onsdag den 30. juni 2010

Sommerminder

Dengang for læææænge siden da jeg var barn, kom min søster og jeg altid på fælles ferie hos mormor og morfar samt farmor og farfar. Lidt forskelligt hvem vi startede hos. Jeg ville altid helst starte hos mormor og morfar. De boede i Strandhuse lige ned til Kolding Fjord. Dengang skinnede solen altid om sommeren!

Jeg syntes det var herligt, at lege ude i det lille sommerskur de havde i haven. Sådan et lysthus, hvor de voksne sad og drak kaffe i skygge. I sådan nogle havestole, der var lavet af gummisnore og hvor en lille barnenumse snildt kunne smutte ned igennem de der snore. Og de klistrede total fast til ens lår! Der var skam også store brune havestole, med hynder så tykke i brune og orange farver. Syntes de var noget af det flotteste jeg havde set længe. Ude i haven var der frugttræer og frugt buske. Og en hængesofa. Tænkte, at man virkelig var noget ved musikken når man havde sådan een.

I de første år som feriebarn der, var det altid med morfar på deltid. Han arbejde stadig som kedelpasser på byens bryggeri Slotsmøllen. Jeg elskede at kigge på klokken og få mormor til igen og igen at fortælle, hvornår han kom hjem. Imens kunne jeg sagtens sidde længe og lukke låg op og lukke låg i, på en lille spilledåse med det fineste velour indeni og en lille danserinde i midten. Ellers legede vi købmand i kælderen søster og jeg. Der var gemt gammel emballage, som vi havde til rådighed. Vi kunne få timer til at gå på denne måde. Skatkammeret i kældren, var et lille rum bag en tremmedør, hvor der var sodavand og øl fra gulv til loft, imellem mormors sylteglas. Man var vel ikke ansat på bryggeri for ingenting! Vi måtte altid drikke sodavand så det stod efter os. Men gjorde det mærkelig nok ikke rigtig.

Min mormor var en temmelig bekymret type, der var bange for at vi blev stukket af hvepse, eller faldt ned af deres trapper, fik ting galt i halsen osv. osv. Men mærkelig nok tog hun det helt roligt, at vi gik i værkstedet og hamrede skibe sammen og løb ned i vandkanten og søsatte dem. Vi måtte dog ikke løbe derned, når mormor og morfar lå og sov til middag. Der skulle vi være stille. Og vi var det også. Sad og legede i haven imens, eller gik rundt i de knitrende perlesten hvilket var en herlig lyd. Kulminationen på ferierne hos dem var altid, når vi tog ind til byen og hentede morfar på bryggeriet og bagefter tog i Kvickly og spiste røde pølser i cafeteriet. Der var rullebånd til første salg. Det var så stort.

Når vi havde været der nogle dage, gik turen til huset på landet hvor farmor og farfar boede. Kornet vejede blidt i vinden og køerne stod og græssede på den anden side af det elektriske hegn. Et hegn som man godt vidste, at man ikke skulle røre, men alligevel ikke helt kunne lade være i fred. Vi sov i senge med madrasser af kradset uld. Og i det mest velduftende rullede knitrende sprøde hvide sengetøj. I dyner der var tunge som et ondt år. Men vi sov, og vi sov godt. Man kunne høre farmor og farfar se fjernsyn neden under, som mumlende stemmer. Det var lyden af tryghed og voksne.

Om morgenen fik vi altid farmors friskbagte brød og sødmælk til, der var så isende koldt, at det gjorde ondt i fortænderne. På brødet var farmors hjemmelavede æblegelé. Når vi sad der og spiste kom posten altid, og det var det gammeldags landpostbud, der altid lige kom og fik en kop kaffe. I øvrigt leverede han det nyeste lokale sladder. Dernæst rendte vi ud og legede. I værkstedet. På markerne. I jordbær bedet, og spiste jordbær så vores små maver var ved at eksplodere. Farmor gik altid igang med middags mad lige efter morgenmaden. Hun gravede kartofler op og stod og skrabede dem i en tynd vandstråle. Det var knap med vandet pga. egen brønd og ingen offentlig forsyning. Man spiste middagsmad og ikke frokost. Solidt måltid med varm mad og den tykkeste brune fede sovs man kan tænke sig. Salat fra haven og alt var så frisk. Det smagte himmelsk. Farmor og farfar sov også til middag i ca. 20 minutter. Der var specielt her, vi gjorde de ting vi ikke måtte. Rendte rundt i kornmarkerne, og det var ikke i sprøjte sporene. Der blev altid trådt korn ned i de små pauser. Farfar gav os skideballer for det, men det må have prellet af på os. Gjorde det igen og igen. Nede af deres lille grusvej lå et hus overfor. Hvor Emil boede. En gammel hvidhåret mand, der havde en have så prægtig at det var overdådigt. Han havde også en guldfiske dam, og de gange jeg har været på ferie med min bror og fætter løb jeg altid med til guldfiske dammen som det tynde øl. De to slamberter fangede fiskene og lagde dem på kanten og så var det ellers med, at stikke af i en fart. Der stod jeg så - med næsten moderlige følelser for de små fisk. Lagde dem tilbage i bassinet. Emil kom altid ud og råbte af drengene der allerede var halvvejs oppe mod huset igen. Tog imod skideballen på deres vegne, men fik et blidt klap på hovedet af Emil der sagde, at han jeg var en god pige.

Jeg kunne godt lide ferierne hos farmor og farfar, selvom der ikke skete så meget. Men kunne bestemt ikke lide, hvis vi startede med at holde ferie der. Så gik jeg gerne op i soveværelset og stod og kiggede længe efter bilen når den kørte ned af markvejen. Fældede en tåre fordi, at jeg savnede min mor. Men ingen måtte se det. Farmor har helt sikkert set og vidst det, men gav mig friheden til at håndtere det uden hendes indblanden. Hun kunne godt virke som en skrap dame, men hun var faktisk blid som et lam. Sad og nuldrede vores hænder og fødder når vi krøb sammen i sofaen efter aftensmaden (som var rugbrød med alskens hjemmelavet pålæg). Hun strikkede og hæklede, og lyden af pindene der slog sammen dyssede mig næsten i søvn. Selvom det reelt nok har været alt den friske luft i løbet af dagen.

Mine ferieminder fra barndommen er herlige, og står faktisk knivskarpe når jeg henter dem frem. Jeg kan dufte duftene fra dengang når jeg tænker. Og smage maden. Så er det jeg tænker, hvad det mon er for nogle helt specielle minder Frederik tager med sig fra sommeren? Og Nanna med tiden. Er det duften af nyslået græs? Er det når vi som i går aftes, render ud kl. 20 om aftenen bare i undertøj og går amok i jordbær bedet? Når vi skal igang med saft sæsonen, startende med hyldeblomst saft i morgen, om en måneds tid ribs og jordbær saft og hen over efteråret presser alle æbler til saft? Jeg håber han også får nogle fede sommerminder. Han skal på ferie med farmor og farfar i sommerhus, sammen med 2 fætre i næste uge. Men de har huset til salg, så måske den tradition snart ophører. Den vil naturligvis blive afløst af noget andet. Når han er på ferie hos mormor om sommeren, er der som regel en fætter eller kusine også fra Luxembourg. Det adskiller sig naturligvis fra de mange små ferier han ellers er på derude i løbet af et år.

Jeg kan se, at Frederik oplever mange flere ting med sine bedsteforældre end vi gjorde med vores. De underholdt os ikke på samme måde. Det gjorde vi selv. Og fantasien sprang alle rammer på sådan en uges tid. Vi kunne få alt ud af ingenting. Der bliver de små langt mere underholdt i dag, og jeg ved at Frederik værdsætter de små udflugter i stor stil. Hans respektive bedsteforældre har ikke gamle frugthaver, men derimod gårdhaver med krukker. Det gør jo alt andet lige legen til noget andet.

Men nu er det sommer og sol. Det er fedt. Og i weekenden skal vi have ungernes vandland op på terrassen, og Frederik og jeg skal ud og plukke jordbær på et pluk selv sted. Så mange har vi nemlig ikke i haven, at man kan spise sig en mavepine til. Mavepine jeg har fortalt ham om, og han vil så gerne prøve det. Og jeg under ham sådan en oplevelse. Den hører nemlig rigtig dansk sommer til.




























'

mandag den 28. juni 2010

Konge investering

Ja ja ja - det har været skrevet MANGE gange før. Nanna sover kun halve timer og bla bla bla. Men sjovt nok både 2 og 3 timer, når hun blev lagt i egen seng for helt nedrullede gardiner og total mørklagt værelse. Men i vognene blev det kun til en halv time. Arh 40 minutter hvis det var en god dag :-)

Moderen investerede i tidernes morgen i en forlænget solskærm for, at denne kunne skærme for solstråler når vi gik tur. For, at de ikke ramte lige ind i ansigtet og man slæber sig skæv ryg til for at slæbe vognen efter sig. Solskærmen har faktisk en fantastisk egenskab, at den kan mørklægge vognen total og dette brugte jeg en dag, hvor jeg ikke kunne finde myggenettet. Og mygge/fluenet er det jo ligesom højsæson for netop nu.

Men altså: det skulle så tage mig alt denne tid at finde ud af bruge denne funktion. Og hvorfor f..... har jeg dog ikke gjort det noget før? Ta daaaaaaa - mørklagt vogn ganske som et mørklagt værelse. Min lille kravlenisse sover den ene time efter den anden nu i hendes vogne. Og mig? Ja jeg læser både dameblade imens, slikker sol og drikker spandevis af kaffe med veninderne.

Var der så ikke også noget med, at jeg i forrige indlæg skrev, at NU kom der billeder på? Åh jo. Men vi har taget så sindsyg mange billeder og film af vores unger, at PC'eren her stort set ikke har mere hukommelse tilbage til, at lægge mere ind på den. Så billederne ligger trygt og godt på respektive kameraer og videokamera. Herren er ude for, at proviantere en ekstern harddisk (tror jeg nok det er) så vi kan få tømt for tur til Luxembourg, ferie på Tenerife, Legoland tur, "jeg kan kravle" billeder, billeder af sommerbørn i haven osv. osv. Men for den da, hvor er livet herligt og nemt når solen skinner. Børnene tillige. De hviner og griner dagen lang. Nanna er også den nemmeste lille pige at have med ud i byen hvis mor vil det en dag. Hun lægger sig til at sove uden brok i vognen om så der står et hornorkester og spiller lige ved siden af hende!!! Den præsterede Frederik aldrig nogen sinde. Så i morgen tager vi atter på shopping og café tur. Hun kan faktisk rigtig godt lide når der er en masse at se på. Bare sidde og iagttage fra vognen. Bevægelse er hun dog ellers også blevet svært glad for, og møffer afsted på de små knæ. Rejser sig efterhånden også op af mange ting. Flere bedre end andre. Der er ihvertfald røget en standerlampe på den bekostning.

Vi har 5 uger tilbage inden vi tager hul på vuggestue livet. FEM uger?!?! Hun er helt sikkert klar, men det er jeg til gengæld bare slet ikke. Jeg har sku da lige født hende. Vuggestuen tager kun ind pr. den første i måneden, og da jeg starter igen på arbejde den 30.8 var vuggestue start 1.9 ikke en option. Men heldigvis får vi en blid start. Men så tror jeg også vi får en brat opvågning. Ikke mere sove til vi vågner ml. 8 og 9 om morgenen. Ikke noget hængen længe over morgenmad. Og aldrig mere barsel. Så jeg iler hastigt ind til den lille der vist har gang i noget nu hun ikke må. Vi skal nemlig nyde 187% af de sidste uger vi har på fuldtid.

Dog lige en allersidste kommentar: jeg har klippet Nanna's SÅ fine lange hår af. Bestemt ikke med min gode vilje. Men hår elastikker og spænder blev revet ud ligeså snart de kom i. Og proppet i munden. Hundeangst for, at hun ville blive kvalt i et sådan, måtte håret lade livet. Hun var ellers lige så fin med 2 små rottehaler :-)

onsdag den 9. juni 2010

Træt og glad

Der er sket så sindsygt meget siden sidste indlæg. Og lige nu er jeg vist for træt til, at remse bare lidt af det op. Men altså: livet er for lækkert i øjeblikket syntes jeg.

Så nu har jeg nedfældet på skrift, at jeg indenfor 3-4 dage skal have opdateret denne blog, og lagt billeder ud af badende børn, børn i flyvere, lufthavne, haven, stranden, sovende på de mærkeligste steder, spisende, legende og trætte. For nu er vi vist alle trætte ovenpå et lidt højt aktivitets niveau igennem knap 3 uger. Kl. var ihvertfald 10.30 inden resten af familien begyndt at sige godmorgen til en morgenfrisk Majsemor her til morgen. Og Nanna har næsten sovet dagen væk. Og nu vil jeg i seng.

Ses......