Den 10. januar 2008 kl. 10. Indgang 10 Skejby Sygehus. 10 tallerne rullede, og vi fik beskeden om Jacob. Jeg havde det meget svært med tallet 10 derefter.
Den 10. januar 2010 kl. 10 - præcis 2 år senere: vi skal gå op af kirkegulvet med Nanna på armen for, at få hende døbt.
Måske er 10 slet ikke sådan et dumt tal alligevel? Det vil ihvertfald altid forbinde mig på sådan en mærkelig måde med mine børn. For Frederik er nemlig født i 10. måned.
Måske betyder det hele, at jeg en dag skal vinde 10 millioner.....:-)
onsdag den 6. januar 2010
lørdag den 2. januar 2010
Det nye årti
Ved årtusinde skiftet og indgangen til et nyt årti, kan jeg huske at jeg sad festklædt og var forventningsfuld. Og forvirret. Og lidt usikker....! Fejrede den med en ex kæreste. Som jeg inderst inde godt vidste ikke var "den eneste ene". Men gav det dog nogle chancer. Men jeg sad den aften til år 2000 og savnede min nuværende mand. Ikke at jeg kendte ham. Men savnede at være sammen med een, som kunne få mig til at grine som en flækket træsko, som var meget mere mig. Sagde det ikke højt til en levende sjæl - først da bruddet med ex'en var en realitet.
I år 2001 mødte jeg ham så. Min evig dejlige mand, som jeg vil blive 250 år sammen med. Vi havde et par år som turtleduer, inden vi begav os ud i, at købe hus, restaurere og giftede os. Blev gift den dag hvor vi havde kendt hinanden i 2 år. På vores 1 års bryllupsdag lå jeg på Skejby Sygehus, og fødte næste morgen vores Frederik.
00'erne er groft sagt gået med, at få stiftet familie. At bygge op, bygge på og bygge til. Både med mursten, arbejde og børn.
Vi gik ud af årtiet med en næsten nyfødt. Det var den mest perfekte afslutning på årtiet der stod i familie skabelsens tegn.
Vi sad og talte om det nytårsaften. At nu har vi nået det vi gerne ville hvad angår at bygge familie og rammer op. Det næste årti kommer til at stå i "vokse op og vokse til" tegnet. Det bliver essensen af børnenes barndom sammen. For når vi står på tærsklen igen om 10 år, er Frederik 15 år og måske er sådan noget som efterskole en realitet. Han vil sikkert begynde at løsrive sig fra kerne værdierne og vil prøve noget andet. Who knows!?! Det bliver da konge fedt, at vi nu har 10 år hvor vi skal forme os som familie på 4. Opleve dem vokse op, rejse ud og opleve og nyde vores lille familie. Ih hvor jeg ski glæder mig til det. Vi har drømme om, at opleve nogle store destinationer sammen med dem.
Heldigvis ved vi ikke hvad der skal ske på 10 år, og det er godt nok. Havde jeg vidst for 10 år siden, hvordan jeg/vi skulle kæmpe sådan for at få vores børn til verden, havde jeg måske ikke haft det store mod på det. Men alle mine ønsker for årtiet gik i opfyldelse. Så er det ikke bare noget med, at hvis vi ønsker og vil det stærkt nok, så går drømmene også i opfyldelse?
Godt nytår derude.
I år 2001 mødte jeg ham så. Min evig dejlige mand, som jeg vil blive 250 år sammen med. Vi havde et par år som turtleduer, inden vi begav os ud i, at købe hus, restaurere og giftede os. Blev gift den dag hvor vi havde kendt hinanden i 2 år. På vores 1 års bryllupsdag lå jeg på Skejby Sygehus, og fødte næste morgen vores Frederik.
00'erne er groft sagt gået med, at få stiftet familie. At bygge op, bygge på og bygge til. Både med mursten, arbejde og børn.
Vi gik ud af årtiet med en næsten nyfødt. Det var den mest perfekte afslutning på årtiet der stod i familie skabelsens tegn.
Vi sad og talte om det nytårsaften. At nu har vi nået det vi gerne ville hvad angår at bygge familie og rammer op. Det næste årti kommer til at stå i "vokse op og vokse til" tegnet. Det bliver essensen af børnenes barndom sammen. For når vi står på tærsklen igen om 10 år, er Frederik 15 år og måske er sådan noget som efterskole en realitet. Han vil sikkert begynde at løsrive sig fra kerne værdierne og vil prøve noget andet. Who knows!?! Det bliver da konge fedt, at vi nu har 10 år hvor vi skal forme os som familie på 4. Opleve dem vokse op, rejse ud og opleve og nyde vores lille familie. Ih hvor jeg ski glæder mig til det. Vi har drømme om, at opleve nogle store destinationer sammen med dem.
Heldigvis ved vi ikke hvad der skal ske på 10 år, og det er godt nok. Havde jeg vidst for 10 år siden, hvordan jeg/vi skulle kæmpe sådan for at få vores børn til verden, havde jeg måske ikke haft det store mod på det. Men alle mine ønsker for årtiet gik i opfyldelse. Så er det ikke bare noget med, at hvis vi ønsker og vil det stærkt nok, så går drømmene også i opfyldelse?
Godt nytår derude.
mandag den 28. december 2009
Lidt om alt
Baby med forstoppelse = temmelig pirrelig baby, der vrider og vender sig på alle tider af døgn, og specielt under måltider. Vi klarer den. Tyr til pensionist midlet nu, i flydende form. Alt andet er afprøvet og virker ikke.
Mor med svamp = når baby har trøske (svamp) i mund, får mor det også når baby ammer v mor. Når mor så skal have lindring, og læge ikke helt giver en klar melding om hvad der skal gøres, og man derfor kommer i forkert behandling i 2 uger, ja så sker der ikke en dyt. Altså udover at det bare bliver 10 gange værre. Dvs total revnet og hænger næsten ikke sammen. Bløder konstant derfra og enhver nærkontakt med mælkevejen er så smertefuld, at det bringer tårer i øjne. Så gav vaks vagtlæge den korrekte behandling (der var gået total betændelse i skidtet ) og nu lysner det. Var ellers klar på: giv mig så en pille til at stoppe mælken med. Eller dvs klar var jeg ikke til, at lade mælken ophøre. Men det var den eller mig. Vi klarer også dette.
Mor m ondt og baby i vrid = ikke meget overskud til storebror. Hold da op hvor er det mit held, at en juleferie dumpede ned i min turban, med en far der tonser rundt med 5 årig, og laver ægte drengeting. De hygger sig. Jeg ser mest på, og har abstinenser efter at være med til intens Lego bygning. Vi klarer det og om lidt er det bedre igen.
Se nu har det udviklet sig til en rigtig sygdoms blog. Og dem kan jeg selv godt få for meget af. Så er det da godt, at der også sker meget andet:
Jeg er gået på den kontrollerede mad indtagelse nu. Ingen kulhydrater til mig. Jeg får flip af, at se billeder af mig selv i denne udgave med efter dønninger af 4 graviditeter på 2,5 år. Der venter mig et helt skab fuld af tøj forude, og hold da hvor jeg glæder mig til at kunne passe det igen. Men nu skal jeg aldrig mere være gravid, og hvor dette har været mit projekt i 2,5 år, så er næste projekt at få det ydre og indre velbefindende på plads igen. Jeg savner at være i en spirevip krop igen. Fra høj gravid med Nanna til vægten før 4 graviditeter: 30 kilo's forskel. Mangler de sidste 12 nu. Og syntes derfor at grøntsager er seje!
DR har en børne kanal på tv: Ramasjang. Frederik har af moster fået en T-shirt med dette Ramasjang logo på. Fordi at hun kender nogle der arbejder der. Ellers skal børn vinde i nogle konkurrencer, for at få adgang til en t-shirt. Det blev årets julegave hit. Fik lov at vaske den i aftes, efter af den havde været på ham nat og dag i 3 døgn (kun med udskift af langærmet indenunder). Ser ham tit stolt over noget, men dette slår alt. Han kan næsten ikke være i egen krop så stolt er han. Tro lige på, at man glæder sig til at komme i børnehave og vise frem. Uha da da.......!
Nu er det snart 2010 = ombygning skal igang. Vi skal realisere drømmen om, at få forbundet vores kælder med huset. Som det er nu, skal vi udenfor og udenom for at komme dermed. Der venter 72 m2 dernede, som vi virkelig godt kan bruge. Skal have os en indgang nr 2, hvor overtøj, sko, gummi støvler, klap vogn osv., kan stå UDEN det forstyrrer mit øje. Hvor der er plads til tingene. Og hvor vaskerum kommer op i arbejds venlig højde. En biograf til drengene bliver det også til, når ikke rummet enten er i brug til gæste værelse, lege rum, fødselsdage eller andet. Et stort multi rum. Fedt. Kan få lov at udfolde mig på lidenskaben: indretning og materiale valg. Man er vel ikke gammel cirkus hest for ingenting. Sluttelig bliver der noget med et værksted samt et sted dernede til vin opbevaringen. Jeg elsker denne fase med, at finde det helt rigtige udtryk til rummene. Når håndværkere rykker ind og hamrer hul i etage adskillelse, så flytter vi lige et par km væk, ned til vandet og sommerhus området.
Og om 2 uger er der barnedåb. Så vi laver heldigvis meget andet end at være total tabt i vores egen elendighed :-)
Mor med svamp = når baby har trøske (svamp) i mund, får mor det også når baby ammer v mor. Når mor så skal have lindring, og læge ikke helt giver en klar melding om hvad der skal gøres, og man derfor kommer i forkert behandling i 2 uger, ja så sker der ikke en dyt. Altså udover at det bare bliver 10 gange værre. Dvs total revnet og hænger næsten ikke sammen. Bløder konstant derfra og enhver nærkontakt med mælkevejen er så smertefuld, at det bringer tårer i øjne. Så gav vaks vagtlæge den korrekte behandling (der var gået total betændelse i skidtet ) og nu lysner det. Var ellers klar på: giv mig så en pille til at stoppe mælken med. Eller dvs klar var jeg ikke til, at lade mælken ophøre. Men det var den eller mig. Vi klarer også dette.
Mor m ondt og baby i vrid = ikke meget overskud til storebror. Hold da op hvor er det mit held, at en juleferie dumpede ned i min turban, med en far der tonser rundt med 5 årig, og laver ægte drengeting. De hygger sig. Jeg ser mest på, og har abstinenser efter at være med til intens Lego bygning. Vi klarer det og om lidt er det bedre igen.
Se nu har det udviklet sig til en rigtig sygdoms blog. Og dem kan jeg selv godt få for meget af. Så er det da godt, at der også sker meget andet:
Jeg er gået på den kontrollerede mad indtagelse nu. Ingen kulhydrater til mig. Jeg får flip af, at se billeder af mig selv i denne udgave med efter dønninger af 4 graviditeter på 2,5 år. Der venter mig et helt skab fuld af tøj forude, og hold da hvor jeg glæder mig til at kunne passe det igen. Men nu skal jeg aldrig mere være gravid, og hvor dette har været mit projekt i 2,5 år, så er næste projekt at få det ydre og indre velbefindende på plads igen. Jeg savner at være i en spirevip krop igen. Fra høj gravid med Nanna til vægten før 4 graviditeter: 30 kilo's forskel. Mangler de sidste 12 nu. Og syntes derfor at grøntsager er seje!
DR har en børne kanal på tv: Ramasjang. Frederik har af moster fået en T-shirt med dette Ramasjang logo på. Fordi at hun kender nogle der arbejder der. Ellers skal børn vinde i nogle konkurrencer, for at få adgang til en t-shirt. Det blev årets julegave hit. Fik lov at vaske den i aftes, efter af den havde været på ham nat og dag i 3 døgn (kun med udskift af langærmet indenunder). Ser ham tit stolt over noget, men dette slår alt. Han kan næsten ikke være i egen krop så stolt er han. Tro lige på, at man glæder sig til at komme i børnehave og vise frem. Uha da da.......!
Nu er det snart 2010 = ombygning skal igang. Vi skal realisere drømmen om, at få forbundet vores kælder med huset. Som det er nu, skal vi udenfor og udenom for at komme dermed. Der venter 72 m2 dernede, som vi virkelig godt kan bruge. Skal have os en indgang nr 2, hvor overtøj, sko, gummi støvler, klap vogn osv., kan stå UDEN det forstyrrer mit øje. Hvor der er plads til tingene. Og hvor vaskerum kommer op i arbejds venlig højde. En biograf til drengene bliver det også til, når ikke rummet enten er i brug til gæste værelse, lege rum, fødselsdage eller andet. Et stort multi rum. Fedt. Kan få lov at udfolde mig på lidenskaben: indretning og materiale valg. Man er vel ikke gammel cirkus hest for ingenting. Sluttelig bliver der noget med et værksted samt et sted dernede til vin opbevaringen. Jeg elsker denne fase med, at finde det helt rigtige udtryk til rummene. Når håndværkere rykker ind og hamrer hul i etage adskillelse, så flytter vi lige et par km væk, ned til vandet og sommerhus området.
Og om 2 uger er der barnedåb. Så vi laver heldigvis meget andet end at være total tabt i vores egen elendighed :-)
torsdag den 24. december 2009
Det perfekte ydre
Hvordan kan det lige passe, at jeg tilsyneladende er den eneste ud af hele vennekredsen på facebook, der rent faktisk har lidt julestress? Hvordan kan alle være så meget i balance og have små gran kviste der er bundet perfekt rundt om nypressede servietter? Samtidig med, at maden passer sig selv og står og simrer? Og alle har den skønneste jule konfekt og hjemmelavede småkager!
Altså her er der ingen mad der passer sig selv. Den skal sku da røres i, tilsættes og gøres ved.
Jeg må være meget utrendy når ikke jeg udviser det overskud og ro som alle andre har i deres køkkener. Eller også snyder de bare, og køber "på forhånd hakkede" mandler, kartofler på glas, rødkål i spande, ris a la mande på rulle osv osv. Eller også har jeg ikke forstået den uskrevne regel om, at alting skal se perfekt ud udefra, imens de små damer er ved at omkomme derude i de små (nårh nej - store samtale....) køkkener.
Er jeg virkelig eneste menneske der indrømmer, at jeg fiser rundt som en stress bolle for at nå både, at stege, koge, pynte træ, være mor, amme og hakke ting fra groft til fint? Og jeg har endda snydt i år og uddelegeret nogle flere ting. For ellers ville det med garanti ikke blive jul i år. Men glædelig jul derude.
Altså her er der ingen mad der passer sig selv. Den skal sku da røres i, tilsættes og gøres ved.
Jeg må være meget utrendy når ikke jeg udviser det overskud og ro som alle andre har i deres køkkener. Eller også snyder de bare, og køber "på forhånd hakkede" mandler, kartofler på glas, rødkål i spande, ris a la mande på rulle osv osv. Eller også har jeg ikke forstået den uskrevne regel om, at alting skal se perfekt ud udefra, imens de små damer er ved at omkomme derude i de små (nårh nej - store samtale....) køkkener.
Er jeg virkelig eneste menneske der indrømmer, at jeg fiser rundt som en stress bolle for at nå både, at stege, koge, pynte træ, være mor, amme og hakke ting fra groft til fint? Og jeg har endda snydt i år og uddelegeret nogle flere ting. For ellers ville det med garanti ikke blive jul i år. Men glædelig jul derude.
mandag den 14. december 2009
3 måneder
Så blev denne dejlige grinebidder 3 måneder. Ihhhh det går så stærkt altså.
Det har været nogle af de 3 bedste måneder i mit liv. At have 2 af eget afkom i den stand som de er i, er altså næsten fortryllende. Så pyt være med, at dagene ikke altid slår til og overskud er noget fint noget i en fremmed ordbog. Når man får dejlige små smil, er alt andet ligegyldigt.
Det har været nogle af de 3 bedste måneder i mit liv. At have 2 af eget afkom i den stand som de er i, er altså næsten fortryllende. Så pyt være med, at dagene ikke altid slår til og overskud er noget fint noget i en fremmed ordbog. Når man får dejlige små smil, er alt andet ligegyldigt.
onsdag den 9. december 2009
Det skal nok blive jul
Ah - de sidste julegaver skal købes i morgen. Nanna skal passes hos mormor og det er jeg ret sikker på, at de begge vil hygge sig meget med. Hurra for udmalket mælk, så man kan tage sig den frihed at slentre rundt uden nødvendigvis at have baby med ind og ud af alle butikker. Nuvel jeg nyder at have hende omkring mig 24-7, men bare lige en gang imellem at kunne slappe af. Eller ihvertfald gøre tingene i mit tempo.
Jule hjemmebag! Hvad søren er det da for noget? Hurra for, at der er så mange dygtige bagere derude, som kan servicere os på den front i år. Har stadig et spinkelt håb om, at jeg får banket en enkelt dej sammen og gjort noget ved den sammen med sønnike. Syntes virkelig jeg bare prøver på, at overleve på julekontoen i år og håber ikke, at han syntes det er alt for kedeligt. De andre år har julenisserne lavet løjer og grønlangkål stort set hver nat, men altså i år har de kun drevet gæk med os en enkelt gang. Jeg vil SÅ gerne, men aftenerne går med at Nanna skriger, forsøger at dæmpe hende ned, malke ud, give hende mad (hvilket er ret umuligt med hendes aktivitets niveau, og på tidspunkt bliver hun så sulten og arrig at hun slet ikke kan finde ud af at spise) og putte hende tæt til een af os. Min kære mand lusker som regel alt for sent i seng, for når først vi går til ro ved 23 tiden, ordner han lige huset og rydder op. Frederik får også alt for lidt søvn, da han ikke rigtig kan sove ved det skrigeri. Må det da snart stoppe. For begge børns skyld. De voksne tillige. Men ved, at for hver dag der går er vi en dag tættere på at det holder op.
Så jeg satser på, at juleaften skal det nok blive. Måske endda uden skrig og skrål. Åh hvilken herlig ting.
Og julekort?!?!?! - åh man kan vel altid sende et billede af børnene. Det er jo ligesom det året er gået med. Året var jo knapt født, førend Nanna var beboer i min mave. Det er ski hyggeligt at tænke tilbage på. Men endnu bedre, at hun er her og skal fejre jul med os alle i år.
Jule hjemmebag! Hvad søren er det da for noget? Hurra for, at der er så mange dygtige bagere derude, som kan servicere os på den front i år. Har stadig et spinkelt håb om, at jeg får banket en enkelt dej sammen og gjort noget ved den sammen med sønnike. Syntes virkelig jeg bare prøver på, at overleve på julekontoen i år og håber ikke, at han syntes det er alt for kedeligt. De andre år har julenisserne lavet løjer og grønlangkål stort set hver nat, men altså i år har de kun drevet gæk med os en enkelt gang. Jeg vil SÅ gerne, men aftenerne går med at Nanna skriger, forsøger at dæmpe hende ned, malke ud, give hende mad (hvilket er ret umuligt med hendes aktivitets niveau, og på tidspunkt bliver hun så sulten og arrig at hun slet ikke kan finde ud af at spise) og putte hende tæt til een af os. Min kære mand lusker som regel alt for sent i seng, for når først vi går til ro ved 23 tiden, ordner han lige huset og rydder op. Frederik får også alt for lidt søvn, da han ikke rigtig kan sove ved det skrigeri. Må det da snart stoppe. For begge børns skyld. De voksne tillige. Men ved, at for hver dag der går er vi en dag tættere på at det holder op.
Så jeg satser på, at juleaften skal det nok blive. Måske endda uden skrig og skrål. Åh hvilken herlig ting.
Og julekort?!?!?! - åh man kan vel altid sende et billede af børnene. Det er jo ligesom det året er gået med. Året var jo knapt født, førend Nanna var beboer i min mave. Det er ski hyggeligt at tænke tilbage på. Men endnu bedre, at hun er her og skal fejre jul med os alle i år.
onsdag den 2. december 2009
Alkohol i rigelige mængder
Vi havde en nabo. En stakkel der ikke helt forstod at værdsætte livet. Han drak det væk. Mange en gang har vi hørt ham vælte rundt på den anden side af hegnet, og set ham gå rundt med våde bukser. Våde af urin. Han tog een gang om året en ædru periode på 3-4 uger. Det var når hans søster kom for at besøge ham. Så blev der ryddet op. For et helt år. Det lignede altid kong Volmers derovre. Pyhhhh...!
Når han var ædru, var han en okay person at tale med, og ville også gerne blande sig med naboerne. På en konstruktiv måde. Men de 48-49 andre uger på året; uh hvor var det en pinsel. Jeg havde ondt af ham, men var heller ikke den meget hjælpende type når det gik helt galt på den anden side. For han tog det så ilde op, og blev vred. Truede med nogle af hans ubehagelige venner.
Han døde langfredag. Af kræft og af hans hårde livs stil. 60 år gammel. Efterlod en datter - som i øvrigt er en meget dejlig person. Hun fraskrev sig alt. Hun tømte hus for de mest personlige ting, og resten blev overdraget til kurator. Tilbage stod en rotte rede, som ikke var 5 flade ører værd. Faldefærdig, beskidt og uhumsk. Da huset kom til salg var vi i nabolaget bange for, at en ny af hans type ville flytte ind. For til prisen kunne selv en kontanthjælps modtager får råd til afdrag. Vi overvejede at gå sammen flere stykker, for at købe det til en form for lokal beboerhus. Men heldigvis blev det solgt. Til en meget ordentlig og perfektionistisk mand, der er igang med at istandsætte det til hans datter. Som lige er blevet skilt. Og som ikke drikker. Juhuuuu vi er glade. Det bliver en fin lille perle derovre når han er færdig. Og han er så grundig og så ordentlig. Det er dejligt.
Men når jeg tænker, så kan jeg konkludere at alle de steder jeg har boet, har jeg haft alkoholikere omkring mig i det nære nabolag. Og det er ikke fordi, at jeg har boet i udsatte bolikvarterer. I det noble Strib v Middelfart, var det der. Hustru vold tillige (uh jeg glemmer aldrig, da det en aften hamrede på døren, og udenfor stod en nabo. Forslået. Og fuld. Min daværende kærste kørte hende til krisecenter i Odense. Min søster var på besøg. Vi var rædselslagne for, at ægtemanden ville komme med det boldtræ han havde brugt, og slå os. Men han kom heldigvis ikke). I Åhus hvor vi boede ved siden af anerkendt advokat, kunne vi også konstatere at han var på flasken. I Vejle har jeg også haft dem som nabo, i een af byens fineste villaer. Ja faktisk har jeg boet 8 steder siden jeg flyttede hjemmefra. Og haft alkoholikere som nabo alle steder. Og tror ikke, at det bare er mig der tiltrækker dem (de boede der jo ligesom i forvejen). Jeg tror nemlig at det bare er over det hele.
Hvad tror du?
Når han var ædru, var han en okay person at tale med, og ville også gerne blande sig med naboerne. På en konstruktiv måde. Men de 48-49 andre uger på året; uh hvor var det en pinsel. Jeg havde ondt af ham, men var heller ikke den meget hjælpende type når det gik helt galt på den anden side. For han tog det så ilde op, og blev vred. Truede med nogle af hans ubehagelige venner.
Han døde langfredag. Af kræft og af hans hårde livs stil. 60 år gammel. Efterlod en datter - som i øvrigt er en meget dejlig person. Hun fraskrev sig alt. Hun tømte hus for de mest personlige ting, og resten blev overdraget til kurator. Tilbage stod en rotte rede, som ikke var 5 flade ører værd. Faldefærdig, beskidt og uhumsk. Da huset kom til salg var vi i nabolaget bange for, at en ny af hans type ville flytte ind. For til prisen kunne selv en kontanthjælps modtager får råd til afdrag. Vi overvejede at gå sammen flere stykker, for at købe det til en form for lokal beboerhus. Men heldigvis blev det solgt. Til en meget ordentlig og perfektionistisk mand, der er igang med at istandsætte det til hans datter. Som lige er blevet skilt. Og som ikke drikker. Juhuuuu vi er glade. Det bliver en fin lille perle derovre når han er færdig. Og han er så grundig og så ordentlig. Det er dejligt.
Men når jeg tænker, så kan jeg konkludere at alle de steder jeg har boet, har jeg haft alkoholikere omkring mig i det nære nabolag. Og det er ikke fordi, at jeg har boet i udsatte bolikvarterer. I det noble Strib v Middelfart, var det der. Hustru vold tillige (uh jeg glemmer aldrig, da det en aften hamrede på døren, og udenfor stod en nabo. Forslået. Og fuld. Min daværende kærste kørte hende til krisecenter i Odense. Min søster var på besøg. Vi var rædselslagne for, at ægtemanden ville komme med det boldtræ han havde brugt, og slå os. Men han kom heldigvis ikke). I Åhus hvor vi boede ved siden af anerkendt advokat, kunne vi også konstatere at han var på flasken. I Vejle har jeg også haft dem som nabo, i een af byens fineste villaer. Ja faktisk har jeg boet 8 steder siden jeg flyttede hjemmefra. Og haft alkoholikere som nabo alle steder. Og tror ikke, at det bare er mig der tiltrækker dem (de boede der jo ligesom i forvejen). Jeg tror nemlig at det bare er over det hele.
Hvad tror du?
tirsdag den 1. december 2009
Keder man sig på barsel????
En bekendt spurgte mig forleden, om jeg godt kunne få tiden til at gå på barsel? Om jeg ikke syntes at tiden blev lidt langtrukken?!?!?!?
Øhhhhh - hva ba`? Næh hør lige her. Står op ml. kl 05 og 06, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om et bad i løbet af en dag. Hvis altså ikke, at badet er blevet overstået midt om natten ovenpå en amning. Så vågner Nanna og skal ammes. Vi er stadig på mix af amning og udmalket mælk. Det bliver dog bedre og bedre, at få hende til at amme mere og mere. Men altså - ovenpå amning skal der gives flaske. Så skal vi pusle og skiftes. Derefter nærmer sig tiden hvor storebror skal vækkes, madpakke skal smøres og morgenmaden indtages. Når tøjet skal iklædes er Nanna gerne nået til det punkt hvor hun er utålmodig og træt. Vil gerne ud og sove. Så hu-hej i tøjet og få hende i autostolen. Hvor hun gerne falder i søvn. Afsted til børnehaven det går. Hjem og i barnevogn, og nogle dage lige indkøb ordnes først. Mor ind og malke næste potion ud. Skolde flasker, rydde op, vaske tøj. Og ja - så starter det forfra med at spise hos den lille frøken.
Gåtur med barnevogn derefter (har stadig nogle kilo der skal svedes væk, men hurra - nu er der kun 10 tilbage), og så hjem og malke ud mens Nanna sover igen. Og så er vi ved at være derhenne hvor der skal hentes igen i børnehaven. En 5 årig krudt tønde levner ikke meget fritid, så der er også fuld drøn på. Aftensmad, amning, spisning, malkning. Det kører bare i een pærevælling. Og på en god dag sidder jeg ned og spiser frokost. Ellers er det en klap sammen i hånden når vi går tur.
Så altså - det er da ikke fordi man går og keder sig. Jeg føler mig virkelig overskuds agtig, hvis vi tager nogle timer i byen hvor jeg slentrer rundt med barnevognen og får indkøbt diverse ting. Men ved også, at det bare er ris til egen ..., for mælken hober sig op og gør ondt. Den vil ud vil den så. Og jeg er altså endnu ikke nået dertil, at jeg kaster håndklædet i ringen og ikke tror på, at amningen nok skal komme op at køre. Jeg tror på, at de 6 timer daglig i maskinen betaler sig på sigt. Og hva - man har jo ikke barsel for, at hænge ud på caféer og sån. Det er vel i bund og grund for, at skabe et godt og solidt grundlag for den lille.
Men derfor drømmer jeg nu stadig om, at amningen bare kører som den skal og jeg får mere tid til mig selv. Hmmmmm - mon så jeg kommer til at kede mig til den tid? Næppe :-)
Og som P.S. - vi har også lige 2-3 timer hver aften med skrige tur. Nej jeg keder mig ikke.
Lad mig bare sige det sådan, at den bekendte slet slet ikke forstod mit valg med udmalket mælk. Men det gør jeg.
Øhhhhh - hva ba`? Næh hør lige her. Står op ml. kl 05 og 06, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om et bad i løbet af en dag. Hvis altså ikke, at badet er blevet overstået midt om natten ovenpå en amning. Så vågner Nanna og skal ammes. Vi er stadig på mix af amning og udmalket mælk. Det bliver dog bedre og bedre, at få hende til at amme mere og mere. Men altså - ovenpå amning skal der gives flaske. Så skal vi pusle og skiftes. Derefter nærmer sig tiden hvor storebror skal vækkes, madpakke skal smøres og morgenmaden indtages. Når tøjet skal iklædes er Nanna gerne nået til det punkt hvor hun er utålmodig og træt. Vil gerne ud og sove. Så hu-hej i tøjet og få hende i autostolen. Hvor hun gerne falder i søvn. Afsted til børnehaven det går. Hjem og i barnevogn, og nogle dage lige indkøb ordnes først. Mor ind og malke næste potion ud. Skolde flasker, rydde op, vaske tøj. Og ja - så starter det forfra med at spise hos den lille frøken.
Gåtur med barnevogn derefter (har stadig nogle kilo der skal svedes væk, men hurra - nu er der kun 10 tilbage), og så hjem og malke ud mens Nanna sover igen. Og så er vi ved at være derhenne hvor der skal hentes igen i børnehaven. En 5 årig krudt tønde levner ikke meget fritid, så der er også fuld drøn på. Aftensmad, amning, spisning, malkning. Det kører bare i een pærevælling. Og på en god dag sidder jeg ned og spiser frokost. Ellers er det en klap sammen i hånden når vi går tur.
Så altså - det er da ikke fordi man går og keder sig. Jeg føler mig virkelig overskuds agtig, hvis vi tager nogle timer i byen hvor jeg slentrer rundt med barnevognen og får indkøbt diverse ting. Men ved også, at det bare er ris til egen ..., for mælken hober sig op og gør ondt. Den vil ud vil den så. Og jeg er altså endnu ikke nået dertil, at jeg kaster håndklædet i ringen og ikke tror på, at amningen nok skal komme op at køre. Jeg tror på, at de 6 timer daglig i maskinen betaler sig på sigt. Og hva - man har jo ikke barsel for, at hænge ud på caféer og sån. Det er vel i bund og grund for, at skabe et godt og solidt grundlag for den lille.
Men derfor drømmer jeg nu stadig om, at amningen bare kører som den skal og jeg får mere tid til mig selv. Hmmmmm - mon så jeg kommer til at kede mig til den tid? Næppe :-)
Og som P.S. - vi har også lige 2-3 timer hver aften med skrige tur. Nej jeg keder mig ikke.
Lad mig bare sige det sådan, at den bekendte slet slet ikke forstod mit valg med udmalket mælk. Men det gør jeg.
mandag den 30. november 2009
Jo jo - vi er her endnu. Hvor tager den ene dag dog bare den anden.
Nanna 11 uger i dag. Smil fra øre til øre i det lille fine ansigt, og tilmed også med lille lyd på. Som dog næsten helt gør hende forskrækket ;-) Hun er stadig lige vidunderlig og skøn. Spændt på vejning og måling på fredag, for hun er allerede godt på vej udaf str. 62 tøjet. Uha det går så stærkt.
Frederik er jule kulleret og sådan skal det være, når man er 5 år. Dog ikke gået amok med, at sætte krydser i legetøjs katalog. Der er 4 ting på sedlen i år. Sigurd er bestemt ikke længere een af dem. Men diskoteks udstyr - hold da fest det er sejt. Det lille værelse er allerede godt fyldt op af disco kugle, blinkende lamper, laser lys o. lign. Men festen er åbenbart først lige begyndt. Med øl skilte tillige. Han stod en dag og bare skrev bogstaver og volapyk ord. Men det ene ord var altså øl, og det måtte jeg jo lige kommentere. Så kunne man ikke se ham for bare sko såler. Forsvandt i 3 timer på værelset, og dernæst var der indrettet bar og 10 øl skilte klistret på væggen. Godt der ikke stod "toilet".....!
Frederik har også en "jeg kan godt, men gider ikke høre efter" periode. Det er ikke lige noget der behager mig. Hader at jeg hele tiden skal drage konsekvens med ind. Såsom, at man ikke får læst hele (men kun den halve) godnat historien, hvis ikke man tager sit nattøj på, efter det er sagt 10 gange. Jeg ved det er en overgangs periode, og en løsrivelses fase fra hans side. Men stadig - dette er et stadie jeg godt kunne undvære. Tror egentlig også han har det sådan, for hans lille sind virker lidt forvirret. Man er både stor og lille på een gang. Vi kan kun gøre som vi gør, at hjælpe ham på vej og stå fast. De har jo brug for at kende deres grænser.
Nu er der en lille dame, der vil have mad. Så jeg iler til at yde, samtidig med at nyde. Nyde vores stjernestunder. Som der er mange af på et døgn. Heldigvis også med Frederik. Det er ikke lutter klagesang. Han er stadig min fantastiske 5 årige.
Nanna 11 uger i dag. Smil fra øre til øre i det lille fine ansigt, og tilmed også med lille lyd på. Som dog næsten helt gør hende forskrækket ;-) Hun er stadig lige vidunderlig og skøn. Spændt på vejning og måling på fredag, for hun er allerede godt på vej udaf str. 62 tøjet. Uha det går så stærkt.
Frederik er jule kulleret og sådan skal det være, når man er 5 år. Dog ikke gået amok med, at sætte krydser i legetøjs katalog. Der er 4 ting på sedlen i år. Sigurd er bestemt ikke længere een af dem. Men diskoteks udstyr - hold da fest det er sejt. Det lille værelse er allerede godt fyldt op af disco kugle, blinkende lamper, laser lys o. lign. Men festen er åbenbart først lige begyndt. Med øl skilte tillige. Han stod en dag og bare skrev bogstaver og volapyk ord. Men det ene ord var altså øl, og det måtte jeg jo lige kommentere. Så kunne man ikke se ham for bare sko såler. Forsvandt i 3 timer på værelset, og dernæst var der indrettet bar og 10 øl skilte klistret på væggen. Godt der ikke stod "toilet".....!
Frederik har også en "jeg kan godt, men gider ikke høre efter" periode. Det er ikke lige noget der behager mig. Hader at jeg hele tiden skal drage konsekvens med ind. Såsom, at man ikke får læst hele (men kun den halve) godnat historien, hvis ikke man tager sit nattøj på, efter det er sagt 10 gange. Jeg ved det er en overgangs periode, og en løsrivelses fase fra hans side. Men stadig - dette er et stadie jeg godt kunne undvære. Tror egentlig også han har det sådan, for hans lille sind virker lidt forvirret. Man er både stor og lille på een gang. Vi kan kun gøre som vi gør, at hjælpe ham på vej og stå fast. De har jo brug for at kende deres grænser.
Nu er der en lille dame, der vil have mad. Så jeg iler til at yde, samtidig med at nyde. Nyde vores stjernestunder. Som der er mange af på et døgn. Heldigvis også med Frederik. Det er ikke lutter klagesang. Han er stadig min fantastiske 5 årige.
onsdag den 11. november 2009
Falsk alarm
Det var heldigvis falsk alarm fra sygehuset i går aftes. Casen var den, at de ringede og sagde, at prøverne var fine bortset fra nogle tal der indikerede at Nanna kunne have hjerte-kar problemer. Derfor skulle vi komme med det samme. Ikke vente til i dag ovenpå lidt søvn. Det var NU.
Min kære mand drog afsted og der blev taget nye blodprøver, kørt EKG og undersøgt igen på kryds og tværs. Heldigvis kom blodprøve svarene hurtigt. Alting var med pil opad.
Men hvorfor kunne de ikke se det første gang? Var det nødvendigt at forskrække os på den måde? Sagen var den, at når man skal tage blodprøve på så små børn, så må de nogle gange mengelere noget med blodåren for, at få blodet ud. De stod da også og kørte nålen frem og tilbage i den lille åre imens jeg var der. Det ødelægger åbenbart nogle røde blodlegemer og giver således et forkert resultat. Derfor måtte de være sikre på, at det "blot" var fjumren fra deres side. Hvilket det heldigvis var.
Ikke mere sygehus nu. Ro på. Meget ro, så Nanna kan blive frisk igen og komme af med hendes forkølelses virus, så den ikke sætter sig til evt. lunge betændelse eller bronkitis. Vi skal isolere hende fra smitte potentialer de næste 2 uger, da hendes immunforsvar lige nu er nede, og hun vil tage imod alt i øjeblikket. Og det er hun for lille til, at kunne tage i stiv arm.
Arh hvor jeg dog hader når små bitte mennesker er syge. Jeg vænner mig aldrig til, at tage det med ophøjet ro. Men roen har sænket sig over gårsdagens forskrækkelse. Heldigvis.
Kaffe nu.
Min kære mand drog afsted og der blev taget nye blodprøver, kørt EKG og undersøgt igen på kryds og tværs. Heldigvis kom blodprøve svarene hurtigt. Alting var med pil opad.
Men hvorfor kunne de ikke se det første gang? Var det nødvendigt at forskrække os på den måde? Sagen var den, at når man skal tage blodprøve på så små børn, så må de nogle gange mengelere noget med blodåren for, at få blodet ud. De stod da også og kørte nålen frem og tilbage i den lille åre imens jeg var der. Det ødelægger åbenbart nogle røde blodlegemer og giver således et forkert resultat. Derfor måtte de være sikre på, at det "blot" var fjumren fra deres side. Hvilket det heldigvis var.
Ikke mere sygehus nu. Ro på. Meget ro, så Nanna kan blive frisk igen og komme af med hendes forkølelses virus, så den ikke sætter sig til evt. lunge betændelse eller bronkitis. Vi skal isolere hende fra smitte potentialer de næste 2 uger, da hendes immunforsvar lige nu er nede, og hun vil tage imod alt i øjeblikket. Og det er hun for lille til, at kunne tage i stiv arm.
Arh hvor jeg dog hader når små bitte mennesker er syge. Jeg vænner mig aldrig til, at tage det med ophøjet ro. Men roen har sænket sig over gårsdagens forskrækkelse. Heldigvis.
Kaffe nu.
Ligger her. Burde sove. Mange nætter uden søvn. Kan ikke sove. Savner Nanna. Hun er her ikke. Er på Skejby med hendes far. Jeg var der tidligere i dag med hende. For megen slim og hiven efter vejret. Blev sendt hjem igen. Blod prøver taget. Telefon ringer kl 22.15. Læge i røret. Kom med det samme. Unormalt fundet i blodprøve. Jeg blev nødt til at få sovet. At køre ville være det rene vanvid. Far havde mere overskud. Men min krop skriger efter et nyt svar. Efter min lille skat. Det SKAL bare være good news. Hun skal hjem og sove hos mig. Lige akkurat en halv centimeter fra mig. NU!
Noget siger mig, at der er lidt der skal rettes ind til højre hos hende. Men kun lidt. Bare sådan en fornemmelse som jeg har haft i et par uger. Og som måske har lidt på sig. Ved bare ikke hvad.
Jeg er med garanti verdens lykkeligste når hun igen ligger her om nogle timer. Helt tæt med hendes helt egen skønne duft. Af Nanna. Af baby. Af min. Af kærlighed. Af tryghed. Af det hele.
Hvor gør det ondt at savne.
Noget siger mig, at der er lidt der skal rettes ind til højre hos hende. Men kun lidt. Bare sådan en fornemmelse som jeg har haft i et par uger. Og som måske har lidt på sig. Ved bare ikke hvad.
Jeg er med garanti verdens lykkeligste når hun igen ligger her om nogle timer. Helt tæt med hendes helt egen skønne duft. Af Nanna. Af baby. Af min. Af kærlighed. Af tryghed. Af det hele.
Hvor gør det ondt at savne.
fredag den 30. oktober 2009
Det lunkne håndklæde
Så har jeg en stille stund til at få nedfældet. Der har været lidt drøn på, med en 5 års fødselsdag og efterfølgende blev den nyslåede 5 årige syg med influenza. Barsels besøgene er stadig ikke overstået og der er en 2-3 stykker af dem om ugen. Det er drøn hyggeligt, men lige nu nyder jeg også en helt stille dag.
Det går rigtig godt med Nanna. Hun rundede de 5 kilo ved vejning i går. Der er god fløde i mælken. Og mht. det mælk, så vedrører overskriften præcis det punkt! Jeg vil så gerne amme, og har også masser af mælk. Med masser af fløde i. Men Nanna er ikke super god til at amme. Sagen er den, at da hun var 4 uger født for tidlig var hendes sutte teknik ikke udviklet fuldt ud. Ydermere er det sådan, at hun var sat 2 uger tilbage på netop det punkt pga. jeg er diabetiker. Dvs., at hun var 6 uger førend hun ligesom var helt med på det amme værk. Men det er også 6 uger hvor hun har fået suppleret maden på en flaske. Med mælk som jeg har malket ud til hende. Hvilket jeg gerne gør for, at hun får det hun skal have.
Men nu er hun vant til, at tingene kommer hurtigt til hende på flasken. Der skal ikke arbejdes så hårdt for føden. Skal jeg forsøge at få hende til, at tage et fuldt måltid hos mig tager det omkring 2 timer. Med skrig, skrål, hiven og rykken rundt i mig. Jeg er derfor godt på vej til, at smide håndklædet i ringen. Det er lunkent lige nu og godt på vej til, at blive varmt og meget aktuelt. Jeg har indstillet mig på, at jeg skal malke ud til hende som minimum i 6 måneder. Det andet er for hårdt for os begge og bestemt ikke rart.
Hold da op hvor sådan noget amning kan fylde hele ens hoved op. Det giver virkelig amme hjerne, for det kredser så meget om emnet.
Heldigvis har jeg investeret i en smart lille pumpe som jeg kan have med mig allesteder. Den fungerer også på batterier. Sikken frihed. Jeg giver amningen een uge mere, og fungerer det ikke der, så bliver det mors mælk på flaske. Basta.
Når alt dette er sagt, så lad mig skynde at sige, at jeg stadig syntes hun er en nem lille pige. Med et mildt sind og meget opmærksom. Man glemmer også de anstrengende timer, når hun giver ud af hendes små forsigtige smil. I love it. Og jeg elsker at være mor til mine dejlige børn altså.
Skulle der være nogle derude, der har prøvet hys baby i ammestunden, og som har et brugbart råd, så modtager eg med kyshånd.
Det går rigtig godt med Nanna. Hun rundede de 5 kilo ved vejning i går. Der er god fløde i mælken. Og mht. det mælk, så vedrører overskriften præcis det punkt! Jeg vil så gerne amme, og har også masser af mælk. Med masser af fløde i. Men Nanna er ikke super god til at amme. Sagen er den, at da hun var 4 uger født for tidlig var hendes sutte teknik ikke udviklet fuldt ud. Ydermere er det sådan, at hun var sat 2 uger tilbage på netop det punkt pga. jeg er diabetiker. Dvs., at hun var 6 uger førend hun ligesom var helt med på det amme værk. Men det er også 6 uger hvor hun har fået suppleret maden på en flaske. Med mælk som jeg har malket ud til hende. Hvilket jeg gerne gør for, at hun får det hun skal have.
Men nu er hun vant til, at tingene kommer hurtigt til hende på flasken. Der skal ikke arbejdes så hårdt for føden. Skal jeg forsøge at få hende til, at tage et fuldt måltid hos mig tager det omkring 2 timer. Med skrig, skrål, hiven og rykken rundt i mig. Jeg er derfor godt på vej til, at smide håndklædet i ringen. Det er lunkent lige nu og godt på vej til, at blive varmt og meget aktuelt. Jeg har indstillet mig på, at jeg skal malke ud til hende som minimum i 6 måneder. Det andet er for hårdt for os begge og bestemt ikke rart.
Hold da op hvor sådan noget amning kan fylde hele ens hoved op. Det giver virkelig amme hjerne, for det kredser så meget om emnet.
Heldigvis har jeg investeret i en smart lille pumpe som jeg kan have med mig allesteder. Den fungerer også på batterier. Sikken frihed. Jeg giver amningen een uge mere, og fungerer det ikke der, så bliver det mors mælk på flaske. Basta.
Når alt dette er sagt, så lad mig skynde at sige, at jeg stadig syntes hun er en nem lille pige. Med et mildt sind og meget opmærksom. Man glemmer også de anstrengende timer, når hun giver ud af hendes små forsigtige smil. I love it. Og jeg elsker at være mor til mine dejlige børn altså.
Skulle der være nogle derude, der har prøvet hys baby i ammestunden, og som har et brugbart råd, så modtager eg med kyshånd.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
