torsdag den 21. januar 2010

Januar 2010

Om jeg dog forstår, hvordan andre "blogmødre" med småfolk får tid til, at skrive indlæg. Men men men - jeg aner lys forude nu.

Nanna har jo haft de vildeste problemer med forstoppelse, klynk, gråd osv. Det har været super hårdt for os alle. Så fik vi endelig noget til hende, som satte gang i systemet. Hurra! Aldrig har jeg været så glad for, at skifte bleer med andet end vådt indhold. Vores sundheds plejerske syntes, at vi lige skulle prøve at stikke forbi kiropraktoren. Bare for at se, om noget sad i klemme og dermed hindrende hendes fordøjelse.

Da det lille menneske blev hevet ud i kejsersnittet, er der åbenbart hevet så hårdt i hendes bækkenparti, at det sad skævt. Det gjorde, at det trykkede så meget på hendes tarme, at hun ikke kunne komme af med noget. Tryk tryk tryk - og vupti. Så sad bækkenet som det skulle. Tryk tryk og så blev der løsnet op for tarmene. Årh for fanden, hvorfor havde jeg dog ikke selv tænkt den tanke? Lille menneske er bare SÅ glad nu, og pludrer som en gal og vildt interesseret i alt omkring hende. Før var hun bare forpint. Hvor er jeg dog lettet. Sove kan hun også, for nu har hun ikke ondt hele tiden. Dette har også været grund til, at hun ikke har kunnet ligge i ammestilling og jeg derfor har malket ud. Øv bøv.

En barnedåb fik vi holdt den 10.01.10 kl. 10. Så mange ti taller. Og præcis 2 år efter, at vi fik beskeden om at Jacob var så ilde tilredt. Det var også kl. 10 den 10. januar. Lidt med klump i halsen da hun fik vand i hovedet. Men skøn skøn dag. Jeg får helt lyst til endnu en baby, bare for at kunne holde en barnedåb igen (men bare rolig - vi skal ikke have flere børn nu). I mandags blev Jacob 2 år. Fejrede dagen med, at forkæle Frederik og mindes Jacob. Vi var i biograf, restaurant og legetøjs butik. Nanna blev passet af mormor.

Tid til grød er det også blevet. For den da, at tiden bare flyver afsted. 4 måneder og en slat gammel. Men helt overbevist om grødens magi er den lille dame bestemt ikke. Det skal nu nok komme. Lige nu er det mest a la "jeg har bare grød over det hele og det er drøn sjovt at blæse bobler samtidig med at man spise" agtig.

Skoleindskrivning til Frederik. Men forældrene var ikke overbevist om, at det var det rigtige at gøre. Fagligt er han jo helt fremme i skoene, og den part er vi rolige ved. Men socialt er der lige nogle ting han godt kan bruge ekstra tid på. Han har jo haft nogle slag i børnehave tiden. Tabet af lillebror, mor der ikke kunne noget som helst under graviditeter, en far der også var ilde tilredt lige omkring fødsel og mor på hospital i en måned. Det har bremset hans udvikling på det sociale. Ligesom man ser hos mange der får søskende, så hopper de lige et trin tilbage i udviklingen. Det har Frederik gjort nogle gange efterhånden. Han skal lige finde tilliden til, at alting nu igen er som det skal være. Og forbliver sådan. Derfor venter vi med skolen endnu et år. Det er blevet positivt modtaget af ham. Faktisk med et "åh tak mor". Han skal så heller ikke længere være den yngste i gruppen, men opleve at være een af de store. Bedste vennen i børnehaven tager også et år mere. Der er jubel over dette faktum tillige.

Alt i alt finder alting sit leje nu. Tror jeg. Jeg kan mærke det indeni. Jeg har jo hele tiden gået med en følelse af, at noget var galt med Nanna. Ikke noget stort og grimt, men noget der lige skulle rettes ind til højre. I was right. Og nu har jeg ikke nogle fornemmelser mere. Ud over, at NU kan det kun gå fremad.

Så fremad det må gå. Ikke længe til, at vi flytter i sommerhus i en måneds tid imens håndværkere skal hamre og banke her. Vi skal lige pakke det meste af huset ned i en container. Ork - det er ingen sag. Nu vil Nanna jo gerne sove. Så regner jubel naren her nemlig med, at jeg får oceaner af tid :-)

Og billeder:







onsdag den 6. januar 2010

Tallet 10

Den 10. januar 2008 kl. 10. Indgang 10 Skejby Sygehus. 10 tallerne rullede, og vi fik beskeden om Jacob. Jeg havde det meget svært med tallet 10 derefter.

Den 10. januar 2010 kl. 10 - præcis 2 år senere: vi skal gå op af kirkegulvet med Nanna på armen for, at få hende døbt.

Måske er 10 slet ikke sådan et dumt tal alligevel? Det vil ihvertfald altid forbinde mig på sådan en mærkelig måde med mine børn. For Frederik er nemlig født i 10. måned.

Måske betyder det hele, at jeg en dag skal vinde 10 millioner.....:-)

lørdag den 2. januar 2010

Det nye årti

Ved årtusinde skiftet og indgangen til et nyt årti, kan jeg huske at jeg sad festklædt og var forventningsfuld. Og forvirret. Og lidt usikker....! Fejrede den med en ex kæreste. Som jeg inderst inde godt vidste ikke var "den eneste ene". Men gav det dog nogle chancer. Men jeg sad den aften til år 2000 og savnede min nuværende mand. Ikke at jeg kendte ham. Men savnede at være sammen med een, som kunne få mig til at grine som en flækket træsko, som var meget mere mig. Sagde det ikke højt til en levende sjæl - først da bruddet med ex'en var en realitet.

I år 2001 mødte jeg ham så. Min evig dejlige mand, som jeg vil blive 250 år sammen med. Vi havde et par år som turtleduer, inden vi begav os ud i, at købe hus, restaurere og giftede os. Blev gift den dag hvor vi havde kendt hinanden i 2 år. På vores 1 års bryllupsdag lå jeg på Skejby Sygehus, og fødte næste morgen vores Frederik.

00'erne er groft sagt gået med, at få stiftet familie. At bygge op, bygge på og bygge til. Både med mursten, arbejde og børn.

Vi gik ud af årtiet med en næsten nyfødt. Det var den mest perfekte afslutning på årtiet der stod i familie skabelsens tegn.

Vi sad og talte om det nytårsaften. At nu har vi nået det vi gerne ville hvad angår at bygge familie og rammer op. Det næste årti kommer til at stå i "vokse op og vokse til" tegnet. Det bliver essensen af børnenes barndom sammen. For når vi står på tærsklen igen om 10 år, er Frederik 15 år og måske er sådan noget som efterskole en realitet. Han vil sikkert begynde at løsrive sig fra kerne værdierne og vil prøve noget andet. Who knows!?! Det bliver da konge fedt, at vi nu har 10 år hvor vi skal forme os som familie på 4. Opleve dem vokse op, rejse ud og opleve og nyde vores lille familie. Ih hvor jeg ski glæder mig til det. Vi har drømme om, at opleve nogle store destinationer sammen med dem.

Heldigvis ved vi ikke hvad der skal ske på 10 år, og det er godt nok. Havde jeg vidst for 10 år siden, hvordan jeg/vi skulle kæmpe sådan for at få vores børn til verden, havde jeg måske ikke haft det store mod på det. Men alle mine ønsker for årtiet gik i opfyldelse. Så er det ikke bare noget med, at hvis vi ønsker og vil det stærkt nok, så går drømmene også i opfyldelse?

Godt nytår derude.