lørdag den 31. januar 2009

Pandekage huset

Der sker så meget i øjeblikket. Så meget jeg ikke kan berette om, men har brug for at vende frem og tilbage. Lige nu sker meget af det i hovedet. På mandag kan jeg ligesom gøre lidt mere ved det. Håber jeg. Jeg håber, at de rigtige beslutninger bliver taget på saglig grundlag. At saglige meninger og indblik i tingene bliver vægtet højt i disse sammenhænge. Jeg er lidt bange for forkerte beslutninger, men jeg ved at jeg har styr på det jeg skal bidrage med i sammenhængen. Andet kan jeg vel ikke gøre. Men kamp med næb og klør bliver det. Sådan kan det også være, når man VIL have sin vilje.

Heldigvis er hele min verden ikke kun hjerne spind i disse dage. Sigurd og jeg har haft yderst børnevenlig dag. Drog afsted for, at hente bedstevennen. Men han var syg. Heldigvis var den anden bedsteven klar til, at træffe en yderst impulsiv beslutning. Nemlig, om han med det samme ville hoppe med os i bilen, og drage afsted mod en Rasmus Klump restaurant i Århus. Menu kortet består kun af pandekager.

Jeg elsker, når børn får den "wohooooooooo" oplevelse, og deres små øjne er ved at trille ud. Sådan et blik fik de, da tallerkenen kom. 12 pandekager. Til hver! At de ikke var større end en blinis, spillede ingen rolle. Det var antallet. Bagefter en stor greasy en af slagsen, med kugleis, softice, chokosauce og overdrevet meget krymmel. De var i himmerige. Skønt at nogle har åbnet en børnevenlig restaurant, hvor også de voksne kan få ordentlig mad og omgivelserne er rare. At bedste veninden også kom med hendes 2 drenge, var kun et plus.

Nok var de hyper efter besøget (eller var det mon af isen og dets sukkerindhold?) og begyndte da også en form for pudekamp på bagsædet hjemad. Begge gabte om kap med hinanden, og hver gang den ene lige fik lukket et øje, var den anden der straks: PRØLLI SE DER - der VAR en gul bil. Og vupti så vågnede de igen. Godt nok har jeg lang snøre, og bedstevennen sagde også, at det var fedt at der ikke var nogen voksen der sagde at NU skulle de sidde stille. Men selv jeg kan få nok af skabede og overgearede børn i 4-5 års alderen. Men klarede den med: I kan sikkert ikke finde ud af, at lege stilleleg - kan I? Og så blev der ro. Næsten for meget af den. Indtil vi parkerede i indkørslen: Årh mor vi vandt. TOLV pandekager mere til hver - egåzzzzzzz????

Jeg har lovet drengen, at vi bager pandekager i morgen. Og så glæder jeg mig bare til, at farmanden kommer hjem igen i morgen, efter herre weekend. Jeg skal jo lige vende alle de ting i mit hoved, med et andet voksent menneske der kan være anonym og fortrolig. Det har været svært, når jeg ikke har set ham siden onsdag aften.

tirsdag den 27. januar 2009

Alternativ behandling

Her er nedrullede gardiner - bagstavlig og i overført betydning. Moderen ramt af hovedpine, feber og ubehag. Ingen overskud til at lege flaskeautomat, parkerings kælder, biograf, vaskehal eller andre små finulige lege.

Godt at jeg kom i tanke om: Skal vi ikke lege Bente? Den gik heldigvis rent ind. Bente er også navnet der står som praktiserende læge på vores sygesikrings bevis, og lægelegen hedder slet og ret: Bente. "Bente" mener, at jeg har fået "skollerkopper" og bare skal drikke af en kop og så går det væk igen.

Så jeg drikker en masse væske, og håber at Bente har fat i en pointe med den kop. Er det mon det man kalder alternativ behandling?


lørdag den 17. januar 2009

1 år nærmer sig

Det er næsten som om, at minutterne fra sidste år bliver gennemlevet minut for minut.

Det er ved at være et år siden, at jeg mærkede de sidste spark. Det var omkring kl. 16. Så tog veerne over og jeg kan ikke finde ud af, om jeg mærkede spark derefter.

I morgen kl. 10.16 er fødselstidspunktet. I morgen på det tidspunkt sidder jeg i kirken med min familie. Vi skal samles og holde en form for fødselsdag - dog på en lidt anden måde end man ellers gør. Hovedpersonen er her ikke fysisk. Men 1 år er altid noget helt specielt. Sådan var det også med hans storebrors fødselsdag.

Men der bliver alligevel spisning og lagkage herhjemme og flag på Jacobs grav samt en masse lys. Vi vil forsøge, at give ham (det er nu igrunden nok os..........) en mindeværdig dag. Fejre at han kom. Fejre teksten på stenen: tak fordi du kom.

Men gud hvor jeg mangler min lille hovedperson sådan som minutterne passerer revy i mit hoved, og alle mærkedagene tillige.

lørdag den 10. januar 2009

AV

AV - året derpå gør det lidt ondt.

Holder mig for mig selv i dag.

Suk.

tirsdag den 6. januar 2009

Tabte og nye venner

Jeg er sikkert ikke den eneste der har prøvet den der mærkelige drøm, hvor man står iblandt en masse mennesker - kun iført trusser. Man er fuldstændig panisk efter, at få noget på kroppen - og har bare den der følelse af, at være nøgen uden helt at være det.

Sådan har jeg det næsten her til aften. Og dette endda uden at sove. Det er slut for denne gang og jeg tror først at den nærmest lykkerus der har været i mit liv igennem hele december, først gentager sig om et par år igen. Suk..................................!!!

Det er Matador jeg taler om! Alle 24 afsnit. Men nu er den sidste set i går aftes og jeg føler næsten en hel tomhed. Og så tænker jeg sådan på, hvordan det mon gik "dem allesammen" bagefter? Ulrik Varnæs og hans kone Maja fik en lille dreng - han må i dag være på alder med min mor! Hvad mon han laver i dag? Mon han selv har børnebørn? Og de der Varnæs og Skjern børn - de er faktisk kun lige er 10 år yngre end mine bedsteforældre ville have været, hvis de levede. Og hvad med Mads Skjern - havde han mon været ligesom Herman Salling og været grundlægger af Dansk Supermarked? Aj - det er jo bare pjat, men jeg føler virkelig at jeg kender dem så godt alle sammen og jeg ælllllllsker den der serie og de karakterer. Det der sus af fortid kan jeg ski godt lide.

Så her bliver drukket kaffe af Madam Blå - det er vanvittig så meget jeg kan få lyst til sådan en kande kaffe - brygget på rigtig måde - efter at se Laura stå der i kælderkøkkenet.

Når jeg ellers sådan dukker op til overfladen og befinder mig i nutiden, så nyder jeg meget mit nye venskab med Thomas - en ny kammerat jeg har fundet mig. I går kom han og bankede på døren og spurgte om ikke det var min fødselsdag? Tænk sig lige, at han havde husket det. Han havde skrevet det fineste brev til mig og vi sad rigtig og hyggede med en kop the og rester af lidt chips fra nytårsaften (jeg havde ikke regnet med uanmeldt besøg og derfor ikke lige handlet ind af særlige ting til dagen). Thomas er håndværker og har netop færdiggjort et stort byggeri af en fabrik. Jeg syntes det er sejt, at han sådan bare kan styre så stort et projekt. Men som Thomas siger: det er slet slet ikke noget problem. Alligevel er jeg imponeret - jeg er jo selv indenfor entreprenør branchen og kender da lidt til de store opgaver. Men vi får os virkelig nogle gode snakke og har en kanon kemi. Det er sjældent at finde sådan et venskab.

Jeg kom til, at spørge Thomas i går om ikke han havde en mormor? Årh hvor blev han tosset! Om jeg da var velforvaret oveni hovedet - en stor stærk mand som ham, havde ikke mormor. Næh nej - han havde en svigermor og det var det!

Jeg ved, at Thomas ligger og sover nu, for jeg har selv puttet ham her kl. 19. Hold kæft hvor er det sjovt, at lege de små "julelege" med en 4 årig dreng, der bare drysser legene ud af ærmet hver eneste dag. Og det er bare med, at tage legen seriøst for han mener det og er en ret stor karakter skuespiller hvad det angår. Ligesom Jørgen Buckhøj der spillede Mads Skjern. Nogle kan bare det der.

Nå - Madam Blå venter................