torsdag den 27. januar 2011

Zzzzzzzzzzzzzz

Hvor er det mysti fystisk indrettet. Det der hoved, der sidder på ens krop.

Mit hoved er sådan indrettet, at det slet ikke kan have børn der hamrer rundt om aftenen og ikke kommer i seng. Vel at mærke på det tidspunkt, som mit hoved nu har udtænkt som værende sengetid.

Vi falder bestemt ud fra fletallet omkring sengetider. Den lille nærmest råber på hendes trygge verden, når klokken er 17.30. Vi strækker den til kl. 18. Og så er der fuldstændig og aldeles udsolgt fra den lille. Mange engang har jeg hørt, at det er da aaaalt for tidligt. Hvorfor vi ikke strækker hende, eller giver hende en lille lur på en halv time og så lader hende være oppe til kl. ca. 20! Jammen øh - det gavner ingen af os. Hun er ruk, suk, sluk når kl. er 18. Der er ikke mere tilbage i hende, der er værd at samle på. Eller holde hende vågen for.

Derfor tilter min hjerne nærmest, så små børn er oppe længe. Som i min optik er meget senere end 19.30.

Men nu er det jo heller ikke alle børn, der som mine skal hives ud af sengen kl. 06. Jeg vil gerne give dem en nogenlunde chance for, at være tilnærmelsesvis udhvilede, og så kommer de altså i seng derefter. De kører hver især bedst på hhv. 12 (hvoraf 12 timers damen også sover 2-3 timer i løbet af dagen) og 11 timers søvn.

Søvn bliver nemt et issue. Ikke kun hos mig, men hos alle.

Jeg skal bare aldrig bo i syd Europa, med mit hjerne tilter gen her. Hvor små mennesker sidder og gnider øjne og græder i deres klapvogne kl. 22. Hvor dem på Frederiks alder, snildt holder den gående til midnat. Læg dem dog hjem i deres senge og lad de små kroppe få noget hvile. Så skal jeg nemlig ikke gå og få mini stress over dét.

Vær nu ærlig: er jeg fuldstændig gak gak i hovedet? Er det bare mig, der ikke kan se at kl. 18 altså er spisetid og ikke sengetid. At aftensmaden kl. 16.30 bør udskiftes med en mini snack, og så tage en mega lang ulvetime fordi, sådan gør alle andre? At det er børne plageri, at putte ungerne tidlig i seng.

mandag den 24. januar 2011

En streg i regningen

Uf hvor er jeg en hård mor altså. Og bare slet ikke med min gode vilje.

Hvad hulan gør man, når formaninger preller af som vand på (ja jeg kan ikke lige huske nu, hvad det egentlig preller af på i det der ordsprog) en 6 årig? Så siger moderen, at for hver gang man ikke hører efter - vel at mærke efter at have påpeget manglende hørelse 3,4,5 gange - så får man "1 streg". Når det op på hele 7 streger i regnskabet, så betyder det nul fjernsyn i en uge.

Jeg havde vitterlig ikke troet, at det skulle komme dertil. Men ak og ve: lørdag kl. 14 kom den sidste streg i regningen. Lige midt i fjernsyns kiggeriet. Da jeg observerede, at han havde skrevet hans navn på vores næsten nye sofabord. Det er jo ligesom bare ikke i orden.

Så nu er det nul fjernsyn i en uge. Heller ikke disney sjov (prøv lige at server den....). Og det er faktisk ikke nemt, at være standhaftig. For jeg vil gerne bukke under for, at han kan sidde og koble lidt af. Det gør vi voksne jo også. Omvendt, så tror jeg at mine forældre i deres barndom levede ganske fint uden tossekassen.

Bonus er så: det virker. Han vil bare aldrig nogensinde overhovedet have flere streger. Faktisk er han også blevet sådan lidt mere glad. Glad for, at hjælpe mig med madlavningen, tegne tegninger, selv finde på lege med lillesøster osv.

Jeg er nok til tider en skovl med det der konsekvens. Men nu blev det altså alvor. For man render ikke bare ud foran biler, når vi siger: bliv nu her. Man hopper heller ikke rundt i møblerne og danser på sofabordet. Man ødelægger ikke lillesøsters legesager med vilje. Og slet ikke noget med, at vrisse hver aften af maden og kalde det ulækkert og mega klamt. Jeg har dog også grænser. Nu er de kridtet op. Men det tog tilløb.

Uh..........

Hvordan praktikserer I andre regler derude? Jeg er lidt nysgerrig.

onsdag den 19. januar 2011

Ørenlyd

Jeg har fået stuearrest. Af min søn. Super. På døren til soveværelset hang der forleden et forbudt skilt udarbejdet af en lille 6 årig hånd. Hvor der i det hvide felt stod: MOR og så et stort X.

"Må jeg ikke gå ind i soveværelset Frederik?"

Drengen kigger meget overlegent på mig inde fra hans egen seng. "Næh hvad tror du selv? Du har da stuearrest!"

Fantastisk. Og hvorfra kender man så lige det ord? Om jeg da var åndsvag, for det havde han set i Isa Steps, på Ramasjang. Fuldstændig og aldeles overlegen sidder han der. Er blevet sådan en stor dreng der bare ved mange flere ting, end jeg bliver involveret i. Har slet ikke brug for mig i det omfang det engang var. Nogle gange er jeg slet ikke klar til denne løsrivelses process. Eller klar til, at han bliver sur på mig og smækker med døren til hans værelse. Fordi, at nu passede det ikke ham at det er spisetid. Nu var han faktisk lige igang med, at øve på en rock koncert og rock musikere har ikke bare altid lige tid til alt mulig andet. De skal øve sig til, at de skal i X-factor. Eller spille med Depeche Mode, som jeg i øvrigt bare kan sende op på hans værelse, når de ringer på døren. Slam.

I børnehaven har han sat temaet for sommerens optræden for de voksne: han vil opsætte Bølle Bob som musical, og har tildelt alle deres roller. Han selv er producer og tilrettelægger. Sørger rigtig meget for, at lyd oplevelsen er på plads. Pædagogerne beretter nærmest dagligt om, at han har taget børn med hen i en afkrog af legepladsen og instruerer dem. Og så smadrer de det hele med deres evige pædagogik. Lad dem dog lege. Men nej - Frederik skal lære, at han ikke kan styre hele verden.

Det lille gøje løg Nanna er copy cat. Hun vil det som storebror gør. Lege med Lego, stå og vrikke med den lille ble mås, som den største dulle korpige i Frederiks band. Hoppe rundt i sofaen. Kravle op på stole. Slå kolbøtter. Kravle på trapper når det passer hende. Kravle op i vinduerne og forsøge at åbne dem. Tænder selv anlægget og fyrer op for musikken, så hjulene på bussen brager ud af højtalerne. Gå kan hun ikke rigtigt, alt foregår i løb. Når hun er i bad, bliver vi andre badet tillige af alt hendes vilde plasken. At sætte sig på numsen i karret, preller af på hende. Hun elsker badet og griner og råber højt derfra hver aften. Får hun ikke hendes vilje, står hun og stamper med de små tykke ben i jorden. Hun kan i den grad blive edderspændt rasende. Flere gange om dagen. Kaster sig bagover, og så slår man jo det lille hoved tit og ofte. Og så er der lige lidt mere volumen på hende end ellers.

Vuggestuen taler om det samme billede deroppe. De har eksisteret i 5 år, men aldrig haft så stort et fjollehoved i den aldersgruppe som Nanna. Ved hvert måltid sætter hun gang i festen. Laver fjollehoveder, vipper rundt på stolen og får de andre til at kopiere hende. Råber, griner, basker med armene og får støjniveaet skruet lige en tand yderligere op.

Her er total gang i den. Jeg fornemmer at have 2 stk. entertainere som børn. Nogle gange råber jeg inde i mig selv: Så hold dog op! Sæt jer ned og vær lidt stille. Bare lige een gang. Please! Det kommer dog noget mere behersket ud af min mund. Og samtidig tænker jeg over min mors ord: tænk hvis ikke de kunne. Det ville da være meget værre. Hun har ret. Hellere 2 unger der dedikerer sig til deres interesser helt og holdent, end at de ikke kunne. At de så begge har valgt de interesser der involverer rigtig meget lyd, det må vi tage som en oplevelse.

Stillestunder har vi, når de sover. Jeg kan forstå, at jeg er ret heldig at have 2 børn der bare lægger sig til at sove, når vi siger at nu er det altså tid. Der har de ikke selektiv hørelse. Vi skal ikke holde i hånd eller rende i pendulfart til kaldende børn.

I dag har jeg en feriedag. Må nok indrømme, at jeg nyder at være i mit eget hjem uden støjniveau. Bare lige nogle timer. Uhmmm - ro. Men glæder mig også svært meget til, at de igen i eftermiddag indtager arenaen og underholder selv edderkopperne med deres hobby: larm.

tirsdag den 18. januar 2011

Halløøøøjjjj.....!

Måske man bare er her alt for lidt, når man glemmer sit password til bloggen? Tror facebook har taget godt og grundig over. Men derfor kan man vel godt gå tilbage til en gammel kærlighed?

Så nu overvejer jeg lige, om ikke bloggen skal have en renæssance. Jeg kunne gå helt derud, hvor den også fik nyt udtryk? Wow - vildt nok sådan på en helt almindelig tirsdag. En helt almindelig tirsdag, hvor vi fejrer at Jacob bliver 3 år.

Suk tiden går sku stærkt. Men der ligger jo også lige et par graviditeter, en lillesøster på 16 måneder og et nyt job imellem. Så helt så vildt med tidsperspektivet er det vel egentlig ikke.

Men i dag er dagen Jacobs. Og kigget mig helt skæv på billeder og film fra dagen og dagene omkring. Underligt nok kan jeg rumme det på en anden måde i år. Kan smile af det. Det er vel meget godt?