lørdag den 29. december 2007

Årh flot majsemor...........

Tjah i forrige indlæg skrev jeg noget om Madonna og Roling Stones som hørte 2006 til. Flot du.....

Hvad skal jeg sige? Tiden flyver eller noget???

Tak for 2007

Ja også her rinder året snart ud. Et knitrende nyt påbegyndes hvor nye sider skal vendes. Det bliver spændende.

Kigger tilbage på et år hvor:

  • Jeg rykkede tættere på 40 år end 30.
  • Havde en form for ønske om, at der skulle ske noget andet rent arbejdsmæssig men havde svært ved at søge nye udfordringer. Dels kan jeg ikke se, at man kan få bedre kollegaer end jeg har og så var der lige det brændede ønske om endnu et barn. Man møder jo ikke op et nyt sted og siger: øhhhh - jeg er forresten gravid.
  • Jeg har næsten haft konstant graviditetskvalme i 8 mdr., men skal først føde til maj næste år. Måtte lige være gravid 3 gange dette år, inden babyen ville blive hos mig.
  • Jeg svorede at jeg ikke skulle være blogger. Det blev jeg alligevel.
  • Jeg hørte Madonna og George Michael synge live og det var næsten som at have Roling Stones i baghaven. Vinden var i min retning.
  • Det var lorte vejr i sommer, men nåede dog selv modsat mange andre, at holde ferie i DK med sol og standtur i egen ferie.
  • Har haft dejlige, men for få (havde svoret sidste nytårsaften, at der skulle være mere tid til venner og familie - ak og ve............), stunder med gode mennesker og venner omkring mig.
  • Sønnen blev 3 år og jeg kan ikke altid forstå, at han er så "stor" nu med så mange egne meninger.
  • Vi nåede ikke hjem fra vagtlægen da snestormen satte ind først på året. Sneede inde i 3 dage hos mormor med en syg dreng. Den sidste dag var lang for alle parter.
  • Min bror og hans familie der bor i Luxembourg, er ikke dem vi ser allermest til i løbet af et år. Ikke fordi vi ikke vil, men tiden begrænser os. Vi så dog hinanden 3 gange dette år og af flere dages varighed pr. gang. Havde derudover nevøen på ferie alene. Skønt skønt.
  • Min søn tror stadig efter 4 måneders besættelse, at han er Sigurd Barrett.
  • Vi fik en fantastisk stor ny anlagt terrasse rundt om vores hus. Det ligner syden om sommeren. Jeg elsker stadig mit slot.
  • Jeg har haft mange kaffestunder med mine naboer pga. sygemelding. Super hyggeligt med kaffen og snakken. Øv til årsagen til, at jeg har tid til den slags i dagtimerne.
  • Jeg blev gudmor til en rigtig lille dukke pige.
  • Jeg konstaterede endnu engang, at man ikke skal blande sig i mænds kærlighed til Weber grej. Jeg endte dog med, at blive glad for det store nye monstrum, selvom den gamle også gjorde det fint.
  • Min dejlige mand fik nyt arbejde. Et godt et, men vi syntes at vi sammenlagt bruger al for megen tid på transport tur/retur. Vi skal have lavet om på den fordeling somehow.
  • Jeg fik sat mit kryds og er ikke sofavælger.
  • Har drukket al for meget cola
  • Efteråret var fuldstændig tosset med arrangementer stort set hver weekend i knap 4 mdr. Fantastisk at se alle de mennesker som vi gjorde. Var dog glad for, at få nogle fri weekender efterfølgende.
  • Jeg blev voldsom forelsket i min nye opvaske maskine, efter at have haft en der var mig utro i 2 mdr.
  • 5 gange fik vi booket barnepige for, at gå i biografen. Vi kom aldrig så langt - endte med at hænge på café istedet.
  • Jeg har brugt alt for mange penge på børnetøj og for lidt på mig selv.
  • Har støvsuget min. 300 gange i år. Elsker stadig vores brændeovne, meeeeennn så fedt er det ikke med alt det støv det afstedekommer.
  • Vi holdte juleaften for 4. gang i streg og det var super hyggeligt.
  • Jeg føler mig faktisk som en rigtig god kone og mor og vil godt give mig selv et skulderklap for indsatsen i år.
  • Og meget meget andet............

Nu glæder jeg mig til næste års højdepunkt: barn nr. 2. Men ved, at der kommer mange andre gode ting ligeså. Vil derfor gå glad ind i næste år og sige foreløbig tak for dette.

Nu vil jeg gå ind og rykke sofaerne sammen til een stor firkant, klodse godt op med puder og bare hygge mig med manden, en god film og nogle slikærter (dem er jeg voldsomt glad for i øjeblikket). Drengen har sovet nu i halv time og ro på den front.

Godt nytår til alle.

torsdag den 27. december 2007

Light i dag tak

Netop rejst os fra julens veldækkede borde, og straks er man igang med at tænke på en nytårs menu. Jeg kan få følelsen af at drukne i madtanker og mad lige nu. Dagens ret står vist bare på gulerødder. Min krop skriger efter noget af det rigtig gode for den. Så hvad den ønsker skal den få - nu er det dens tur til at få et stort ønske opfyldt.

I øvrigt - jeg fik lige præcis det jeg allermest havde ønsket mig og mere til. Det var fantastisk. Men mest varmer, sjovt nok, den lille pung som drengebarnet havde lavet til mig i børnehaven. Der blev jeg til et tudefjæs. Men det vidste jeg nu godt på forhånd ville ske.

tirsdag den 18. december 2007

Dårlig joke

Det er da lidt ærgeligt at erfare, at de gardiner som altså er blevet vasket før, fandt på at krympe igen. Her vil man lige gøre det hele pænt inden jul og så bliver man nisset på den måde.

Så fedt er det da heller ikke, at pille alle syninger op og så gøre det hele om. Man har da andet at bruge stjerne stunderne på i øjeblikket. Er jeg mon sippet???

lørdag den 15. december 2007

Anti pædagogisk gerning

Lørdag omkring middagstid et sted syd for Århus:

Moderen går og støvsuger. Drengen på 3 pusler rundt ude i køkkenet. Efter endt rengøring kommer moderen i køkkenet. Finder drengen i færd med en 1½ liters cola, som han selv har fisket ud af køleskabet ved, at skubbe hans stol hen foran gernings stedet.

"Ved du hvad mor - jeg trængte bare SÅ meget til noget cola"

Så finder man vist bare smil på læben frem, istedet for formanende ord om skade på tænder osv.

fredag den 14. december 2007

Mangler vist et fix

Jeg har vanvittig lyst til en hotdog, eller en cheese burger, eller grillbars pomfritter, eller nachos m. smeltet ost, eller en grim fiskefilet med masser af remoulade, eller varme popcorn eller i det hele taget bare noget junk mad.

Havde jeg nu haft tømmermænd efter en julefrokost var jeg undskyldt. Men ingen af delene til mig. Alene hjemme med arvingen - herren til julefrokost. Hvis nu jeg har samme trang i morgen er jeg sikker på at jeg scorer point hos ham ved, at diske op med lidt af ovennævnte. Men jeg scorer ski ikke point på sundhedskontoen. Hvem bad i øvrigt den gode og den onde om, at sætte sig på hhv. højre og venstre side af mine skuldre, og diskutere højlydt? I skal sku ikk sidde der og skændes. Den onde vinder. I morgen ihvertfald.

For i aften er vi sunde. Vi er nemlig også dovne og gider ikke bevæge os efter det usunde.

torsdag den 13. december 2007

Her dufter af brunkager

Nu er jeg næsten færdig med julegaver - mangler kun at indkøbe til min honey. Men det skal være med omtanke og sån - det har han nemlig fortjent.

I morges var vi lidt sent på den og drengen skulle have været afleveret i børnehaven senest 09:15, da de på deres små ben skulle gå hen til børne julegudstjeneste. Men når man vågner tæt på kl. 09:00 så bliver planerne unægtelig lidt anderledes. Drengen blev afleveret ved kirken.

Han var på afleveringstidspunkt eneste barn der var mødt frem - vi så de andre komme ude i horisonten. Alene gik han ind og op igennem kirken til det helt store idol: Præsten.

Hun fik øjeblikkeligt en krammer af ham og purken svarede perfekt på alle spørgsmål stillet til ham (til spørgsmålet om hvad hans bedste ven hedder, lød svaret: min mor....!). Da han havde fået talt færdig rendte han ned af gangen igen og råbte alt hvad han kunne: moooooaaarrr - det var PRÆSTEN jeg snakkede med. Sjældent har jeg set ham SÅ stolt og imponeret. Vil svare til, at vi andre stod face to face med paven og tjit tjattede vil jeg tro.

Tænk om den der børneglæde over små ting, små begivenheder, forventninger til nissens drillerier osv. kunne smitte lidt mere af på voksne. Så tror jeg nemlig ikke at man her til aften havde oplevet så forholdsvis mange "lidt oppe at ringe" voksne mennesker på julegave indkøb. Når nu julen vist er kommet for at blive, så kan jeg ikke helt forstå hvorfor man så ikke bare vælger at få det bedste ud af det. Er det mærkeligt at have det sådan?

I øvrigt: RIGTIG GLÆDELIG JUL TIL ALLE. Jeg tror jeg har bagt brunkager osv. til det halve af byen - jeg juler faktisk temmlig meget.

søndag den 2. december 2007

Fuldstændig udenfor rækkevidde

Det er så trist. Vores computer er fuldstændig helt og aldeles afgået ved døden for 14 dage siden. Skriver lige nu på herrens bærbare arbejds PC som kommer til hjemmet i ny og næ.

Vi burde have en ny. Men tænk sig lige - det er julegave måned, opvaske maskinen er også gået død, der ligger en dum selvrisiko på en beskadiget bil og venter osv. Værst af alt - det er ikke forår så pengetræerne kan springe ud. Vi må tage tingene i et tempo hvor der vejes for og imod hvad man helst vil have først. Men een savner nu at have en PC indenfor rækkevidde i dagstimerne.

Ellers går det meget godt..........

På gensyn og jeg skal nok skrive en julehilsen eller et juleeventyr. Jules skal der ihvertfald.