Det er nu efterhånden 11 år siden, at ex'en og jeg gik fra hinanden. Han er pilot og som følge deraf bevægede vi os meget i fly verdenen. I weekenderne var vi ofte ude og svæveflyve. Mange af de andre svæveflyvere var også almindelige piloter i de store selskaber. Man kendte mange af dem fra den verden.
Efter et længere ophold i Singapore (hvor jeg var sendt ud for at undersøge og kortlægge markedet ifbm. min hovedopgave på studiet) landende jeg en septemberdag i Kastrup. Jeg møder en af de piloter der også var svæveflyver. Man er jo vant til bare, at se dem i deres normale tøj, men denne dag var han i det pæne med den karakteristiske frakke.
Vi kalder mig for M (majsemor) og ham for P (Piloten).
M: Halløøjjjjj............Nå - så er du også landet? Hvor har du så været henne denne gang?
P: Øhhhh hej. Ja også lige landet. (jeg kan ikke huske hvor det var han havde været, men han fortalte mig det).
M: Ja, jeg har lige været i Singapore og nu trænger jeg bare til at komme hjem. Syntes også jeg trænger til at se J (ex'ens forbogstav) igen. Vi skal i øvrigt ud og svæveflyve i weekenden. Det kan være vi ses?
P: Nåååhhh Singapore. Jammen det lyder da spændende. Nej jeg har nu ikke lige planer om, at skulle på svæveflyve tur denne weekend. Jeg trænger bare til noget tid med familien.
M: Ja det er der ikke noget at sige til. Du har måske haft et længere slæng (udtryk der bruges på de ture de flyver de piloter)?
P: Øhhh slæng? Altså ja - jeg har været væk knap en uge.
M: Det er da i øvrigt nogle fancy frakker I har fået. P bar sådan en lidt oilskinds agtig lang frakke. Det ville da klæde piloterne i Premiair at få sådan nogle. Jeg syntes deres er så kedelige. Jeg står her og mærker den lidt på ærmet.
P: Tak fordi du kan lide min frakke. Det kan da godt være at piloterne i Premiair skal have sådan nogle. Jeg skal lige spørge dig om noget. Kender vi to hinanden?
M: Ja - fra svæveflyvepladsen. Det er mig der er kærester med J. Og det er lidt pinligt men jeg kan slet ikke huske hvad du hedder? Flyver du ikke i SAS?
P: Griner højt. Nej jeg er ikke pilot. Du ved måske ikke hvad jeg hedder? Så skal jeg da fortælle dig det. Jeg hedder Preben Elkjær.
M: .............nåårrrrh jah. Gud hvor må du bare undskylde. Jeg var overbevist om, at du var pilot - du ser sådan ud i dit tøj der. Jeg troede virkelig at jeg kendte dig..............
Så gjorde jeg det bare igen. Trådte i spinaten. Han grinte vældigt af mig. Det værste er næsten, at jeg vitterlig havde stået der og mærket på ærmet på hans frakke. Han må have tænkt: sikke da en jubelnar.
Det er nogle gange bedst, at jeg bare bliver hjemme.
12 kommentarer:
Nej nej, du skal ikke blive hjemme. du skal blive ved med at være dig. Blive ved med at få os andre til at grine og få en varm fornemmelse i maven over ikke at være de eneste, der gør halvpinlige ting.
Lotten: Det kunne være underholdende at sende mig til et eller andet galla, hvor jeg ikke vidste at det var sådan noget. Sikke jeg kunne dumme mig. Men her hvor jeg bor kommer der ikke så mange kendisser - kun om sommeren på vej til sommerhusene. Kunne være jeg skulle gå mig en aftentur om nogle måneder. Det kunne blive god underholdning. Det er jo skønt når man pludselig møder dem man ikke har set længe....:-)
For pokket Majsemor, det er squ da kun til at grine af :o))
Man må du også, at du kendte ham... sådan indirekte da! Han har sikkert været ude for meget værre oplevelser ;-)
Perle: ja heldigvis :-)
Nille: Ja - de skal sikkert stå model til meget. Både af det sjove og mindre sjove. Håber min til trods var i den muntre afdeling.
Åhh *Gg*
Det var så dagens griner - Tak for det ;o)
Hvad er sandsynligheden for at du såen tager fejl to gange - både Prinsen og Preben. hi hi, hvor sjovt.
Det sjove er, at du ved du kender dem et sted fra. At det så er fra fjernsynet og ikke dit liv er en mindre og ubetydelig detalje. Ellers ville jeg ikke sidde her og more mig og grine højt. Det er altså klasse-historier, der er med til at gøre livet lidt sjovere.
Naddi: Velbekomme.
AnniLouise: Med skam må jeg erkende, at jeg har taget fejl mere end 2 gange....! For jeg er jo som du skriver, HELT og aldeles overbevist om, at vi kender hinanden. Høflighedsgenet gør også, at jeg taler med alle der virker lidt bekendte. De skulle da ikke gå med en fornemmelse af, at jeg er snobbet. De kalder mig nok snart landsbytossen her i Odder. Der bliver talt med mangt og meget. forældre fra børnehaven der knap kender min eksistens m.fl. Men de lærer da at kende mig.
haha hvor er det hyggeligt at du tror du kender alle ;) Måske det går omvendt hvis du en dag møder mig på gaden, husker mit ansigt fra bloggen uden at huske hvor du har set det ..og derfor tror jeg er KENDT :)
Alphafee: Ja - så møder jeg dig og siger: Guuuuddd - er det ikke dig fra X-factor? Du sang bare så fantastisk. Du havde fortjent at vinde.
Det kunne ligne mig, at sige sådan. Jeg troede det blev bedre med alderen - men nej. Jeg hilser stadig bare på dem jeg ser. Ved ikke ret tit hvor jeg skal placere dem. Det er faktisk sjovt....Min mand syntes det til tider er pinligt. Blondinen skinner igennem siger han.......;-)
På et tidspunkt hvor jeg netdatede rigtigt meget var der en masse folk der genkendte mig fra dating profiler uden at de kunne huske hvor de havde set mig....fik virkelig mange kommentarer om om jeg lige havde været i tv/avisen osv.....hehe, det var sgu dengang JEG var kendt ;)
Hahahahah....ehhh... den havde jeg helt glemt! Hvor er det skønt! Jeg elsker din evne til at være ligefrem og ja - det giver så lidt misforståelser i ny og næ... Men det er da bedre end at være snobbet!!! :o)
Og så giver det mig en go og dejlig følelse af, at jeg ikke er alene om at træde i spinaten ,o)
Knus
Berit
Send en kommentar