side at jeg altså KAN mærke at jeg stille og roligt får det bedre. At jeg næsten kan sige, at det blod de har tappet af mig i dag vil vise, at min krop stille og rolig vender tilbage. Det er ikke med rekordfart, men i den rigtige retning. For ellers var der jo den detalje med indlæggelse og tingene ind via venerne. De vil ringe til mig indenfor en uge for, at af -eller bekræfte egne observationer. Jeg har således 2½ uge til at komme helt tilbage i form, inden det atter hedder arbejde. Det skal da blive godt at komme tilbage, men jeg skal ærligt indrømme at det også bliver en omvælting. Man når lige, at titte til overfladen og så er det ellers bare derud af.

Jeg har nogle få gode kollegaer, som er utrolig søde til lige at give lyd ind imellem. En lille mail, et lille smil, en hurtig opringning. Det varmer bare så helt vild meget. Men der er også dem som jeg har hørt så meget som absolut ingenting fra. Dem som jeg skal sidde klods op og ned af, når jeg atter vender tilbage. Jeg har en mening om det (ufravigelig i øvrigt) og det har de sikkert også. Jeg har ikke hørt det sagt, men fornemmer lidt en: Åh hende den svage, som ikke kan komme tilbage pga. et mistet barn, eller fordi hun er gravid. Helt ærlig hvor svært kan det være? Tjah - man kan jo kun sige: jeg håber ALDRIG for dig, at du skal prøve de sko jeg har været i. For de trykker noget så grimt. Når en graviditet er så grim, at man ikke engang kan handle ind, eller må ty til naboen for at få hentet barnet mindre end en kilomet væk i børnehaven, pga. opkast så er der nok en årsag til at man ikke sidder på pinden.

Som sagt - jeg har ikke hørt det sagt mht. nogens holdinger, men jeg kan godt mærke undergrunden. Skidt pyt siger jeg - jeg har på ingen måde kvaler eller dårlig samvittighed over forløbet. Jeg er nemlig ikke selv herre over det.

tirsdag den 29. april 2008

Personligheds spaltning

Den 27.2.2005 var vi i kirken med en lille dreng i lang hvid kjole. Han fik et - syntes vi - fint navn og fest i den anledning bagefter.

Men han er meget utilfreds med navnet. Han reagere ej, når vi tiltaler navnet, efterfuldt af diverse spørgs -eller gøremål. "Du skal sige Sigurd" er standard svaret. Han lever og ånder for Sigurd Barrett's børneverden, og Bjørnen Bjørn er hans tro følgesvend.

I supermarkedet i går, sad han nede i selve vognen og kommenterede alt og alle. Det i sig selv er der ikke noget unormalt i. Da vi så står ved kassebåndet, rejser han sig op i vognen og hopper rundt mellem forårsløg og lagkage bunde. Jeg beder ham om, at sætte sig ned og forklarer at man kan falde ud af vognen og slå sig grueligt. Ingen reaktion. Gentager linien og får svaret: "du skal sige, at Sigurd skal sætte sig ned". Javel så. Men beder Sigurd om, at sætte sig ned og det virker.

Bag mig i køen ser jeg, at den psykolog jeg gik hos tidligere på året, står og iagttager os. Hun venter helt sikkert på, at jeg snart ringer fordi denne familie må da have nogle problemer med personligheds spaltning. Alvorlige problemer blev der sagt :-)

For lige at bekræfte, at tingene ikke altid er helt normale herhjemme tilføjes lige et billede. Sigurd er også meget for huler i øjeblikket. Også når man sidder og lige skal se lidt streaming af Sigurds Bjørnetime på den bærbare.

Jeg er sådan en mor, der sagtens kan følge hans lille verden og kan bare ikke lade være med, at springe med på mærkelige ideer. Bare han hygger sig og får lov at udleve børnefantasier er jeg glad. Han har også selv opfattelsen af, at weekenden med farmor og farfar udelukkende bestod af, at de spiste slik og kager og at ham farfar var klædt ud som klovn med kæmpe rød næse i 3 dage. Ingen at tingene er sandt. Men fantasien fejler bestemt ingenting.


mandag den 28. april 2008

Stikord

Stikord fra et par dage:
  • Frankfurt lufthavn er stooorrrr når man er forsinket
  • Høj sol og røde kinder
  • Været så tæt på Frankrig at vi bare kunne gå derover
  • Kolde fadøl og masser af dem - bare ikke til mig
  • Sjove, finurlige, givtige og rasende interesante samtaler
  • Glædelige gensyn
  • Fødselsdags flag og mange af dem
  • Adskillige fødselsdags sange
  • En glad bror og god fest for og til ham
  • Gave borde der bugnede både her og der
  • En dreng på ferie med farmor og farfar. Han har nydt det og slet ikke spurgt efter forældrene......:-)
  • Forældre der har savnet deres knægt
  • Jubel scener i dag og vi holder virkelig intens fødselsdag. Sigurd Barrett i skikkelse af en 3,5 årig har sneget sig med på scenen.
  • Lagkage senere
  • Mange billeder i kamera
  • Svigerforældre sidst på dagen. Glæder mig, for jeg har nogle rigtig gode nogle af slagsen.
  • Denne fødselar er dog også ved at være ret træt
  • Så mange gode oplevelser
  • Mæt på mange fronter
  • Behøves ikke baguettes i alskens udgaver foreløbig
  • Forårs forelskelse i eet bestemt menneske (gæt selv hvem....) og i endnu flere smukke ting bag flotte butiks ruder
  • Elsker bare is
  • Dele af Europa ser så fantastisk smukt ud fra luften i solskin og iagttaget fra et lille flyvindue.

Rækkefølge ikke kronologisk, men hoved essensen er der.

torsdag den 24. april 2008

Lidt om alt

Det er da helt utrolig hvad jeg når at opleve i dag. Jeg har også kørt en nabo med veer afsted mod fødegangen. Håber dog, at de får bremset fødsel endnu engang, da hun endnu har 8 uger tilbage. Skulle hente rensetøj og kørt efter det 2 gange. Sådan går det, når sidst man brugte kortet var ved PC'eren. Indkøbt sommersandaler til barnet. Noget fra en "rodebunke" og sidste års model - minus 60%. Sådan nogle tal er jeg svært glade for. Uhhhhh - mit barn bliver ikke dette års nyeste mode (håber du læser ironien). Men jeg er glad, og det ved jeg også at han bliver.

Nu er kufferten fundet frem og ved at blive pakket. Vi drager til Luxembourg i morgen til brormands 40 års fødselsdag. Vi har taget os den luksus at flyve, da 20 timers kørsel syntes uoverskuelig med kvalme, træthed samt faktum at det kun er en smuttur.

For første gang i 16 år skal bror og jeg prøve at fejre vores fødelsdag sammen på datoen. Det bliver stort. Tilmed er hele familien samlet omkring os. Jeg glæder mig. Endvidere har min dejlige husbond fortalt, at der på søndag bliver 20 grader på de kanter. Tænk om vi kunne spise frokost sammen udenfor på vores fælles dag.

Vi trænger lidt til, at komme afsted bare honey og jeg. Ville gerne have haft drengebarnet med, men børn skal ikke med til festen. Det er lidt langt at tage ham med for, at han skal passes af deres au-pair pige. Så han drager på mini ferie med farmor og farfar i sommerhus sammen med hans fætter på 4 år. De to er nogle rigtige rotter når de er sammen. De rotter sig sammen om alt og har det så skønt sammen. Jeg tror det bliver en god weekend for alle.

Når vi kommer hjem igen sent søndag er det på hovedet i seng. For vi skal fejre min fødselsdag lige fra morgenstunden mandag. Drengen ved ikke, at det er på søndag det rent faktisk er min dag. Han ville blive knust i hans lille hjerte hvis han vidste det, da fødselsdag er noget af det største man kan opleve. Om det er hans egen eller en anden har ingen betydning. Næh -det er faktum at vi skal have lagkage. Det er så stort i hans univers. Så en lille hvid løgn om, at mor har fødselsdag mandag går nok.

I aften lige undervisning i brug af GPS'en til min mor og søster. De låner vores, da de kører derned. Jeg er tryg ved, at de bliver guidet lige til døren. Min mor er absolut ikke gammel, men lige når det kommer til, at hun selv er ene kaptajn på skuden, gør det mig godt at vide at de har denne ekstra passager med. En der taler når hun skal og så ellers holder behørigt mund.

Nå men god weekend derude, lyder det allerede nu.

Tysk intetkøn

Jeg har da godt nok et eksamens bevis, hvorpå der står at jeg fik et 11 tal i tysk. Men derfor behøves man jo ikke at have fattet alt det med grammatikken. Tiøren faldt aldrig for mig og jeg tænkte dengang, at det måtte briste eller bære mht. at få liret noget sprogligt af. Det gik jo sådan set fint nok.

Men altså hankøn, hunkøn, intetkøn etc. Det er ikke logik for perlehøns.

Jeg har lige været en tur oppe i byen. Der er ved at være pænt mange turister i byen og heriblandt også tyskere. Jeg så et menneske som talte tysk. Med en grov, og alligevel ikke helt gennemført mandestemme. Udseendet var et af dem hvor man tænker: hmmmmm - er du mon mand eller kvinde? Resultatet kan gå til begge sider. Jeg aner endnu ikke om det var M eller K. Men tror også det er lige gyldigt. Jeg tror faktisk, at jeg lige har set et tysk intetkøn.

Nu faldt tiøren endelig i det store grammatik puslespil. Jeg må også godt tilføje, at tysk intetkøn ikke er særlig kønt. Min mand mener at jeg skulle have spurgt: Guten Tag - sind Sie einer er, sie oder es? Jeg har jo for vane, at tale med mennsker som jeg ikke kender. Men jeg luskede pænt tilbage i bilen denne gang.

Indbruds tyve

Hør hov..........!!! Hvem var det lige der sneg sig ind i vores hus i nat og smed en bombe? Det er altså rent faktisk ulovligt. Puhhh ha - skamme dig noget så grusomt.

Eller var det mon os, der faldt i søvn på sofaen og bare væltede i seng omkring midnat? Glemte vi virkelig at få lagt det tøj sammen, som jeg havde slæbt ind fra tørring udenfor? Og glemt vi virkelig at rydde gulvet for Lego, Brio baner og alskens Sigurd Barrett rekvisitter da drengen var blevet puttet? Åh jeg husker det knap, for jeg/vi sov jo trygt og godt.

Det er bare ikke den bedste start på en morgen. Jeg må hellere få fjernet alle spor af nattens gerningsmænd. Man kan alligevel ikke være ude trods en skyfri himmel. Landmændene mente at gylle spredning kl. tidlig morgen er helt i orden. Vi er IKKE enige dem og jeg. Drengen fik også bræk ansigt da vi gik til bilen og råbte højlydt, at det lugtede og han ikke ville være ude. Jeg kan sagtens følge ham.

Så nu er der dømt oprydning og strygetøj til mig. "Fed torsdag", når nu solen bare skinner og man egentlig bare gerne vil være ude.

onsdag den 23. april 2008

Et naturligt drengeværelse

Her er Jacobs nye værelse. Det er jo altid sådan når man sætter små bitte planter, at det ikke ser ud af så meget. Men det kommer det til. Der er skovjordbær, lyngfloks, forglem mig ej'er, perle hyacinter, ridder sporer, små bregner der skal brede sig over hele bunden samt andre små bunddække. Løg i jorden er lagt og kommer op næste forår. Jeg er tilfreds lige nu.

Man bliver også glad, når en sommerfugl allerede har fundet vej til hans plads. Dem må der gerne komme rigtig mange af.


Don't mess with me....!

Hvor jeg bor, ligger der en efterskole tæt på. Vi hører og ser ofte de unge, men dog ikke til gene for os. Herregud - de skal da have lov at være unge mennesker.

Men lige på eet punkt, skal de fandeme lige lære at opføre sig ordentlig. Da jeg stod sammen med min mor på kirkegården i dag, og gravede, asede og masede havde de unge fundet vej til selvsamme sted. De rendte rundt på de mure der omkranser den smukke - og fredfyldte - oase. De råbte højt og råbte også efter mig: fuuuuccck se lige den fisse der står der og graver. Wooohoooo....!!!

Mange vil slet ikke tro, at jeg har det gen i mig der kan få mig til næsten at eksplodere. Det skal også siges, at der skal meget til. Grænsen gik der. De fik eftertrykkelig tørt på de unge og efterfølgende havde jeg en snak med forstanderen på skolen. Jeg er næsten overbevist om, at de ikke tør nærme sig kirkegården foreløbig.

Min mindste søn fik således hørt, at mor er skabt af andet end omsorg, kærlighed, tårer for ham samt en godhed overfor ham, som jeg ikke altid ved hvad jeg skal gøre af.

Der kommer billeder på senere i dag. Lige nu skal solen tørre noget af det massive vandforbrug som planterne blev overdænget af. Så er det klar til billed knipsning samt storebrors evaluering af lillebrors værelse.

Og hanen galede tidlig

Når en lille dreng segner på sofaen mandag kl. 16:45 og ikke vågner op til aftensmad, så bærer moderen ham op i seng. En lille dreng har også et indre ur der siger, at man trænger til 12-13 timers søvn i døgnet. I dag ingen undtagelse. Jeg syntes dog det var voldsomt tidlig at vågne 05:15 til en yderst veludhvilet dreng. Der er langt mellem snapsene mht., at have en hverdags morgen hvor vores lille familie spiser morgenmad sammen inden klokken 7. De gloede også i børnehaven da vi stod der tidlig i dag. Vi plejer jo først at dukke op mellem 9 og 10.

Men afsted det ville han bare. Med havehandsker på, som han fik i går. Han havde en stor mission udvendig med ting der skulle graves og planter der skulle i jorden. Hans gøremål for dagen ligger uhyggelig tæt op af mine. Jeg drager på kirkegården nu, og min mor har ligeledes meldt hendes ankomst. En god hjælpende hånd med, at få anlagt en fin have.

Jeg kunne forestille mig, at vi efterfølgende indtager en dejlig frokost herhjemme på terrassen. I den dejlige sol. Kvalme m.m.- vig bort i dag. Jeg kan mærke, at du er på vej men du er altså bare ikke velkommen. I dag er Jacobs, mormors, solens og min dag.

tirsdag den 22. april 2008

Verdens smukkeste sten

Jacobs sten er kommet på graven i dag. Piv piv piv...... Både sorg og glæde. Der lå besked på min telefonsvarer fra stenhuggeren. Hørte den først lige inden drengen skulle hentes fra børnehave. Vild panik og glemte alt omkring mig. Kun een destination i hovedet - Jacobs grav og se hans nye sten.

Men smuk det er den. I morgen er der store havedag på hans gravsted. Der er indkøbt mindst 1000 planter til hans have. Den bliver super frodig skovbund. Jeg glæder mig bare så meget.

Alt for dig min lille mus.

P.S. - der kommer billeder senere her på bloggen af hans "værelse".

Min søster

Hende her er jeg altså rigtig glad for. Hun er min søster og jeg har alle dage kendt hende. Fra hun var helt nyfødt. Det var netop fra hendes fødsel, at jeg kan begynde at huske ting. Jeg kan huske hvordan den store 12 mands stue mor lå på inde på hospitalet, så ud. Hvordan den lille "ting" lå der ved siden af. Hvordan hun gav gryntelyde, når man trykkede på hende! Jeg var pavestolt.

Da vi blev større, var hun min tro følgesvend. Jeg skulle nemlig ofte have hende med, når vi skulle ud og lege. Man kan rolig sige, at hun var noget mere rap kæftet end jeg. Min personlighed var dengang meget og yderst genert. Sådan noget aftager heldigvis med alderen. Hvis der skulle spørges om noget jeg ikke var helt tryg ved, sendte jeg hende afsted og uden at kny brallerede hun spørgsmålet af. Søster var en lille tynd - næsten gennemsigtig - pige, med helt hvidt hår der altid stod ud til alle sider. Lidt sort om munden var der som regel også. Man var ej heller i tvivl, hvis hun var utilfreds. Sikker på, at naboerne sagtens kunne høre det og ingen kunne være i tvivl om, at hun havde egne og meget stærke meninger.

Min søster var også min helt egen lille hest. Jeg havde en leg med en veninde, hvor vi legede cirkus på deres græsplæne. Skulle jo have søster med når vi legede. Veninden og jeg fandt på det trick, at søster kunne være hest i stalden. Knyede hun for meget over det, gav vi hende nogle humbler rugbrød som hun gnavede på der i hjørnet af haven. Engang skulle jeg udføre et farligt kraftspring og landede pladask på ryggen. Ingen luft og en forvreden ankel. Søster ville gerne komme til undsætning, men var jo en tro hest. Så hun spurgte pænt først, om hun skulle hente mor eller blive ved med at spise rugbrød?

I de yngre dage, har vi turet en del i byen sammen. Da jeg var 19 og hun 16, gav vores forældre lov til, at hun kom med på veninde tur i sommerhus ved Løkken. Hun havde vokset sig ydest smuk og var en rigtig Barbie dukke, med øjne der sagde "klik klik" og langt lyst hår. Men det ydre kunne drille, for inden bagved var hun også hende der åbnede ølkapsler med tænderne.

Vi har delt veninder (og har stadig en fælles) og haft hver vores. Det har fungeret fint.

Vi lever hvert vores liv nu, men jeg ved at hun altid er der for mig og det er gensidigt. Sådan noget betyder rigtig meget. Vi er også gået i hver vores retning mht. mange ting i livet og ikke altid enige om tingene, men kernen er der altid.

Når det er sommer kommer jeg virkelig meget til at savne hende og jeg. Vi har haft de mest fantastiske somre sammen. I barndommen, ungdommen og lidt mere nutidig. På stranden, i sommerhus og udland. Specielt et par ture til Sorrento i Italien vækker minder. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne ringe til hende i dag og sige: I uge 30 har jeg booket en uge til dig og mig der hvor vi elsker at være. Sådan bliver det dog ikke. Men en dag - så gør jeg det. Når jeg har født de børn jeg skal. For min søster er verdens bedste. Intet mindre.

mandag den 21. april 2008

Helt vild pinligt

Sagt af drengen ved aftensmaden:

"I gamle dage havde flyverne ingen vinger. PIIIINNNLIGT"

Jeg tør altså ikke altid stå indenfor hvad der sker i hans hoved...........

Ingen kedelig mandag her

Mon ikke man bare skulle gå udenfor i det gode vejr? Joh såmænd. Lige en tur forbi en planteskole først. Gæt selv hvad min dag kommer til at indeholde?

Forår ER bare min årstid. Når altså ikke lige det vælter rundt i luften med birkepollen. Men det gør det ikke lige nu og det vil jeg benytte mig af. Senere smide mig på en solseng med tæpper over. Det må bestemt kunne kurere den smitte der blev overført fra barn til begge forældre. Soveværelset lød som en hundegård hele natten. Begge forældre gøede højt (ja for den sags skyld stadig), så lige lidt søvn at indhente. Hurra for sol, solsenge, blomster, ny terrasse og forår. Det giver max point på skalaen.

God mandag.

søndag den 20. april 2008

Dagen derpå

Når man er på vandvogn kan man jo ikke have tømmermænd dagen derpå. Men derfor kan man altså godt være træt. Og tilfreds.

Jeg havde en dejlig fødselsdag i går aftes, selvom det ikke var på dagen. Den fejres nemlig om en uge i Luxembourg, hvor jeg deler dagen med min bror der fylder 3 år mere end jeg.

Jeg kan rigtig godt lide de mennesker jeg har omkring mig i form af X-kromosoner. Der var 10 af dem rundt om bordet i går. 14 var oprindelig inviteret. Resten håber jeg snart at se igen til noget andet veninde træf vi har talt om.

Men det er altså dejligt med sådan en aften. Jeg tænker blot på, hvornår jeg dog lærer det der med at jeg HAR altså lavet mad nok til både selskab og hel feriekoloni oveni???? Man står altid der og tror at der da ikke er nok.

Genialt - iblandt mange gode gaver, fik jeg et stykke regnskov til min lille pige. Det betyder rigtig meget.

Jeg er glad, mæt og træt dagen derpå. Endnu en fejring af dagen i vente om en uge. Jeg æææælsker fødselsdage. Min søn har afsløret at han har en hemmelighed til mig og også hvad det er. Vi må lege, at jeg havde rigtig meget ørevoks i ørene og slet ikke hørte hvad han sagde.

fredag den 18. april 2008

En glemsom husmor

De kalder mig piskeriset. For jeg pisker rundt og får tingene arrangeret til fødselsdagen i morgen. Jeg glæder mig bare helt vild meget. Kun tøser adgang. Og jeg har altså tænkt mig at kræse lidt for dem.

Faktisk har det forestående så meget fokus, at jeg helt har glemt at tænke på aftensmad til i aften. Men mon ikke, man godt kan spise tortilla wraps, med stegt kylling, grønt og så...........kartoffelsalat i??? Anyway - sådan bliver det altså. Bare de bliver mætte, så tror jeg de er glade.

Drengne kan da også få en skive friskbagt brød, for DET har jeg godt nok meget af i alle afskygninger. Der skal jo ligesom ikke mangle noget. Det tror jeg så til gengæld heller ikke der gør. Ingen går sulten fra bordet i morgen.

torsdag den 17. april 2008

Tanker

Sådan en underlig dag. Vågen fra kl. 03:30 pga. endnu en nat med dreng der peb og klynkede. Kl. 06 var hele familien oppe. Barnepigen kom kl. 07:45 og tog over med det stadig lidt feber ramte barn.

Moderen drog til Skejby. I lang tid var jeg der. For der er jo strejke (bare hvis ikke du lige vidste det) og det kan mærkes, omend dagens program blev gennemført. Men store forsinkelser. Store ord til den vordende mor om, at hvis ikke der sker bedring i opkast situationen indenfor 3 uger så vanker der en indlæggelse. Casen er jo den, at jeg har kastet op i 9 mdr. på et år og min krop begynder altså at mangle nogle ting som den ellers ville have at arbejde med. Fået protein drik med hjem der kan udgøre et måltid. Kan bedre holde de flydende ting i mig. 3 uger - så skal det altså bare virke. Det med at komme på hospital lige nu orker jeg ikke. Det er for tæt på sidst jeg var der. For tæt på en oplevelse jeg ikke er færdig med. De er søde, rare, kompetente osv. Men jeg skal altså bare ikke indlægges. Basta.

Bøllefrø ser ud som den skal på nuværende tidspunkt. Det ser normalt ud so far.

Drænet for energi kom jeg hjem. Hoppede direkte i seng med en lille dreng ved min side. Han var ligeså grydeklar som jeg selv. Sov alt for længe og nu er han ikke ligefrem den mest trætte dreng nord for ækvator. Jeg lytter til yderst intelligente samtaler fra hans barneseng, som han fører med alle hans fantasivenner. Han mener, at nu kan det være nok med at de driller hinanden. For det må man ikke. Rart at vide, at mobbe temaet i børnehaven virker i en tidlig alder.

Jeg har en udfordring liggende og vente. Det var meningen den skulle på i aften. Det må blive i morgen. Lige nu skal jeg bare lige puste ud for 3-4 dage. Alene hjemme.

onsdag den 16. april 2008

Status

"Altså det er ikke mig, der giver grønt lys for, at du render på arbejde. Den situation ville jeg ikke være tryg ved. End ikke på deltid"

Sådan faldt lægens ord og dom, og dem har jeg så taget til mig. Ingen arbejde endnu til mig. Jeg ved heller ikke helt hvad jeg havde regnet med. At tro, at det skulle gøre nogen godt at jeg mødte op som et udbrændt og opkastende vrag, var vist lidt for optimistisk. Men derfor kan man jo godt savne lidt mere indhold i livet, samt voksen ting.

Jeg havde nok bare håbet, at hun kunne hive en kanin op af hatten og sige, at hun havde fundet gåden til hvordan man stopper kvalme og opkast. Det kunne hun ikke. Men hun kunne for gud ved hvilken gang udfylde vandre journal, tappe mig for blod og stille de spørgsmål som jeg efterhånden har fået så mange gange.

Bagefter blev min bil kørt til "lægen". Hver gang jeg har tændt den de seneste 3 dage har den skreget af mig: Service JETZT bitte. Det er smart nok den selv siger til, og præventivt nok at det er på tysk. For det ønsker man ikke at høre på alt for længe, og sørger for at aflevere den hurtigst mulig. Det havde sikkert taget 2 uger hvis den talte engelsk.

Hus alf søges

Tømt brændeovn og tænk sig lige: der var mere spræl og farver i den aske, end farven i mit ansigt. Jeg er virkelig grå i dag og meget træt. Tredie nat uden alverden af søvn kan bestemt godt ses.

Så altså - hvis du kommer til at kigge ind af mine vinduer skal du ikke blive bange. Ved godt, at jeg ligner døden fra Lübeck, men jeg er det altså ikke. Jeg skal bare lige sove i et døgn og så er jeg klar igen.

Jeg har dog måttet hidkalde drengens mormor. Hjælp er der brug for, når man selv er lidt til hundene, skal til læge senere på dagen, skal have handlet, ordnet huset og prøve at forberede en tøse fødselsdag lørdag med 10 omkring bordet. Incl. overnatning. Dagen i morgen er udsolgt, fredag halv booket og så er det ved at være snert hvis jeg skal nå at bage, stege, forberede, oprede osv.

Nå men jeg kan jo starte mine gøremål med, at tage selvbruner på. Det vil helt sikkert gøre store underværker.

Nårh jah - P.S. - tillykke med dronningens fødselsdag i dag.

tirsdag den 15. april 2008

Alt for nysgerrig

Der har været 6 ubesvarede opkald på min telefon fra "ukendt nummer" imens jeg lå og sov med sønnike i eftermiddag. Jeg er vanvittig nysgerrig efter hvad det mon er. Der er virkelig nogle der vil have fat på mig.

Mon det er besked om, at en rig gammel enke har fundet mit navn i telefonbogen og syntes at jeg skulle arve alt fra hende, nu hvor hun er gået bort?

Arh - det er det nu nok ikke. Kender du selv det med, at man er vild nysgerrig?

Lidt om 2 af mine børn

Bøllefrø er nu 4-5 cm lang (kort om man vil) og alt er stort set dannet. Nu skal Bøllefrø bare vokse sig stor, stærk og sund. Sund blev der sagt. Kernesund. Ikke syg. Please - ikke syg.



A pro pos syg, så har jeg et stk. syg dreng på sofaen. 39 i feber, ru hals og en virkelig meget urolig nat. Hvis ikke jeg var træt, så blev jeg det da af nattens forløb. Gaaaabbbbbbbb........ Håber snart, at der dukker en mulighed op for en lur på sofaen. Man plejer da at sove lidt i løbet af dagen, når man er syg. Så må moderen også godt.

mandag den 14. april 2008

Morfars klassikere

Jeg kom lige i tanke, om 2 hof vitser min morfar havde:

1. Hvorfor har giraffen sådan en lang hals?

Fordi hovedet sidder så højt oppe.

2. Hvorfor er postkasserne i Århus røde?

Fordi de er malet med rød maling.

Han var nu spøjs. Han var ihvertfald verdens bedste morfar. Ih - jeg tror lige jeg savner ham. Det har jeg gjort nu i 17 år.

Tossekage

Utroligt hvad en lille dreng kan udrette, imens moderen lige hænger lidt vasketøj på snor.

Han havde fået en lille skål, med tørrede frugter i. Dem fandt han en stor skål til, hældte dem deri sammen med resten af posens indhold. Oveni en rest cola jeg havde i et glas, noget sukker og unavngivne krydderier. Krydderi glassene stod på bordet da jeg kom ned og det duftede af karry og basilikum.

Vi kunne ski ligeså fuldende, så der kom også mel, bagepulver, rosiner, rørsukker, smør og bagepulver i blandingen. Nu bager den i ovnen. Jeg skal ærligt indrømme at det dufter meget mærkeligt.

Jeg tror ikke jeg er så sulten, at jeg skal smage. Men han er helt oppe at køre.

For søren da også - man har af og til kun det sjov man selv laver. Jeg er ikke så god til, at være formanende. Det er meget sjovere at hoppe med på legen.

Bon appetit, hvis du selv får lyst at prøve vores opskrift.

Snart færdig

Ikke færdigt, men det nærmer sig. Kl. 17 kommer brolæggerne igen og forventer at være færdige kl. 20. Vi er edderspændte. De mangler ca. 40 m2 endnu. Men forarbejdet er gjort.

Når terrassen er færdig, skal der sættes cedertræ's beklædning på det nye skur. Og lige om lidt kan krukkerne komme ud, sammen med alle de andre skønne ting der udgør total gårdhave hygge. Majsemor glæder sig. Hun kan også sidde derude og kigge lige op på kirken hvor drengen er begravet. Jeg ved, at jeg vil få mange timer til at gå med det. Med forår og sommer.




Flade batterier

Mine batterier er fuldstændig flade i dag (altså ikke dem øverst fra midten.......hø hø).

Når man selv kaster op og samtidig er moderen der sidder med barnet i sin favn om natten, pga. noget der lyder som falsk strubehoste, så er man altså en kende træt her i dag. Faderen ville gerne have taget over, men en lille dreng ville KUN være ved mor. Sådan er det når han er syg. Han kryber ind og finder trøst. En trøst jeg elsker at give i rå mængder. Da han så atter sov kunne jeg selv give los for det, min krop ikke mente den havde brug for. Min krop og jeg er altså bare ikke enige på det punkt: jeg spiser altså fordi jeg er sulten og fordi jeg gerne vil beholde maden i mig. Jeg er virkelig gravid på godt og ondt. Jeg sværger: jeg drikker mig eksempelvis aldrig mere derud hvor der er potientielle tømmermænd. Jeg orker bare ikke mere kvalme og opkast i mit liv. Nu har jeg haft det næsten uafbrudt i et år, pga. 4 graviditeter. Ved selvsagt ikke hvor længe det skal vare denne gang.

Men sikkert er det - når det forsvinder, opsøger jeg det ikke frivilligt igen foreløbig. Heller ikke hvis denne graviditet ikke bringer det med sig, som er meningen. Så tager jeg/vi en pause i forplantningen. Jeg er flad og brugt. Nærmer mig det udbrændte på dårlige dage. Dagen i dag er en af de dårlige. Jeg drømmer om gode dage - mange i streg. Ved det kommer igen og det er mit fokus og holdepunkt. For hver dag der går, er jeg en dag tættere på. Skønt.

søndag den 13. april 2008

Lidt til skralde -og julemanden.

Joh da - julen varer da til påske...........og lidt til. Juleaften 2007 afleverede drengen hans sutter til julemanden. Yderst cool og nonchelant. Men julemanden "tabte" en af dem (den lå i et hjørne vi havde overset) og den har han klamret sig til. Meget.

Da alt det med Jacob skete havde vi ikke lige overskud til, at tage sutten fra store drengen. Det ville helt ærligt også være synd. Han skulle ikke miste 2 så store ting på een gang: sutten og lillebror. Så den har været en tro følgesvend til sengetid og god om morgenen.

Men nu er det slut. Da vi kom hjem fra vores rute på indsamling af skrald i grøftekanterne (i øvrigt - vejsvinene drikker mange øl og ryger endnu flere cigaretter.....) bad han om en pose. Den fik han og resolut kom sutterne (der nu havde sneget sig op på 3 stk.) deri. Han gik ud med dem til hans far, og sagde: det er bare noget gammelt skrald - vil du godt sende dem op til julemanden, så jeg kan få en bue og en pil?

Han skal få den fineste bue og de mest ufarlige pile jeg kan finde. Han har aldrig prøvet livet uden sut og faktisk født med den i munden. Han var ihvertfald kun 10 minutter gammel, da de på neonatal afdelingen spurgte, om de måtte give ham noget sukker på en sut, da han havde lavt blodsukker. Manden min tænte: hellere en sut, end et drop i venen til sukkervand. Siden dengang har han ikke kendt til andet end sutten. Min store lille dreng. Der selv siger til og fra når han er klar til tingene. Ikke når vi mener det er tid. Det har jeg lært at respektere og så skubbe blidt på.

Jeg er dog noget spændt på nattens forløb.

Min søn

"Seeeee moar. Syntes du ikk bare, at jeg er en reddi reddi stor dreng når jeg vasker din bil"?

"Joh lille skat - du er MEGET stor"

Hæng bare i lille store "mand" - du er jo myreflittig. Og mors dyt blev fin - med stiber og hele moletjavsen. Men meningen var rørende.
Og senere i dag begiver vi os på skralde indsamling ude på vejene, efter vejsvinene. Håber at de værdsætter vores arbejde. Naturen kan altså ikke kapere øldåser m.m. Utroligt, at det kan være så svært at forstå for nogle! Men de tænker vel: der kommer jo nogle og rydder op. Og ja - det gør der jo sådan set også. Men alligevel - tænk jer da lige om.


lørdag den 12. april 2008

Det spirer og pibler ude

Svært godt tilfreds med mig selv. Lige fået revet alle de smågrene sammen, der i vinterens løb er blæst af træerne. Det bliver unægtelig til en del grene når man har ca. 2000 m2 grund, samt en del birketræer med 1000'vis af fastelavnsris grene. En indkørsel på ca. 40 x 10 meter også luget (selvom genboen mener, at gift til jorden gør det bedre og nemmere. NEJ TAK du.....). Nu kigger eneste blomsterbed yderst anklagende på mig. Det vil oss ha kærlig pleje. Jeg er heldigvis ramt af en kærlig havehandske i dag, så jeg opfylder alle planternes ønsker og krav.

Men en ny Isabella Smith - det bliver jeg aldrig. Selvom jeg drømmer mig hen i skønne Dahlia'er, pæoner og høst anemoner. Det er godt, at det snart er rigtig blomstersæson.

Har også lige en jordbær mark jeg skal have gravet op og fundet ny plads til. Lejet mig ind på et stykke jord hos en nabo. Men han er røget uklar med ejeren af jorden og derfor lejemål opsagt. Mit således også. Piiiivvvvv - hvor skal jeg nu gøre af mine jordbær? Jeg er svært glad for det scenarie hvor man kigger ned mellem bladene og finder det største og mest røde af dem alle. Dejlig sødt og mums - det er forkælelse af smagsløgene der vil noget. Den følelse kommer jeg godt nok til at savne hvis ikke jeg finder en løsning.

Bagtanker

Det var i dag at den store dag oprandt. Vi skal have lagt terrassen. Men hør hov - den lægger jo ikke sig selv. Der skal hænder og mænd til. Men hva filan nytter det, når den ene af en duo er syg? Og den ene solist ikke kan klare sig uden den anden? Der var ellers dømt dagens store højdepunkt.

Jeg tror ikke, at jeg finder nogen erstatning for den aktivitet. Kan mærke, at tilbudet i Kvickly på 5 x 1,5 ltr. sodavand for en rund 50,- bare ikke er udfordring nok. Selvom de skal købes. For sidste år var de nemlig meget tørstige de brolæggere, og drak lige sådan et tilbud der på en weekend. Jeg må hellere være forberedt. Det kan jo være de kommer i morgen. Hvis nu jeg lader et par poser Haribo og andet snoller dumpe med ned i kurven, kan det være de kan lokkes til at arbejde extra lang tid i morgen (og ikke noget med, at tage arvingen med på indkøb, hvis du vil undgå et Bilka barn, der ikke forstår at det ikke er til HAM).

Udspekuleret? Hvem - mig???

fredag den 11. april 2008

Selvsving i køkkenet

Indrømmet. Jeg ER gået i selvsving med, at lave alt spiseligt fra bunden. Nye og gamle opskrifter. Eksperimenter. Der er ikke meget færdigretter over det vi spiser i dette hus. Men jeg tænker lidt, om det er at gå over stregen når man også selv laver sin egen ketchup?

Nå men nu er det gjort og tro mig - det smager HIMMELSK. Aldrig mere det købe stads.....Nu ved jeg også hvad der er i, og alt pånær lagereddike og sennepsfrø er økologisk. Det har jeg det altså svært godt med.

Det bliver en lækker burger vi skal have til aften. Med kød fra gårdbutikken ikke langt herfra, burger brød jeg selv har bagt (af friskmalet mel fra selvsamme gårdbutik - det er altså MUMS), mayo'en selvrørt og ligeledes ketchup'en. Og så masser af salat + diverse. Det ER jo fredag og så må man godt få sådan noget. Bilder jeg mig ind. Schyyyssssss.......!

P.S.

....og som P.S. til det forrige indlæg: ikke mere frisk landluft til den dame her. Nu er hun i ekstase over, at der lige er blevet leveret x antal mange tons sten i forhaven.

Månelandskabet forsvinder i morgen. Der kommer vaskeægte brolæggere denne weekend og forvandler skrot til slot. Altså med den nye terrasse.

Hvis bare jeg ikke var ramt af alt det kvalme turde jeg godt bevæge mig i plantecenter for, at købe ind til krukkerne. Men altså........! Ude godt - hjemme bedst.

Husk din spand eller pose, når du går nogle steder Majsemor.

Nice to know - men sikkert ikke need to know...

Nå men altså - der er kaffe i nabolaget. Så ved I det og ved, at jeg er i særdeles gode hænder.

Og inden jeg sætter det sidste punktum ved I også, at jeg kørte den forkerte vej til børnehaven i dag. Kæmpe jubel på bagsædet.

Jeg sætter en flad 10'er på, at du bare er "overlykkelig" over at du faldt over min blog lige præcis med dette indlæg....(kors hvor opfører du dig som en Herdis i dag majsemor)!

torsdag den 10. april 2008

Aj - ad....

Så kører man lige i Netto, for at købe lidt forskelligt. Stikker af fra gyllestanken herude, for en kort stund. Skal bare lige have lidt æg og 3 potter basilikum til mine bagerier. Og basilikum dufter jo dejligt. Heldigvis.

For foran mig i køen (der jo altid er alenlang i Netto) står et ældre ægtepar af den lidt spøjse type. Og jeg kunne ligeså godt være blevet hjemme i stanken. For damen står højlydt og prutter. Ikke bare een gang - men hele 3. Med bas på. Hun er bare helt rolig og ikke bare det mindste flov. Jeg var meget glad for, at jeg havde duftfrisker i form af basilikum i min favn. For det var virkelig fælt.

"hvaaaa er 'et du står og siger Bent?" siger hun til manden. "jeg siger at du må vente med at prutte til vi er ude" er Bent's kommentar.

"A ka sku da ikk bare rende fra regningen" var hendes kommentar.

Nårh nej - nice point. Men kunne Bent ikke have betalt? Helt ærlig.....

DERFOR blev jeg ikke landmand

Vi er jo rigtig glade for at bo hvor vi gør. Vi har fred og ro og samtidig mennekser omkring os, i form af super gode naboer og nabo/venskaber.

Men vi har en side af huset, hvortil der ikke grænser en hæk op med nabo på hver side. Den grænser ud til en mark, med udsigt op til kirken. For os meget idyllisk, især når kornet svajer blidt i vinden. Men for, at kornet kan det skal det jo i jorden. Og for, at jorden bliver rigtig god bliver den sprøjtet til med gylle. Det har de så valgt at gøre i går og i dag. Af den slags, hvor man næsten kan smage det når man forvilder sig udenfor. Det er virkelig slemt. Der er disse 2-4 dage om året hvor jeg bestemt ikke holder af omgivelserne.

Så selvom solen skinner og det er vejr til at tørre tøj udendøre og gå en tur hen over marken og ned til vandet, bliver jeg herinde og får bagt en masse. Duften herinde overdøver også den udefra. Heldigvis. For jeg vænner mig aldrig helt til det med, at grisenes tingel tangel skal kastes rundt med en spreder som de gør lige nu. Jeg kan ikke få hjemvé når jeg lugter gylle (det fik min far altid........) - men det kan jeg derimod når jeg nærmer mig et parfumeri. Lidt prinsessse er man vel, selvom man har både træsko og gummistøvler specielt udviklet til en svinestald....!

onsdag den 9. april 2008

Ego'et

Hvor er JEG egentlig henne i alt dette her? Jeg ved, at jeg er mor til drengen på 3½ og til Jacob. Moderen til en skøn levende og en stakkels lille død dreng. Mor til en spire i maven. En spire der har overtaget en del af hverdagen - ihvertfald lagt beslag på mine gøremål (eller mangel på samme).

Men jeg er jo også andet end en mor og en kone. Jeg er jo også MIG. Men jeg glemmer altså ind imellem at være mig. Jeg får ikke gjort de MIG ting der kendetegner mig. Eller skal jeg sige kendetegnede....! For jeg er jo en anden nu. Men nogle gange "gider" jeg ikke være mor til et dødt barn. Nogle gange behøves det bare ikke være end del af min livshistorie. Meningen var, at vi skulle være her allesammen. At jeg også skulle gøre MIG ting. Men jeg gør Jacob ting og Jacob sørger. Fordi jeg vil og skal. Fordi han er mig. Men en anden MIG. Men derfor kan man godt savne sit gamle ubekymrede JEG. Jeg håber, at JEG en dag igen kommer forbi. For jeg savner lidt MIG.

Tagged

Fået nedenstående af min søster, så nu har jeg udfyldt efter bedste evne.

Havde i klaver derhjemme?

Ja og har også haft et i mit voksenliv. Nu er det heldigvis solgt. For der blev aldrig spillet på det udover drengens klimpen på den.

Spiller du selv?

Min søster spillede og jeg tror bare jeg forsøgte på gehør. Men blev aldrig bidt af en gal node.

Synger du under bruseren?

Der er vel ingen grund til at vække familien så tidlig på dagen. De har fortjent en god og stille morgen.

Har du nogensinde drømt om at være musiker?

Jeg var da Agnete fra Abba dengang i 70'erne. Min veninde havde 2 kattedragter ligesom Abba og vi VAR bare Abba. Hverken mere eller mindre.

Hvad betyder musik for dig?

Så meget, at det stort set altid kører i baggrunden. Det er underligt stille når ikke radioen er tændt. Altid tunet ind på P3.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?

Uhhhh - det kan jeg faktisk slet ikke huske. Men jeg ved, at jeg som 10 årig var FULDSTÆNDIG forelsket i Michael der var genbo. Et år ældre end mig. Vi legede meget hjørne tik ovre ved deres hus. På et tidspunkt spurgte han mig om vi skulle komme sammen. Jeg vidste ikke hvad det betød og blev lidt bange, så jeg løb hjem til min mor.

Senere blev jeg Nik Kershaw fan (skulle ligesom finde en at have plakater med - dårligt valg) og hans "I won't let the sun go down" kan godt minde mig om et crush jeg havde på ham, som 3-4 år senere blev til en kæreste. Men det tog også så længe førend jeg turde.

Hvilken sang er din yndlingssang?

Ikke nogen yndlingssang, men jeg bliver svært glad og tilfreds når jeg hører U2.

Hvor lang er din musiksamling?

Ikke lang nok. Eller dvs. ikke opdateret. Men har ca. 3 flyttekasser med CD'ere.

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?

Helt klart en videooptagelse jeg ikke var klar over blev filmet. Synger og danser grim AOF dans med sønnike. Den tåler ikke dagens lys.

Hvilken sang synger du på karaokebaren?

Gud - findes de stadig????

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

Jeg er ikke kendt for, at være en pladder romantiker der sætter bestemt musik på for en speciel stemning. Jeg skal ikke gøre mig klog på erotisk musik. Men jeg vil tro, at den CD min honey brændte til mig da vi lige havde mødt hinanden kunne bringe nogle stemninger frem.

Hvad er bedst at høre på en søndag?

Stadig P3

Hvad er den første sang, du kan huske?

Sikkert en børnesang. Men jeg fik engang et kassettebånd med den syngende lægefamilie (no shit - det var der noget der hed). De sang sådan noget som: "der er lys i lygten lillemor" og jeg syntes bare det var helt fantastisk. Give me some credit - jeg har vel kun været 5-6 år.

Hvilken sang gør dig ked af det?

Ikke nogen bestemt, med Aura's "Something from nothing" minder mig rigtig meget om Jacob og bringer en tåre med sig. Men decideret ked af det bliver jeg ikke.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?

Jeg ved, at en salme skal synges: Mit hjerte altid vanker.

Hvem var din bedste koncert med?

U2

Tager du på festivaler?

Ikke lykkeds mig endnu, men har længe haft talt om en lørdagsbillet til Skanderborg. Gider bare ikke derned når jeg ikke kan drikke en øl, så det må blive næste sommer. Så trænger jeg sikkert også til lidt andet end børn og bleskift bare for et par dage.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?

Sådanne tanker har jeg ikke lige gjort mig. Men ville rigtig gerne møde Bono - jeg tror bare ikke at nogen af os vil ytre ønske om date.

tirsdag den 8. april 2008

Det ugjorte

Der er så mange ting jeg gerne vil gøre. Men ikke får gjort. Bøllefrø i maven har afholdt mig fra mangt og meget, men også bare forladt energi i andre dimensioner. Får kun gjort basale ting.

Men i dag fik jeg gjort nogle vigtige ting. Stenen blev kørt til stenhugger her til morgen. Det har været en nøje udvælgelses process og det har taget den tid, som det skulle. Det skulle være den helt rigtige sten til Jacob. Og det blev det. Ude fra haven. Det var super hårdt at sidde og beskrive teksten. Men han var en rar mand ham stenhuggeren. Han sagde, at han selv blev meget berørt, når han skal lave sten til små børn.

Der kommer til at stå:

JACOB
18. 1. 2008

TAK FORDI DU KOM

At se det på skrift er ikke det nemmeste i denne verden. Den sidste linie er storebrors kommentar inden lågen på kisten blev lagt på. Intet kunne for os, være mere sigende end hans ord. Derfor.

Bagefter på planteskolen. Vi har ikke kunnet anlægge graven før nu, da jorden først har skullet sætte sig, samt faktum at det er bedst at plante til, når frosten er væk. Vi har et stort ønske om, at haven skal ligne en skovbund. Det kommer den til. Med vildtvoksende skovjordbær, små bregner og andre ting som den kyndige planteskole dame viste mig. Natur trædesten. En lille blomstrende bund og lund, som er meget naturlig. Jeg er ikke så god til det stærkt afgrænsende, men kan sagtens se at det passer mange andre steder.

Turen blev sluttet af, med en lang gåtur ved vandet. Bare gå og gå.........! På returvejen kom jeg forbi roklubben. Jeg har en vanvittig lyst til, at lære at ro kajak. Jeg er ellers en vaskeægte landkrabbe, men lige præcis kajak fascinerer mig. Det gør vandet bestemt også, men i en udgave hvor jeg ikke er for langt fra land. Det helt dybe og sorte hav er for farligt. Det bliver ikke lige denne sæson med mave på, skruet ned i den cigar. Men når nu jeg i dag har været igang med, at få gjort det ugjorte kunne det jo være starten. Beslutninge om at gøre og ville det. I det omfang som jeg nu kan. Der er vel altid noget man kan lære.

"I skal sørme da have tak"

Græd det meste af aftenen i går. Det skulle have hjulpet med en nattesøvn, og det gjorde det også de første par minutter. Så vendte det tilbage. Jeg savner min lille dreng noget så forfærdeligt. Jeg kan ikke gøre noget for ham og det gør ondt.

Tilstanden her blev bestemt hjulpet på vej til guldbryllups fest forleden aften. Halvdelen af selskabet har godt vidst det. Men ikke EEN spurgte til ham, mig eller os. Som om, at Jacob ikke har eksisteret. Det pisser mig virkelig af (undskyld sproget). Man kan da ikke bare igonerer et lille uskyldig menneske der ikke var stærk nok til livet. Hvad er I dog for nogle mennsker? Jeg fik bare en dårlig oplevelse med mig hjem, takket være jer.

mandag den 7. april 2008

Puh badder - ostemadder....

Jeg kan simpelthen ikke lide ost. Kan kapere det smeltede på maden, i en sandwith, oste burger og deslige uskyldige. Hvis det går vildt for sig, er der frisk parmesan eller feta i salaten eller en tomat/mozarella tallerken foran mig. Men så stopper det også der. Forstår ikke konceptet med, at spise mug og mider....! Mine kollegaer har moret sig kosteligt, når jeg ved formiddagskaffen demonstrativt har rejst mig fordi, de sad der og dyrkede deres stinkende vaner på kryds og tværs af bordet. Jeg er også fuldstændig panisk overfor ostefingre. Nej - ost er bare ikke mig.

Nu har jeg så lige handlet ind og endnu engang røg der cheddar i blok udgave ned i kurven. Drengen kan godt lide det. Men jeg er selv blevet fuldstændig afhængig. Det er så åbenbart mit "jeg-er-gravid-og-spiser-ting-jeg-ikke-plejer" bogmærke. Hormoner er ski en mærkelig ting på mange fronter.

P.S. - jeg håber ikke, at mit barn kommer til at lugte af ost istedet for den dejlige babylugt......;-)

Rutiner

Tror sørme at sommertiden med en uges tilløb, endelig har indfundet sig hos sønnike. Stor var hans glæde da han erfarede, at det betaler sig at vågne tidlig. Så er der nemlig både Byggemand Bob og Kaj og Andrea i fjernsynet. Først vågner han og jeg hører håndtaget på døren gå op. Uden ord hopper han op i sengen ved siden af mig. Vi ligger og krammer og siger godmorgen. Stille og rolig. Derefter zombier han ned af trappen og hopper op i sofaen. Fast rutine. På med tæppet, mor tænder op i brændeovnen. De små øjne fast frosset til skærmen. Synger med på alle sangene og SÅ er man klar til morgenmad. Jeg elsker simpelthen vores morgen rutine. Det samme gør han.

Om morgenen er han fuldstændig rundhåndet med krammere og nys. Det aftager som dagen skrider frem, for så er der bare så meget andet man skal, når man er stor dreng. Og som dagen skrider frem bliver der trukket op med store fede streger: Han er dreng og det er farmand også. Mor er "bare" en pige. Når vi om aftenen har overstået badet, svinder grænserne igen. Så er vi alle atter lige, og krammerne skyller atter ind over den sidste rest af dagen. Små arme om halsen og øjne der kigger direkte og meget intens ind i mine. Små hemmeligheder bliver udvekslet. De opstår fra fri fantasi i hans hoved. Omhandler ofte noget med krokodiller. Så skal jeg øse ud af tryghed og overbevise ham om, at jeg har jaget dem alle væk. Dernæst er han klar til natten.

Rutiner i et lille barns liv er vigtige. Det er de også for mig. Jeg elsker at overbevise, give tilbage, nusse, kramme og være der for ham. Det er okay, at jeg bliver sat lidt på et sidespor grundet pigelus i løbet af dagen. For det er ikke kun krokodiller vi jager væk om aftenen. Det er også pigelus. Jeg tror lusene er her igen. Men han er i hans drengeverden med hans små venner. Så er alle glade.

søndag den 6. april 2008

Guld fest

Vi var til tema fest i går aftes. Bad taste. Klassisk 3 retters menu, klappen af isen, en mega ringe hyggepianist på hans orgel imens hans sang på århusiansk, og tjenere der synkroniserede med hinanden. Der blev danset livligt og sveden sprang af nogle af gæsterne. Man kunne virkelig se, at mange havde gjort noget ekstra ud af påklædningen og hårsætningen. Det var enormt kreativt og samtidig yderst traditionelt. Selv tonelejet havde folk øvet sig på - det var temmelig århusiansk med cigaret stemmer i nogle kroge, og emnerne der blev diskuteret var virkelige opfindsomme: sikke da en dejlig menu; det er vel også nogle gode omgivelser; tænk sig hvor har værts parret da også knoklet for at få denne fest søsat; hvad mon så vi skal have til skrub af mad osv???? Jeg tog virkelig hatten af for, at folk i den grad levede sig ind i denne koncept fest med overordnet bad taste tema.

Men hør hov - det var jo et vaske ægte guldbryllup vi var til. Ovenstående gæster var ikke stadset og øvet til lejligheden - de var bare sig selv - 100%. Jeg syntes det er imponerende at disse slags fester stadig findes. At man stadig bliver "spillet til bords" med en rask march og skal synge "sku gammel venskaw" afslutningsvis. De friske "gamle" mænd der byder op til danse som jeg ikke aner hvordan jeg skal danse med på. Jeg kender bare ikke trinene. Men morsomt er det altså, fordi alting er så gennemført kikset. Jeg venter hele tiden på, at en trold hopper op af æsken og siger: HAAAAA - det var bare en joke - NU kommer den rigtige fest. Men trolden dukker aldrig op.

Dog har jeg det sådan, at jeg kategorisk NÆGTER at klappe af en is. Uanset hvor meget krudt de så hælder i den for, at sprutte rigtig meget. Jeg fatter altså ikke hvorfor en is er et bifald i takt værd????? Hvem fandt lige på denne spøjse leg? Kom frem af busken du, og fortæl mig grund ideen....!!!

Hvorom alting er. Man får skrabt masser af god inspiration med hjem til, engang at holde en bad taste tema fest: suppe, steg og klappende is. Min mand gik så langt i ideen, at han fik orgel Orla's visitkort og hørte endda sig selv stå og sige: Jaaaaa - vi er jo imponerede. Meget imponerede. Honey vil virkelig gerne holde sådan en grim fest.

fredag den 4. april 2008

En ægte kærligheds historie




Jeg har virkelig meget lyst til, at leje dette sommerhus til vores ferie i år. Det var nemlig engang mit og jeg kan stadig få den der fornemmelse for det. Elsker bare det lille hus.

Da vi for 5 år siden købte vores rigtige hus, og rykkede fra en lejet lejlighed i Århus måtte vores weekend oase på andre hænder. Vi havde nok at se til her, og ikke tid til også at serviere det lille grønne. Det kom på min bror og svigerindes hænder, så de havde et sted der var deres, når de ferierede i DK. Det var jeg rigtig glad for.

Men for 2 år siden solgte de det. De blev selv husejere i deres hjemland, og hvor de bor er huspriserne ikke for vatnisser. Min bror og svigerinde der har lange baggrunde indenfor bankverdenen, er fornuftige hvad økonomi angår og således solgte de for at få midler fri.

Huset rumsterer fra tid til anden stadig i mit hoved. Som en forelskelse man bare ikke kan komme sig over og gerne vil flirte lidt med stadigvæk (ikke at jeg har prøvet noget sådan, men formoder at det må være sådan). Men jeg tror, at det vil være bedst for mig og os, at vi lader det blive ved minderne. Og de er heldigvis mange.

Men ferie i Danmark og i sommerhus er, hvad vi skal foretage os i år. Af hensyn til min tilstand på det tidspunkt og det faktum, at drengen er komplet ligeglad om vi er i det store udland eller i Danmark. Bare det er et sted hvor man kan lege frit. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at vi vælger Skallerup Klit. Det har vi nemlig også forelsket os i, og det samme har brormand + familie. Vi har stadig den samme smag. Og jeg skal se ham i morgen. Juhuuuuuu.......!!!

Spiser voksne stadig sand og jord???

Det virker som extrem dårlig stil, at smide sin indkøbs kurv fra sig i Fakta og kun have en destination for øje: Udgangen. Rende hen mod en hæk med hænderne for munden og bare kaste op.

Man lugter men går ind igen og siger: det var mig der bare forlod det hele, men jeg skulle kaste op og vil gerne lige hjem og vaske hænder. Jeg kommer tilbage og handler senere. De kiggede på mig som om, at jeg var dumpet ned fra månen. Vil du stadig have det i kurven, eller skal vi sætte det på plads?

Et eller andet sted har jeg ikke lyst lige nu til, at returnere. Det er efterhånden pinligt. Endnu engang måtte jeg gå hjem med tomme poser. Kvalme og opkast har bare overtaget mit liv fuldstændig. Jeg kan ikke ret meget - ikke engang hente 2 liter mælk + det løse.

Der bliver trykket på off knappen i 1½ time nu. Forsøger mig igen senere inden børnehave afhentning. Drengen spørger til om mor er syg. Vi har ikke fortalt ham om årsagen, for han bliver så ked af det og skuffet, hvis ikke der kommer en baby med hjem. Indtil da er historien at mor har spist for meget jord ude i haven.

Forskel på mænd og kvinder

Jeg er blevet ret god til at tælle. Baglæns. Der er virkelig nedtælling her. 9 dage mere med total svineri. 8 i morgen og så fremdeles.

Der bliver i den grad set frem til, at jordbunke helvedet bliver afløst af vores nye store terrasse. Sidste år så her ligeså slemt ud på 2 sider af huset. Nu er det sidste etape. Det skal jo være skidt førend det bliver godt.

Den der med mænd, kvinder, mars og venus skinner soleklart igennem. Herren trickes af, at der er nye stikledninger i jorden til vand, solvarme anlæg, kloakering, extra isolering på kældervægge osv. Jo jo - det er helt sikkert fint. Men jeg har linet mine fine blomstrede havehandsker op sammen med rengjorte krukker. De skal plantes til skal de. Vores nye gårdhave skal emme af hygge, limonade, kaffe, aftener under åben himmel og tæpper, grill, markeds parasoller, fakler om aftenen, duftende blomster og citrontræer i fuld flor. Så mens jeg sidder der og hygger finder honey helt sikkert et nyt sted hvor et hul skal graves, en græsplæne der skal planeres eller nogle nye rør der skal trækkes. Og knægten? Ja han slægter farmand på: Skal vi ha arbejdstøj på farmand, så vi kan arbejde?

Een ting er sikkert: hvor vi bor, er det en dum idé at gemme støvsugeren alt for langt væk. Sådan har det været i 5 år og jeg ved det ikke ændrer sig. Der er altid lige noget der skal graves.

torsdag den 3. april 2008

Hvis nu............

Jeg går meget og tænker på andre mennesker. Rigtig meget. Lige nu tænker jeg på en mor der først skal føde om 10 uger. Men som lige nu ligger og bliver overvåget for, at holde på den lille purk noget tid endnu.

Een gang før har hun måttet give slip for tidlig. 13 uger for tidlig. Men han har et godt liv i dag. Men da de også har ham i deres liv, er det bare for meget hvis lillebror og mor skal være i hospitals væsnets varetægt fra nu af og et par måneder frem. For alle parter. Og ikke mindst psykisk.

Hvis han kommer nu, håber jeg virkelig at den fantastiske sygeplejerske jeg kender, får fingre i ham. For så ved jeg at han er i gode hænder (ved godt, at alt neonatal personale er godt - men hende her er altså super). Sygeplejersken ved hvem hun er, og jeg må godt hylde dig lidt - ikk'??? Dog er mit ønske allermest, at I ikke kommer til at kende hinanden.

Turbo Tove

Man er godt nok selvfed og selvtilfreds når man kl. 08:30 har støvsuget, ordnet tøj, gjort badeværelser rene og generel fået det rigtig nydelige frem. Drengen sover stadig. Han præsterede en virkelig klassiker i går. Falder i søvn i bilen hjem fra mormor kl. 18. Bliver lagt i seng men vågner 2½ time senere og kan bare ikke sove mere.

Tror først han sov til midnat. Ved det ikke helt, da jeg selv var faldet i søvn inden, men husker svagt noget pillende, drejende og pustende ved siden af mig meget længe. Når man er 3½ år og befinder sig på det "ikke sove kl. sent" stadie, er der kun en ting der virker: Smørhullet. Med mindre altså forældrene har overskud til at sige godnat 20 gange. Det har jeg ikke fra kl. 22 og frem, og herren gik med en entreprenør i haven til kl. 22:30. Mega spot og lys show så de kunne arbejde. Det er altså også rigtig spændende når man er lille dreng. Så gider man ikke høre på kedelig mor der taler om at sove.

onsdag den 2. april 2008

Modsætninger

Moderen: godmorgen lille skat - har du sovet rigtig godt?

Dreng: ..................................(stilhed)

Mor: årh lille menneske - du kan slet ikke vågne.

Dreng: Mor jeg ER vågen. Men jeg er blevet voksen nu og det er ikke altid, at de voksne snakker.

Jammen så siger vi da hermed godmorgen og god dag. Jeg skal have min "voksne søn" med ud til hans mormor i dag, imens jeg suser på Skejby. Skal have kigget på bøllefrøet og snakken med læger om det nye forløb. Dernæst sidste gang i sorggruppe. Ren hospitals dag. Og fra den ene yderlighed til den anden.