mandag den 30. juni 2008

Trold op af en æske

Der er altså bare sket mere end een god ting i dag. Af dem hvor man bliver virkelig overrasket og glad.

Mere kan jeg ikke røbe nu. Måske later.

Nyt ord for tirsdag

Weekend budt på skønne timer med rigtig gode mennesker. Heriblandt venner nede i det sønderjyske, der bl.a. har en søn næsten akkurat lige så gammel som vores. Født dagen før, så det kommer næsten ikke tættere på.

Vores søn og deres Mathias så hinanden næsten hver dag det første år af deres levetid. Dengang var vi nemlig naboer. På hospitalet trillede vi sammen ture med de dersens "glaskrybber" og efterfølgende med barnevogn. Men når man ikke længere ses så ofte, kan små drenge godt glemme hvem den anden egentlig er.

Men gensyns glæden var alligevel stor. De talte også meget om dengang de var babyer og legede sammen (nårh jah - som om, at I kan huske det........), og den ene skældte også den anden ud, for dengang hvor modparten havde taget den andens legetøj. Men så var der rene linier fra da af. Forældrene så kun børnene når de våde kom ind efter vandleg, og lige måtte have tørt tøj på. Vi kom op på 4 tøjskift (godt at min veninde har en børnetøjsbutik med sommerudsalg på -50% så han igen kunne få tørt tøj på).

Min søn mener, at Mathias bare er hans allerbedste ven i hele Danmark (man går meget op i det med lande i øjeblikket). Da jeg siger her til morgen, at nu skal vi altså ud af døren så jeg kan nå frisøren bryder han næsten sammen.

Nej nej mor - det er jo ikke i dag. Det er først på Mathisdag du skal til frisør! Han mente med den kommentar, at det jo først var tirsdag. For vi var oppe og bestille tid forleden, og der havde han bidt mærke i, at jeg helst ville have haft tid tirsdag men tog dagen i dag i mangel af bedre.

Nu tror jeg bare, at tirsdag fremover hedder Mathisdag.

Og jeg blev klippet. Hmpffff.......efter graviditeterne og kroppens venden tilbage til normal, så begynder man nemlig at fælde sådan lidt ekstra ordninært, ovenpå et år uden fælden. Nu ser det atter fint ud, og frisøren beroligede mig med, at jeg ikke ville blive skaldet. Nye fine hår pibler ud som ukrudt. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det hår altså noget man er forfængelig med. Nu er jeg atter rolig.

fredag den 27. juni 2008

Haft en affære

Mandag kørte jeg et stk. beskadiget bil på værksted. Den har været indlagt her hele ugen, pga. buler. En dame der lige overså, at man holdte for rødt lys og fortsatte hendes kørsel, indtil det sagde krunnzzzz krakkkkks og bum. Ingen person skade heldigvis.

Men så var det, at jeg blev forelsket i en anden da jeg kom op til værkstedet. Altså en anden bil. I ugens løb har vi lånt bil. Nej ikke bare en bil. Men sådan en fuldstændig lækker, ny, skinnende og ambassade udseende agtig bil. Den er virkelig en honey og kunne bare ALT. Men affæren slutter i dag. Tilbage til det gamle og kendte. Det er også godt nok. For det går jo ikke, at gå og drømme om noget man alligevel ikke kan få (læs: så mange penge får vi ALDRIG til en bil førend de der lottogevinster bliver husstands omdelt). Men det har alligevel været en fed fornemmelse.

De er også nogle drønnerter sådan nogle værksted. Hvad ligner det, at prøve at påvirke os i den retning? Kaste os ud i fordærv med skæve bagtanker? Hmpffff...........! Så kan jeg også blive bilsælger hvis det er tricket.

Heldigvis venter der nu nogle dage, med fuld skrue på pleje af venskaber med nogle der står os meget nært. Det bliver godt. Det bliver også godt, at få bilen tilbage igen. Det er aldrig rart, at være på hospital for længe af gangen med så store operationer som den har været igennem. Nu skal den hjem og plejes.

(hvis en mand havde skrevet dette indlæg, havde der nok været mere turbo på tekniske detaljer, fælge, motorstørrelse, liter størrelse på baggagerum osv. Sådan noget aner jeg intet om. Bare den kan starte og fragte mig fra A til B).

torsdag den 26. juni 2008

Egns dialekt

Den gren af familien hvor jeg kommer fra, har for vane at udvikle sit eget sprog. Det er jo ikke sådan, at vi har været spærret fra omverdenen og ikke hørt andre mennesker tale og deraf selv udviklet et primitivt sprog. Tværtimod. Det er nok mere i den spøjse form for underudviklet egns dialekt. Eller nowet............

Men altså: "godes odes - har du ulse pulset" betyder: godmorgen - har du sovet godt. Hvis altså man siger det på morgen tidspunktet. Hvís man siger: godes odes - kan du ulse pulse - ja så siger man faktisk "godnat -kan du sove godt."

Indviklet (eller underudviklet........)? Måske en kende. Men dog ikke mere, at en dreng på 3½ har knækket koden. Da jeg listede døren op til det lille grønne og blå drengeværelse lidt tidligere på dagen, sagde han: godes mor. Jeg har ulset fint.

Så fik han en brannerbrønner (franskbrød) at spise og er i form nu til børnhaven.

Jow jow...........

onsdag den 25. juni 2008

I benlås

Nogle gange bliver man bare rigtig glad over en dag. Sådan en er havnet i min kurv i dag.

Jeg er nødt til, at tage aftenen i brug til en rigtig lang gåtur. Den har jeg også brug for, så jeg kan få løsnet mine ømme ben op, efter en løbetur for 2 dage siden. Nogle har låst musklerne fast og smidt nøglen væk. Nu må jeg ud og lede efter min ben nøgle.

Og nu må du vist se at komme i form Majsemor. Det var et ynkeligt syn forleden. I forhold til hvad du ellers har præsteret førhen. Mig der engang spinnede 3-4 x ugentlig, løb 2 gange og ellers lidt styrkeløft. Uhhhhh - it's a long way honey.

Tankpasser in spe

Jow - det er da super skønt at have et kreativt barn, der elsker at klippe, klistre og tegne (tape er hans foretrukne "legetøj" i øjeblikket. Der er jo ikke liiiiiigggge det, man ikke kan tape sammen). Men altså, når barnet klokken meget tidlig vågner og afløser "godmorgen" af sætningen: "Mor vi skal ned og bygge en tankstation", så kan man godt tænke sit inde i hovedet.

Således har jeg været tankpasser kl. 06:15. Altså på den tankstation bygget af overvejende tape, nogle papirstrimler, lidt sølvpapir og nogle pinde som vi var ude og samle sammen. Den er tapet op på væggen. Johhh - det ser skam pænt ud.

Nu overvejer jeg, at bugsere bilen indendøre og tanke op af det der fantasi benzin til 2 kroner.

tirsdag den 24. juni 2008

Små og store mennesker

Der er bare nogle mennesker, som jeg simpelthen ikke har noget tilfælles med. Jeg har faktisk ikke længere lyst til, at have dem i mit liv. Derfor gør jeg nu noget ved det. Håber det gør mig godt på den lange bane.

Endnu engang fik jeg idag at mærke, at vi ikke har meget tilfælles længere.

Heldigvis føler jeg mig som "et større" menneske end dem. NÅ.....!

mandag den 23. juni 2008

Man behøves ikke altid at falde i søvn

Hele familien var inviteret i byen sådan en ganske almindelig mandag aften. Med bål og det hele. Men kun 1/3 af os drog afsted. Mor og barn blev hjemme. For det nytter ikke meget at drage afsted med et stk. meget træt dreng og tro, at han finder det hele super fantastisk på det tidspunkt hvor han helst vil ligge i hans seng og sove.

Han blev også puttet kl. lidt i 19, med små næver der kløede de små søvnige øjne. Men han ligger stadig og snakker oppe på drenge værelset. Han har dog for længst meldt udsolgt på alle hylder. Jeg venter bare på, at der lyder et bump. Lyden af, at nu faldt han bogstavlig talt i søvn. Det er før sket, at han sidder ret op og ned for dernæst at FALDE i søvn. Det må være deraf, at ordlyden er opstået.

Det er ok, at jeg ikke kom til "fest" i aften. Jeg er nemlig allerede i nattøj og "sætter" mig vist også snart i søvn.

Åbnings spørgsmålet

Jeg mødte i går et meget sødt menneske, som jeg ikke havde set i ihvertfald 20 år. Men hun kunne godt genkende mig, og jeg hende. Det var midt imellem kolonialvarer og brødposerne at mødet skete.

Det obligatoriske "Nå men hvordan går det så dig" spørgsmål kom naturligvis. Sådan spørger man jo høfligt. Jeg stod lidt og overvejede svaret. For man bruser jo ikke bare ud og siger, at alt er i skønneste orden når det ikke er. Omvendt siger man heller ikke, at nogle ting er sådan lidt rodet og råddent. Man vejer lidt sine ord.

Men inden jeg nåede at svare, spurgte hun om jeg så havde et par børn derhjemme? Det måtte jeg jo sige, at jeg havde. Men også at den ene var levende og den anden død. Det er jo sådan lidt uventet at få at vide, når man end ikke har overvejet at et sådant svar kunne komme ud af det. Hun sagde, at så måtte vi jo prøve igen. Sagde også, at det havde vi, men at det ikke rigtig ville lykkeds for os. Herefter lidt snik snak frem og tilbage, samt nogle "hils hjemme" bemærkninger.

Jeg tænker lidt, at jeg måske selv skal omformulere sådan nogle spørgsmål når jeg støder på nogle jeg ikke har set længe. Så som "hvordan er det gået dig" eller "hvordan har dit liv formet sig". Så føler jeg ihvertfald at man selv inviterer til, at det er okay for modparten at sige tingene som de er. Hvis altså modparten vil.

Men kaster lige spørgsmålet ud: Hvad siger du til mennesker du ikke har set længe? Og hvad ville du selv sige, hvis vedkommende på det traditionelle "hvordan går det" spørgsmål sagde, at det IKKE gik godt?

Jeg er bare lidt nysgerrig.

søndag den 22. juni 2008

Lækker søndag

Jeg har været til blogtræf i dag. Knægten spurgte inden jeg tog ud af døren, om jeg skulle til pigefødselsdag og dertil svarede jeg ja (uhhhh - man må ikke lyve overfor børn....). Han mente, at han sagtens også kunne være en pige og tage med.

Men altså, jeg tror ikke det havde været noget for ham. Det var det derimod for mig. Hentede søster med på vejen og så drog vi ellers mod Århus C. Her mødte Anne, Lotten og Marianne op. Nogle var kendte for hverandre - andre var ikke. Jeg kender jo søster på 34. år og Anne har også rumsteret rundt i 16-17 år tror jeg. De andre var nye for mig. Altså med ansigter på. Jeg har virkelig hygget mig med alle. Håber bestemt ikke at det er sidste gang.

Måtte forlade lidt i kl. 16, så jeg kunne indfri den sms der røg ind, med en indkøbsseddel på. Drengene havde tømt for et par vigtige madkasse ingredienser til i morgen tidlig, så alt blev klaret.

Herhjemme lignede huset atter en børnehave's resulatat af 45 børn der glemte at rydde op, ovenpå far/søn leg hele dagen. Jeg kunne ligeså godt hoppe med på spøgen, og vi har tonset rundt og leget fangeleg, gemme, kildeleg og hule bygning alle 3. Jeg har grint så meget, at jeg har ondt i maven. Nu vanker der oprydning så man også kan se, at her faktisk også bor voksne mennesker.

I øvrigt griner jeg stadig af herrens stunt i går aftes. Han var blevet så gammeldags træt af, og sur på en irriterende flue og manglende fluesmækker, at han til sidst fløj op og råbte: hvad er det du vil??????? Altså til fluen. Øhhhhhhh - er det ikke det man kalder envejs kommunikation?

lørdag den 21. juni 2008

Hva så lillemor - kører det for dig?

Jeg er for gammel til at tro, at jeg stadig er ung. Eller også omvendt.....?

Men altså - at blive ud så sent, at man kommer alt for sent i seng 2 dage i streg, virker ikke længere overbevisende på min krop. Specielt da ikke, når man kun sover 4½ time imellem de to pågældende dage. Søvnen imellem tidlig morgen og formiddag i dag, har heller ikke just skabt underværker og store mirakler for poserne under mine øjne.

Så jeg har valgt noget så drøn hyggelig og romantisk for i aften, som at følge efter sønnike når han skal op og sove. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at han er søvnig lige om 5 minutter. For så passer vores timing nemlig perfekt. Ja hold da op, hvor er jeg bare prototype på en gudsjammerlig kedelig kone i aften. Alt er efter bogen. Træt, halvvrissen, hovedpine, poser under øjne, ikke just parfume indhyllet og plettet på tøjet, efter indtagelse af ben på grill. Wohooo jeg føler mig kerne lækker.

Men skal jo være frisk i morgen, hvor der er blogtræf på café i Århus. Jeg glæder mig altså rigtig meget. De to af dem, kender jeg ganske udemærket (men det gør bestemt ikke deres samvær mindre interessant) og to er helt nye for mig. Ihvertfald i live udgaver. Det bliver ski da hyggeligt.

torsdag den 19. juni 2008

Danse i måneskin

Så kom en ellers hjem fra café tur og bio - tøsetrip. Tøsesnak og tøsefilm. Hyggeligt. Måske kunne jeg da godt drømme lidt om, at se ud som de chicks i Sex and the City i 40'erne. Men ellers har vi vist ikke så meget til fælles. Altså udover at vi enstemmigt mener, at det er vigtigt at huske sit eget ego. Det giver mit ægteskab mig heldigvis masser af mulighed for. Gensidigt i øvrigt.

Hjemme fandt jeg far og søn sovende. Sønnen ikke en overraskelse, men jeg skal lige have vækket ham faderen der ligger arm i arm med hans elskede søn. Det er sådan set lidt upraktisk at sove i jeans og langærmet bluse. Vil jeg umiddelbart mene.

Men når nu de lå så sødt og sov måtte jeg simpelthen lige praktisere noget som jeg finder så fascinerende på denne årstid. Nemlig at man snildt kan gå sig en aftenstur kl. 23 om aftenen uden at tænke på, at man ikke kan se ret meget. Hvor jeg bor er der ikke frygtelig mange gadelamper. Men det er også ligemeget - for natten er lys. Jeg elsker det bare og bliver helt høj af det. Lige før, at man havde set mig danse i måneskin. Men hånden på hjertet - så meget gøgler er der ligegodt ikke gemt i mig. Kun tosse og grim dans - og det er ikke at sidestille med en gøgler. Men der skal nok lige findes lidt indre tosse frem i morgen aften - der er nemlig koncert i luften til mig og herren. Incl. barnepasning.

Nå men så godnat.

onsdag den 18. juni 2008

5 måneder

Måske disse indlæg kommer en gang om måneden indtil et år. Herefter halve år, efterfulgt af hele år.

Men i dag er Jacob 5 måneder.

Uh jeg ville give hele min ene side for, at have ham her og sidde og nusse ham. Bruge timer på puslebordet, iagttage ham, trille ham i barnevognen og fortælle ham om alle mulige ting. Trøste ham når tingene ikke passede ham. Præcis som jeg gjorde ved hans storebror.

Men han får et par ord alligevel i dag, når jeg går op til ham med en blomst. Jeg besøger ham næsten dagligt og giver ham små anekdoter med. På hans grav modnes skov jordbærrene så fint. Jeg spiste et i går og så trillede tårene. Måske slår de rod ned hvor han ligger. Det føltes så forkert at smage på det lille bær. Men det stod der og lyste til mig og sagde: Du må godt mor.

Moderen triller mange tårer i øjeblikket. Over ham, over alt det andet, over at hans storebror ikke kan være den storebror han så gerne vil. Der var så meget jeg gerne ville gøre for mine børn hvis bare jeg kunne. Men heldigvis kan jeg stadig være mor for dem begge og gøre det bedste udfra den situation vi har. Det betyder også noget. Rigtig meget faktisk.

tirsdag den 17. juni 2008

Under overfladen

Der var en kommentar på et tidligere indlæg, hvor jeg blev spurgt om alt det med den sidste graviditets bratte slutning, ikke fyldte så meget som Jacob.

Det gør den. Bare på en anden måde. En meget smertefuld måde - men på en anden måde. Jacob holdte jeg og havde i 4 dage. Som død lille dreng - men jeg havde ham i mine arme. Han var - og er noget helt specielt for mig.

Graviditeten her, endte så brat og det sammen med alle mine håb og drømme. Alt blev bare slukket. Jeg tør ikke rigtig tro på, at det igen kan lade sig gøre. Men jeg så aldrig det lille barn, da jeg ikke selv fødte men fik en udskrabning. Barnet var egentlig for stort til det, og også derfor jeg røg afsted igen indenfor en uge. De fik ikke alt med ud. Men de ville ikke udsætte mig for endnu en fødsel så tæt på Jacobs. Det er jeg glad for. Men ked af, at det eneste jeg har er scannings billeder der aldrig bliver til mere. Det gør så vanvittig ondt. I hele min krop og sind. Jeg tror kun at jeg selv forstår hvordan jeg smerter.

Efter Jacob kunne jeg godt klare indkøbs ture og praktiske ting. Det magter jeg næsten ikke nu. Jeg er slået fuldstændig skak mat. Handlingslammet fordi, at det er svært at bevare troen på så meget. Jeg er frarøvet så meget på et år, at det burde være ulovligt. Men det er svært at få skrevet hvad det helt præcist er. Men det gør ondt. Noget så forbandet. Også selvom det måske ser ud til, at alt er OK og mine indlæg bærer præg af lidt sjovere ting.

Det ligger lige under overfladen. Men jeg er ikke helt parat til at dele ud.

Facebook

Ja ja - så kom jeg alligevel på facebook. Det skulle jeg ellers ikke. Der har været flere invitationer der har ligget og ventet. Og der lå de sådan set fint nok.

Jeg overgav mig, da jeg læste at Arne Rolighed havde sat en kæp i hjulet for, at en badebro ikke måtte opstilles i Risskov v. Århus. En privat en af slagsen, som beboerne selv finansierer (på en stenstrand) og vedligeholder. Den har været opført hver sommer i omkring 80 år. Arne Rolighed køber hus på grund lige ved siden af, og syntes ikke han bryder sig om lyden af glade børn i vand, eller at folk skal færdes ekstraordinært omkring hans hus og kræver den nedlagt. I hans baghave løber en togbane. Jeg tænker lidt, at det næste må blive at han kræver den nærbane nedlagt. Det larmer jo også. At han så vist har savet den gren over som han sad på, er en anden snak. Det ser ud til, at broen kan bevares hvis ej den opføres som privat bro. Dvs. han vil opleve endnu mere trafik på broen i en offentlig udgave. Ja ja - hvem var klogest her????

Men altså - jeg tilmeldte mig en gruppe på facebook: Bevar badebroen. For jeg elsker den bro - også selvom jeg ikke har adgang til den. Men bare at se den bringer så mange fine minder frem fra barndommen.

Når nu jeg havde oprettet mig derinde kunne jeg ligeså godt kigge mig lidt omkring. Det er faktisk hyggeligt nok. Jeg kan godt lide de små daglige hilsner fra bekendte rundt omkring. Jeg kender dog rigtig mange der ligesom jeg IKKE skal have sådan en profil. Måske jeg alligevel skal prøve at prikke lidt til dem. Ligesom jeg fra tid til anden er blevet.

Een ting fatter jeg dog ikke! Hvad går det koncept ud på, med at købe hinanden? Jeg har det mærkeligt med, at jeg er blevet købt af en arbejdskollega og faktum at jeg har modtaget en "human gift". Kan man ikke slå den funktion fra et eller andet sted?

Hilsen computer geniet

mandag den 16. juni 2008

Shop amok - næsten......

Okay - indrømmet: jeg fatter ikke pointen i det der LeMans løb. At mænd gider at sidde og kigge på larmende maskiner i 24 timer, der drøner rundt som en skoldet skid. Aj - det er altså slet slet ikke noget for mig og jeg er stolt af at sige, at dette hører under kategorien: der er så meget kvinder ikke forstår. Jeg ville være flov hvis jeg forstod det.

Men altså - så forstår kvinder sig heldigvis på så meget andet. Shopping eksempelvis. Nu er jeg ikke sådan en shopping tøs med det sidste nye på hylderne. Overhovedet. Jeg går heller ikke konstant på tøj, sko, taske og accessories jagt - jeg har ikke tålmodighed til sådan noget. Men jeg kan godt finde pointen i, at tage til naboen og købe 4 stykker tøj og et par sko til 125,- Hun arbejder som designer og køber, køber, køber og køber så lige lidt mere - både i firmaet og på hendes inspirations ture. Tingene er max brugt 2 gange (hvis overhovedet) og så er hun allerede videre til næste års sæson mode. Det kan jeg snildt leve med.

Bare ærligt at hun er en str. 36 og jeg pga. graviditeterne lige har lidt vej dertil igen. Men jeg skal nok nå det - det plejer jeg. Så går jeg shop amok til den tid. Tager 500,- med og så kan jeg få total ny garderobe. Hurra for design naboer med hang til køb og smid væk (eller rettere sælg ud) mentalitet.

Meningsfuldt

Som jeg skrev i forrige indlæg, så elsker jeg hver en lille afkrog af min søn. Hans skønne lille ansigt som han formår, at lægge i alle tænkelige folder. De små bløde hænder der trygt holder mine når vi går en tur. Ja - alt.

Jeg har altid være fuldstændig paralyseret af hans fødder. De er simpelthen skønne og vi nusser meget de små "fugleunge kløer". Herhjemme hedder de bare kløerne. Noget de lige skulle vænne sig til i hhv. vuggestue og børnehave. Det er jo ikke normalt, at et barn siger: hvor er mine kloposer? Dvs. i alm. sprog: hvor er mine hjemmesko? Men sådan har hver familie vel sit eget tossesprog?

Anyway - de små kløer skal nu foreviges på film, da han skal have dem filmet i morgen til noget reklame halløj. Han er helt oppe at køre over det. Måtte jo ligesom informere ham om det, så han ikke bare slæbes med til noget helt uventet. Sjældent har jeg set og hørt ham så stolt: moaarrr - jeg skal i fjernsynet ligesom Sigurd!

Jeg tror det bliver en sjov oplevelse for ham. Bagefter skal vi indløse honoreringen for arbejds indsatsen: gavekort til legetøjs butik. Han har allerede bestemt, at han skal have en rum raket, så han kan flyve op til stjernerne og besøge hans lillebror. Så får en mor altså en tåre i øjet når en lille dreng står og siger sådan.

søndag den 15. juni 2008

Hvorfor igrunden????

Det kan da godt være, at knægten var hurtig ude da han begyndte at kravle i en alder af 7½ måned. Men jeg tror kun han gjorde det fordi, han skulle udforske stikkontakter, brændeovne og trappen til første sal. Nysgerrigheden overvandt ham.

Det gør den som sådan stadig på mange områder, men nogle ting behøves man ej forhaste. Der er da ingen grund til at cykle når man har en lille scooter og fint kommer frem på den måde. Der er ingen grund til at slå kolbøtter til forældre opvisning v. børnehavens sommerfest, når man kan charmere på anden måde (man blinker og smiler til alle tilskuerne, samtidig med at man nynner og vinker på vejen retur til køen for kolbøtter). Der er ingen grund til at syntes spidermand, sværd og andre drengede lege er fede, når man kan hylle sig ind i en verden hvor kun Sigurd Barrett regerer. Der er heller ingen grund til, at falde i svime over tivoli's børneaktiviteter når man istedet gerne vil gå og iagttage. Der er igrunden ikke altid grund til, at gøre som andre børn på ens egen alder når man kan gå i skarp dialog omkring, hvorfor man ikke vil/har lyst/kan finde pointen i den pågældende ting el. leg. Hvorfor falde i svime over en trampolin når man hellere vil danse tossedans. Etc. etc.............

Kort sagt: vores søn er ikke mainstream og gør ikke altid hvad man måtte forvente af et barn på hans alder. I drenge udgave. Han er et blidt lille mennskeske i en fantasi verden, hvor sang og musik er hans eet og alt. Hvor tegninger og klippen i papir, samt 3 pinde der er tapet sammen, betyder langt mere end BR's udvalg på hylderne.

Og jeg elsker hver en lille afkrog af ham og hans mærkelige ideer.

P.S. - jeg opførte mig vist dumt i dag, da herren sagde at Tom K lå godt i feltet i LeMans. Jeg er jo ikke sådan en super haj i motor sport, men vidste da at han var ved at være oppe i årene. Så jeg spurgte om han så kørte på et old boys hold......? Honey nægtede at svare mig og kiggede temmelig håbløst på mig.

Ligesom han kiggede håbløst da jeg konstaterede at jeg syntes der var meget fodbold i fjernsynet i øjeblikket. Han spurgte mig, om jeg tog pis på ham. Om ikke jeg vidste at der er EM i bold? Nææææhhh - for det rager mig altså en høstblomst det der sports fjernsyn.

torsdag den 12. juni 2008

Lokalkendt

Der er unægtelig røget meget sygehus snak igennem tasterne her på bloggen igennem længere tid. Det har været en så stor del af mit liv i et helt år. Et slag på tasken, så er jeg gået ind og ud af de døre 50-60 gange det forgange år. Det er immervæk meget. P-automaterne har tjent stygt på mig og os.

Det er et lille lokal samfund derude. Jeg føler mig lokal kendt. Sygeplejersker, narkoselæger og overlæger hilser på mig og os. Med fornavn. De kan snildt kende os. "Hva søren laver I her igen?" er specielt ofte jeg blevet spurgt om. Selvom stedet ikke bringer gode minder - eller rettere resultater - med sig, så finder jeg det alligevel lidt hyggeligt at få uddelt krammere af holdet derude. Vi spørger til hinanden og jeg er også blevet indlemmet i nogle af personalets private situationer. Rigtig mange spørger til vores søn herhjemme, og hvordan han har det med alt det skete. I det hele taget også til, hvordan han har det og om hans Sigurd Barret forelskelse er ligeså stærk! Når man tænker på hvor mange mennesker de møder hver dag, så er jeg lidt imponeret.

Jeg har lyst til, at sende både blomster og chokolade til dem alle fordi, de kærer sådan. Eller måske fordi mange er så menneskelige. Bevares - vi er også røget i et par brådne kar ind imellem, men overordnet kan jeg godt lide lokal samfundet.

Men altså - nu er vi flyttet fra lokal samfundet i en periode. Dagens oplysning med anbefaling om at prøve igen er dog rar. Jeg håber, at jeg igen skal gense mange af dem på et senere tidspunkt. Bare ikke dem, der er på afdelingen for dødsfødsler og udskrabninger. Hvis vi skal gense hverandre behøves det allerhøjst at være på gangene omkring barsels afdeling. Sådan har jeg bestemt at det skal være. Engang.

Og så kommer der ikke mere sygehus snak fra min pen i en periode.

P.S. - jeg er så glad i dag.

Grønt kort

Ja så har vi jo igen været på Skejby. Men denne gang planlagt til en lægesamtale. Som måske kunne kaste lys over vores skæbner.

Vi blev så meget klogere, at de på ingen måde vil fraråde os at gøre det igen. Tværtimod.

Jacobs skæbne skal vi isolere fra de andre jeg har aborteret. De kan ikke have forbindelse med hinanden.

Det forholder sig således, at når man er diabetiker som jeg, er risikoen for abort større end hos andre. Dette frem til uge 16. Det er en risiko vi skal leve med. Alle mine tal er lige efter bogen og lidt til (altså til den gode side). Min alder på de 37 spiller naturligvis også ind ligesom hos alle andre. Det kan vi ikke ændre. Som lægen sagde, er det slet ikke noget særsyn at se, at diabetikere aborterer ofte ligesom jeg nu har gjort. Men da vi een gang før har produceret et fejlfrit barn, skal vi - hvis vi selv har mod på det - gøre det igen. Da jeg ventede store drengen var mine tal ikke ligeså fine som de er nu. Selvom de også var rigtig fine dengang. Men jeg er så forberedt på alle leder og kanter som jeg kan være.

Vi går dog ikke igang igen foreløbig. Men det er rart, at vi ikke har fået rødt kort udleveret. End ikke gult. Det gule nærmer sig dog mht. min alder. Så vi skal ej heller vente flere år.

Men som tingene er nu, er planen at vende tilbage til min egen krop og lige nyde andre ting i livet. Så må vi se om ½ år hvordan vi ser tingene der.

Men vi er glade for meldingen. Selvom årsagen til at vi var der idag selvfølgelig var træls (ja ja - man er vel århusianer og siger træls) og bitter. Men mærkelig nok føler jeg mig ikke bitter. Jeg kan underligt nok godt rumme det i disse dage. Eller også har jeg allerede accepteret.

onsdag den 11. juni 2008

Annoncesmil

Lige set denne annonce i Århus onsdag. Troede, at det var løgn at nogle skriver sådan noget, men den er god nok:

Den vildeste 3-vær. andel i Øgadekvarteret

78 m2 med ægte penthouse feststue med den vildeste udsigt ud over byen om dagen og natten. Alle dine venner bliver misundelige. Top lækkert køkken og eksklusiv bad.

............

Herefter nogle kontakt oplysninger.

Mit gæt er, at sælger er en 22 årig festabe, med top misundelige venner.

Tillykke

I dag er det honeys fødselsdag. Vi har fejret den sammen hele dagen og rigtig hygget os. Hold da op hvor har vi savnet, at have sådan en rigtig hyggedag. Bare ham og jeg.

Vi har aftalt, at vi vil forsøge at få en formiddag sammen i næste uge i Århus. Med Aros besøg og frokost på café. Når man har været igennem hvad vi har, og har en 3½ årige der stjæler en del opmærksomhed når farmand kommer hjem og frem til sengetid, så trænger man ind imellem bare til tosomhed.

Nu kan jeg høre bilen i indkørslens grus. Ud kommer mand, barn og fødselsdags kage i en pose. Ikke lige haft overskud til at bage. Men det er der også så mange andre der er gode til. Dem benytter vi os af idag.

mandag den 9. juni 2008

Min mening om strejken

Jeg er sku arrig over den/de strejker. Vi er ikke selv ramt mht. pasning, men jeg mærkede selv til sygehus streken i går.

Det var bare med, at få "mig ud af vagten" og hjem. Selvom jeg var omtåget af smerter, ikke kunne holde mig oprejst og græd af selvsamme smerter. Først da jeg skulle hentes, bankede den pårørende i bordet og sagde: Nu stopper I altså. Enhver kunne da se, at jeg ikke var i stand til noget som helst. Jeg kunne ikke gå 3 meter. Fik lov at blive. Efter flere omgang stærke midler fik jeg ro nok til, at kunne sove.

Jeg har altså ingen sympati for den strejke. Har faktisk skrevet en mail til Connie Kruckow. I afmagt. På baggrund af historier jeg har hørt.

Skulle der sidde en sygeplejerske derude, som er strejketilhænger vil jeg bare sige: græsset er IKKE grønnere på den anden side. Os i det private får ikke overarbejds betalinger, tillæg osv. Rigtig mange arbejder 50-60 timer om ugen til den løn, som de egentlig kun skulle udføre 37 timers arbejde for. Tænk om vi tog en hel befolkning som gidsler hvis ej vi ydede vores arbejde fordi, at vores arbejdsgiver ikke vil give os mere i løn. Jeg ved, at hvis vi på mit arbejde lukkede for alle folks TV signaler ville vi få bøllebank. Ingen ville sympatisere med os. Og så vil I have, at vi skal sympatisere med nogle der skvalter og valter med andre folks helbred.

Ja det er så min mening. Og jeg er ved at være godt gal i skralden.

Uheldig

Jeg føler mig virkelig som et af de mest uheldige mennesker jeg kender.

Var "under kniven" igen her i weekenden, da jeg lige havde fået en omgang betændelse og blodansamlinger i livmoderen, oveni det hele. Nu håber jeg virkelig at de har fået alt det ud som de skulle. Jeg orker altså ikke flere omgange af dårligdom nu.

Hjemme igen. Svækket. Men hjemme.

Nu samler Majsemor kræfter. Til et eller andet.

fredag den 6. juni 2008

Latter

Drengen fandt en sut der ivrigt røg ind i munden. Moderen siger til ham, at den skal han da vist lige tage ud og lægge den hen hvor, den hører hjemme. Nemlig på hylden. Svaret lød:

"Nej mor - sutten trænger simpelthen sådan til, at slappe af inden i min mund"

Det var skønt, at få løsnet op for alle lattermusklerne.

Må man ikk godt føle, at man har det mest geniale barn af dem alle?

torsdag den 5. juni 2008

Ikke uden smerter

Jeg kan jo ikke bare sætte mig ned og stirre ud i luften. Ved heller ikke, om det altid vil gøre mig godt.

Livet går jo videre. Men jeg har virkelig fået svært ved, at kigge på en gravid mave. Jeg kan mærke at jeg bliver rigtig meget misundelig.

Når man har det sådan, er det måske en rigtig dårlig idé at drage i Tivoli Friheden i Århus sådan en eftermiddag som i dag. For det vrimler jo med børn på min egen søns alder. De har mødre med som render med struttende maver. Sådan ER det jo bare. Det er jo så super skønt for dem. Men hvor er det altså svært for mig.

Men jeg kan jo ikke lukke verden ude og isolere mig. Det har jeg heller ikke lyst til. Jeg har lyst til, at mærke igen. Mærke noget godt i min hverdag. Jeg prøver at gøre nogle tiltag i den retning, men vil ikke skrive her hvad det er. Det er endnu for personligt.

Sønnike haft en fantastisk dag. Tror han lærte klokken i dag. Lige siden vi stod op, har han kigget på uret og den lille visers langsomme vandring mod 2-tallet. Først der, var der afgang mod slaraffenland, is, pølser, forlystelser. tombolaer osv. Lad mig lige slå fast: han har i den grad fået alt hvad remmer og tøjler kunne trække idag. Sover med en stor ballon lige nu, samt mærkelige små dyr vundet i boderne. Gid mit liv var ligeså ubekymret som hans.

Når alt kommer til alt, så overskygger hans livsglæde og små smil alligevel smerterne jeg bærer.

onsdag den 4. juni 2008

Beskyttelse

Jeg vil ikke kalde mig selv for specielt troende. Men kan godt lide en tur i kirken, da den bringer noget med sig som altid har været og ikke bare sådan forandrer sig. Det syntes jeg faktisk er fint nok. En dejlig ro og et sted hvor man bare kan være sig selv. Men at der sidder en mand deroppe og dirigerer rundt med en pegepind - den historie køber jeg ikke sådan lige. Og hvis han skulle være så god som der siges, så ved jeg ikke hvorfor han opfører sig sådan overfor mig.

Men jeg fik en lille skytsengel i sølv af min mor i går. Til at hænge i den halskæde som ikke har været af min hals siden den 18.1.08. Fik den til minde om Jacob efter fødsel. Jeg skulle tage kæden af forleden inden operation. Tryglede og bad om, at jeg måtte beholde den på eller i det mindste holde den i min hånd. Men nej. Min mand fik den, så den var i gode hænder.

Nu kommer skytsenglen i, og så har den egentlig lige at udføre sit arbejde. For jeg kan roligt sige, at jeg faktisk ikke rigtig orker flere nederlag lige nu. Jeg kunne godt bruge lidt beskyttelse mod onde ting. Jeg tror mere på den, end på ham den usynlige mange kilometer væk, oppe over alting.

Og i øvrigt - den mor omkring Horsens der tilsyneladende lagde hendes lille levende pige fra sig. Hvorfor kom hun ikke hen til mig med hende? Jeg skulle nok have taget mig af hende. På allerbedste måde og med masser af kærlighed. Her kæmper nogle af os en indædt kamp, og andre ønsker det slet ikke. Jeg er dog bekymret for den mor. Men var du da bare kommet hertil. Vi skulle nok have fundet en løsning. Det andet var unødvendigt.

Det var også unødvendigt, at vi skulle stoppe her. Men måske var det definitivt stop for en børneflok. Ved det ikke og vil ikke tænke på det lige nu.

mandag den 2. juni 2008

Tømt

Tom indeni. Helt og aldeles. På mange områder. Men mest af alt, mangler jeg det lille menneske. Det var her lige og nu er det væk. Av hvor gør det ondt.

Jeg skal finde en ny vej nu. Står midt i et kryds og aner ikke hvilken vej jeg skal gå. Så jeg står her lige lidt endnu. Indtil jeg finder kræfter til, at tage de første skridt. Man skal krybe før man kan gå og jeg føler mig på krybestadiet.

Det gjorde ondt, at tage afsked med et scanningsbillede af et lille barn der lå helt stille. Ville ikke og kunne ikke få luft. Løb væk fra hospitalet. Væk væk væk.......Men kom tilbage. Jeg kommer dog ikke tilbage dertil foreløbig. Dårlige minder er dagsordenen derfra. Kan ikke mere.

Dette var en lorte mandag. På mange områder.