mandag den 29. oktober 2007

Tak dumme grimme ex

Jeg kendte engang en mand. Eller dvs. jeg troede jeg kendte ham. Men han viste sig at være lidt mere end det han udgav sig for, og da det kom til mit kendskab måtte jeg pakke min sydfrugter og finde et andet sted at være. Det var rart at flytte, men det gav mig en ordentlig en på sinkadusen sådan rent økonomisk. Derfor var jeg rigtig godt gammeldags sur på ham. Men i dag vil jeg gerne takke ham for, at han var så dum.

Der skete nemlig det, at jeg mødte en anden mand. Og hvilken en af slagsen. Sjov, sød, kærlig, opmærksom, handy, smuk, lækker og et helt igennem fantastisk menneske, der også elsker mine mærkgelige sider. Ham har jeg kendt nu i 6 år og været gift med i 4. Han er det bedste jeg har og han kan stadig give mig store sug i maven. Vi har det godt sammen mig og min honey. Vi griner sammen, laver planer sammen, diskuterer sammen, drømmer sammen og lever godt sammen. Vi vil være sammen altid.

Sammen har vi vores dejlige søn på 3 år, og denne søn er sådan en dejlig kloning af hans far. Både udseende og væremåde på mange områder. Jeg elsker mine drenge og kan blive helt rørt over at have dem i mit liv. Jeg glæder mig til de kommer hjem igen og vi skal smide os på stuegulvet for, at tumle og kramme.

I øjeblikket er jeg ikke altid den mest spændende at være sammen med - der er endnu en produktion af min dejlige mand inden i mig som gør, at jeg segner om aftenen. Men jeg ved du er der og det elsker jeg dig for - ALTID. Så jeg håber snart at kunne tage revance og nyde endnu mere af dit dejlige selskab.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Heldigt at ex'en var dum, så du kunne møde dit hjertes eneste ene ;o)

Majsen sagde ...

Heidi: Velkommen her og ja - jeg er også MEGET glad for nu, at han var sådan en fusentast. Fantastik udtryk som min moder indførte i mit ordforråd, efter han havde vist hans sande jeg. Det er så fantastisk, at få lov at være sammen med den der alt i en mand.