mandag den 24. januar 2011

En streg i regningen

Uf hvor er jeg en hård mor altså. Og bare slet ikke med min gode vilje.

Hvad hulan gør man, når formaninger preller af som vand på (ja jeg kan ikke lige huske nu, hvad det egentlig preller af på i det der ordsprog) en 6 årig? Så siger moderen, at for hver gang man ikke hører efter - vel at mærke efter at have påpeget manglende hørelse 3,4,5 gange - så får man "1 streg". Når det op på hele 7 streger i regnskabet, så betyder det nul fjernsyn i en uge.

Jeg havde vitterlig ikke troet, at det skulle komme dertil. Men ak og ve: lørdag kl. 14 kom den sidste streg i regningen. Lige midt i fjernsyns kiggeriet. Da jeg observerede, at han havde skrevet hans navn på vores næsten nye sofabord. Det er jo ligesom bare ikke i orden.

Så nu er det nul fjernsyn i en uge. Heller ikke disney sjov (prøv lige at server den....). Og det er faktisk ikke nemt, at være standhaftig. For jeg vil gerne bukke under for, at han kan sidde og koble lidt af. Det gør vi voksne jo også. Omvendt, så tror jeg at mine forældre i deres barndom levede ganske fint uden tossekassen.

Bonus er så: det virker. Han vil bare aldrig nogensinde overhovedet have flere streger. Faktisk er han også blevet sådan lidt mere glad. Glad for, at hjælpe mig med madlavningen, tegne tegninger, selv finde på lege med lillesøster osv.

Jeg er nok til tider en skovl med det der konsekvens. Men nu blev det altså alvor. For man render ikke bare ud foran biler, når vi siger: bliv nu her. Man hopper heller ikke rundt i møblerne og danser på sofabordet. Man ødelægger ikke lillesøsters legesager med vilje. Og slet ikke noget med, at vrisse hver aften af maden og kalde det ulækkert og mega klamt. Jeg har dog også grænser. Nu er de kridtet op. Men det tog tilløb.

Uh..........

Hvordan praktikserer I andre regler derude? Jeg er lidt nysgerrig.

6 kommentarer:

Lotte sagde ...

SÅDAN! Det kan ikke have været rart for dig, men i virkeligheden gør du ham jo en kæmpe tjeneste ved at lære ham nogle af livets vigtige spilleregler, mens han stadig er lille og bor beskyttet hjemme hos jer. Tænk, hvis han først skulle til at lære om konsekvens, når han skulle til at flytte hjemmefra?!?! Så ville livet nok være en ubarmhjertig karl at slås med for den unge mand...

miss mikkelsen sagde ...

vand preller af en gås, hvis ordkløveren må assistere ;)

og hold da op hvor er det da længe siden sidst. jeg håber, at alt er godt ude på landet? det lyder i hvert fald som om, du har fat i den lange ende mht. konsekvens. som du selv siger, er det så tydeligt at se, at den tryghed og ro det medfører, at kunne stole på at mor bliver stående lige der hvor hun har sagt at hun vil, rummer al det brændstof der skal til for at fortsætte kampen. jeg har i hvert fald ikke andre gode råd på lager end at holde ved, og blive ved.

og måske man kunne begynde at filosofere over, hvad en uge uden tv kunne udrette af mirakler for dem over seks også...?!

kram.

Annette i Barcelona sagde ...

Jeg har ikke selv børn, så jeg kan ikke give mit eget bidrag, men jeg vil gerne sige jeg syntes det er sejt du lærer ham at tingene har en konsekvens og at man ikke bare altid kan gøre som man har lyst til.

Jeg kender flere som kunne indføre det samme...

Susanne sagde ...

Jeg kender det - og jeg hader det. Men når man nu har sagt tingene højt, er man også tvunget til at stå ved det. Ellers slipper troværdigheden op, og så ved de i bund og grund ikke helt, hvor de har os.

Maomis sagde ...

Du er for sej! En hel uge! Der var jeg nok bukket under halvvejs, men så må man jo vide sine grænser inden. Mine børn er efterhånden ved at få en alder hvor man kan begynde at opdrage, så jeg har ikke så meget erfaring endnu, men jeg forsøger at holde ved mine udmeldinger så de ved hvor de har mig. Hvis jeg vakler kan jeg mærker at der ikke er langt til at jeg bliver kørt om hjørner med. Jeg lærer hver dag og suger til mig af andres erfaringer. Fint nyt design for øvrigt.

Majsen sagde ...

Ja så bukkede jeg under. Ikke for et pres, men for et moderhjerte.

Drengen syg med feber og forkølelse i dag. Man siger bare ikke til et barn i den tilstand, at "nu har vi lige den narre stegs regning, der endnu ikke er betalt". Jeg har afskrevet gælden, og fået noget andet ind på kontoen istedet.

Den feber hede dreng der er puttet, får vist også en TV session i morgen. Med dyne på sofaen, det at spise (eller rettere mangel på samme) som han vil have. For sådan er det her i huset når man er syg. Så gradbøjes alle regler og bliver meget lidt regelrette. Jeg husker det selv fra jeg var syg som barn: det var alligevel lidt hyggeligt når nu det skulle være. Sådan som der blev puslet om een. Den følelse må han gerne tage med sig fra denne her barndom også.