tirsdag den 31. marts 2009

Det er ikke cool at mobbe

Jeg kan godt se, at min lille dreng på mange områder er helt på samme måde som jeg selv var som barn. Eksempelvis er han ikke den der mobber og hvis han hører/ser nogle der bliver mobbet, så taler han deres sag og får talt mobberne lidt ned.

Og jeg tillader mig, at kalde det for mobberne, når nogle går specifikt efter et offer. Men det offer var faktisk blevet min egen lille guldklump. Et par af drengene i børnehaven fra hans egen aldersgruppe, var begyndt at diktere hvad han måtte og ikke måtte. Hvad han måtte sige, gøre, spise i madpakken osv. Jeg bliver ærgelig når jeg hører sådan noget. Han blev også lidt ked af det, og det var faktisk mens det stod på, at han fandt på den med at have krampe i negelene - for at undgå at komme i børnehave.

Av - det gør ondt. Heldigvis var pædagoerne hurtige til at opfatte, at tingene gik den forkerte vej. De tvang dem til, at have oplevelser sammen to og to. Lige pludselig kunne de godt lege og faktisk temmelig godt endda.

Så da min dreng kom hjem og sagde, at han gerne ville holde biograf aften for alle drengene i aldersgruppen 4-5 år, var jeg så lykkelig, at jeg næsten kunne græde. Det er med at få de små samlet, istedet for at de splittes. Jeg var klar på hans idé. Så nu er det arrangeret, at der kommer 8 drenge på fredag. Først får de burgere til at lægge en bund med, og så omrokerer vi stuen og laver den til biograf med lærred, projektor, popcorn i bægre, sofaer på rækker og Madagascar 2 - stue premiere. De glæder sig alle helt vild, og nu oplever min lille dreng dette scenarie:

Han er blevet "klassens" helt, som alle vil lege med og gerne lige gøre noget for. Fordi, at han holder biograf aften.

Men for ham er det uvant. Han vil helst bare gerne være den han altid har været, og at de vil lege med ham for den han er, og ikke fordi at han holder en biograf aften. Det er sundt at han har den indstilling syntes jeg. Men hvor er det usundt, at de så tidlig bedømmer hinanden på helt andre parametre og sorterer hvem der er ok og hvem der ikke er. Jeg har en naiv tro på, at vi forældre ved fælles hjælp kan bremse og helt stoppe den udvikling. Jeg HADER når nogle bliver mobbet.

Suk.

P.S - moderen glæder sig også som lille barn til, at holde mini drenge fest på fredag.

mandag den 30. marts 2009

Man må godt dagdrømme

Nørj hvor kunne jeg godt tænke mig, at have en flybillet liggende, hvorpå stod mit og honey's navn. Destination: New York. Afrejse dato: om en måneds tid.

Men nu traf vi jo en beslutning om, lige at klappe hesten og se an om alt det finanskrise måske ville påvirke os. Det kom det ikke lige umiddelbart til. Og så blev jeg gravid og nu skal jeg da slet ikke ud at flyve. Så de penge jeg ville have brugt ifbm. at slente op af ned af NY's gader, dem køber vi nye møbler, en ny kombivogn til den lille samt ting til udenoms arealer for. Og det er et attraktivt bytte. Dvs. byttet med en baby for en NY tur er det bedste bytte ever.

Men jeg trænger nu stadig til at se lidt andet en DK. Faktisk trænger jeg ret meget.

tirsdag den 24. marts 2009

Er her endnu.....

Man har vel egentlig for meget om ørene, når der skal gå så lang tid imellem indlæg'ene. Eller også er der bare så meget andet.

Som f.eks. den uheldige udvikling med vores dejlige søn. Han kan ikke rigtig gå mere, og det er vel egentlig os det er mest synd for. Han syntes nemlig vældig tilfreds med, at foretage stort set ALT i enten løbetilstand eller små hop enten på stedet, eller igennem stuerne. Han savner simpelthen ikke almindelig gang i hans hverdag. Der er konstant denne "hvem kommer føøøørst" leg på færde, når han er i nærheden. Det var godt for ham, at komme i stor sportshal i weekenden og brænde krudt af. Der var gymnastik opvisning for de små hoveder, og GUD hvor var de kære da de ligeså stolt marcherede ind på lange rækker. Der hoppede mit hjerte altså lige et par ekstra slag - uhhhhh!!!!

Når nu vi er ved ham arvingen der, så er der jo sket det fantastiske, at jeg har spottet fine små fregner hen over hans næsetip, og de spreder sig ud på kinderne. Han er svært sure på dem, og vil gerne have dem af. Man kan ihvertfald ikke sove med dem på. Så mor lystløgner har sagt, at de falder automastisk af om natten, og så hopper de på om dagen. Han er ikke helt tryg ved min historie kan jeg godt se. Inden vi spottede fregner, lærte han den lille remse om regn og sne kontra fregner. Hans udgave her:

"Når det regner får man fregner - når det sner får man fjer". Og da det har sneet her i jylland i dag, er jeg spændt på i hvilken udgave jeg får drengen hjem fra børnehave.

Arving 2 trives i maven udfra det vi kan se pt. Den vokser som den skal, og lidt til. Jeg selv, tjahhhh - jeg prøver at lægge en ny strategi. Det er nemlig sådan, at det graviditets værk ikke sådan er nogen dans på roser for mig (og heller ikke for mange andre). Jeg ser iKKE ud som i bladende og har det heller ikke sådan. Så nu vil jeg være berømt. For de berømte har nemlig aldrig kvaler eller mega ubehag som os andre, og de ser også blændende ud. Den nye strategi hen imod velbefindende er: bliv berømt.

Øhhhh.........jeg ved bare ikke på hvad. Så indtil 10 øren falder for mig, så lever jeg nok meget godt i min anonyme verden. Og min holdning er: Hvis det skal være skidt førend det bliver godt, så får vi et UG resultat ud i den anden ende.

torsdag den 12. marts 2009

Forskel på X og Y

Jeg er blevet spurgt et par gange, om ikke jeg håber det er en lille pige jeg har i maven. Dertil kan jeg kun sige, at jeg er bedøvende ligeglad hvad det bliver. Bare det bliver en sund og glad lille baby. Man kan også sige, at jeg jo kun kender til drengesiden og er så vant til den.

Men..................nogle gange kan jeg godt mærke forskellen på, at være mor til en dreng kontra at være far til en dreng. Det er måske mere faderens boldgade, at gå i selvsving over det som præger sønnikes hverdag rigtig meget: teknik i enhver afskygning. Han har tegnet rundt regnet 10 "biomgrafer" om dagen i et par måneder nu. Meget detaljeret med højtalere, lyssætning, subwoofere, exit skilte over døre og ved gulvet osv. Jeg går selv i svime over hvor dygtig han er, men om det er en center højtaler eller hvad det nu hedder - ja det betyder mindre. Det er der, det er godt han har en far der er ligeså teknik nørd som ham selv.

I dag overnatter barnet hos mormor. De skal på Aros i morgen - fast begivenhed når de tager sig en tur i Århus midtby. De plejer også, at tage i Salling stormagasin. Ikke for at shoppe, men for at køre på rulletrapper og elevatorer. Og da hun spurgte i dag, om ikke de også skulle i Salling i morgen var svar svaret: jeg syntes vi skal finde en højtaler butik.

Nu er mormor så tvangsindlagt til en tur i Fona og kigge på kabler, stik, højtalere osv. Der kunne hun vist også godt have brugt en morfar på sidelinjen. Men ham har vi måttet undvære i 15 år.

Der ER forskel på hvad kvinder kontra mænd kan tilbyde en dreng med hang til teknik. Men jeg har indvilliget i, at vi køber en gammel udtjent højtaler på et loppemarked og skiller den ad, så han kan få svar på nogle af hans 1000 spørgsmål:

"Hvorfor er der små huller i højtalerne"
"Hvordan kommer lyden ud"
"Hvor mange ledninger er der"
"Sidder der en mand derinde og snakker"
"Hvorfor er højtaleren rund der hvor lyden kommer ud"
"Er der en bas i højtaleren"

osv. osv.

Så jow - at the end of the day, var der måske flere ting jeg kunne svare på, hvis Tampen er en lille pige. Men jeg får omvendt også udvidet min horisont af, at have drenge.

Det er ligegyldig hvad køn den lille er. Bare den har det godt.

tirsdag den 10. marts 2009

Gode undskyldninger

En mor skynder lidt på en 4½ årig dreng i går.

Mor: "Du skal have dit tøj på nu, for vi skal jo afsted lille skat"

Barn: "Men mor - jeg KAN ikke"

Mor: "Kan ikke - hvad mener du. Du er da drøn god til, selv at tage tøj på"

Barn: "Jeg har fået krampe i mine negle, så du må hellere ringe i børnehaven og sige, at jeg ikke kommer".

Ja ja - man skal åbenbart ikke være så gammel for, at finde gode undskyldninger for, at være hjemme og hygge sig dagen lang.

Heldigvis stoppede "hans kramper", men mine latterkramper kunne jeg derimod godt mærke langt op af dagen.

tirsdag den 3. marts 2009

Puppe ønskes - drama ønskes væk

Det er bestemt i overkanten at opleve, at have insulin chok 2 gange indenfor et døgn. Specielt når man er alene med sønnen den ene af gangene, og han bare tror at mor er vild pjattet og med på de værste tosselege. Men han lugtede alligevel lunten og den lille 4 årige krop fandt det bedste han kunne, med sukker i: is fra fryseren. Han så hans mor stå og spise det med fingerne.

Han er tapper og GUD hvor er han dog et godt menneske. Jeg er bare ked af, at han skal have disse oplevelser og skal tænke som en voksen på mine vegne.

Jeg kan ikke selv huske det. Og sønnike var lidt sur på mig bagefter, for jeg havde ikke været istand til at tørre ham, da han var fææææærrrdig på toilettet. Det gør ondt langt ind i sjælen at høre sådan noget.

Dette er konsekvens af, at kaste op og have sukkersyge. Det er ikke nogen nem kombination. Scanning i morgen - uh hvor er jeg spændt, men ikke sådan at jeg jubler over det. Scanninger har lidt et negativt fortegn for mig. Tænkte derfor på: kan man ikke proppe sig selv i en puppe og så vågne igen i slutning af september? Hvis nogle ved hvor man kan få sådan en puppe henne, så send mig lige et link.