onsdag den 31. oktober 2007

Pige i fåreklæder

Man har vel hørt nogle gange, at gravide kvinder kan få trang til mærkelige ting og sågar været utilregnelige. Jeg er åbenbart ingen undtagelse. Hvis det så bare var syltede agurker eller makrel madder jeg havde trang til. Men nej:

I dag har jeg vild meget lyst til at gøre nogle rigtige mandeting
  • Montere det vindue på badeværelset der træger til at blive skiftet ud
  • Rende rundt med en fugepistol (vi har bare ingen sprækker der trænger)
  • Jeg har en voldsom lyst til at fuldspartle en eller anden væg, fordi jeg faktisk godt kan lide det.
  • Få ryddet op i værkstedet
  • Gå med træsko uden hælkap (jeg nappede lige herrens da jeg skulle ud efter brænde og faktisk var de gode af have på).

Jeg kan godt se og læse at jeg bør være lidt bekymret for mig selv. Det er sådan en lidt tonser beskrivelse af en pige, som ellers ynder det feminine og ikke går udenfor døren uden lige at have bare en smule styr på mig selv. Men idag har jeg bare lyst til at give los og gå og småprutte lidt i hjørnerne. Sådan er mænd jo og de er så dejlig ligeglade med hvad andre måtte tænke.

Men nu venter de huslige pligter efter en ordentlig omgang kaffeballade med pigerne. Kan man ikke stryge med træsko på???

tirsdag den 30. oktober 2007

Er jeg så min mand utro???

Hulk hulk - min kære lille dreng har forladt mig. Han har hovedkuls, helt og aldeles vraget mig til fordel for en mand i ternede jakkesæt og en lille bjørn der sidder og nikker. Jep - han er ramt af en gal Sigurd Barret.

Det er som sådan også okay hvis det lige var fordi, sangene går på repeat ca. 6 timer dagligt herhjemme med tilhørende trommehvirvel - alt sammen udført af dreng der er 3 år og knap 2 uger gammel. Han har alle remedier i brug til at efterligne rekvisitter. Skal forsøge at få et billede afsted, så man kan forstå dette fænomen.

Men værst af alt: Mor du må ikke kalde mig (efterfulgt af hans navn) - jeg hedder Sigurd. Jeg har det bare svært ved, at jeg nusser, krammer, putter og smører madpakke til ham der Sigurd Barret. Det er nok bare en fase.

Vuf........

Da jeg i forrige indlæg var på vej "down memory lane" og endte i 1984, kom jeg lige i tanke om at i starten af 80'erne fik søster og jeg ofte lyst til noget lækkert når vi kom hjem fra skole. Så vi spiste Bobs hundkiks. Velbekomme.

Bristede forventninger

I 1984 sad vi en gruppe af 13 årige i et kælderrum på en skole i en Århus forstad. Stolene var bestemt ikke behagelige og til trods for, at jeg her befinder mig i skolens film lokale, minder det ikke meget om en blød bio stol. Men det har jeg slet heller ikke brug for. Jeg er nemlig edder spændt på den film vi skal se: Christiane F., og således er hele min opmærksomhed rettet mod filmfremviseren og det store lærred.

Skæbnen vil dog, at jeg må afbryde mig selv i den - i min verden på det tidspunkt - sindsygt spændende film. Sad og rystede med influenza og forlod filmen efter ca. 15 minutter.

Mit andet gensyn med filmen fandt sted på en venindes værelse ca. ½ år senere. Det var dengang hvor man kun måtte være ude til kl. 21:30. Venindens nabo bankede på ved 21 tiden og med sig havde hun det store videobånd, med den film som jeg så gerne ville se. Skulle man nu trodse sine forældre og lade være at overholde tiden, eller være den altid flinke pige der ikke kunne forestille sig, at blive uvenner med mor og far? Jeg valgte det sidste og Christiane F måtte vige pladsen for min pligtopfyldenhed.

Da jeg er ud af en familie der først fik en VHS afspiller efter jeg var flyttet hjemmefra (okay der blev da lejet movieboxe ind imellem, så lidt trendy var man vel) blev det bare aldrig til noget med at se den narkoman film. Egentlig var den også lykkelig glemt. Der var vist andre der var bedre.

Men så skete det. I sidste uge var jeg på børnebiblioteket og låne lidt af hvert til sønnike. Og der stod den så - midt imellem Postmand Per og alle vi børn fra Bulderby! Christiane den sagns omspundne. Jeg nappede den lige med, for NU skulle det altså være. I morges vågnede jeg fælt tideligt og rendte ned i stuen og fik tændt brændeovnene, samt brygget en kaffe. Det siger jo næsten sig selv, at det er hygge nok i sig selv. Men tøsen fandt filmen og NU skulle det altså være. Sådan lidt farlig action fra morgenstunden.

Jeg vil sige et par ting: jeg har set den nu og så er der vist ikke så meget mere at sige om den sag. Tænk sig - her troede jeg, at den virkelig var rigtig god. Det var den måske også i 1984 hvor der ikke ellers var så meget på programmet. Mine forventninger er ikke indfriet eller også bare alt for høje.

Manden havde kigget mærkeligt på mig da han så den på bordet forleden. "Mener du det seriøst" var hans kommentar. Ja for hulan da - nu har jeg oparbejdet den i sindet i over 20 år og velsagtens en af de eneste i min generation der ikke har set den som undervisnings materiale i de støvede filmlokaler. Men jeg nød kaffen og knitrende brændeovn, så det var alligevel en dejlig morgen at vågne op til.

mandag den 29. oktober 2007

Tak dumme grimme ex

Jeg kendte engang en mand. Eller dvs. jeg troede jeg kendte ham. Men han viste sig at være lidt mere end det han udgav sig for, og da det kom til mit kendskab måtte jeg pakke min sydfrugter og finde et andet sted at være. Det var rart at flytte, men det gav mig en ordentlig en på sinkadusen sådan rent økonomisk. Derfor var jeg rigtig godt gammeldags sur på ham. Men i dag vil jeg gerne takke ham for, at han var så dum.

Der skete nemlig det, at jeg mødte en anden mand. Og hvilken en af slagsen. Sjov, sød, kærlig, opmærksom, handy, smuk, lækker og et helt igennem fantastisk menneske, der også elsker mine mærkgelige sider. Ham har jeg kendt nu i 6 år og været gift med i 4. Han er det bedste jeg har og han kan stadig give mig store sug i maven. Vi har det godt sammen mig og min honey. Vi griner sammen, laver planer sammen, diskuterer sammen, drømmer sammen og lever godt sammen. Vi vil være sammen altid.

Sammen har vi vores dejlige søn på 3 år, og denne søn er sådan en dejlig kloning af hans far. Både udseende og væremåde på mange områder. Jeg elsker mine drenge og kan blive helt rørt over at have dem i mit liv. Jeg glæder mig til de kommer hjem igen og vi skal smide os på stuegulvet for, at tumle og kramme.

I øjeblikket er jeg ikke altid den mest spændende at være sammen med - der er endnu en produktion af min dejlige mand inden i mig som gør, at jeg segner om aftenen. Men jeg ved du er der og det elsker jeg dig for - ALTID. Så jeg håber snart at kunne tage revance og nyde endnu mere af dit dejlige selskab.

søndag den 28. oktober 2007

KUGLESKØR....!!!

Hjemme hos os, har vi alle 3 været børn i dag. Leget som børn, hvinet som børn, grint som børn etc. Vi har været i Legelandet i Århus og det er faktisk sjovt at smide sig i kuglebade, hoppe i store borge, rutsje på lange baner (utrolig som man stadig kan hvine), løbe rundt fra den ene aktivitet til den anden, spise røde pølser med brød, hoppe i trampoliner og kæmpe indædt kamp for, at vinde en form for basket turnering.

Hvor er jeg glad for, at have et barn så man selv har en fantastisk undskyldning for at agere som et. Og jeg tror de fleste forældre havde det som os - vi var en stor børneflok. Herligt på sådan en søndag.

fredag den 26. oktober 2007

Udi dyreriget

Arvingen vågnede. Kaldte inde fra rummet: moaaarrrrr - hvor er fjernpetjeningen (man er kun lige fyldt 3 år, så nogle ord er hans egne fortolkninger)?

Moderen går ind og siger godmorgen og "har du sovet godt lille skat"? Det havde han, men den fjernbetjening spøgte nu noget i hans univers. Prøver at få ham til at vågne rigtigt samt distraheret fra elektronik tingesten, og vi sidder bare og nusser i eet stort kram. Næste kommentar lyder således: moaaar - hvorfor siger du ligesom en ugle?

Jeg sværger - jeg sad helt stille og sagde altså ingen dyrelyde......!!!

I nattens mulm og mørke

Jeg skulle have haft en aften ude med kollegaer i aften. Men så var der for stort frafald og arrangementet udsat. Fint nok - en fredag aften hjemme er ej heller at kimse af, selvom jeg faktisk havde glædet mig meget til det andet.



Herren i huset havde meldt fra til arrangement med hans kollegaer i aften, når nu jeg skulle afsted, fordi lille drengen på 3 år lader man jo ikke bare være alene hjemme. Da jeg fik melding om min aflysning ringede jeg til my love og sagde, at han bare kunne springe med alligevel udi bowling arrangement (han syntes det er et lidt plat indslag, men hey - kolleagerne er jo rigtig sjove) med arbejdspladsen.



Således har jeg nu bestemt, at mig og sønnike rigtig skal hygge os i aften og vi skal bage pizza sammen, når vi har sagt god weekend til børnehaven. Jeg er sikker på vi får en rigtig dejlig eftermiddag og aften...................lige indtil kl. ca. 23...! Casen er den, at herren overnatter hos kollega og vi er her alene. Jeg er faktisk ræd for busserøve, vindueskiggere, røvere der bare bryder ind til sovende mennesker osv. Derfor kan det godt være at vi tager på udflugt i nat til et sikkert sted...! Jep - 36 år og kan ikke lide at sove alene hjemme. Men her er altså også meget mørkt om natten hvor jeg bor. Måske er den reelle undskyldning, at mine kvalmeture kan være så opslidenede at en hjælpende hånd ikke er sådan at kimse af. Måske er det en kombination af det hele.

torsdag den 25. oktober 2007

Blogging er IKKE noget for mig

Jeg syntes det er sjovt at læse blogs. Jeg sender også en kommentar rundt omkring ind imellem. Men at have sin egen blog er altså ikke noget for mig. Jeg har så meget andet at bruge min tid på.

Og hvor gik det så lige "galt" for mig nu? Se nu er min virkelighed blevet den, at jeg er sygemeldt pga. graviditet og føler jeg har oceaner af tid ligepludselig. Og det har jeg også. Mit hus står efterhånden og skinner som et smykkeskrin, de fleste skabe er ryddet op og fryser fyldt op med hjemmebag og deslige.

Her hvor jeg bor er vi ikke kommet ud over stadiet med 2 tv kanaler (igen - fjernsynet bliver genudsendt - det gør livet ikke, så vil ikke bruge livet og stunderne foran den tossekasse) så der hænger jeg altså heller ikke ud i løbet af dagen.

Der er i grunden så mange fine, sjove, finurlige og mere kritiske ting man kan skrive om, og det har jeg så alligevel valgt at gøre. Også selvom jeg ikke er en blogger!

Velkommen til.