mandag den 31. marts 2008

DELTAGERE SØGES!!!

Jeg har lige haft en længere telefonsamtale med en veninde der også selv har mistet en lille pige i 2004. Den lille pige var ved fødsel meget syg og på børneintensiv i 7 uger, inden livet rindede ud for hende. Forældrene stod dengang ligesom os, i deres livs krise. Op -og nedture. Frustrationer, små håb der svinder til det rene ingenting, det ukendte og kæmpe krise. De måtte desværre også sande, at det danske hospitalsvæsen ikke tilbyder akut krisehjælp til forældre der ved, at de står i deres livs værste mareridt. Det eneste der tilbydes er en hospitals præst!!! Ære og respekt for præsters arbejde, men en psykolog kan bare nogle andre ting som en præst ikke er uddannet til.

I går måtte jeg igen sande på JP, at forbi passerende til en voldsom bil ulykke fik tilbudt akut krisehjælp. Hvorfor får disse mennesker mere hjælp end os andre, der skal tage afsked med vores egne børn? Man føler lidt, at vores krise tilstand negligeres.

Velsagtens - bagefter får vi tilbudt hjælp. Når vi tager hjem fra hospitalet, har udført begravelse osv. Man føler næsten, at NU må jeg også hellere komme hjem så jeg kan få noget hjælp.

Veninden og jeg vil nu have skabt debat om dette emne og gerne gå til medierne omkring det. Det KAN ikke være rigtigt, at dette samfund er skruet sammen på denne måde. Når man i forvejen får tildelt 12 sessioner hos en psykolog efterfølgende, må nogle af disse kunne kanaliseres over til akut krisehjælp på hospitalet. Hvis du er enig med mig og os i dette, hører jeg rigtig gerne fra dig. Jeg ved ikke, om jeg selv har overskudet til at gå offentlig lige nu. Men måske er der andre der har. Vi er nødt til, at gøre en lille forskel nu. For der er desværre forældre der oplever dette dagligt.

Vi kan ikke få vores børn tilbage, men måske kan vi sammen gøre vejen til helbredelsen knap så humblet som den er lige nu. Jeg venter i spænding på din kommentar.

Nøgen men alligevel påklædt

Så tror man lige at man er smart når man går i seng kl. 18 pga. kvalme. "Det skal soves væk, skal det så" var min tanke. Vågnede for en kort bemærkning v- 22 tiden - kvalme gik i sit andet stadie. Så regner man med, at det hele nok er bedre her til morgen. Men der står en og rækker tunge af mig: næh, næh, næh, næh, nææææææhhhhhhhæææhhhh - jeg har taget magten.

Hvis bare jeg vidste hvordan jeg fik magten tilbage over det kvalme m.m., så var det helt rart. Da Jacob blev født følte jeg mig helt nøgen fordi, jeg ikke længere kunne mærke ham og kvalmen. Nu hvor det er her igen føler jeg mig faktisk ikke mindre nøgen. Det er bare på en anden måde. Det minder mig om ham, men det er jo ikke ham. Det er en anden og den anden skal ikke være ham. Den skal være sig selv og det bliver den også. Men derfor kan man jo godt blande tingene lidt sammen. Sådan reagerer mit hoved ihvertfald i øjeblikket. Han skulle jo faktisk stadig have været i min mave i 1½ måned endnu. Men nu kommer pseudo tvillingen istedet. Tak for det. Jeg ved dog, at jeg virkelig skal holde fokus på den lille nye's egen identitet og ikke sammenligne dem. Det vil nok være nemmest hvis det er en pige, da mine drenge har for vane, at ligne hinanden som 2 dråber vand.

P.S. - please: læs det ikke som at jeg bliver skuffet over en dreng. Det gør jeg på ingen måde. Jeg tror bare, at det gør det hele lidt nemmere hvis det bliver en pige. Men uanset hvad vil jeg knus elske det lille menneske. Jeg har jo en del kærlighed i overskud og så rigeligt at dele ud af.

søndag den 30. marts 2008

Arrrhhh det kribler stadig......

Noget af det lidt for tæt på for mig, men drengen havde den sjoveste dag i Randers Regnskov i dag. Jeg selv er stadig sikker på, at jeg har både kakelakker, slange ham -og æg, edderkopper samt bidende myrer med mig hjem. Det går nok ikke væk førend jeg får et bad. Tsk tsk tsk......-og jeg der i en periode boede med den rest regnskov der er i Singapore, som baghave. Der hvor man ikke kunne holde kat, fordi slager og andet kryb åd dem både nat og dag. Jeg var vist modig dengang, eller også fik jeg hældt beroligende midler i min flydende væsker uden at vide det. Det skræmte mig ikke synderligt, at der ved morgentid lå en python på natbordet.

Og så får vi vist svært med det der sommertids værk. Lige nu ligger en sovende dreng på sofaen. Ham får vi ikke i seng om 3 timer til den nye kl. 20.

lørdag den 29. marts 2008

Mit adoptivbarn

Jeg har ikke rigtig fået fortalt om vores "adoptivbarn". Hun er en skøn og død charmerende pige på 4 år. Hendes sundhedstilstand er særdeles sund og hun har netop klaret oprykningen til skovskole rigtig fint. Hun trives allerbedst ude i naturen og favoritspisen er uigenkaldelig bananer. Vi adpoterede hende for et år siden.

Hun hedder Tweety og er orangutang på Borneo. Et stort menneske ved navn Lone Dröscher Nielsen har nedsat sig med et plejecenter for orangutanger, og ved en månedelig donation medvirker vi til, at vores "lille pige" har et godt liv. Hvis ikke vi eller andre gjorde noget, vurderes det at mange vil være uddøde om 15 år. Det må vi ikke lade ske.

Kig selv nærmere på linket og se de skønne billeder af vores - og andres dejlige børn, og lad dig inspirere til at gøre en lille forskel.


fredag den 28. marts 2008

Meninngsfuldt

Læs dette indlæg. Det giver mening. Det beskriver hvordan "vi" har det - os der ikke har det længere.

Tillige vil jeg sige, at det betyder så uendelig meget at gå på kirkegården og se, at der er blomster. Blomster man ikke selv har lagt. Blomster som man ikke ved hvor kommer fra. Det betyder ALVERDEN. Tak - hvem du end er.

Og for mig betyder det noget, at skrabe det jord af, der sad på hans påskeæg, og lægge jorden ned i min potteplante. Det er den jord som Jacob er blevet til.

Min dag tilhører min elskede skat.

Undskyld Jacob

Puh hvor er jeg helt nede. Måske var det hele helt og holdent min hel egen skyld. Men det får jeg ham jo ikke tilbage af.....!

Sidste år til nytår gik vi igang med, at forberede projekt baby. Det indebar på det tidspunkt, at jeg begyndte at spise gravitaminer, da de indeholder noget folsyre der kan forhindre misdannelser på de små fostre. Jeg var godt forberedt, da jeg spiste disse piller min. 3 måneder før den første blev undfanget. Jeg fortsatte jo bare med dem hver dag, da den ene graviditet afløste den anden.

Da vi skulle have lægernes bud på hvorfor Jacob havde hans misdannelse i udvikling af hoved og hjerne, var det eneste konstruktive, at min krop måske havde brug for større dosis af dette folsyre. Således er jeg nu sat på en dosis der er 10 gange højere, end hvad jeg fik dengang.

I går aftes har honey besøg af en kammerat, der beretter at det ENDELIG er lykkeds for hans kone at blive gravid vha. kunstig befrugtning. Jeg er bare så glad på deres vegne, for de har ved gud været mangt og meget igennem. Således tænkte jeg, at hun da ligeså godt kunne få de "gravitamin" piller som jeg alligevel ikke har brug for. Jeg ser til min gru, at de faktisk udløb i august 2007. Dvs. der hvor Jacob er undfanget. Således har de ikke haft den ønskede virkning i hele den periode hvor de var så vigtige. Vi købte dem 3/4 år forinden, men har da ikke skænket en tanke, at de kunne være udløbet.

Jeg har total skyldfølelse nu. Var dette årsagen? Jeg kan ikke finde svar på nettet. Jeg kan ikke gøre andet end det jeg ellers havde planlagt. At gå op på Jacobs værelse og sætte nogle friske blomster og græde min øjne ud. Undskyld lille skat. Så 1000 mange gange undskyld. Jeg vidste det ikke.....

Og natten til i dag gik med, at vende og dreje mig. Have rigtig dårlige drømme. Alle vendte mig ryggen og forlod mig på stribe. Jeg stod bare og råbte: UNDSKYLD. Håber at jeg blev hørt et eller andet sted derude.

onsdag den 26. marts 2008

Hilser lige kort på

Når man har en temmelig meget ustabil internet forbindelse, er man også meget ustabil med, at skrive indlæg, kommentere eller besvare kommentarer. Hurra for naboers, venner og families forbindelser, som vi må ty til i disse dage. Ved dog ikke helt om det er forbindelse eller modem den er gal med. Det finder en tekniker sikkert ud af.

Remser ikke en hel uge op her - det er for lang læsning. Men hovedtema har været påskeferie og kvalme + opkast. Jeg er åbenbart sådan en skabning der bare SKAL ligge med hovedet i kummen på alle tider af døgnet, når noget nyt spirer i mig. Spurgte lægen til, om det der med at, jo mere kvalme - jo bedre har barnet det? Hun sagde på det kraftigste, at det er en slem slem ammestue historie, selvom den måske ville give mig ro i sindet. Næh - det ville den ikke, for dette er ligesom 4. graviditet på et år, og de tre andre - ja dem fik jeg ingen levende børn med hjem af. Selvom jeg kvalmede og kastede op i eet væk.

Men jeg har det som om, at dette bliver til noget godt og rigtigt. Nogle gange fornemmer man bare og denne mave fornemmelse må rigtig gerne holde stik. Jeg er ikke så bange som jeg havde forventet, eller også beskytter jeg mig selv ved at sige, at det hele går godt.

Don't take it personal, at jeg ikke får svaret på eventuelle kommentarer. Det er ikke uvilje, men forbindelsen der forhindrer mig i det. Jeg kommer snart stærkt tilbage - med min brækspand ved min side (føj hvor lød det egentlig grimt......).

tirsdag den 18. marts 2008

Kaffevognen

Holder alligevel ikke ord, mht. ikke at skrive alverden i disse dage. Sidder og er parat til afgang, men lige en detalje med et sovende barn der endnu ligger og hygger under hans junior dyne. Jeg er gift med et vaskeægte B-menneske og generne fornægter sig ej i den henseende, hos sønnike.

Jeg skal besøge nogle arbejdskollegaer i dag inden ankomst til veninden i Sønderborg. Jeg er ansat i filial af en temmelig stor koncern, med mange satelit kontorer rundt omkring. Disse mennesker her, er nogle jeg godt kan gå og savne i dagligdagen. Vi har det rigtig sjovt med hinanden samtidig med, at vi får udført det vi er ansat til. Sådan burde det være på alle arbejdspladser. Jeg går under dæknavnet: Herdis's kaffevogn.

Jeg kan som regel se når det er dem der ringer. En dag flyver det ud af min mund (med forvrænget og cigaret lydende stemme): Kaffevognen - det er Herdis.....(host host). Der blev meget stille i den anden ende. Samtidig med, at jeg sidder der og spiller smart dukker gæster op til vores afdelingschef. Nogle fra koncernens hovedkontor. De står lige lukt og kigger meget måbene på mig, men den ene er frisk i en håndvending: Kan jeg så få en ristet med det hele?

Siden den dag har jeg aldrig heddet andet end Herdis med kaffevognen. Tænker på, om det kunne være en levevej for mig at have sådan en kaffevogn ude i et industri kvarter, hvis nu jeg fik en åbenbaring og "bare skulle noget hele andet"? Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig det, men det kunne garanteret være sjovt at spille rollen som Herdis fulltime (også selvom sådan en kitel og cigaret stemme ikke klæder mig eller er ønskeligt).

Nu vil Herdis ud og brygge noget kaffe.

mandag den 17. marts 2008

Der lukkes ned på vågeblus

Blog off.....! Det bliver lige titlen for de næste 3-5 dage. Der er dømt veninde hygge de næste 3, med 2 fantstiske stykker hunkøn. Ikke sammen, men hver for sig og den ene af dem byder på overnatning i morgen.

Torsdag er der familie hygge i svigerforældrenes sommerhus. Der åbnes op for denne sæson i det dejlige røde bjælkehus. Håber sæsonen bliver rigtig god - vi har jo noget til gode fra sidste år.

Dernæst venter der noget knokleri med vores projekt udendøre. Forberedte entreprenørens kommen i går, da jeg møjsommelig sad og gravede alle små blomsterløg op af det bed, som han kommer og laver til plukfisk om et par dage. Jeg skal forsøge at genplante nogle løg sidst på dagen i dag. Oppe på Jacobs værelse. Så har han nemlig noget med hjemmefra og det betyder alt i verden for mig.

Go påske derude.

søndag den 16. marts 2008

Et værelse til os alle

Da jeg ventede førstefødte, var vi unge nybyggere. Eller dvs., at vi havde købt et absolut helt umuligt hus der skulle gøres til vores hjem. Da testen dengang viste "positiv" havde vi intet badeværelse, toilet, køkken, stue - nej faktisk slet ingen ting. Det var eet stort kaos. Vi badede udendøre i en murerbalje indtil det blev for koldt. Derefter rykkede vi ind på et meget intermistisk badeværelse. Der skulle gå 3 måneder inden vi kunne tænde for bruseren - sikke en luksus.

Vi syntes, at alt hvad der var skidt blev rigtig godt. Vi er så glade for vores hus den dag idag.

Da jeg ventede Jacob blev vi enige om, at få påbegyndt ombygning - etape 2. Den skulle forbinde "hovedhuset" til kælderen ved, at hakke et stort hul i etageadskillelse og føre en trappe ned i kælderen. Selvsamme kælder skulle total ombygges og ny facade ligeledes. Vi havde tømt alt kælder indhold op til et rum her i huset, der tidligere var vores store soveværelse. Vi selv hoppede ind i et mindre - det der senere skulle være Jacobs værelse. Ombygning skulle gå igang i janaur i år. Men det ramlede sammen med Jacobs død og håndværkere var ligesom det sidste jeg skulle have rendende. Så det blev udskudt.

Nu hvor Bøllefrøet er på vej var det fristende at genoptage planerne. Men ak nej. Vi er blevet overmandet af fornuften og næste uge går entreprenør igang med, at grave hele vores forhave op. Grunden får skiftet dræn langs hus og lagt nye rør ind til nyt varmeanlæg. Alle ydervægge efterisoleres. Når alt det man alligevel ikke kan se er blevet lavet, bliver der lagt en kæmpe stor ny terrasse (jeg glæder mig til, at ordne krukker, parasoller, lemonade osv.....). I de knap 5 år vi har boet her, er olieregningen steget 50% og nu skal der ligesom ske noget helt andet. Og mere miljø rigtig.

Jeg tror jeg er som kvinder er flest: jeg ville da nok hellere have nye sofaer eller andet "sjovt" for alle de penge. Men jeg kan også se fornuften i planen. Og ligeså snart det udendørs er færdigt, rykker vi hele kælder indholdet tilbage i kælderen. Så kan vi få vores soveværelse tilbage og Bøllefrø's værelse - ja det skal laves istand. Bøllefrø overtager jo det, der skulle være Jacobs. Men vi har valgt, at kalde graven for Jacobs værelse. Det er også mere hyggeligt at sige, at "jeg har købt nye blomster til Jacobs værelse" - eller "jeg går lige op på værelset og rydder lidt op".

lørdag den 15. marts 2008

Bevisbyrden

1 streg = livet fortsætter som det plejer.

2 streger = der er noget nyt på vej.

4 x 2 streger = vist ret sikre i vores sag.

Der er flyttet en lille ny ind, på Jacob's og førstefødtes allerførste værelse. Der skal den forhåbentlig bo i 9 måneder, inden den får sit helt eget værelse.

Det er utroligt, at jeg næsten bare skal vaske honey's underbukser og så binder det på.

Vildt nok, at føde 2 gange i år. Sådan håber jeg/vi ihvertfald det skal gå. Termin omkring den 18/11/08 (på 10 måneders dagen for Jacobs fødsel). Har ytret ønske om kejsersnit næste gang, så forventelig 10 dage før. Jeg er lidt i ekstase - og samtidig ikke færdig med sorgen. Sikke et skisme....!

fredag den 14. marts 2008

Ud af skabet

Min søn leger i kosteskabet. Kom lige ud af det og siger: kan du se, at jeg er en pige nu?

Er det mon det der menes med, at komme ud af skabet????

Payback time

Det er faktisk gået op for mig, at jeg aldrig nogensinde har prøvet at føle mig så udhvilet som jeg er i øjeblikket. Jeg vågner når jeg hører det lille menneske på den anden side af væggen. Stort set aldrig et sekund før. Veludhvilet. Aner ikke hvor mit vækkeur er - det er ikke aktuelt i øjeblikket. Vi tuller rundt om morgenen og hygger os. Han kommer i børnehave når han ligesom er klar - dog aldrig senere end kl. 10 (hvilket jo er stor luksus).

1.4. er det slut med den luksus. Der skal jeg genoptage arbejdet. Jeg forsøger virkelig nu, at nyde hvert et øjeblik - vi får jo aldrig disse stunder tilbage. Skal jeg på et tidspunkt hjem og tulle igen, er det forhåbentlig fordi der er et nyt lille menneske på vej. Men så ved man ligesom godt hvad klokken har slået - det er jo altså ikke afslapning, det med barsel. Sådan var min den første ihvertfald ikke.

Drengen var syg de første 3 måneder, uden der var nogen der tog til sig, at jeg påpegede det. Til sidst blev han dog indlagt og vi opholdt os på hospitalet i knap 14 dage. Han VAR syg, men det var så pokkers svært at nå igennem med mit/vores/hans problem, førend den dag vi mødte en kompetent læge. Det var frygteligt at blive mødt af den mur, når man faktisk vidste at man havde ret. Drengen havde et alvorligt svampe angreb i hele hans system og derfor skreg han før, under og efter måltiderne. Da først han fik medicinen og effekten af selvsamme, drog vi hjem med den baby som vi havde savnet de første 3 måneder. Vi oplevede de itense øjeblikket de andre talte om.

Jeg føler nu, at jeg får payback time for de 3 måneder vi ikke fik dengang. Vi leger, pjatter, tegner, bager, bygger, fantaserer, læser, synger og danser. Vel at mærke med en mor, der har tiden. Der er ikke lige noget der skal ordnes. Det ER klaret inden han kommer hjem. Så der er også kommet noget godt ud af hele situationen med Jacob. Hvor mærkeligt det end lyder.

torsdag den 13. marts 2008

Hvorfor sagde du dog det???

Fuldstændig i vildrede. Ved ikke om det er godt eller ikke godt. Jeg blir klogere i morgen. Håber jeg. Men ikke ked af det. Det var noget som dejlig nabo tøsen sagde i morges.

Tam da da da daaaammmmmmm

Weeeehhhh.....

Der skete noget rigtig godt i går. Jeg mødtes med en gammel skoleveninde, som jeg kort genså i lørdags. Men forud for det, var det tæt på 20 år siden vi sidst har set hinanden. Hun er stadig ligeså smuk, nem at tale med og den rare person hun også var dengang. Vi er naturligvis blevet ældre. Blevet forældre, fået mænd, uddannelser, indehavere af propritets gæld, madpakker, vasketøjs kurve osv. Men det var en rigtig dejlig oplevelse at gense hende i hendes egne omgivelser. Jeg håber ikke, at det var sidste "gensyn".

Der var sorggruppe møde i går. Det slutter først ved 17 tiden og inden jeg får kæmpet mig igennem Århus's trafik kaos, er klokken omkring 18 når bilen står i indkørslen. Den snedige vil vide, at på det tidspunkt har børnehaven lukket. Så drengen blev i går hentet af naboen. Det var en kæmpe oplevelse. Men hvad der lige fik ham til at sige følgende i morges, ved jeg godt nok ikke:

"mor - glemte du at tage mit hoved med hjem i går"

Man skal nok lade være med at bruge strofen: "Aj nu har du da vist tabt hovedet, sådan som du fjoller rundt"

tirsdag den 11. marts 2008

Kys og kram

Når man står og nysser et billede kan det godt være, at nogle syntes det er mærkeligt.

Det gør jeg ikke, og nysser derfor lige videre. Krammer ligeså. Lige indtil jeg er færdig.

Bag dem før din nabo

Her er store bagedag. Nu vil jeg dele ud af min "hemmelige" opskrift på cookies. De er super nemme at lave. Men resultatet er fantastisk. De høster altid stor jubel. Som jeg siger - de har indbygget fedterøvs tillæg. Bag dem før din nabo, trøst dig selv på en dårlig dag, del ud af dem til dem du elsker etc.


75 gr. blødt smør
100 gr. sukker
50 gr. brun farin
1 æg
2 tsk. vanilje sukker
½ tsk. natron
½ tsk. fint salt
150 gr. hvedemel
250 gr. god grofthakket chokolade

.....................

Rør smør og sukker sammen. Rør farin og æg i smørblandingen. Bland mel med vaniljesukker, natron og salt og bland det i dejen. Vend den grofthakkede chokolade i, og sæt dejen i toppe med to teesker på en plade med bagepapir. Bag kagerne øverst i en forvarmet ovn på 175 grader i ca. 7 min. Afkøles på en bagerist.

Note: Jeg plejer at have 12 toppe på en plade og der bliver ca. 2 plader. Sørg for god plads imellem dem.

Det er rimelig bløde når de kommer ud, men bare rolig - de bliver lige som de skal være efter afkøling.

Nu vil jeg så ud og rulle dej ud til basilikum og tomat brød. Der bages til fryseren i øjeblikket og den fødselsdag jeg har arrangeret for 12 tøser.

God dag.

mandag den 10. marts 2008

Dommedag

Det er den 10. i dag. Jeg har aldrig haft specielle forhold til tal, men tallet 10 står ikke længere som noget godt for mig.

Den 10. januar kl. 10 skulle vi gå ind af indgang 10 på Skejby sygehus for, at få scannet lille fisen. Jeg tænkte lidt på, om alle de 10 taller den dag hvade noget overtroisk over sig, men slog tanken væk.

Sætter mig i venteværelset og ventede på indkaldelse samt min honey, der kom dertil i egen bil pga. andre arbejds ærinder forinden.

Da jeg sidder i venteværelset, kommer en sygeplejerske hen til et par og spørger dem, hvordan det går idag? Dertil svarer kvinden, at benene blev revet væk under dem dagen forinden og at hun ikke vidste hvordan hun skulle forholde sig længere. Jeg tænkte: pyh - der er nogle der har fået en rigtig grim besked. Men statistisk kan jeg ikke få en lignende når de lige har fået det. Stakkels mennesker er hvad jeg tænkte.

Vi bliver kaldt ind. I godt humør. Sygeplejersken fortæller, at de nu vil gennemgå barnet fra top til tå - scanne i lag, som hun kaldte det. Hun går igang ved hovedet. Kredser længe men siger, at han ligger så uroligt at hun lige må tilbage til hovedet. Vi kigger med på skærmen og bare i ekstase over lille fisen der på skærmen. Jeg kan mærke hvordan han sparker og samtidig se sparkene på skærmen. Hun scanner hjertet og går videre til benene. Siger, at han har meget lange ben. Jeg spørger til hjertet da hun ikke gav nogle kommentarer til det område. Her bagefter kan jeg godt se, at hun var lidt berørt af den situation vi endnu ikke kendte. Den hun godt havde set, men ikke ville fortælle om. Hun siger at hjertet er perfekt.

Hun går tilbage til hovedet og scanner rundt, måler osv. Siger, at det ser lidt anderledes ud end det de er vant til at se. Jeg fatter intet uråd. Hun giver mig noget at tørre øjne i og kigger bekymret og siger: ja det er ikke nemt at få sådan en besked. Hun vil hente en anden og mere erfaren.

Jeg kigger på de servietter til at tørre øjne i og nu går alvoren op for mig. Det er meningen at jeg skal græde! Kigger på min honey. Han er fuldstændig forstenet og knuger min hånd. Først der begynder mit mareridt. Tårene pisker ned af mine kinder. De tager fejl - der er fandeme ikke noget galt med vores barn. Han ligger jo der og sparker så fint.

Der kommer en mere erfaren sygeplejerske og scanner. Ingen opløftende ord fra den side. Bekymrede miner hos de 3 sygeplejersker der nu befinder sig i rummet. Vores barn har vand i hovedet og for meget af det. De siger, at vi skal tale med en læge og de vil sende bud efter hende med det samme. Vi bliver ført over i et andet rum. Udenfor kan jeg se, at andre gravide går forbi med scannings billeder af deres små prutter i maven. Jeg råber bare, at de ikke skal gå der og jeg ikke gider at kigge på dem. Råber at der ikke er noget galt med mit barn og at jeg ikke skal begrave mit eget barn.

Lægen kommer og de taler indbyrdes med sagte stemmer. Jeg ligger bare der på briksen og forstår lidt og slet ingenting. Lægen begynder scanningen og er meget grundig. Hun tager bagefter min hånd og siger: situationen er meget alvorlig. Jeres lille dreng har meget vand i hovedet og det hindrer en normal udvikling af hans hjerne. Jeg skal bede jer om, at beslutte om I vil fortsætte graviditeten eller afslutte? Vi vil naturligvis støtte jer hele vejen. Vi er her for jer.

Jeg tænkte bare og udtrykte også, at det svar kan man da ikke bare give folk. Tænker også på den statistik jeg havde tænkt i hovedet mindre end en halv time før, ude i venteværelset. Spørger hvordan han kan sparke så meget hvis han skal være så medtaget som de siger? Hjerneskadede personer kan jo ikke noget selv, men ham her kan altså spille fodbold i min mave. Får at vide, at det er simple bevægelser og at han sikkert ikke kan mere end det allermest primitive. De scanninger der, er de eneste hvor jeg ser mit elskede barn i live. Han bliver født 8 dage senere, men døde ca. 1 time inden fødsel pga. den medicin der satte fødsel igang.

Selvom jeg er glad for, at være hvor jeg er i dag ville jeg rigtig gerne gense de levende billeder. Bare for at forstå, at han ikke kun er mit døde barn. At han også levede. Jeg savner ham sådan på disse mærkedage.

søndag den 9. marts 2008

Børne velfærd

Da jeg var barn så jeg også Emil fra Lønneberg. Ligesom min lille skat sidder og gør nu. Dengang syntes jeg bare det var sjovt, at være vidne til alle hans narrestreger.

I dag ser jeg det med helt andre øjne. Hvor er det da igrunden forfærdeligt, at se den bidske fader rende efter sin søn, med armene over hovedet. Se ham låse sin søn inde i værkstedet og i det hele taget opføre sig som om, at børn kun er velkomne hvis de tier stille og arter sig 100% af tiden.

Den var ikke gået i dag. Han var blevet meldt til de sociale myndigheder.

Spørge Jørgen bogen har også et afsnit: Men en dag det blev hans far for meget. Jørgen fik smæk - og Jørgen blev lagt i seng. Jeg tænker på, om det afsnit stadig eksisterer i nye optryk?

Hurra for, at børn anno 2008 betragtes som individer med rettigheder. Vær god ved de små - de har ikke fortjent det anderledes.

lørdag den 8. marts 2008

Skrantende madbudget

Har du ikke råd til mad? -spurgte den flinke læge mig i dag. Joh det har jeg skam, og det var ikke pga. sult, at drengen lige valgte at sætte tænderne i min arm i dag.

Men jeg blev renset i såret og fik en stivkrampe vaccination.

Sådan kan det gå, når en træt dreng ikke helt forstår at man godt må sidde bare en lille smule stille, når Sigurd Barrett og symfoni orkesteret spiller.

Nu sover kannibalen og jeg nyder roen ovenpå et par hektiske dage og nætter. En af nætterne tilbragt med, at skifte sengetøj 4 gange og rende i pendulfart til vaskemaskine og tørretumler, pga. opkastende dreng. Vi endte med, at sove på underlag af bade lagener og over os kom gæstedynerne i brug. Jeg må have Danmarks reneste sengetøj og dyner nu. Indrømmet - jeg kan godt lide den knasende fornemmelse af nyvasket sengetøj. Måden til målet dog en smule kikset.

Nu vil jeg indhente den nattesøvn jeg gik glip af forleden.

torsdag den 6. marts 2008

Ødipus på retur

Min søn elsker begge sine forældre. Ingen tvivl om det.

Men af og til, tillægger han sig Ødipus lignende tilstande. Det er ikke altid, at farmand får samme priviligier som mor. Han forsøger, at spille os op imod hinanden i øjeblikket (uden effekt i øvrigt) og tendens til: Neeeiiiijjjj farmand - det er KUN mor der må. Kun mor der må alle de små og store ting. Hvis altså det stod til ham.

I dag holder Ødipus pause fra hans lille fæle leg. Han savner farmand (han siger faktisk kun farmand - aldrig bare far). Rigtig meget. Faderen er på drengerøvs tur til Zürich. Vi savner ham begge, men har også mange gode ting i kikkerten for de kommende dage:
  • Bagning af cookies - med indbygget fedterøvs tillæg i kagerne. Opskrift følger en anden dag.
  • Overnatning hos mormor i morgen.
  • Sigurd Barrett show lørdag. Helten over dem alle hos knægten.
  • Veninde besøg her, med hendes søn og mand på søndag. Søster kommer også.

Der vil med garanti være en lille dreng der hopper af glæde, når farmand atter returnerer søndag aften.

Mor - jeg kan mærke at farmand er min bedste ven. Det er fordi vi er rigtige drenge. Moar, du må også godt være en dreng i dag.

Jeg takker ærbødigst og tror på nogle gode dage til mig og mit skønne afkom.

Designer børn i mudderpøle

Min knægt er blevet forelsket. I hans regntøj. Ikke noget med flyverdragter her - han stejler som en vild hest. Sidst regntøjet var i brug var i efteråret. Jeg kan godt se, at han er løbet noget i vejret og sættet synger på sidste vejrs rent størrelsesmæssig.

Drog i børnetøjsbutikken for at se på noget nyt. Fandt noget rigtig fint og holdbart og bedst af alt: det var nedsat med 60%. Sådanne rabat satser holder jeg meget af.

Står og bladrer lidt rundt på stativet med "restudsalgs varer". Finder en super skøn jakke som jeg vurderer, at han kan passe næste år. Regne regne........jow - med rabatten passer den til min pengepung. Sådan cirka 350,-. Jeg studser noget over normal prisen - lige knap 1.000,- . Tænker at folk er da tossede hvis de giver 1.000,- for noget, der bruges til at fragte til/fra børnehave og ellers til mudderleg ind imellem.

Går til kassen og der bliver slået ind for regntøj og vinterjakke. 1.149,- siger den søde ekspedient. Jeg fortæller høfligt, at hun har glemt rabatten på jakken. Men næh nej - den VAR trukket fra. Normal prisen var omkring 2.200,-!!!

Jeg bliver sgu lidt harm. Børnetøj skal ikke koste de penge. Uanset hvor mange detaljer og mærker der sidder i nakken. Det er jo fuldstændig vandvid og galskab.

Jeg vil da også gerne, at min dreng ser ordentlig ud i tøjet og det ikke er ude af facon efter første vask. Jeg køber brugt på nettet, finder det med rabat (uhhhh - mit barn går i sidste års modeller....) og supplerer ellers op diverse steder. Jeg tror at han er lige lykkelig hvadend der står i nakken.

Men det værste er næsten, at jeg ved at der er forældre i børnehaven der ville give de 2.200,- Mærkevare ræset raser på højeste plan i børnehaven. Det er et skråplan - jeg kan se konkurrencen hos nogle forældre. Hvis lille Ida har fået sidste nye model skal Oda denonten hyleme have modellen lige over. Jeg har hørt piger der siger: hvis ikke du har modetøj på og det er fra Kvickly, vil vi ikke lege med dig. Da jeg var barn, var der læder lapper på knæene og bukserne havde 3 oplæg så de holdt mere end en sæson.

Lige nu går jeg ind for skole uniformer.

P.S. - jeg købte kun regntøjet.

onsdag den 5. marts 2008

Fra -og tilvalg

I forløbet med Jacob har vi hørt nogle grimme "ting" fra en nær omgangskreds. Mange har været her og gud hvor er de alle højt skattet. De ved det også. Det er ikke dem, som dette omhandler.

Men dem der sagde de der "ting" står desværre ikke højt på min liste længere. De sagde nemlig INGENTING! Tænk sig, at opleve at nogle der står en nær (faktisk på kød og blod stadiet) vælger at tolke, at hvis nu vi tier så går det hele nok væk. Tjow - I går ihvertfald væk fra den kreds jeg ønsker at beskæftige mig med.

Det værste man kan sige til folk i krise er INGENTING. Jeg har på fornemmelsen, at I læser med - jer som dette omhandler. I har skuffet mig. Jeg troede virkeligt, at vi havde noget særligt. Velsagtens det kan være svært, at få formuleret det man ønsker at sige - men at sige: jeg ved ikke hvad jeg skal sige - men jeg er her for dig - betyder rigtig meget. Jeg hørte dog ikke jeres ord.

Jeg rejser mig ved det træ jeg er faldet. Klogere, stærkere og samtidig mere skrøbelig, ældre, mere konsekvent og mere favnende til dem tæt på. I valgte - og valgte det nye menneske fra. I ville ikke med på vejen dertil. Jeres valg afstedekommer også mit fravalg. Jeg ønskede det ikke på denne måde - men sådan bliver det. Min tilgivelse eksisterer ikke længere - nu er det 7 uger siden. Og I har vidst det. I fik mine sms'ere.....

Til alle andre: TUSIND TAK FORDI I VAR - OG ER HER. I betyder alverden for mig og os. Også bloggerne - I må gerne putte jer selv i denne kategori.

Hvor trist og sort det end kan lyde det hele, så er jeg super glad i disse dage. Jeg sprudler. Jeg har overskud.

tirsdag den 4. marts 2008

En dag i lufthavnen

Det er nu efterhånden 11 år siden, at ex'en og jeg gik fra hinanden. Han er pilot og som følge deraf bevægede vi os meget i fly verdenen. I weekenderne var vi ofte ude og svæveflyve. Mange af de andre svæveflyvere var også almindelige piloter i de store selskaber. Man kendte mange af dem fra den verden.

Efter et længere ophold i Singapore (hvor jeg var sendt ud for at undersøge og kortlægge markedet ifbm. min hovedopgave på studiet) landende jeg en septemberdag i Kastrup. Jeg møder en af de piloter der også var svæveflyver. Man er jo vant til bare, at se dem i deres normale tøj, men denne dag var han i det pæne med den karakteristiske frakke.

Vi kalder mig for M (majsemor) og ham for P (Piloten).

M: Halløøjjjjj............Nå - så er du også landet? Hvor har du så været henne denne gang?

P: Øhhhh hej. Ja også lige landet. (jeg kan ikke huske hvor det var han havde været, men han fortalte mig det).

M: Ja, jeg har lige været i Singapore og nu trænger jeg bare til at komme hjem. Syntes også jeg trænger til at se J (ex'ens forbogstav) igen. Vi skal i øvrigt ud og svæveflyve i weekenden. Det kan være vi ses?

P: Nåååhhh Singapore. Jammen det lyder da spændende. Nej jeg har nu ikke lige planer om, at skulle på svæveflyve tur denne weekend. Jeg trænger bare til noget tid med familien.

M: Ja det er der ikke noget at sige til. Du har måske haft et længere slæng (udtryk der bruges på de ture de flyver de piloter)?

P: Øhhh slæng? Altså ja - jeg har været væk knap en uge.

M: Det er da i øvrigt nogle fancy frakker I har fået. P bar sådan en lidt oilskinds agtig lang frakke. Det ville da klæde piloterne i Premiair at få sådan nogle. Jeg syntes deres er så kedelige. Jeg står her og mærker den lidt på ærmet.

P: Tak fordi du kan lide min frakke. Det kan da godt være at piloterne i Premiair skal have sådan nogle. Jeg skal lige spørge dig om noget. Kender vi to hinanden?

M: Ja - fra svæveflyvepladsen. Det er mig der er kærester med J. Og det er lidt pinligt men jeg kan slet ikke huske hvad du hedder? Flyver du ikke i SAS?

P: Griner højt. Nej jeg er ikke pilot. Du ved måske ikke hvad jeg hedder? Så skal jeg da fortælle dig det. Jeg hedder Preben Elkjær.

M: .............nåårrrrh jah. Gud hvor må du bare undskylde. Jeg var overbevist om, at du var pilot - du ser sådan ud i dit tøj der. Jeg troede virkelig at jeg kendte dig..............

Så gjorde jeg det bare igen. Trådte i spinaten. Han grinte vældigt af mig. Det værste er næsten, at jeg vitterlig havde stået der og mærket på ærmet på hans frakke. Han må have tænkt: sikke da en jubelnar.

Det er nogle gange bedst, at jeg bare bliver hjemme.

mandag den 3. marts 2008

Kendt med de kendte

Jeg fik en kommentar omhandlende noget jeg præsterede for mange år siden.

Jeg husker ikke helt årstallet, men i starten af 1990'erne. Arbejdede i Salling stormagasin i Århus med noget indkøb og ekspedition under kolonial afdelingen. Stod en fredag aften i tobaks afdelingen.

Der kommer nogle unge fyre hen - sådan lige før lukketid. Mit fokus var lidt på, at jeg skulle ud med nogle piger og feste den aften. Humøret fejlede bestemt ikke noget. Den ene af de unge fyre kendte jeg godt. Men kunne ikke helt placere ham i min bevidsthed. Pludselig kom det til mig, at det da var ham jeg læste sammen med på merkonom studiet i økonomi og regnskab. Vi havde fået en lidt fæl opave for som jeg ikke helt kunne greje.

Spurgte derfor, om han havde fået styr på den opgave. Et eller andet skulle jeg jo sige - vi kendte jo lidt hinanden. Altså sådan på "hej og hvordan går det" stadiet.

Den unge mand siger, at han ikke lige er klar over hvad det helt præcis er for en opgave jeg mener. "Jammen den i virksomheds økonomi" siger jeg. Han må blankt erkende, at det fag læser han ikke. Men han læste da godt nok på uni.

Nå men undskyld - du lignede bare en jeg går i klasse med, fik jeg så sagt. Alle kan jo tage fejl. Men no hard feelings. Den unge mand fik hans cigaretter - de skulle også i byen. Det kunne da være at vi sås....(tænkte jeg - sagde det ikke. Han var lidt sød). Da han skulle betale fik jeg dankort. Her gik det op for mig hvor stor en idiot jeg havde været. Det var kronprinsen. Med uglet hår, slidte bukser og sweater. Jeg kunne slet ikke genkende ham på den måde- altså udover at jeg da godt kendte ham.

Her gik jeg og troede, at vi gik i klasse sammen. FLOT majsemor.

Need I say, at jeg blev rød i hovedet og min historie fortalt mange steder. Det var lige før de klappede af mig i kantinen.

Sådan går det med mig og kendte. Jeg hilser bare på dem i flæng - jeg kender dem jo ganske udemærket. Indtil sandheden går op for mig.

P.S. - der venter en ny historie om en mand i lufthaven. Men den må I få senere.

søndag den 2. marts 2008

Eftermæle

Familien drager i dag til stenhugger. Vi har ikke fået taget fat på emnet med en gravsten endnu - det har ganske enkelt været noget jeg ikke har haft lyst til. Syntes jeg har håndteret mange ting, men lige denne kunne jeg bare ikke. Men nu skal det være.

Der skal stå navn og fødsels/døds dato. Ikke andet.

Tænker lidt på, hvad der engang skal stå på min gravsten udover ovenstående. Man vil da godt efterlade et eller andet eftermæle. "Elsket og savnet" klinger lidt for ordinært hos mig.

Den evige debatterende persons efterladte vil måske skive: Så fik vi ro. Eller den evigt smilende: Tak for grinet. Jeg gad ski da godt, efterlade et eller andet som kun kendetegnede mig. Jeg har stadig tid til, at få sat dette eftertrykkelige eftermæle og måske skal jeg tænke lidt dybere over, hvad mit eftermæle skal være (selvom jeg syntes jeg er god til at gribe nuet). Hvad det egentlig er jeg vil.

Skulle jeg dø i morgen tror jeg, at der ville stå: Fordi du var der. Det er bestemt også fint, men lige lidt mere can-can over det føler jeg der mangler. Som om en eller anden person indeni skal ud. Jeg vil sgu gerne sætte et eftertrykkeligt fodspor i denne verden. Det bliver ikke, at jeg besteg is gletchere eller viede livet til at være ulønnet felt sygeplejerske i Sudan. Men noget vildt i en eller anden retning tror jeg venter mig derude. MIT fodspor. Det er bare noget jeg fornemmer.

Hvad skal der stå på din gravsten?