mandag den 28. december 2009

Lidt om alt

Baby med forstoppelse = temmelig pirrelig baby, der vrider og vender sig på alle tider af døgn, og specielt under måltider. Vi klarer den. Tyr til pensionist midlet nu, i flydende form. Alt andet er afprøvet og virker ikke.

Mor med svamp = når baby har trøske (svamp) i mund, får mor det også når baby ammer v mor. Når mor så skal have lindring, og læge ikke helt giver en klar melding om hvad der skal gøres, og man derfor kommer i forkert behandling i 2 uger, ja så sker der ikke en dyt. Altså udover at det bare bliver 10 gange værre. Dvs total revnet og hænger næsten ikke sammen. Bløder konstant derfra og enhver nærkontakt med mælkevejen er så smertefuld, at det bringer tårer i øjne. Så gav vaks vagtlæge den korrekte behandling (der var gået total betændelse i skidtet ) og nu lysner det. Var ellers klar på: giv mig så en pille til at stoppe mælken med. Eller dvs klar var jeg ikke til, at lade mælken ophøre. Men det var den eller mig. Vi klarer også dette.

Mor m ondt og baby i vrid = ikke meget overskud til storebror. Hold da op hvor er det mit held, at en juleferie dumpede ned i min turban, med en far der tonser rundt med 5 årig, og laver ægte drengeting. De hygger sig. Jeg ser mest på, og har abstinenser efter at være med til intens Lego bygning. Vi klarer det og om lidt er det bedre igen.

Se nu har det udviklet sig til en rigtig sygdoms blog. Og dem kan jeg selv godt få for meget af. Så er det da godt, at der også sker meget andet:

Jeg er gået på den kontrollerede mad indtagelse nu. Ingen kulhydrater til mig. Jeg får flip af, at se billeder af mig selv i denne udgave med efter dønninger af 4 graviditeter på 2,5 år. Der venter mig et helt skab fuld af tøj forude, og hold da hvor jeg glæder mig til at kunne passe det igen. Men nu skal jeg aldrig mere være gravid, og hvor dette har været mit projekt i 2,5 år, så er næste projekt at få det ydre og indre velbefindende på plads igen. Jeg savner at være i en spirevip krop igen. Fra høj gravid med Nanna til vægten før 4 graviditeter: 30 kilo's forskel. Mangler de sidste 12 nu. Og syntes derfor at grøntsager er seje!

DR har en børne kanal på tv: Ramasjang. Frederik har af moster fået en T-shirt med dette Ramasjang logo på. Fordi at hun kender nogle der arbejder der. Ellers skal børn vinde i nogle konkurrencer, for at få adgang til en t-shirt. Det blev årets julegave hit. Fik lov at vaske den i aftes, efter af den havde været på ham nat og dag i 3 døgn (kun med udskift af langærmet indenunder). Ser ham tit stolt over noget, men dette slår alt. Han kan næsten ikke være i egen krop så stolt er han. Tro lige på, at man glæder sig til at komme i børnehave og vise frem. Uha da da.......!

Nu er det snart 2010 = ombygning skal igang. Vi skal realisere drømmen om, at få forbundet vores kælder med huset. Som det er nu, skal vi udenfor og udenom for at komme dermed. Der venter 72 m2 dernede, som vi virkelig godt kan bruge. Skal have os en indgang nr 2, hvor overtøj, sko, gummi støvler, klap vogn osv., kan stå UDEN det forstyrrer mit øje. Hvor der er plads til tingene. Og hvor vaskerum kommer op i arbejds venlig højde. En biograf til drengene bliver det også til, når ikke rummet enten er i brug til gæste værelse, lege rum, fødselsdage eller andet. Et stort multi rum. Fedt. Kan få lov at udfolde mig på lidenskaben: indretning og materiale valg. Man er vel ikke gammel cirkus hest for ingenting. Sluttelig bliver der noget med et værksted samt et sted dernede til vin opbevaringen. Jeg elsker denne fase med, at finde det helt rigtige udtryk til rummene. Når håndværkere rykker ind og hamrer hul i etage adskillelse, så flytter vi lige et par km væk, ned til vandet og sommerhus området.

Og om 2 uger er der barnedåb. Så vi laver heldigvis meget andet end at være total tabt i vores egen elendighed :-)

torsdag den 24. december 2009

Det perfekte ydre

Hvordan kan det lige passe, at jeg tilsyneladende er den eneste ud af hele vennekredsen på facebook, der rent faktisk har lidt julestress? Hvordan kan alle være så meget i balance og have små gran kviste der er bundet perfekt rundt om nypressede servietter? Samtidig med, at maden passer sig selv og står og simrer? Og alle har den skønneste jule konfekt og hjemmelavede småkager!

Altså her er der ingen mad der passer sig selv. Den skal sku da røres i, tilsættes og gøres ved.

Jeg må være meget utrendy når ikke jeg udviser det overskud og ro som alle andre har i deres køkkener. Eller også snyder de bare, og køber "på forhånd hakkede" mandler, kartofler på glas, rødkål i spande, ris a la mande på rulle osv osv. Eller også har jeg ikke forstået den uskrevne regel om, at alting skal se perfekt ud udefra, imens de små damer er ved at omkomme derude i de små (nårh nej - store samtale....) køkkener.

Er jeg virkelig eneste menneske der indrømmer, at jeg fiser rundt som en stress bolle for at nå både, at stege, koge, pynte træ, være mor, amme og hakke ting fra groft til fint? Og jeg har endda snydt i år og uddelegeret nogle flere ting. For ellers ville det med garanti ikke blive jul i år. Men glædelig jul derude.

mandag den 14. december 2009

3 måneder

Så blev denne dejlige grinebidder 3 måneder. Ihhhh det går så stærkt altså.



Det har været nogle af de 3 bedste måneder i mit liv. At have 2 af eget afkom i den stand som de er i, er altså næsten fortryllende. Så pyt være med, at dagene ikke altid slår til og overskud er noget fint noget i en fremmed ordbog. Når man får dejlige små smil, er alt andet ligegyldigt.


onsdag den 9. december 2009

Det skal nok blive jul

Ah - de sidste julegaver skal købes i morgen. Nanna skal passes hos mormor og det er jeg ret sikker på, at de begge vil hygge sig meget med. Hurra for udmalket mælk, så man kan tage sig den frihed at slentre rundt uden nødvendigvis at have baby med ind og ud af alle butikker. Nuvel jeg nyder at have hende omkring mig 24-7, men bare lige en gang imellem at kunne slappe af. Eller ihvertfald gøre tingene i mit tempo.

Jule hjemmebag! Hvad søren er det da for noget? Hurra for, at der er så mange dygtige bagere derude, som kan servicere os på den front i år. Har stadig et spinkelt håb om, at jeg får banket en enkelt dej sammen og gjort noget ved den sammen med sønnike. Syntes virkelig jeg bare prøver på, at overleve på julekontoen i år og håber ikke, at han syntes det er alt for kedeligt. De andre år har julenisserne lavet løjer og grønlangkål stort set hver nat, men altså i år har de kun drevet gæk med os en enkelt gang. Jeg vil SÅ gerne, men aftenerne går med at Nanna skriger, forsøger at dæmpe hende ned, malke ud, give hende mad (hvilket er ret umuligt med hendes aktivitets niveau, og på tidspunkt bliver hun så sulten og arrig at hun slet ikke kan finde ud af at spise) og putte hende tæt til een af os. Min kære mand lusker som regel alt for sent i seng, for når først vi går til ro ved 23 tiden, ordner han lige huset og rydder op. Frederik får også alt for lidt søvn, da han ikke rigtig kan sove ved det skrigeri. Må det da snart stoppe. For begge børns skyld. De voksne tillige. Men ved, at for hver dag der går er vi en dag tættere på at det holder op.

Så jeg satser på, at juleaften skal det nok blive. Måske endda uden skrig og skrål. Åh hvilken herlig ting.

Og julekort?!?!?! - åh man kan vel altid sende et billede af børnene. Det er jo ligesom det året er gået med. Året var jo knapt født, førend Nanna var beboer i min mave. Det er ski hyggeligt at tænke tilbage på. Men endnu bedre, at hun er her og skal fejre jul med os alle i år.

onsdag den 2. december 2009

Alkohol i rigelige mængder

Vi havde en nabo. En stakkel der ikke helt forstod at værdsætte livet. Han drak det væk. Mange en gang har vi hørt ham vælte rundt på den anden side af hegnet, og set ham gå rundt med våde bukser. Våde af urin. Han tog een gang om året en ædru periode på 3-4 uger. Det var når hans søster kom for at besøge ham. Så blev der ryddet op. For et helt år. Det lignede altid kong Volmers derovre. Pyhhhh...!

Når han var ædru, var han en okay person at tale med, og ville også gerne blande sig med naboerne. På en konstruktiv måde. Men de 48-49 andre uger på året; uh hvor var det en pinsel. Jeg havde ondt af ham, men var heller ikke den meget hjælpende type når det gik helt galt på den anden side. For han tog det så ilde op, og blev vred. Truede med nogle af hans ubehagelige venner.

Han døde langfredag. Af kræft og af hans hårde livs stil. 60 år gammel. Efterlod en datter - som i øvrigt er en meget dejlig person. Hun fraskrev sig alt. Hun tømte hus for de mest personlige ting, og resten blev overdraget til kurator. Tilbage stod en rotte rede, som ikke var 5 flade ører værd. Faldefærdig, beskidt og uhumsk. Da huset kom til salg var vi i nabolaget bange for, at en ny af hans type ville flytte ind. For til prisen kunne selv en kontanthjælps modtager får råd til afdrag. Vi overvejede at gå sammen flere stykker, for at købe det til en form for lokal beboerhus. Men heldigvis blev det solgt. Til en meget ordentlig og perfektionistisk mand, der er igang med at istandsætte det til hans datter. Som lige er blevet skilt. Og som ikke drikker. Juhuuuu vi er glade. Det bliver en fin lille perle derovre når han er færdig. Og han er så grundig og så ordentlig. Det er dejligt.

Men når jeg tænker, så kan jeg konkludere at alle de steder jeg har boet, har jeg haft alkoholikere omkring mig i det nære nabolag. Og det er ikke fordi, at jeg har boet i udsatte bolikvarterer. I det noble Strib v Middelfart, var det der. Hustru vold tillige (uh jeg glemmer aldrig, da det en aften hamrede på døren, og udenfor stod en nabo. Forslået. Og fuld. Min daværende kærste kørte hende til krisecenter i Odense. Min søster var på besøg. Vi var rædselslagne for, at ægtemanden ville komme med det boldtræ han havde brugt, og slå os. Men han kom heldigvis ikke). I Åhus hvor vi boede ved siden af anerkendt advokat, kunne vi også konstatere at han var på flasken. I Vejle har jeg også haft dem som nabo, i een af byens fineste villaer. Ja faktisk har jeg boet 8 steder siden jeg flyttede hjemmefra. Og haft alkoholikere som nabo alle steder. Og tror ikke, at det bare er mig der tiltrækker dem (de boede der jo ligesom i forvejen). Jeg tror nemlig at det bare er over det hele.

Hvad tror du?

tirsdag den 1. december 2009

Keder man sig på barsel????

En bekendt spurgte mig forleden, om jeg godt kunne få tiden til at gå på barsel? Om jeg ikke syntes at tiden blev lidt langtrukken?!?!?!?

Øhhhhh - hva ba`? Næh hør lige her. Står op ml. kl 05 og 06, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om et bad i løbet af en dag. Hvis altså ikke, at badet er blevet overstået midt om natten ovenpå en amning. Så vågner Nanna og skal ammes. Vi er stadig på mix af amning og udmalket mælk. Det bliver dog bedre og bedre, at få hende til at amme mere og mere. Men altså - ovenpå amning skal der gives flaske. Så skal vi pusle og skiftes. Derefter nærmer sig tiden hvor storebror skal vækkes, madpakke skal smøres og morgenmaden indtages. Når tøjet skal iklædes er Nanna gerne nået til det punkt hvor hun er utålmodig og træt. Vil gerne ud og sove. Så hu-hej i tøjet og få hende i autostolen. Hvor hun gerne falder i søvn. Afsted til børnehaven det går. Hjem og i barnevogn, og nogle dage lige indkøb ordnes først. Mor ind og malke næste potion ud. Skolde flasker, rydde op, vaske tøj. Og ja - så starter det forfra med at spise hos den lille frøken.

Gåtur med barnevogn derefter (har stadig nogle kilo der skal svedes væk, men hurra - nu er der kun 10 tilbage), og så hjem og malke ud mens Nanna sover igen. Og så er vi ved at være derhenne hvor der skal hentes igen i børnehaven. En 5 årig krudt tønde levner ikke meget fritid, så der er også fuld drøn på. Aftensmad, amning, spisning, malkning. Det kører bare i een pærevælling. Og på en god dag sidder jeg ned og spiser frokost. Ellers er det en klap sammen i hånden når vi går tur.

Så altså - det er da ikke fordi man går og keder sig. Jeg føler mig virkelig overskuds agtig, hvis vi tager nogle timer i byen hvor jeg slentrer rundt med barnevognen og får indkøbt diverse ting. Men ved også, at det bare er ris til egen ..., for mælken hober sig op og gør ondt. Den vil ud vil den så. Og jeg er altså endnu ikke nået dertil, at jeg kaster håndklædet i ringen og ikke tror på, at amningen nok skal komme op at køre. Jeg tror på, at de 6 timer daglig i maskinen betaler sig på sigt. Og hva - man har jo ikke barsel for, at hænge ud på caféer og sån. Det er vel i bund og grund for, at skabe et godt og solidt grundlag for den lille.

Men derfor drømmer jeg nu stadig om, at amningen bare kører som den skal og jeg får mere tid til mig selv. Hmmmmm - mon så jeg kommer til at kede mig til den tid? Næppe :-)

Og som P.S. - vi har også lige 2-3 timer hver aften med skrige tur. Nej jeg keder mig ikke.

Lad mig bare sige det sådan, at den bekendte slet slet ikke forstod mit valg med udmalket mælk. Men det gør jeg.

mandag den 30. november 2009

Jo jo - vi er her endnu. Hvor tager den ene dag dog bare den anden.

Nanna 11 uger i dag. Smil fra øre til øre i det lille fine ansigt, og tilmed også med lille lyd på. Som dog næsten helt gør hende forskrækket ;-) Hun er stadig lige vidunderlig og skøn. Spændt på vejning og måling på fredag, for hun er allerede godt på vej udaf str. 62 tøjet. Uha det går så stærkt.

Frederik er jule kulleret og sådan skal det være, når man er 5 år. Dog ikke gået amok med, at sætte krydser i legetøjs katalog. Der er 4 ting på sedlen i år. Sigurd er bestemt ikke længere een af dem. Men diskoteks udstyr - hold da fest det er sejt. Det lille værelse er allerede godt fyldt op af disco kugle, blinkende lamper, laser lys o. lign. Men festen er åbenbart først lige begyndt. Med øl skilte tillige. Han stod en dag og bare skrev bogstaver og volapyk ord. Men det ene ord var altså øl, og det måtte jeg jo lige kommentere. Så kunne man ikke se ham for bare sko såler. Forsvandt i 3 timer på værelset, og dernæst var der indrettet bar og 10 øl skilte klistret på væggen. Godt der ikke stod "toilet".....!

Frederik har også en "jeg kan godt, men gider ikke høre efter" periode. Det er ikke lige noget der behager mig. Hader at jeg hele tiden skal drage konsekvens med ind. Såsom, at man ikke får læst hele (men kun den halve) godnat historien, hvis ikke man tager sit nattøj på, efter det er sagt 10 gange. Jeg ved det er en overgangs periode, og en løsrivelses fase fra hans side. Men stadig - dette er et stadie jeg godt kunne undvære. Tror egentlig også han har det sådan, for hans lille sind virker lidt forvirret. Man er både stor og lille på een gang. Vi kan kun gøre som vi gør, at hjælpe ham på vej og stå fast. De har jo brug for at kende deres grænser.

Nu er der en lille dame, der vil have mad. Så jeg iler til at yde, samtidig med at nyde. Nyde vores stjernestunder. Som der er mange af på et døgn. Heldigvis også med Frederik. Det er ikke lutter klagesang. Han er stadig min fantastiske 5 årige.

onsdag den 11. november 2009

Falsk alarm

Det var heldigvis falsk alarm fra sygehuset i går aftes. Casen var den, at de ringede og sagde, at prøverne var fine bortset fra nogle tal der indikerede at Nanna kunne have hjerte-kar problemer. Derfor skulle vi komme med det samme. Ikke vente til i dag ovenpå lidt søvn. Det var NU.

Min kære mand drog afsted og der blev taget nye blodprøver, kørt EKG og undersøgt igen på kryds og tværs. Heldigvis kom blodprøve svarene hurtigt. Alting var med pil opad.

Men hvorfor kunne de ikke se det første gang? Var det nødvendigt at forskrække os på den måde? Sagen var den, at når man skal tage blodprøve på så små børn, så må de nogle gange mengelere noget med blodåren for, at få blodet ud. De stod da også og kørte nålen frem og tilbage i den lille åre imens jeg var der. Det ødelægger åbenbart nogle røde blodlegemer og giver således et forkert resultat. Derfor måtte de være sikre på, at det "blot" var fjumren fra deres side. Hvilket det heldigvis var.

Ikke mere sygehus nu. Ro på. Meget ro, så Nanna kan blive frisk igen og komme af med hendes forkølelses virus, så den ikke sætter sig til evt. lunge betændelse eller bronkitis. Vi skal isolere hende fra smitte potentialer de næste 2 uger, da hendes immunforsvar lige nu er nede, og hun vil tage imod alt i øjeblikket. Og det er hun for lille til, at kunne tage i stiv arm.

Arh hvor jeg dog hader når små bitte mennesker er syge. Jeg vænner mig aldrig til, at tage det med ophøjet ro. Men roen har sænket sig over gårsdagens forskrækkelse. Heldigvis.

Kaffe nu.
Ligger her. Burde sove. Mange nætter uden søvn. Kan ikke sove. Savner Nanna. Hun er her ikke. Er på Skejby med hendes far. Jeg var der tidligere i dag med hende. For megen slim og hiven efter vejret. Blev sendt hjem igen. Blod prøver taget. Telefon ringer kl 22.15. Læge i røret. Kom med det samme. Unormalt fundet i blodprøve. Jeg blev nødt til at få sovet. At køre ville være det rene vanvid. Far havde mere overskud. Men min krop skriger efter et nyt svar. Efter min lille skat. Det SKAL bare være good news. Hun skal hjem og sove hos mig. Lige akkurat en halv centimeter fra mig. NU!

Noget siger mig, at der er lidt der skal rettes ind til højre hos hende. Men kun lidt. Bare sådan en fornemmelse som jeg har haft i et par uger. Og som måske har lidt på sig. Ved bare ikke hvad.

Jeg er med garanti verdens lykkeligste når hun igen ligger her om nogle timer. Helt tæt med hendes helt egen skønne duft. Af Nanna. Af baby. Af min. Af kærlighed. Af tryghed. Af det hele.

Hvor gør det ondt at savne.

fredag den 30. oktober 2009

Det lunkne håndklæde

Så har jeg en stille stund til at få nedfældet. Der har været lidt drøn på, med en 5 års fødselsdag og efterfølgende blev den nyslåede 5 årige syg med influenza. Barsels besøgene er stadig ikke overstået og der er en 2-3 stykker af dem om ugen. Det er drøn hyggeligt, men lige nu nyder jeg også en helt stille dag.

Det går rigtig godt med Nanna. Hun rundede de 5 kilo ved vejning i går. Der er god fløde i mælken. Og mht. det mælk, så vedrører overskriften præcis det punkt! Jeg vil så gerne amme, og har også masser af mælk. Med masser af fløde i. Men Nanna er ikke super god til at amme. Sagen er den, at da hun var 4 uger født for tidlig var hendes sutte teknik ikke udviklet fuldt ud. Ydermere er det sådan, at hun var sat 2 uger tilbage på netop det punkt pga. jeg er diabetiker. Dvs., at hun var 6 uger førend hun ligesom var helt med på det amme værk. Men det er også 6 uger hvor hun har fået suppleret maden på en flaske. Med mælk som jeg har malket ud til hende. Hvilket jeg gerne gør for, at hun får det hun skal have.

Men nu er hun vant til, at tingene kommer hurtigt til hende på flasken. Der skal ikke arbejdes så hårdt for føden. Skal jeg forsøge at få hende til, at tage et fuldt måltid hos mig tager det omkring 2 timer. Med skrig, skrål, hiven og rykken rundt i mig. Jeg er derfor godt på vej til, at smide håndklædet i ringen. Det er lunkent lige nu og godt på vej til, at blive varmt og meget aktuelt. Jeg har indstillet mig på, at jeg skal malke ud til hende som minimum i 6 måneder. Det andet er for hårdt for os begge og bestemt ikke rart.

Hold da op hvor sådan noget amning kan fylde hele ens hoved op. Det giver virkelig amme hjerne, for det kredser så meget om emnet.

Heldigvis har jeg investeret i en smart lille pumpe som jeg kan have med mig allesteder. Den fungerer også på batterier. Sikken frihed. Jeg giver amningen een uge mere, og fungerer det ikke der, så bliver det mors mælk på flaske. Basta.

Når alt dette er sagt, så lad mig skynde at sige, at jeg stadig syntes hun er en nem lille pige. Med et mildt sind og meget opmærksom. Man glemmer også de anstrengende timer, når hun giver ud af hendes små forsigtige smil. I love it. Og jeg elsker at være mor til mine dejlige børn altså.

Skulle der være nogle derude, der har prøvet hys baby i ammestunden, og som har et brugbart råd, så modtager eg med kyshånd.

mandag den 26. oktober 2009

Elsker mine børn.......








........skriver mere senere. Har lækker baby på armen lige nu.

torsdag den 8. oktober 2009

3 uger med Nanna







Nej hvor jeg altså syntes, at tiden bare drøner afsted! Nanna er nu hastigt på vej til, at blive 4 uger gammel. Ikke meget i det store hele, men meget når man er en lille prut.

Vi kom hjem for 2 uger og en slat siden. Det var bare SÅ skønt, og dejligt at vi alle var samlet igen. Mor, far og de 2 børn. Far var jo også ny opereret og det kunne man jo næsten også kalde mig, efter kejsersnittet. Men igang det er man jo fra det øjeblik man træder ind, når der er en storebror på knap 5 år og en lillesøster der også skal have hendes del. De første par dage hjemme var rigtig hyggelige.

..........men SÅ: ja så begyndte hele undergrunden at skælve. Frederik fik den vildeste reaktion på, at jeg havde været væk så længe (4 uger), at hans far også havde været halv (pga. discus prolapsen der satte ham lidt ud af spil, samtidig med at de var alene hjemme), at han dels var det ene sted og dels det andet sted. Og at han så også lige var blevet storebror. Han hoppede i møbler, nægtede at høre efter, bed, slog og skreg efter os. Og sådan er han bare slet ikke. Uha hvor gjorde det ondt helt ind. Gjorde ondt, at se min lille dreng have det så svært. Og vi ville virkelig forsøge at gøre det så humant for ham som muligt, men samtidig fortælle ham, at han ikke måtte dit og dat som han havde gang i. Følte virkelig, at vi kun irettesatte ham. For det var det jeg hørte os selv sige. Dog var ros til ham og erkendelse af ham som menneske dog meget større end irettesættelsen. Men den sidste var der. Det tog ski pippet fra mig, og jeg brugte en hel dag på at sidde og hyle over, at tingene havde været så hårde for min dejlige lille dreng. Faktisk tog det pippet så meget fra mig, at min mælk til Nanna forsvandt. Som i tørlagt!

Så var gode råd ved at være dyre, og vi måtte hive "time-out" kortet frem. Starte forfra. Søvn. Malkemaskine til at stimulere mælken med. Amme eller malke ud hver 2. time. Ikke lade sig stresse. Endnu mere søvn. Og det hjalp. Efter 2 dage kunne jeg igen servicere Nanna og pille hende af erstatningen.

Nu har alting fundet sit naturlige leje herhjemme. Vi er glade. Frederik har fundet hans gamle jeg. Vi har holdt diskotek på hans værelse, danset tosse danse, bagt tossekager, leget meget med ham. Ja næsten som det var "i gamle dage". Hans lillesøster er blevet vist frem i børnehaven og på musik skolen. Det var noget der behagede ham. Han var stolt som en indianer høvding.

Nanna er den mest fantastiske lille pige altså. Så nem så man næsten ikke forstår det. Hun sover godt, spiser godt, finder sig i larm og støj (ville også være skidt hvis ikke hun gjorde, for der er en storebror med lyd på), ligger og kigger stille når hun er vågen og virker meget intens. Hun er godt nok min lille skat altså. Jeg føler mig så heldig at hun er min.

Og nu må jeg hellere få vist blog verdenen, at hende her var værd at kæmpe for. Det tog 4 mislykkede graviditeter at få hende, og en Jacob der veg pladsen til fordel for hans søster. Det har han fået en stor "jeg-er-blevet-storebror" buket for. Samt 1000 vis af tanker og himmel kys.

Men her er min dejlige Nanna og hendes bror.

lørdag den 19. september 2009

Velkommen

Nu er nyheden omkring Nanna's ankomst jo ved at være en gammel nyhed. Men den indeholder for mig stadig så meget nyhedsstof.

Jeg og vi har fået den dejligste lille dukke pige. Stille og rolig som gør det man kan drømme om: ammer flot, sover perfekt og ellers bare betragter verden på hendes egen stille og rolige måde.

Og jeg kan slet ikke beskrive hvor godt jeg har det. På alle plan. Vores største ønske er gået i opfyldelse. Og så med sådan et pragt eksemplar. Det er helt mærkeligt at nå i mål, fordi ønsket har været der så længe og så inderligt. Nu er vi her så, men vores 2 skønne dejlige unger.

Er stadig på Skejby Sygehus og blogger fra mobilen. Derfor kommer der ikke lige billeder førend vi er hjemme igen. Måske i næste uge! Det er sejt gået af Nanna. Vi var blevet stillet 1-2 uger i sigte på neonatal men det blev kun til 2 dage. Nu skal hun bare blive stor nok til, at spise du helt måltid via amning først. Tror vi kan fjerne sonden i morgen, da hun snildt kan klare flaske og amning og blive ved til hun er mæt. Der sker fremskridt hver dag.

Nattesøvn forude, så godnat derude.

torsdag den 10. september 2009

Ready - set - go.....1

Så er det fastlagt:

På mandag den 14.09.09 bliver vi forældre igen. Bliver hentet her fra afdelingen kl. 07:30 og så kører det sådan set bare derfra med et planlagt kejsersnit.

Uhhhhh jeg glæder mig jo helt vild tosset.

Det bliver dejligt at møde vores lille nye Nanna.

søndag den 6. september 2009

Latest news

Nu skal jeg prøve at være lidt moderne, og blogge via mobilen. For har ingen PC hvor jeg er: Skejby Sygehus. Og her har jeg været lidt on/off i snart 2 uger.

Har ikke født, men er godt nok selv meget parat pga den kæmpe mave. Som også er skyld i mit ophold her. Den giver lidt slørede beskeder omkrig helbredet, og heldigvis har det ikke været alvorligt endnu. Troede at hun kom i fredags, pga ret kraftige veer, men de fortrak sig igen. Godt og skidt. Godt for hende, så hun får mest mulig tid derinde (børn af diabetikere er et par uger bagud i deres udvikling. Så født eksempelvis uge 37, vil for hende svare til uge 35) og bliver klar til hendes nye omgivelser, forældre og en MEGET ventende storebror. Men jeg var ski klar til, at hun kom ud.

Så det mest ophidsende i min verden lige nu er, at jeg simpelthen ikke fatter de mange intetsigende TV kanaler der findes. At man kan lave så mange programmer om ingenting.

Ja og så savner jeg min familie helt ind til marv og ben. Havde jo ligesom lige planlagt hvad vi sådan skulle de sidste uger og så blev det slet ikke sådan. Fik ikke købt den lillesøster gave fra storebror som vi snakkede om, kommer ikke med til hans første gang på musik skolen, gymnastik eller hygge om morgenen. Og for at det nu ikke skal være løgn, så er honey sygemeldt med en diskusprolaps og kan sådan set heller ikke alverden. Virkelig gode forældre, men heldigvis kan drengene sove længe og sønnen blive hentet tidlig så de kan komme herud.

Og når alt kommer til alt: jeg vil godt nok hellere ligge her og syntes det er træls, end slet ikke kunne få en baby. Jeg er jo ret heldig trods alt.

fredag den 21. august 2009

2½ værelses med een beboer

Nå men vi kan godt blive enige om, at jeg ikke kan ret meget længere. Er tung, træt, uoplagt, besværet og bare KLAR TIL FØDSEL. Sådan føles det ihvertfald. Men vil nu helst, at hun bliver derinde til den planlagte dato den 29.09.09. Hehehe - skulle man prøve, at satse på at levere hende kl. 09:09? Eller odds'e på om fødselsvægten bliver noget med 9 taller i?

Store drengen og jeg har den sejeste aftale, som jeg bare glæder mig helt vildt til at føre ud i livet: når lillesøster er født, og vi kommer hjem igen, så skal far tage sig af lillesøster i et par timer. Imens skal vi lukke døren til hans værelse, tænde for projector og film (jeps - den lille biograf mand, har fået gammelt aflagt udstyr af hans far så han kan dyrke hans passion for teknik), ligge på gulvet og spise popcorn og bare hygge os. Jeg vil så gerne så mange ting med ham i øjeblikket men kan simpelthen ikke. Og hvor får man dårlig samvittighed over, at sætte ham lidt ud på et sidespor i forhold til hvad jeg plejer. Han er nu så forstående. Om det er overflade ved jeg ikke, men det er som jeg kan se skuffelsen på hans lille krop når han lunter afsted med et afslag fra mig. Men vi får tegnet mange tegninger. Håber det giver mig bare et point eller 2.

Og så er jeg stor - gigantisk. Faktisk fik jeg at vide i går, at min krop er ligesom en tvillinge gravid. Min krop tror åbenbart, at den skal producere fostervand til 2-3 stykker (der er stadig kun EEN derinde). Og det fylder sådan set. Om det er vand eller barn nr. 2 der er derinde gør ikke den store forskel størrelses mæssig. Dog er der ikke gener fra 2 der tøffer rundt indeni. Men tyngden er faktisk den samme. Ja ja - så prøvede man da også det (syntes stadigvæk det lyder fuldstændig ude i hampen). Så gud hvor jeg dog føler med dem der har mere end et barn indeni.

Oh well - lige om lidt er det ovre. Og indtil da, så er jeg bare at finde på sofaen. Prustende, stønnende, lettere klynkende og samtidig ekstatisk over, at jeg snart får mig selv tilbage. For slet ikke at tale om, at få min datter i mine arme og bevægelse til, at kunne gøre ting med Frederik igen.

mandag den 17. august 2009

6 tilbage

Vi er her endnu. 6 uger til fødsel i morgen. Bækken er ved at falde fra hinanden, men derudover går det fint.

Holdte en lille næsten nyfødt pige i armene i dag, og kan slet slet ikke forstå at de er så små. Og næsten slet ikke forstå, at det snart er mig og os.

mandag den 3. august 2009

Redebygger

Skulle vi ikke bare sige, at min krop har tunet ind på søvnløse nætter? Der er en lille dame der holder fest hver aften/nat når jeg siger, at nu er det tid til at sove! Det må være kroppens måde at tilvænne en ankomst på. Det bliver til 2½ times sammenhængende når det er i luksus enden, og ½ time når det er i kategorien "terror". Men så kan de der nætter jo ikke komme som et chok når det er.

8 uger tilbage nu og syntes at det rykker ret tæt på.

Redebyggeren er i den grad også flyttet ind hos os. Der er alt parat på hylderne af både tøj, bleer, udstyr, hjemmesyltet og fryseren er fuld af det der er nemt at tage op og lige varme, så også vi får noget at spise. Der har været gang i køkkenet og det har faktisk været rigtig hyggeligt at sysle om. Når altså ikke lige kvalmen har overmandet mig og tvunget mig væk fra madlugten. Så lad os bare sige det sådan, at der er da gået et par opskriter til i farten. Men sikker på at sådan en skraldespand godt kan lidt halv tilberedte retter.

Majsemor er ved at være mere klar end nogenside. Og jeg håber godt nok, at de har ret i at det er en lille pige. Drenge ser lidt fjollede ud i de farver der præger skabet ovenpå!

lørdag den 25. juli 2009

En cifret

Nu er vi nede på en cifrede uger. 9 uger til der er gået 40 uger. Hold da op jeg glæder mig.

Ferien nordpå til Skallerup Klit er netop slut, og jeg kan vist roligt sige at det er den bedste ferie uge vi nogensinde har haft. Har bare haft det super sjovt, vældig afslappende, masser af samværd og besøg af dejlige mennesker. Og vandlandet blev et yndet sted for mig, da man jo er vægtløs sådan et sted. Så 3 timers vægtløs tilstand blev det gerne til, ad gangen.

Det er altid lidt mærkeligt at komme hjem igen - man bliver så tilbøjelig til lynhurtigt at falde tilbage i rytmen. Jeg valgte så åbenbart en meget gammel rytme at falde ind i: kvalme/opkast rytmen. Og det er ikke noget med, at jeg ellers går og skranter. Nej det er virkelig den der opslidende gravid kvalme og opkast. Helt ærlig hva'?

Så hvis det har tænkt sig at holde ved her, så er jeg godt nok glad for at vi er nede på encifrede uger som resterende i denne graviditet.

mandag den 13. juli 2009

Picturetime

.........og hun sparkede ivrigt imens billeder blev taget!







søndag den 12. juli 2009

Citat

"Hvis nu musikken kan opløse alt skidtet i mine ører, så er jeg simpelthen fri for, at have problemer med at høre hvad I siger"

......og citatet kom ud af den fri luft fra drengen. Han rasler dem ud af ærmet - sædvanen tro - og så nyder man altså at have hele 4 uger sammen med ham, så halvdelen af dem ikke tilfalder børnehaven.

Så I kan tro derude, at vi nyder ferien.

Og i øvrigt er eg GODT NOK BLEVET TYK. Nu skal der nok komme billede på i morgen. Promise.

onsdag den 1. juli 2009

Jeg vil oss......

Nu har jeg exfolieret alle større flader på kroppen (....tø hø - dem er der jo faktisk rimelig mange af), smurt ind i faktor 20, og drager ud på solsengen. Har også iskoldt vand stående til at dyppe fødderne i, så kroppen bliver svalet. Hjemmelavet hyldeblomst saft tilsat brusende vand og skiver af citron fra egen avl skal tillige køle mig på denne dag.

Nu VIL jeg nemlig ud i den der sol, selvom den føles meget varm i denne tilstand. Mine bedste tidligere forsøg har varet max. ½ time - så har jeg søgt skyggen. Jeg satser på, at min lille fod bade bassin kan gøre underværker.

Senere når sønnen skal hentes fra børnehave er planen, at vi drager mod stranden. I går var vi der til kl. 20, og det var ren lykke. Jeg har godt nok aldrig set så mange mennesker på vores strand der lå og slikkede sol på det tidspunkt.

To dage mere - så er der sommerferie i 4 uger. Først en uge til mig og sønnen alene og derefter 3 uger sammen allesammen. Sommerferien skydes igang med een af de største ting i denne verden når man er snart 5 år: tur i biograften med mor og far, for at se Ice Age 3. Så kunne det også være, at han får svar på nogle af de 100 vis af spørgsmål der hver dag dukker op omkring emnet:

Hvorfor har "biomgrafter" et lille filmrum?
Hvordan kommer lyskeglen ud på det store lærred?
Hvor kææææmpe stort er lærredet?
Hvad hedder biomgraf manden?
Har biomgraf manden en frakke på om vinteren?
Hvor stor er en filmrulle?
Hvorfor er der gardiner i en biomgraf?
Har de en billet maskine?

Han er fuldstændig paralyseret af biografer, og har frekventeret ikke mindre end 8 gange på et år. Her leges daglig biograf, og alle stole stilles på rad og række, og så sidder forældrene der og forestiller sig, at de ser film på et kæmpe stort lærred. Alt imens er han både: billetsælger, biografmand, speaker, den der ruller gardinerne fra og filmrums mand. Jow jow....:-)

Det bliver skisme godt, at have 4 fulde uger i selskab med dette skønne lille væsen. Tiden alene med ham lakker mod enden og derfor indtages den i rå mængder i øjeblikket. Godt nok er han i børnehave lige nu, men det er faktisk kun i 4 timer om dagen. Og kun fordi, at det er der alle hans venner er.

Nå - det var den der sol.........:-)

torsdag den 25. juni 2009

Ved at være klar

I dag skal vi ud og kigge på ny barnevogn. Og klapvogn. Og autostol. Og og og......! Vi har dog een barnevogn stående, men ønsker mig brændende en ny og mere handy een af slagsen. Odder vogne er skam fine og robuste, men det er også store og tunge at pakke ind og ud af bil. Der skal lidt mere bruger venlighed til, nu hvor tingene skal køre lidt mere glat her til lillepigens ankomst.

Da sønnike var lille og jeg var på barsel, var honey selvstændig og arbejdede hjemmefra. Det gav mig rigelig med mulighed for, at ordne indkøb og den slags sysler imens honey arbejdede og drengen sov hjemme i vognen - gerne i stræk af 3-4 timer. Det var så nemt. Nu er tiden en helt anden. Der skal til og fra børnehave hver dag, indkøb, efter børnehave aktiviteter og legeaftaler med hente/bringe. Jeg selv vil også gerne op og træne ligeså snart min krop er klar. Lillepigen bliver det barn der bliver slæbt med til det hele.

Men altså - at nå dertil hvor man skal ud og kigge på vogn og øvrigt; ja det er altså en lidt stor ting.

Min rare svigerfar er og male lillepigens værelse en sidste gang her i dag. Så kan vi også få det på plads. Der skal indkøbes nye skabe til børnene ligeledes i dag og en dejlig lænestol til mig, til de der natlige ammestunder. Ja faktisk så er vi ved at være ret meget parat til ankomst. Hun må dog godt lige vente til den rigtige dato.

Indtil ankomst er der mange dejlige aktiviteter i vente. En sommerferie ikke mindst, med tur nordpå i sommerhus, tur til Fyn med noget bed and breakfast og Egeskov Slot samt Zoo, og småture i een dags form. Og når sommerferien ender, ja så har vi 8 uger til ankomst af den lille dame.

Jeg kan godt mærke, at nu er der ved at være godt med kriller i maven. Ihhhhh......!!!

tirsdag den 16. juni 2009

Hormon gas der lige skal ud......

Ja jeg ER stor - og JA jeg ved godt, at jeg måske ligner en der snart skal føde. Men der er altså stadigvæk over 3 måneder til. Derfor er det meget lidt flatterende at få at vide: "Guuuudddd hvor er du tyk allerede" eller "er du sikker på, at der ikke er to". Den værste: "Sådan så min søster ud dagen inden hun fødte, og HUN var altså mega stor". Nå men tak......!

Jeg gad også godt, have en lille beskeden badebold på maven. Men det har jeg ikke. Det tynger mig efterhånden allerede fysisk, så små siddepauser er påkrævet ofte i løbet af dagen. Jeg glæder mig i den grad til, at hele forløbet er overstået og jeg har lillepigen i armene. Og så skal jeg ski nok få hentet min gamle krop frem af gemmerne. Nu skal jeg nemlig ikke have flere børn, og derfor får den en skalle gør den så.

Men hvorfor er det sådan, at når man er gravid tyk, så tror omverdenen at alle kommentarer er tilladte?

Jeg tror jeg skriver en bog: sådan må du gerne tale til en gravid - og sådan må du IKKE tale til en gravid. En gravid med mange hormoner vel at mærke. NÅ!

tirsdag den 2. juni 2009

Big boy

Hvis man kan være indehaver af verdens lykkeligste barn, så er det sådan en dejlig knægt vi har liggende ovenpå lige nu.

Han har fået nyt værelse. Dvs. flyttet ind til rummet ved siden af det gamle. Fået stor dreng seng med stige, en hule i et hjørne af værelset og skrivebord. Resten følger som nu lige hans far får det sat op. Men havde drengen haft en hale, havde han logret den i stykker her til aften. Han var bare SÅ glad og SÅ stolt.

"Årh mor - tror du ikke, vi er færdige med at læse nu? Jeg trænger nemlig lige til at lægge mig til at sove i min store dreng seng"

Ikke noget med at tænde en lille vågelampe og ikke noget med, at der var trolde under sengen (nu kan han jo ligesom se hvad der er derunder). Han har også sagt, at nu behøves han aldrig mere komme ind til os om natten, for nu har han lige det han har tænkt så meget på. Og hvis han holder ord, er det ski god timing. Han skulle ligesom gerne fra de der nattebesøg, inden lillesøster rykker ind og vækker os alle med skrål om natten (ja jeg går ud fra, at vi nok skal få sådan nogle nætter). Men gud hvor kommer jeg til at savne hans små besøg. Han har jo ligesom været der i snart 5 år. Og det er jo helt fantastisk at vågne op sammen og have det der helt stille øjeblik om morgenen, inden søvnen er ude af øjnene.

Mon ikke jeg skal til at indse, at navlestrengen bliver klippet lidt dag for dag?

torsdag den 28. maj 2009

Familie tanker

I dag er det jo torsdag. I dag er jeg ligeså langt henne i graviditeten med lille pigen som jeg var, da min fødsel gik igang med Jacob. Den gik også igang om torsdagen. Han blev født om fredagen, da jeg var 21 uger og 4 dage henne. I morgen er det fredag og i morgen er jeg også 21 uger og 4 dage henne. Det er mærkeligt, at lille pigen lige nu er præcis ligeså stor som ham (går jeg ud fra...). Lørdag bliver en god skæringsdag - så nåede vi længere end Jacobs "alder". Det har bare eet eller andet at sige.

Min sygemelding er blevet forlænget og uden ophør frem til fødsel. Det kom lidt bag på mig, at høre det sagt højt. Vidste måske godt, at det ville ende sådan. Men jeg er jo bare så pokkers glad for mit arbejde, at jeg havde håbet bare at få en lille smule mere med.

Men plukkeveer ovenpå bare 3 timers arbejde er en dårlig udvikling. Så jeg har forbud. Det er skisme godt, at det er sommer. Jeg kan også godt trives med havens blomstren, veninde besøg og havets skvulpen 5 minutter herfra. For slet ikke at tale om alle de fantastiske stunder mig og drengen har sammen om morgenen nu hvor vi ikke skal hænge i en klokkestreng.

Vi glæder os meget til, at sommerferien kommer og honey kan tage mere del i familie livet. Så mange ting hænger på ham, og så mange ting skal gøres. Han er her når fri fra arbejde, men altid i hiv og sving med ting og sager. Jeg kan mærke, at selvom han er lige i omkredsen så savner jeg ham. Vi kan godt bruge lidt tid sammen alle 3 inden næste beboer flytter permanent ind. Det er en helt specielt tid vi har haft samme os 3. En ny starter når lillesøster kommer. Og det bliver super dejlig fantastisk. Men det er også lidt vemodigt at den nærhed vi har med sønnen, skal deles nogenlunde ligeligt fremover imellem 2. Jeg kan ikke helt forestille mig hvordan det mon bliver.

onsdag den 27. maj 2009

Ugens sødeste kommentar

Drengen og jeg bagte tossekage (sådan en hvor der er alt mulig mærkeligt i efter hans opskrift) i dag, og han var bare så glad.

Dreng: Årh mor - jeg er bare så heldig at jeg fik dig!

Mor: Det var jo faktisk mig, der fik dig...!

Dreng: Jammen jeg fik jo også dig, for du er min mor.

Ja så smelter man altså.

onsdag den 20. maj 2009

SURPRISE!!!!

Kl. 10 i dag blev benene lidt revet væk under os. Jeg lå til scanning og skal for god ordens skyld sige, at ALT er så kæmpe fint på babyen.

Det er en PIGE!!!

Jeg og vi var så overbeviste om, at det endnu engang var en dreng. En lille Nikolaj. Men vi blev i den grad overrasket.

Nu skal jeg lige tune ind på en anden kanal og tænke rød, lilla, lyserød og pigeting. Det er faktisk super hyggeligt.

Jeg er lykkelig. Og meget overrasket.

tirsdag den 19. maj 2009

Der bygges rede

Waukkkk - når jeg føder er der kun 1½ år til jeg bliver 40 år. Da mine forældre blev 40 år var jeg en stor skolepige, næsten på vej til 9. klasse.

Nu kan man jo ligesom ikke ændre det med alderen og jeg har det faktisk også fint med det. Men det er mærkeligt når jeg snakker med andre på min egen alder, der fik børn i den alder hvor også mine forældre fik. De har efterhånden ret store børn og holder konfirmationer, disco fester o.lign. Her skal jeg til, at støve stof bleer af, tøj i bitte små størrelser, skolde sutteflasker (hvor de andre støver øl flasker af vejen) og have søvnløse nætter. Heldigvis er jeg ikke ene om det med de søvnløse nætter, for det har dem med de større børn også. Bekymringer om hvad de laver til de der fester (druk, drugs osv.) og hvem de hænger ud med.

Altså når mine børn har den alder er jeg i halvtredserne. HALVTREDS!!! Så har man da ikke brug for søvnløse nætter. Eller også er man allerede på det alderstrin ved, at nå alderen hvor man alligevel ikke har brug for så meget søvn. Måske er det alligevel god timing.

Ih hvor jeg jeg glæder mig til starten af oktober. Lille nyt menneske. I morgen burde de gerne kunne se kønnet. Vi har forsøgt 2 gange, men den lille har ikke været meget for at vise de ædlere dele frem. Den tendens må den gerne beholde til den er minimum 20 år. Ikke nogle Paradise Hotel nykker her tak!!! Men altså lige i morgen skal vi gerne have en undtagelse fra reglen. Og så kan man i øvrigt finde mig i lettere amok tilstand over, at gøre alle baby ting klar til start.

Der er bestemt gået redebyggeri i den endnu engang.

mandag den 18. maj 2009

Ultimativ børnelykke

Jeg ved godt, at jeg skriver meget om min lille store dreng. Men han er så fantastisk at han bare fortjener så mange ord. Og bloggen kan så være min lille form for dagbog til ham.

Der er 3 ting der fylder rigtig meget i hans liv:

  • At tegne: vaskehaller, biografer med tilhørende filmrum samt Sigurd ting.
  • Alt hvad der vedrører Sigurd. Der er stadig daglige Sigurd shows herhjemme, hvor forældrene bliver bænket og hører de mest fantastiske sange og iagttager hans tro kopier af det han ser både live og på DVD.
  • Lave biografer herhjemme med stole på rad og rækker. Så sidder vi der og kigger på en hvid væg og forestiller os en masse film, imens drengen er "biomgrafmanden" - dvs. ham der tænder og slukker lyset, ham der sælger billetter og ham der laver popcorn til os (af den slags man tænker sig til).

Derfor har weekenden været ren lykke for ham.

Fredag var han i rigtig biograf med mormor. Og de fik lov at se et rigtig film rum og røre ved alle ting.

Lørdag var vi i Legoland og det i sig selv er jo børnelykke. Vi kunne have brugt 3 dage dernede. Bedste vennen var med, og de 2 små hoveder havde den bedste venne oplevelse nogensinde. De var meget trætte da de kom hjem. Vi andre var glade for, at der findes regntøj i alle størrelser. Jeg kunne dog godt have brugt regnbukser der er "stor mave" venlige. Men det gik nu fint alligevel.

Søndag var vi atter til Sigurd koncert. Den hvor den rigtige Sigurd havde lovet, at tage tøj på så de var matchende. Det gik nu ikke helt sådan, men de var dog begge i ternet tøj. Og store Sigurd kunne sagtens huske "lille Sigurd". Lille Sigurd blev inviteret over til København for, at besøge den store og se alle hans ternede jakker. Prølli spørg, om den lille er stolt som en pave?

Jeg er bare en lykkelig mor der er så glad for, at vi kan give vores dreng disse dejlige minder i hans barndoms baggage.

Jeg har vist sagt det før, men pointerer lige endnu engang: børn er verdens bedste opfindelse.

torsdag den 14. maj 2009

Verdens perspektiv i 106 cm's højde

He he he.......

Vi legede (for en gangs skyld) i dag ovenpå en dag både i mor og barn's tegn. Begge havde fået plejet interesserne i samlet flok. Faderen var i København.

Da vi kom hjem skulle der leges. Drengen var læge og hed Reje Pjathoved (selv opfundet navn). Boede super hyggeligt og jeg blev inviteret til fødselsdag. Spurgte om Reje så havde en kæreste.

"Næh - for det er jo mig der er kæresten"

"Jammen så må du jo også have en kæreste! Hvem er det så?"

"Nej siger jeg jo - JEG er kæresten og har ikke nogen"

Ja ja - han skal nu nok finde ud af en dag, hvad de der kæresterier går ud på. Indtil da er det okay at jeg officielt er hans kæreste.

onsdag den 13. maj 2009

Solen skinner jo altså

Jeg havde faktisk lidt sommerfugle i maven da jeg skulle mødes med hende den skønne fra Grønland. Heldigvis fløj de lynhurtigt hen i et hjørne og lagde sig der. Det var et dejligt førstegangs møde og jeg hyggede mig virkelig meget. Hun måtte så lige opleve mig på slap line på en café i Århus, med lavt blodsukker så sveden sprang fra min pande. Jeg har ganske sikkert også vrøvlet i 10 minutter eller sådan. Så var det heldigvis ovre. Cola er altid godt, og specielt når cafeen ikke rigtig ville opkræve mig det fulde beløb for mit overforbrug på ganske kort tid.

Det var en dejlig dag. Ærgeligt at der er så langt til Grønland.

Aftenen har også været noget helt specielt. Tampens dejlige far, har for første gang sådan rigtig mærket livet og sparkene inde fra dybet. Der er virkelig kommet gang i den så man næsten kan se maveskindet bevæge sig. Eller har den mon ligget derinde og flexet lidt vel meget, fundet en knogle at lave styrketræning med og oparbejdet en muskelmasse der gør, at den er i træning?

Det er faktisk også mærkeligt, at jeg lige nu næsten præcist ved hvordan det lille menneske ser ud på dette stadie. Der er efterhånden kun et par uger imellem alderstrinnet på den og Jacob. Og selvom de er små (dvs. 28 cm) på det stadie, så er de bare SÅ fine og veludviklede, med fine fingeraftryk, øjenbryn, hår, øjenvipper og små negle. Lige nu kan jeg bruge Jacob til rigtig meget, for han kan pludselig synliggøre nogle ting for mig.

I morgen er det Skejby dag, og overraskende nok insisterede barnet på at ville med derud. Han har ellers været lidt bange for det sygehus. Men efter vi fik ham fortalt, at babyen er helt fin så fandt han åbenbart en ro med det. Det var lidt svært at høre ham spørge, om babyen så slet ikke skulle dø ligesom alle de andre babyer! Det var han ligesom forberedt på. Lille mand. Så nu tager vi en fin dag med først baby, og dernæst Ikea og Ilva. Der skal kigges på skrivebord til et barn der går meget op i, at man altså har skrivebord når man kan skrive og kender alle bogstaver. Normalvis er møbelforretninger mega monster kedelige, for nu at bruge hans ordvalg, men altså når nu det drejer sig om ham så har det et andet fortegn.

Altså sikke nogle dejlige dage!

tirsdag den 12. maj 2009

Når cirkus kommer til byen

Barnet elsker bare sommer. Og især fordi, at så kommer der cirkus til de respektive byer rundt omkring. Når først han er der, så syntes han det er drøn kedeligt.

Men jeg har sagt ja til, at vi skal se Cirkus Summarum i år, der er med alle heltene fra DR1's børneprogrammer.

Han kan dog bare ikke forstå, at jeg ikke vil købe billetter til ham, til det andet cirkus de reklamerer for i fjernsynet: Cirkus "Rebyen" - altså det vi andre kalder Cirkus Revyen. Et cirkus er vel et cirkus??

mandag den 11. maj 2009

For mange hormoner

Jeg vil bare gerne lige sige, at det faktisk kan være næsten stressende at være hjemme for at slappe af.

Man får ikke slappet ordentlig af, når vasketøjet ikke selv hopper ind i vaskemaskinen. Og andre huslige sysler ordner jo altså heller ikke bare sig selv. Det fungerer altså bare ikke sådan i mit hoved, at jeg kan slå en on/off knap til så jeg kan tage skyklap briller på overfor det der ikke bliver ordnet. Jeg mener - jeg har jo trods alt den ene dag efter den anden til min rådighed. Men dagene smuldrer væk imellem fingerne på mig. Kan sætte mig ned og være vild rationel i mit hoved og sige: nu gør jeg lige sådan og sådan i et stille tempo og så er der alligevel lidt styr på tingene.

Men så kommer der en dag der kræver ro, og så kan jeg skylle alle min planer ud i toilettet. Sådan bliver det også når den lille er her - jeg ved nemlig, at der får man bare ikke ordnet det man skal - eller rettere gerne vil. Og det kan jeg faktisk også godt leve med. For der er jo en lille (og en stor) der er årsag til det.

Så jeg kan åbenbart bare ikke acceptere at det er mig selv der er hemsko for mig selv og min fysiske laden og gøren. Det er svært at være en ellers ret aktiv og handlekraftig person der bliver puttet ned i en passiv krop hvor der ikke er plads til ret meget. Man får endnu flere to-do lister i hovedet, når man har tid til at tænke over hvad der liiiiiige kunne gøres. Bad timing.

Det gode lige nu er, at jeg nu kan begynde at tælle nedad. Nu passerer jeg nemlig midtvejs i forløbet og så går det den rigtige vej. Altså hvad nedtælling angår. Ikke hvad fysisk formåen angår skulle jeg lige hilse og sige. Det er godt, at der kommer en baby ud af alt dette.

.......og jeg skammer mig næsten over at indrømme, at være så oppe at køre på hormonerne, at det næsten slår klik. For 1½ år siden havde jeg givet min venstre halvdel for, at være gravid med et sundt barn. Nu er jeg her så, og så brokker jeg mig alligevel. Slemme slemme........!!!

torsdag den 7. maj 2009

Er det for langt ude?

Drengen kom hjem fra børnehave i går og fortalte, at 2 af de andre drenge derfra var "stukket af" fra børnehaven og gik rundt ude på vejene omkring. Godt nok i vejkanten så der ikke skete noget med dem.

Arh - jeg forsøgte at holde på mig selv og bevare roen. Heldigvis skete der ikke noget med de 2 små drenge og de blev fragtet tilbage til børnehaven af en dame der havde set dem gå helt alene.

Men for §½>£$€\ og dælen dytme da også! Historien er også den, at jeg 3 gange har påtalt overfor personalet at børnene selv kan åbne lågen og komme ud. Dvs. ud til veje hvor der kører store landbrugs maskiner og en anden stor vej hvor farten sjældent ligger under 90 km/t. Jeg har een gang selv indfanget 6 drenge der var rendt ud som følge af, at de selv havde åbnet lågen. Sikkerheds anordningen er bare ikke god nok.

Jeg kan virkelig komme i det røde felt, når jeg bliver mødt af en tilbagelænet holdning: "Arh men de VED godt, at de ikke må gå ud, og i øvrigt kan vi ikke sikre lågen bedre". Vel kan man så sikre den (jeg har prøvet at hente et barn i en børnehave, hvor vi skulle åbne lågen ved at indtaste en kode). I øvrigt ved mit barn da også godt, at han ikke kan leve på slik og kager. Men stod der konstant et fad foran på bordet, ville det prompte blive spist fremfor det sunde.

I dag siger jeg til dem, at jeg gerne vil vide hvad de nu vil gøre ved problemet? Samme holding som tidligere: vi kan jo ikke gøre så meget! Da jeg spurgte om der ligefrem skulle kvæstede eller værre til førend der sker noget, blev jeg betegnet som hysterisk og næsten klar til indlæggelse på anstalt.

Hvordan kan det være, at man ikke må klage over en vare man har købt og betalt for - og som ikke virker efter hensigten? Hvorfor bliver man så lille i det spil? Jeg fik også sagt, at fordi de råbte højest i en debat fik de altså ikke ret. Når jeg så samtidig hører, at børnene kan komme ud hvis de vil ud ved, at forcere hegn eller grave sig under hegn så måtte jeg lige ytre mig. Når små børn i alderen 3-5 år kan grave et hul stort nok til, at komme under et hegn er det ikke gjort på 10 minutter. Det kræver tid. Og i den tid er der tilsyneladende ikke ordentlig opsyn. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke kan være alle steder, men arbejdsro til så stort et projekt er ikke i orden.

Nuvel - de indvilligede i, at undersøge muligheden for en bedre sikkerheds anordning på lågen. Jeg er spændt på tilbagemeldingen. For jeg har nemlig selv tjekket muligheder på leverandørens hjemmeside. Og de tilbyder løsninger der langt overstiger mine forventninger.

I mellemtiden har min kære husbond konfronteret kommunen pga. vores konstante renden panden mod en mur. Vi har heldigvis andre forældres opbakning. Men var vi som de fleste: lidt konfliktsky, så fik tingene jo lov at fortsætte. Kommunen blev noget rystet og der afventes deres udmelding.

Pædagogerne syntes overvejende vi overreagerer. Gør vi det????

tirsdag den 21. april 2009

Mors hjemmebag

Når solen sådan skinner og er så gavmild med varme, hvis man finder en lækrog - ja så har man jo ikke så meget tøj på som for blot en måned siden.

Derfor var beslutningen om, at tage en vest på istedet for jakke idag, heller ikke den sværeste. Jeg husker at jeg var ved, at hive den ud af skabet i efteråret lige der i overgangen. Men lod den hænge, for den mindede mig om at jeg var gravid sidst jeg havde den på. Dvs., at den sidst er brugt for et år siden i foråret 2008.

Jeg kunne mærke, at der lå noget i den ene lomme. Ganske rigtigt. En bolle hvor små tænder havde bidt lidt i den. Jeg må have stukket den i lommen, da sønnike ikke ville have mere og så er vores leg i haven sikkert fortsat og således glemmer man alt om en bolle i lommen.

Men jeg skal love jer for, at jeg aldrig aldrig ALDRIG nogensinde mere køber fabriks fremstillede boller. Nu bager jeg også primært selv, men i en snæver vending kan der godt ryge en pose fra supermarkedet i vognen. Den famøse bolle der havde ligget i hi i et års tid, måtte man forvente var et ganske ubehageligt syn. Men næh nej - den lignede sig selv, altså bortset fra at den var hård som sten. Ikke en mug plet, rynker el. lign.

Og så tænker jeg: hvor mange tilsætnings stoffer er der ikke lige i sådan en fætter, når den ikke viser nogen form for ældnings tegn? Pyh ha - det vil jeg slet ikke tænke på. Så hellere boller der begynder at ane mug efter 3-4 dage. Nemlig de hjemmebagte. Der ved jeg da hvad jeg har med at gøre.

Sorry Schulstad, Kohberg, Kornkammeret, Hatting og hvad I nu ellers hedder - men det er altså ikke folkesundhed det der.

torsdag den 16. april 2009

Blog babyer

Ih det er så spændene altså. I morgen får Sofie hendes 2 små møffer til verden og får lov, at give los af alt mor genet til 2 levende børn. Jeg glæder mig sådan på hendes vegne.

Der bliver fulgt med i de små blog babyer rundt omkring. Næste gang er det Line, om 24 uger (gud hvor lyder det om lang tid) er det mig og så nedkommer Frederikke i november. Der er altså eet eller andet over, at få lov at følge med rundt omkring.

I den sorggruppe jeg var i, var vi 4 par. Vi er 3 nu der venter os. Det sidste par håber og krydser fingre for ægdonation. Jeg håber virkelig at det lykkeds for dem, ligesom jeg håber at Laurits's forældre også snart må blive beriget. Hvis bare jeg kunne trylle altså! Børn er simpelthen i min verden, verdens bedste opfindelse og det burde være alle forundt, at få sunde og raske børn.

Når jeg samtidig sidder og skriver dette, sidder jeg også og skriver om 8 par, der alle har oplevet at miste eet eller flere børn. Det er mærkeligt, at det blev en del af mig at entrere denne verden.

Men i dag så jeg livet endnu engang pile rundt inde i mig. Den har det godt den lille og mine bekymringer blev gjort til skamme. Heldigvis. Nu skal jeg så gå og pleje livet herhjemme i de næste 6 uger, og derfra må vi så se hvad der sker. Det spiller ikke, at jeg konstant dykker ned med sukkersygen pga. bl.a. opkastninger. Jeg skal have ro til, at lægge mig ned når det raser og ikke fortsætte ufortrødent med arbejde, hente/bringe, ting man skal nå inden bestemte tidspunkter osv.

Og så er foråret jo altså ikke den ringeste tid, at blive sendt hjem for at nyde. Jeg skal høste C vitaminer nu skal jeg så.

tirsdag den 14. april 2009

Forskel på damer, kvinder og andet med det gen

Vi har gratis underholdning og klaver koncert hver eneste dag. Og således også til aften, hvor lille Sigurd gav et af hans berømte shows. Flg. sætninger udspillede sig, imens han sad og spillede.

Dreng: Og er det ikk reddi, at så spurgte I Sigurd om han har en kæreste?

Mor og Far: Hva så Sigurd - har du en kæreste?

Dreng: (meget tøvende) Neeeiiijjjj det har jeg ikke. Jeg har en kvinde.

Og så spillede han uanfægtet videre. Men man var ikke i tvivl om forskellen.

Egentlig ville jeg så gerne skrive en hulans masse indlæg, og har masser af emner osv. Men bedst som jeg troede, at kvalmen faktisk var gået sin vej, så skal jeg den ondtenhyleme lige love for, at det er kommet tilbage. Jeg er ved, at gå i brædderne over det. De seneste 4 dage har været helvede og det ville være dejligt, hvis kvalmen bare ville forblive kvalme og ikke gå til de udvidede faser. Men sådan går det ikke lige nu.

Heldigvis har det eet helt klart og fantastisk mål. Og derfor trøster det lidt, at man kan mærke at kroppen er gravid - den viser så mange tegn på det. Ikke mindst fysisk. Kald mig bare Trunte.

mandag den 6. april 2009

Forår

Nu holdes der endegyldig fast i terminsdatoen: den 12.10.2009. Eftersom man forventer at forløse barn 8-10 dage før, taler vi således om en nyfødt i armene lige i start af oktober. Det virker så langt væk og så bare slet ikke. Fordi:

  • Der kommer en masse små helligdags ferier som gør, at tiden synes til at flyve så hurtig afsted.
  • Jeg skal gå fra 2 måneder før, dvs. lige efter min sommerferie. Sommerferien begynder i år den 4.7.09 og 3 uger frem. Dvs. at lige om 3 måneder så går jeg faktisk fra. Og 3 måneder "afbrudt" af små ferier her og der. Det går jo ligepludselig stærkt.

Det er en rigtig livlig lille Tampen derinde. Den slog ikke blot for vilde kolbøtter i dag, men ligefrem saltomotaler med dobbelt skrue. Der er bestemt mege livlig aktivitet.

Sjovt nok er jeg ikke så bange denne gang, som jeg har været de andre gange. Dog er jeg nok mere bekymret end andre uden grim historik. Men set i forhold til netop historikken, så syntes jeg virkelig at jeg gør det hele med megen ro.

I går var lille Sigurd klædt på til kamp mod den store Sigurd. Habitten sad som den skulle, og slipset med fin lille knude. Vi drog mod Storcenter Nord, hvor helten over dem alle skulle "indtages" i rå mængder (altså fra barnets side........). En hel time i forvejen var vi der for, at få en plads oppe foran. Og det fik vi. Men ikke nok med det. Drengen fik lov, at hjælpe scene folkene med at gøre tingene parat. Sætte selveste Sigurds helt egen Bjørnen Bjørn på plads, samt alle hans andre remedier.

Da Sigurd går på scenen var det ikke længe førend han får øje på det lille lyse hoved klædt ulastelig i tern. Han blev fuldstændig overrasket og sagde:

"Dette er helt fantastisk. Aldrig før har jeg set så flot et ternet kostume som på denne dreng. Flotte tern og det flotteste ternet slips. Kære publikum - giv ham en kæmpe stor hånd"

Og så klappede vel omkring 700 mennesker af min lille helt. NÅRH han var stolt.

Bagefter fik vi de fineste billeder med den store og lille Sigurd, og den ægte Sigurd udtrykte igen hans beundring over en så rendyrket fan. Han lovede den lille udgave, at næste gang de skal ses så skal de have ens ternet tøj på. Forestil jer lige min lille dreng: han har en vaskeægte aftale med Sigurd Barrett om, at de skal have ens tøj den 19.6., og skal have taget billeder af det.

Jow - det går skam godt for mine unger i øjeblikket. Og Jacob - ja han nyder forhåbentlig godt af alle de dejlige spirer der drøner op af jorden. Det er jo liv i en eller anden dimension på et sted, hvor liv jo sådan set ikke er det der er i overflod. Kirkegården er nu rar her om foråret. Så mærker man livet igen.

tirsdag den 31. marts 2009

Det er ikke cool at mobbe

Jeg kan godt se, at min lille dreng på mange områder er helt på samme måde som jeg selv var som barn. Eksempelvis er han ikke den der mobber og hvis han hører/ser nogle der bliver mobbet, så taler han deres sag og får talt mobberne lidt ned.

Og jeg tillader mig, at kalde det for mobberne, når nogle går specifikt efter et offer. Men det offer var faktisk blevet min egen lille guldklump. Et par af drengene i børnehaven fra hans egen aldersgruppe, var begyndt at diktere hvad han måtte og ikke måtte. Hvad han måtte sige, gøre, spise i madpakken osv. Jeg bliver ærgelig når jeg hører sådan noget. Han blev også lidt ked af det, og det var faktisk mens det stod på, at han fandt på den med at have krampe i negelene - for at undgå at komme i børnehave.

Av - det gør ondt. Heldigvis var pædagoerne hurtige til at opfatte, at tingene gik den forkerte vej. De tvang dem til, at have oplevelser sammen to og to. Lige pludselig kunne de godt lege og faktisk temmelig godt endda.

Så da min dreng kom hjem og sagde, at han gerne ville holde biograf aften for alle drengene i aldersgruppen 4-5 år, var jeg så lykkelig, at jeg næsten kunne græde. Det er med at få de små samlet, istedet for at de splittes. Jeg var klar på hans idé. Så nu er det arrangeret, at der kommer 8 drenge på fredag. Først får de burgere til at lægge en bund med, og så omrokerer vi stuen og laver den til biograf med lærred, projektor, popcorn i bægre, sofaer på rækker og Madagascar 2 - stue premiere. De glæder sig alle helt vild, og nu oplever min lille dreng dette scenarie:

Han er blevet "klassens" helt, som alle vil lege med og gerne lige gøre noget for. Fordi, at han holder biograf aften.

Men for ham er det uvant. Han vil helst bare gerne være den han altid har været, og at de vil lege med ham for den han er, og ikke fordi at han holder en biograf aften. Det er sundt at han har den indstilling syntes jeg. Men hvor er det usundt, at de så tidlig bedømmer hinanden på helt andre parametre og sorterer hvem der er ok og hvem der ikke er. Jeg har en naiv tro på, at vi forældre ved fælles hjælp kan bremse og helt stoppe den udvikling. Jeg HADER når nogle bliver mobbet.

Suk.

P.S - moderen glæder sig også som lille barn til, at holde mini drenge fest på fredag.

mandag den 30. marts 2009

Man må godt dagdrømme

Nørj hvor kunne jeg godt tænke mig, at have en flybillet liggende, hvorpå stod mit og honey's navn. Destination: New York. Afrejse dato: om en måneds tid.

Men nu traf vi jo en beslutning om, lige at klappe hesten og se an om alt det finanskrise måske ville påvirke os. Det kom det ikke lige umiddelbart til. Og så blev jeg gravid og nu skal jeg da slet ikke ud at flyve. Så de penge jeg ville have brugt ifbm. at slente op af ned af NY's gader, dem køber vi nye møbler, en ny kombivogn til den lille samt ting til udenoms arealer for. Og det er et attraktivt bytte. Dvs. byttet med en baby for en NY tur er det bedste bytte ever.

Men jeg trænger nu stadig til at se lidt andet en DK. Faktisk trænger jeg ret meget.

tirsdag den 24. marts 2009

Er her endnu.....

Man har vel egentlig for meget om ørene, når der skal gå så lang tid imellem indlæg'ene. Eller også er der bare så meget andet.

Som f.eks. den uheldige udvikling med vores dejlige søn. Han kan ikke rigtig gå mere, og det er vel egentlig os det er mest synd for. Han syntes nemlig vældig tilfreds med, at foretage stort set ALT i enten løbetilstand eller små hop enten på stedet, eller igennem stuerne. Han savner simpelthen ikke almindelig gang i hans hverdag. Der er konstant denne "hvem kommer føøøørst" leg på færde, når han er i nærheden. Det var godt for ham, at komme i stor sportshal i weekenden og brænde krudt af. Der var gymnastik opvisning for de små hoveder, og GUD hvor var de kære da de ligeså stolt marcherede ind på lange rækker. Der hoppede mit hjerte altså lige et par ekstra slag - uhhhhh!!!!

Når nu vi er ved ham arvingen der, så er der jo sket det fantastiske, at jeg har spottet fine små fregner hen over hans næsetip, og de spreder sig ud på kinderne. Han er svært sure på dem, og vil gerne have dem af. Man kan ihvertfald ikke sove med dem på. Så mor lystløgner har sagt, at de falder automastisk af om natten, og så hopper de på om dagen. Han er ikke helt tryg ved min historie kan jeg godt se. Inden vi spottede fregner, lærte han den lille remse om regn og sne kontra fregner. Hans udgave her:

"Når det regner får man fregner - når det sner får man fjer". Og da det har sneet her i jylland i dag, er jeg spændt på i hvilken udgave jeg får drengen hjem fra børnehave.

Arving 2 trives i maven udfra det vi kan se pt. Den vokser som den skal, og lidt til. Jeg selv, tjahhhh - jeg prøver at lægge en ny strategi. Det er nemlig sådan, at det graviditets værk ikke sådan er nogen dans på roser for mig (og heller ikke for mange andre). Jeg ser iKKE ud som i bladende og har det heller ikke sådan. Så nu vil jeg være berømt. For de berømte har nemlig aldrig kvaler eller mega ubehag som os andre, og de ser også blændende ud. Den nye strategi hen imod velbefindende er: bliv berømt.

Øhhhh.........jeg ved bare ikke på hvad. Så indtil 10 øren falder for mig, så lever jeg nok meget godt i min anonyme verden. Og min holdning er: Hvis det skal være skidt førend det bliver godt, så får vi et UG resultat ud i den anden ende.

torsdag den 12. marts 2009

Forskel på X og Y

Jeg er blevet spurgt et par gange, om ikke jeg håber det er en lille pige jeg har i maven. Dertil kan jeg kun sige, at jeg er bedøvende ligeglad hvad det bliver. Bare det bliver en sund og glad lille baby. Man kan også sige, at jeg jo kun kender til drengesiden og er så vant til den.

Men..................nogle gange kan jeg godt mærke forskellen på, at være mor til en dreng kontra at være far til en dreng. Det er måske mere faderens boldgade, at gå i selvsving over det som præger sønnikes hverdag rigtig meget: teknik i enhver afskygning. Han har tegnet rundt regnet 10 "biomgrafer" om dagen i et par måneder nu. Meget detaljeret med højtalere, lyssætning, subwoofere, exit skilte over døre og ved gulvet osv. Jeg går selv i svime over hvor dygtig han er, men om det er en center højtaler eller hvad det nu hedder - ja det betyder mindre. Det er der, det er godt han har en far der er ligeså teknik nørd som ham selv.

I dag overnatter barnet hos mormor. De skal på Aros i morgen - fast begivenhed når de tager sig en tur i Århus midtby. De plejer også, at tage i Salling stormagasin. Ikke for at shoppe, men for at køre på rulletrapper og elevatorer. Og da hun spurgte i dag, om ikke de også skulle i Salling i morgen var svar svaret: jeg syntes vi skal finde en højtaler butik.

Nu er mormor så tvangsindlagt til en tur i Fona og kigge på kabler, stik, højtalere osv. Der kunne hun vist også godt have brugt en morfar på sidelinjen. Men ham har vi måttet undvære i 15 år.

Der ER forskel på hvad kvinder kontra mænd kan tilbyde en dreng med hang til teknik. Men jeg har indvilliget i, at vi køber en gammel udtjent højtaler på et loppemarked og skiller den ad, så han kan få svar på nogle af hans 1000 spørgsmål:

"Hvorfor er der små huller i højtalerne"
"Hvordan kommer lyden ud"
"Hvor mange ledninger er der"
"Sidder der en mand derinde og snakker"
"Hvorfor er højtaleren rund der hvor lyden kommer ud"
"Er der en bas i højtaleren"

osv. osv.

Så jow - at the end of the day, var der måske flere ting jeg kunne svare på, hvis Tampen er en lille pige. Men jeg får omvendt også udvidet min horisont af, at have drenge.

Det er ligegyldig hvad køn den lille er. Bare den har det godt.

tirsdag den 10. marts 2009

Gode undskyldninger

En mor skynder lidt på en 4½ årig dreng i går.

Mor: "Du skal have dit tøj på nu, for vi skal jo afsted lille skat"

Barn: "Men mor - jeg KAN ikke"

Mor: "Kan ikke - hvad mener du. Du er da drøn god til, selv at tage tøj på"

Barn: "Jeg har fået krampe i mine negle, så du må hellere ringe i børnehaven og sige, at jeg ikke kommer".

Ja ja - man skal åbenbart ikke være så gammel for, at finde gode undskyldninger for, at være hjemme og hygge sig dagen lang.

Heldigvis stoppede "hans kramper", men mine latterkramper kunne jeg derimod godt mærke langt op af dagen.

tirsdag den 3. marts 2009

Puppe ønskes - drama ønskes væk

Det er bestemt i overkanten at opleve, at have insulin chok 2 gange indenfor et døgn. Specielt når man er alene med sønnen den ene af gangene, og han bare tror at mor er vild pjattet og med på de værste tosselege. Men han lugtede alligevel lunten og den lille 4 årige krop fandt det bedste han kunne, med sukker i: is fra fryseren. Han så hans mor stå og spise det med fingerne.

Han er tapper og GUD hvor er han dog et godt menneske. Jeg er bare ked af, at han skal have disse oplevelser og skal tænke som en voksen på mine vegne.

Jeg kan ikke selv huske det. Og sønnike var lidt sur på mig bagefter, for jeg havde ikke været istand til at tørre ham, da han var fææææærrrdig på toilettet. Det gør ondt langt ind i sjælen at høre sådan noget.

Dette er konsekvens af, at kaste op og have sukkersyge. Det er ikke nogen nem kombination. Scanning i morgen - uh hvor er jeg spændt, men ikke sådan at jeg jubler over det. Scanninger har lidt et negativt fortegn for mig. Tænkte derfor på: kan man ikke proppe sig selv i en puppe og så vågne igen i slutning af september? Hvis nogle ved hvor man kan få sådan en puppe henne, så send mig lige et link.

lørdag den 28. februar 2009

Flashback

Ihhh - kom lige i tanke om denne film, fra en aften i marts for 4 år siden. Drengens moster havde lært ham, at man kan mere med læberne, end at gribe efter en sutteflaske. Det underholdt ham vældig. Mor, far og moster tillige........! Der var ihvertfald ingen grund til at sove den aften.


video

onsdag den 25. februar 2009

Verdens dejligste

"Moaaaarr ......................moooaaarrrrrrrrrrr"

Efterfulgt af gråd. Megen gråd.

"Mooooaaar - jeg kan ikke lide når du altid er syg".

Vi måtte fortælle drengen hvorfor moaaar altid er syg. Fordi der er en baby i maven. Det gjorde ham glad. Han kunne ikke bære, at se at mor var syg og kastede op uden at vide hvorfor. Nu går det MEGET nemmere.

Når jeg har kastet op (og lige nettet mig tillige...........:-)), åbner han min mund og synger "du er min øjesten ( i fuld længde)" ned igennem min hals, så babyen kan høre det.

For så mener han, at både jeg og babyen bliver glad og griner lige lidt ekstra.

Hvor har jeg dog bare eet af verdens dejligste børn. Eller rettere: jeg har jo faktisk snart 3.

torsdag den 19. februar 2009

Slap af

Nu skal Majsemor til at være lidt mere hjemme end vanligt. Skal nemlig måle stabilt blodsukker i 3 sammenhængende timer om morgenen, førend jeg "må slippes ud". Alt det kvalme/opkast værk sætter jo en kæp i hjulet for netop stabiliet. Har jeg kvalme og for højt blodsukker, så må jeg ikke spise for at få det lidt bedre (for så stiger blodsukker og det er noget slemme slemme noget). Og spiser jeg ikke for at tage det værste, så undgår jeg ikke at kaste op. Når så jeg kaster op, så har jeg ikke mad i maven til, at "udligne" den mængde insulin som bliver sprøjtet i kroppen hver dag. Og når blodsukker for lavt, så kaster jeg endnu mere op. Det er nogle dumme dumme spiraler at komme ind i.

Og da dette gerne skal blive til noget med "Tampen" i maven, så er det kun een ting det handler om: stabilt blodsukker.

Jeg håber virkelig, at kvalmen har tænkt sig at forlade min krop indenfor nærmeste fremtid. Så jeg kan prøve det der med, at man arbejder indtil man går på barsel. Det vil jeg så gerne prøve ligesom alle andre. Man bliver nemt sådan en ynkelig ting der ikke kan noget. Så nu håber jeg det hjælper, at jeg tager den med ro derhjemme om morgenen og ikke drøner ud af døren kl. 06 men ved 9 tiden istedet.

onsdag den 18. februar 2009

Hormoner med fart på

Det må se meget mærkeligt ud. Sidder ligeså stille på arbejdet og udfører mit arbejde. Kigger på skærmen. Hovedet laver den der mærkelige bevægelse som det nu gør, når man skal kaste op.

Bliver bare siddende og laver spasser hoveder, imens jeg arbejder videre. Jeg kan nemlig godt skelne imellem hvornår der kommer noget og hvornår det bare er ulven der banker på.

Men altså - kollegaerne har snart stillet alle skraldespande på matriklen hen til mit bord. Man ved jo aldrig om jeg rent faktisk tager fejl en dag, og får hurtig brug for skraldespanden.

Mine hormoner tror vist også lige, at de skal spille smarte i øjeblikket. Jeg farer normalt ikke sådan op på jobbet, men det er sket nogle gange nu. Specielt da man hørte denne med: "arh - tror ikke vi helt har ondt af dig mht. det kvalme - du er jo selv ude om det". Hvortil Majsemor promte svarede:

"Jeg tror egentlig heller ikke jeg vil have ondt af jer, når I ligger jer med lungekræft eller rygerlunger pga. cigaretterne. I er jo selv ude om det".

Aj det var vist at gå over stregen. Men pointen stod pludselig klar. Nu kan de godt se, at det altså ikke bare er noget jeg finder på med det kvalme. Det hærger gør det så.

tirsdag den 17. februar 2009

Ostebord bliver vel det næste

Det vil jo være en skændsel at kalde os en oste spisende familie. Gratering med ost holder vi begge af i stor stil, og jeg kan også vove mig udi at spise rå cheddar ost, parmesan, samt noget Port Salut og en lille ostehaps. Så føler jeg mig også lidt vild udi det der oste spisning.

Derfor vidste jeg ikke rigtig hvad ben jeg skulle stå på, da drengen fra bagsædet på vej mod Fakta proklamerer: Mor - jeg har VIRKELIG brug for en ostemad og du skal købe en ostehøvl og noget rigtig rigtig dejlig ost til mig.

Æhhhheeemmmm - men hvad er så god ost i en 4 årig drengs øjne? Jeg er sikker på, at vi lige skal have ham forbi en ostemand der er leverings dygtig i noget der ikke lugter, men som smager efter sådan en drengs smagsløg. Jeg har ham bare mistænkt for, at ville falde for en stærk sag. Han er jo vild med sennep, extrem krydret mad, hvidløg og oliven tapenade samt diverse pestoer som jeg selv kreerer. Kræsenhed kender vi ikke her.

Det blev til en (og undskyld - ved godt at det er at drive gæk med hans ønske) fløde havarti samt en ostehøvl. Han spiste 4 hele rugbrøds madder. Ikke underligt, at han ikke kunne klemme aftensmad ned.

Men lidt mærkeligt er det alligevel, at hans ønske om ost falder netop nu. For jeg har også fået lidt lyst til det de senere dage. Ja man siger, at gravide har mærkelige vaner og jeg kan rolig sige, at dette er en MEGET mærkelig og meget uvant vane for mig. Aj det må være endnu et godt tegn.

onsdag den 11. februar 2009

Lidt om meget

Så.......! Nu kan jeg godt skrive om det. Der var lige nogle der skulle tales med først. Nogle der læser bloggen. Nogle der ikke skulle læse infoen her.

Jeg er jo så heldig, at have fødselsdag samme dag som min storebror. Der er 3 år imellem os. Vores søster har næsten også fødselsdag samme dag som os.

Den tendens har jeg åbenbart syntes jeg skulle tage til mig. For på sønnikes 5 års fødselsdag skal han nemlig være storebror.

Og P.S.: Det kommer sku til at gå godt denne gang. Det VED jeg bare.

P.P.S - jeg er så monster træt, at jeg hopper i seng igen. Jeg holder den gående akkurat til kl. 18. Så siger jeg godnat.

Det store store spørgsmål

Jeg sidder lidt og tænker:

Skal det næste blogindlæg handle om
  1. Lidt om meget........eller
  2. Meget om lidt

Jeg kan ikke helt bestemme mig.

søndag den 8. februar 2009

Søndag i det fri

Ja jeg har jo eet eller andet med, at det er virkelig meget sjovere at købe tøj til mit barn, end til mig selv. Derfor sagde jeg heller ikke nej, da jeg blev inviteret med til, at bladre rundt i en masse lækker økologisk børnetøj lige fra morgenstunden. Cirka 3½ kilometer herfra. Da jeg stod op anede jeg det smukke vejr, besluttede mig for at gå derhen og hjem igen. Dejlig dejlig tur i det smukke vejr. Lommerne var også lidt lettere på vej retur og dele af forårs garderoben er nu i hus til barnet.

Man bliver så glad af frisk luft, så faktisk er det meste af dagen foregået ude i det fri. Barnet er atter kommet så meget på toppen, at hans gamle jeg vender tilbage. Vi besøgte også genbo og barnet fik overtalt dem til, at tænde bål i haven som vi varmede os ved. Men gåden var jo stor, da barnet blev ved med at gå og lede efter "tamper" til bålet. Vi var ude i mange afarter af sådan en tamp, for at finde ud af hvad han mente. Men til sidst smider han en usynlig tamp på bålet: Se - nu brænder tampen jo!

Jeg havde vist glemt, at jeg havde introduceret ham for den leg forleden. Når han skal i seng har vi en fast sætning, som vi skal have sagt:

"Godes odes - kan du ulse pulse? Og I love you". Når drengen skal sige det sidste: Aj lobbe juw. Og jeg elsker når han siger det.

I aften lød remsen: Moaar - godes odes - ulse pulse. Aj lobbe juw og din tamp brænder i din mave. Okay mor? Sov godt.

Det er ski da sødt............:-)


Og P.S. - jeg vil så gerne besvare jer alle. Men har ligget underdrejet for sygdom og afsindig træthed. Kommer efter det gør jeg så....

fredag den 6. februar 2009

Intetsigende indlæg

Træt, træt, træt. Ovenpå 4 dage med sygdom til et barn bliver man noget så træt. Det er ikke blevet til megen søvn, når der ligger en lille søløve unge ved siden af en og hoster, hakker og nyser i eet væk. Men nu går det den rigtige vej.

Når jeg lige er lidt mere frisk, så skal der grifles lidt mere ned. Håber det bliver snart. Jeg har afsat weekenden bl.a. til at sove i de stunder, hvor det kan lade sig gøre. Uhmmmm.....

God weeeknd.

tirsdag den 3. februar 2009

Dumme blåbær

Jeg er ikke kommet ud af nattøjet endnu. På en tirsdag. Og jeg er heller ikke på arbejde. Men jeg er ikke syg.

Det er derimod min lille dreng. Noget så afsindig grim influenza han der har fået fat i. I nat nærmede feber sig 41 og han havde hallucinationer i vågen tilstand: mooooorrrr - du må ikke spise de blåbær derovre på bordet. Moorrr - du skal gå op på den øverste etage - deroppe. Mor - mine fingre falder af etc. etc.

Se nu hænger det sådan sammen, at der er ikke noget bord inde i soveværelset og rummet ligger også på den øverste etage. Det var grimt at høre, at han så ting i vågen tilstand som slet ikke var der.

Faderen kørte efter panodiler til ham kl. midt om natten. Det sagde vagtlægen vi skulle give ham, for at få feber og hallucinationer ned.

Ikke nogen bedring i dag. Han vil rigtig gerne sove, men kun når jeg ligger lige ved siden af. Han siger at han ellers bliver bange og falder igennem 3 senge og ned på gulvet (det må være noget fra en feberdrøm han har haft). Forsøgte at rejse mig fra sengen da han sov. Der gik akkurat lige 2 minutter, så kaldte han. Så nu har vi sovet sammen i 4½ time. Ikke dårligt i grunden.

Jeg lærer aldrig at tage det med høj feber med ophøjet ro. Det er sku da synd for det lille mennsk. Han har det virkelig skidt.

søndag den 1. februar 2009

Skralde Bent

Vi har leget skraldebil i går aftes og i dag. I går hed skraldemanden Bent. Det foregår sådan, at når jeg har smidt en masse usynlig skrald i en usynlig skraldespand, så skal jeg ringe til Bent og sprøge hvornår han kommer. Så kommer den lille Duplo skraldebil og henter det hele.

Samme procedure i dag med det usynlige materiale. Ringer til Bent.

"Hallo - er det Bent?"

"Øhhhh nej - det er det ikke. Bent er blevet syg"

"Nå det var da ikke så godt. Kan jeg så ikke få hentet mit skrald?"

"jow - det kan du da egentlig godt. Der kommer jo bare en anden skraldemand"

"Årh det var dejligt. Hvad er der sket med Bent? Er han blevet forkølet?"

"Jahhh det er han faktisk. Og han er kommet på sygehuset"

"Ligefrem sygehus? Så må han da være meget syg?"

"Jammen det er han også. Han slugte hans nissehue i går og det ene øje faldt op på hans hår. Der går 100 dage inden han kommer igen"

Pyyyyyhhhhhhh - bare de er gode ved Bent. Han er sku da også en tosse, at spise en nissehue. Tsk tsk tsk........!

lørdag den 31. januar 2009

Pandekage huset

Der sker så meget i øjeblikket. Så meget jeg ikke kan berette om, men har brug for at vende frem og tilbage. Lige nu sker meget af det i hovedet. På mandag kan jeg ligesom gøre lidt mere ved det. Håber jeg. Jeg håber, at de rigtige beslutninger bliver taget på saglig grundlag. At saglige meninger og indblik i tingene bliver vægtet højt i disse sammenhænge. Jeg er lidt bange for forkerte beslutninger, men jeg ved at jeg har styr på det jeg skal bidrage med i sammenhængen. Andet kan jeg vel ikke gøre. Men kamp med næb og klør bliver det. Sådan kan det også være, når man VIL have sin vilje.

Heldigvis er hele min verden ikke kun hjerne spind i disse dage. Sigurd og jeg har haft yderst børnevenlig dag. Drog afsted for, at hente bedstevennen. Men han var syg. Heldigvis var den anden bedsteven klar til, at træffe en yderst impulsiv beslutning. Nemlig, om han med det samme ville hoppe med os i bilen, og drage afsted mod en Rasmus Klump restaurant i Århus. Menu kortet består kun af pandekager.

Jeg elsker, når børn får den "wohooooooooo" oplevelse, og deres små øjne er ved at trille ud. Sådan et blik fik de, da tallerkenen kom. 12 pandekager. Til hver! At de ikke var større end en blinis, spillede ingen rolle. Det var antallet. Bagefter en stor greasy en af slagsen, med kugleis, softice, chokosauce og overdrevet meget krymmel. De var i himmerige. Skønt at nogle har åbnet en børnevenlig restaurant, hvor også de voksne kan få ordentlig mad og omgivelserne er rare. At bedste veninden også kom med hendes 2 drenge, var kun et plus.

Nok var de hyper efter besøget (eller var det mon af isen og dets sukkerindhold?) og begyndte da også en form for pudekamp på bagsædet hjemad. Begge gabte om kap med hinanden, og hver gang den ene lige fik lukket et øje, var den anden der straks: PRØLLI SE DER - der VAR en gul bil. Og vupti så vågnede de igen. Godt nok har jeg lang snøre, og bedstevennen sagde også, at det var fedt at der ikke var nogen voksen der sagde at NU skulle de sidde stille. Men selv jeg kan få nok af skabede og overgearede børn i 4-5 års alderen. Men klarede den med: I kan sikkert ikke finde ud af, at lege stilleleg - kan I? Og så blev der ro. Næsten for meget af den. Indtil vi parkerede i indkørslen: Årh mor vi vandt. TOLV pandekager mere til hver - egåzzzzzzz????

Jeg har lovet drengen, at vi bager pandekager i morgen. Og så glæder jeg mig bare til, at farmanden kommer hjem igen i morgen, efter herre weekend. Jeg skal jo lige vende alle de ting i mit hoved, med et andet voksent menneske der kan være anonym og fortrolig. Det har været svært, når jeg ikke har set ham siden onsdag aften.

tirsdag den 27. januar 2009

Alternativ behandling

Her er nedrullede gardiner - bagstavlig og i overført betydning. Moderen ramt af hovedpine, feber og ubehag. Ingen overskud til at lege flaskeautomat, parkerings kælder, biograf, vaskehal eller andre små finulige lege.

Godt at jeg kom i tanke om: Skal vi ikke lege Bente? Den gik heldigvis rent ind. Bente er også navnet der står som praktiserende læge på vores sygesikrings bevis, og lægelegen hedder slet og ret: Bente. "Bente" mener, at jeg har fået "skollerkopper" og bare skal drikke af en kop og så går det væk igen.

Så jeg drikker en masse væske, og håber at Bente har fat i en pointe med den kop. Er det mon det man kalder alternativ behandling?


lørdag den 17. januar 2009

1 år nærmer sig

Det er næsten som om, at minutterne fra sidste år bliver gennemlevet minut for minut.

Det er ved at være et år siden, at jeg mærkede de sidste spark. Det var omkring kl. 16. Så tog veerne over og jeg kan ikke finde ud af, om jeg mærkede spark derefter.

I morgen kl. 10.16 er fødselstidspunktet. I morgen på det tidspunkt sidder jeg i kirken med min familie. Vi skal samles og holde en form for fødselsdag - dog på en lidt anden måde end man ellers gør. Hovedpersonen er her ikke fysisk. Men 1 år er altid noget helt specielt. Sådan var det også med hans storebrors fødselsdag.

Men der bliver alligevel spisning og lagkage herhjemme og flag på Jacobs grav samt en masse lys. Vi vil forsøge, at give ham (det er nu igrunden nok os..........) en mindeværdig dag. Fejre at han kom. Fejre teksten på stenen: tak fordi du kom.

Men gud hvor jeg mangler min lille hovedperson sådan som minutterne passerer revy i mit hoved, og alle mærkedagene tillige.

lørdag den 10. januar 2009

AV

AV - året derpå gør det lidt ondt.

Holder mig for mig selv i dag.

Suk.

tirsdag den 6. januar 2009

Tabte og nye venner

Jeg er sikkert ikke den eneste der har prøvet den der mærkelige drøm, hvor man står iblandt en masse mennesker - kun iført trusser. Man er fuldstændig panisk efter, at få noget på kroppen - og har bare den der følelse af, at være nøgen uden helt at være det.

Sådan har jeg det næsten her til aften. Og dette endda uden at sove. Det er slut for denne gang og jeg tror først at den nærmest lykkerus der har været i mit liv igennem hele december, først gentager sig om et par år igen. Suk..................................!!!

Det er Matador jeg taler om! Alle 24 afsnit. Men nu er den sidste set i går aftes og jeg føler næsten en hel tomhed. Og så tænker jeg sådan på, hvordan det mon gik "dem allesammen" bagefter? Ulrik Varnæs og hans kone Maja fik en lille dreng - han må i dag være på alder med min mor! Hvad mon han laver i dag? Mon han selv har børnebørn? Og de der Varnæs og Skjern børn - de er faktisk kun lige er 10 år yngre end mine bedsteforældre ville have været, hvis de levede. Og hvad med Mads Skjern - havde han mon været ligesom Herman Salling og været grundlægger af Dansk Supermarked? Aj - det er jo bare pjat, men jeg føler virkelig at jeg kender dem så godt alle sammen og jeg ælllllllsker den der serie og de karakterer. Det der sus af fortid kan jeg ski godt lide.

Så her bliver drukket kaffe af Madam Blå - det er vanvittig så meget jeg kan få lyst til sådan en kande kaffe - brygget på rigtig måde - efter at se Laura stå der i kælderkøkkenet.

Når jeg ellers sådan dukker op til overfladen og befinder mig i nutiden, så nyder jeg meget mit nye venskab med Thomas - en ny kammerat jeg har fundet mig. I går kom han og bankede på døren og spurgte om ikke det var min fødselsdag? Tænk sig lige, at han havde husket det. Han havde skrevet det fineste brev til mig og vi sad rigtig og hyggede med en kop the og rester af lidt chips fra nytårsaften (jeg havde ikke regnet med uanmeldt besøg og derfor ikke lige handlet ind af særlige ting til dagen). Thomas er håndværker og har netop færdiggjort et stort byggeri af en fabrik. Jeg syntes det er sejt, at han sådan bare kan styre så stort et projekt. Men som Thomas siger: det er slet slet ikke noget problem. Alligevel er jeg imponeret - jeg er jo selv indenfor entreprenør branchen og kender da lidt til de store opgaver. Men vi får os virkelig nogle gode snakke og har en kanon kemi. Det er sjældent at finde sådan et venskab.

Jeg kom til, at spørge Thomas i går om ikke han havde en mormor? Årh hvor blev han tosset! Om jeg da var velforvaret oveni hovedet - en stor stærk mand som ham, havde ikke mormor. Næh nej - han havde en svigermor og det var det!

Jeg ved, at Thomas ligger og sover nu, for jeg har selv puttet ham her kl. 19. Hold kæft hvor er det sjovt, at lege de små "julelege" med en 4 årig dreng, der bare drysser legene ud af ærmet hver eneste dag. Og det er bare med, at tage legen seriøst for han mener det og er en ret stor karakter skuespiller hvad det angår. Ligesom Jørgen Buckhøj der spillede Mads Skjern. Nogle kan bare det der.

Nå - Madam Blå venter................