torsdag den 28. maj 2009

Familie tanker

I dag er det jo torsdag. I dag er jeg ligeså langt henne i graviditeten med lille pigen som jeg var, da min fødsel gik igang med Jacob. Den gik også igang om torsdagen. Han blev født om fredagen, da jeg var 21 uger og 4 dage henne. I morgen er det fredag og i morgen er jeg også 21 uger og 4 dage henne. Det er mærkeligt, at lille pigen lige nu er præcis ligeså stor som ham (går jeg ud fra...). Lørdag bliver en god skæringsdag - så nåede vi længere end Jacobs "alder". Det har bare eet eller andet at sige.

Min sygemelding er blevet forlænget og uden ophør frem til fødsel. Det kom lidt bag på mig, at høre det sagt højt. Vidste måske godt, at det ville ende sådan. Men jeg er jo bare så pokkers glad for mit arbejde, at jeg havde håbet bare at få en lille smule mere med.

Men plukkeveer ovenpå bare 3 timers arbejde er en dårlig udvikling. Så jeg har forbud. Det er skisme godt, at det er sommer. Jeg kan også godt trives med havens blomstren, veninde besøg og havets skvulpen 5 minutter herfra. For slet ikke at tale om alle de fantastiske stunder mig og drengen har sammen om morgenen nu hvor vi ikke skal hænge i en klokkestreng.

Vi glæder os meget til, at sommerferien kommer og honey kan tage mere del i familie livet. Så mange ting hænger på ham, og så mange ting skal gøres. Han er her når fri fra arbejde, men altid i hiv og sving med ting og sager. Jeg kan mærke, at selvom han er lige i omkredsen så savner jeg ham. Vi kan godt bruge lidt tid sammen alle 3 inden næste beboer flytter permanent ind. Det er en helt specielt tid vi har haft samme os 3. En ny starter når lillesøster kommer. Og det bliver super dejlig fantastisk. Men det er også lidt vemodigt at den nærhed vi har med sønnen, skal deles nogenlunde ligeligt fremover imellem 2. Jeg kan ikke helt forestille mig hvordan det mon bliver.

onsdag den 27. maj 2009

Ugens sødeste kommentar

Drengen og jeg bagte tossekage (sådan en hvor der er alt mulig mærkeligt i efter hans opskrift) i dag, og han var bare så glad.

Dreng: Årh mor - jeg er bare så heldig at jeg fik dig!

Mor: Det var jo faktisk mig, der fik dig...!

Dreng: Jammen jeg fik jo også dig, for du er min mor.

Ja så smelter man altså.

onsdag den 20. maj 2009

SURPRISE!!!!

Kl. 10 i dag blev benene lidt revet væk under os. Jeg lå til scanning og skal for god ordens skyld sige, at ALT er så kæmpe fint på babyen.

Det er en PIGE!!!

Jeg og vi var så overbeviste om, at det endnu engang var en dreng. En lille Nikolaj. Men vi blev i den grad overrasket.

Nu skal jeg lige tune ind på en anden kanal og tænke rød, lilla, lyserød og pigeting. Det er faktisk super hyggeligt.

Jeg er lykkelig. Og meget overrasket.

tirsdag den 19. maj 2009

Der bygges rede

Waukkkk - når jeg føder er der kun 1½ år til jeg bliver 40 år. Da mine forældre blev 40 år var jeg en stor skolepige, næsten på vej til 9. klasse.

Nu kan man jo ligesom ikke ændre det med alderen og jeg har det faktisk også fint med det. Men det er mærkeligt når jeg snakker med andre på min egen alder, der fik børn i den alder hvor også mine forældre fik. De har efterhånden ret store børn og holder konfirmationer, disco fester o.lign. Her skal jeg til, at støve stof bleer af, tøj i bitte små størrelser, skolde sutteflasker (hvor de andre støver øl flasker af vejen) og have søvnløse nætter. Heldigvis er jeg ikke ene om det med de søvnløse nætter, for det har dem med de større børn også. Bekymringer om hvad de laver til de der fester (druk, drugs osv.) og hvem de hænger ud med.

Altså når mine børn har den alder er jeg i halvtredserne. HALVTREDS!!! Så har man da ikke brug for søvnløse nætter. Eller også er man allerede på det alderstrin ved, at nå alderen hvor man alligevel ikke har brug for så meget søvn. Måske er det alligevel god timing.

Ih hvor jeg jeg glæder mig til starten af oktober. Lille nyt menneske. I morgen burde de gerne kunne se kønnet. Vi har forsøgt 2 gange, men den lille har ikke været meget for at vise de ædlere dele frem. Den tendens må den gerne beholde til den er minimum 20 år. Ikke nogle Paradise Hotel nykker her tak!!! Men altså lige i morgen skal vi gerne have en undtagelse fra reglen. Og så kan man i øvrigt finde mig i lettere amok tilstand over, at gøre alle baby ting klar til start.

Der er bestemt gået redebyggeri i den endnu engang.

mandag den 18. maj 2009

Ultimativ børnelykke

Jeg ved godt, at jeg skriver meget om min lille store dreng. Men han er så fantastisk at han bare fortjener så mange ord. Og bloggen kan så være min lille form for dagbog til ham.

Der er 3 ting der fylder rigtig meget i hans liv:

  • At tegne: vaskehaller, biografer med tilhørende filmrum samt Sigurd ting.
  • Alt hvad der vedrører Sigurd. Der er stadig daglige Sigurd shows herhjemme, hvor forældrene bliver bænket og hører de mest fantastiske sange og iagttager hans tro kopier af det han ser både live og på DVD.
  • Lave biografer herhjemme med stole på rad og rækker. Så sidder vi der og kigger på en hvid væg og forestiller os en masse film, imens drengen er "biomgrafmanden" - dvs. ham der tænder og slukker lyset, ham der sælger billetter og ham der laver popcorn til os (af den slags man tænker sig til).

Derfor har weekenden været ren lykke for ham.

Fredag var han i rigtig biograf med mormor. Og de fik lov at se et rigtig film rum og røre ved alle ting.

Lørdag var vi i Legoland og det i sig selv er jo børnelykke. Vi kunne have brugt 3 dage dernede. Bedste vennen var med, og de 2 små hoveder havde den bedste venne oplevelse nogensinde. De var meget trætte da de kom hjem. Vi andre var glade for, at der findes regntøj i alle størrelser. Jeg kunne dog godt have brugt regnbukser der er "stor mave" venlige. Men det gik nu fint alligevel.

Søndag var vi atter til Sigurd koncert. Den hvor den rigtige Sigurd havde lovet, at tage tøj på så de var matchende. Det gik nu ikke helt sådan, men de var dog begge i ternet tøj. Og store Sigurd kunne sagtens huske "lille Sigurd". Lille Sigurd blev inviteret over til København for, at besøge den store og se alle hans ternede jakker. Prølli spørg, om den lille er stolt som en pave?

Jeg er bare en lykkelig mor der er så glad for, at vi kan give vores dreng disse dejlige minder i hans barndoms baggage.

Jeg har vist sagt det før, men pointerer lige endnu engang: børn er verdens bedste opfindelse.

torsdag den 14. maj 2009

Verdens perspektiv i 106 cm's højde

He he he.......

Vi legede (for en gangs skyld) i dag ovenpå en dag både i mor og barn's tegn. Begge havde fået plejet interesserne i samlet flok. Faderen var i København.

Da vi kom hjem skulle der leges. Drengen var læge og hed Reje Pjathoved (selv opfundet navn). Boede super hyggeligt og jeg blev inviteret til fødselsdag. Spurgte om Reje så havde en kæreste.

"Næh - for det er jo mig der er kæresten"

"Jammen så må du jo også have en kæreste! Hvem er det så?"

"Nej siger jeg jo - JEG er kæresten og har ikke nogen"

Ja ja - han skal nu nok finde ud af en dag, hvad de der kæresterier går ud på. Indtil da er det okay at jeg officielt er hans kæreste.

onsdag den 13. maj 2009

Solen skinner jo altså

Jeg havde faktisk lidt sommerfugle i maven da jeg skulle mødes med hende den skønne fra Grønland. Heldigvis fløj de lynhurtigt hen i et hjørne og lagde sig der. Det var et dejligt førstegangs møde og jeg hyggede mig virkelig meget. Hun måtte så lige opleve mig på slap line på en café i Århus, med lavt blodsukker så sveden sprang fra min pande. Jeg har ganske sikkert også vrøvlet i 10 minutter eller sådan. Så var det heldigvis ovre. Cola er altid godt, og specielt når cafeen ikke rigtig ville opkræve mig det fulde beløb for mit overforbrug på ganske kort tid.

Det var en dejlig dag. Ærgeligt at der er så langt til Grønland.

Aftenen har også været noget helt specielt. Tampens dejlige far, har for første gang sådan rigtig mærket livet og sparkene inde fra dybet. Der er virkelig kommet gang i den så man næsten kan se maveskindet bevæge sig. Eller har den mon ligget derinde og flexet lidt vel meget, fundet en knogle at lave styrketræning med og oparbejdet en muskelmasse der gør, at den er i træning?

Det er faktisk også mærkeligt, at jeg lige nu næsten præcist ved hvordan det lille menneske ser ud på dette stadie. Der er efterhånden kun et par uger imellem alderstrinnet på den og Jacob. Og selvom de er små (dvs. 28 cm) på det stadie, så er de bare SÅ fine og veludviklede, med fine fingeraftryk, øjenbryn, hår, øjenvipper og små negle. Lige nu kan jeg bruge Jacob til rigtig meget, for han kan pludselig synliggøre nogle ting for mig.

I morgen er det Skejby dag, og overraskende nok insisterede barnet på at ville med derud. Han har ellers været lidt bange for det sygehus. Men efter vi fik ham fortalt, at babyen er helt fin så fandt han åbenbart en ro med det. Det var lidt svært at høre ham spørge, om babyen så slet ikke skulle dø ligesom alle de andre babyer! Det var han ligesom forberedt på. Lille mand. Så nu tager vi en fin dag med først baby, og dernæst Ikea og Ilva. Der skal kigges på skrivebord til et barn der går meget op i, at man altså har skrivebord når man kan skrive og kender alle bogstaver. Normalvis er møbelforretninger mega monster kedelige, for nu at bruge hans ordvalg, men altså når nu det drejer sig om ham så har det et andet fortegn.

Altså sikke nogle dejlige dage!

tirsdag den 12. maj 2009

Når cirkus kommer til byen

Barnet elsker bare sommer. Og især fordi, at så kommer der cirkus til de respektive byer rundt omkring. Når først han er der, så syntes han det er drøn kedeligt.

Men jeg har sagt ja til, at vi skal se Cirkus Summarum i år, der er med alle heltene fra DR1's børneprogrammer.

Han kan dog bare ikke forstå, at jeg ikke vil købe billetter til ham, til det andet cirkus de reklamerer for i fjernsynet: Cirkus "Rebyen" - altså det vi andre kalder Cirkus Revyen. Et cirkus er vel et cirkus??

mandag den 11. maj 2009

For mange hormoner

Jeg vil bare gerne lige sige, at det faktisk kan være næsten stressende at være hjemme for at slappe af.

Man får ikke slappet ordentlig af, når vasketøjet ikke selv hopper ind i vaskemaskinen. Og andre huslige sysler ordner jo altså heller ikke bare sig selv. Det fungerer altså bare ikke sådan i mit hoved, at jeg kan slå en on/off knap til så jeg kan tage skyklap briller på overfor det der ikke bliver ordnet. Jeg mener - jeg har jo trods alt den ene dag efter den anden til min rådighed. Men dagene smuldrer væk imellem fingerne på mig. Kan sætte mig ned og være vild rationel i mit hoved og sige: nu gør jeg lige sådan og sådan i et stille tempo og så er der alligevel lidt styr på tingene.

Men så kommer der en dag der kræver ro, og så kan jeg skylle alle min planer ud i toilettet. Sådan bliver det også når den lille er her - jeg ved nemlig, at der får man bare ikke ordnet det man skal - eller rettere gerne vil. Og det kan jeg faktisk også godt leve med. For der er jo en lille (og en stor) der er årsag til det.

Så jeg kan åbenbart bare ikke acceptere at det er mig selv der er hemsko for mig selv og min fysiske laden og gøren. Det er svært at være en ellers ret aktiv og handlekraftig person der bliver puttet ned i en passiv krop hvor der ikke er plads til ret meget. Man får endnu flere to-do lister i hovedet, når man har tid til at tænke over hvad der liiiiiige kunne gøres. Bad timing.

Det gode lige nu er, at jeg nu kan begynde at tælle nedad. Nu passerer jeg nemlig midtvejs i forløbet og så går det den rigtige vej. Altså hvad nedtælling angår. Ikke hvad fysisk formåen angår skulle jeg lige hilse og sige. Det er godt, at der kommer en baby ud af alt dette.

.......og jeg skammer mig næsten over at indrømme, at være så oppe at køre på hormonerne, at det næsten slår klik. For 1½ år siden havde jeg givet min venstre halvdel for, at være gravid med et sundt barn. Nu er jeg her så, og så brokker jeg mig alligevel. Slemme slemme........!!!

torsdag den 7. maj 2009

Er det for langt ude?

Drengen kom hjem fra børnehave i går og fortalte, at 2 af de andre drenge derfra var "stukket af" fra børnehaven og gik rundt ude på vejene omkring. Godt nok i vejkanten så der ikke skete noget med dem.

Arh - jeg forsøgte at holde på mig selv og bevare roen. Heldigvis skete der ikke noget med de 2 små drenge og de blev fragtet tilbage til børnehaven af en dame der havde set dem gå helt alene.

Men for §½>£$€\ og dælen dytme da også! Historien er også den, at jeg 3 gange har påtalt overfor personalet at børnene selv kan åbne lågen og komme ud. Dvs. ud til veje hvor der kører store landbrugs maskiner og en anden stor vej hvor farten sjældent ligger under 90 km/t. Jeg har een gang selv indfanget 6 drenge der var rendt ud som følge af, at de selv havde åbnet lågen. Sikkerheds anordningen er bare ikke god nok.

Jeg kan virkelig komme i det røde felt, når jeg bliver mødt af en tilbagelænet holdning: "Arh men de VED godt, at de ikke må gå ud, og i øvrigt kan vi ikke sikre lågen bedre". Vel kan man så sikre den (jeg har prøvet at hente et barn i en børnehave, hvor vi skulle åbne lågen ved at indtaste en kode). I øvrigt ved mit barn da også godt, at han ikke kan leve på slik og kager. Men stod der konstant et fad foran på bordet, ville det prompte blive spist fremfor det sunde.

I dag siger jeg til dem, at jeg gerne vil vide hvad de nu vil gøre ved problemet? Samme holding som tidligere: vi kan jo ikke gøre så meget! Da jeg spurgte om der ligefrem skulle kvæstede eller værre til førend der sker noget, blev jeg betegnet som hysterisk og næsten klar til indlæggelse på anstalt.

Hvordan kan det være, at man ikke må klage over en vare man har købt og betalt for - og som ikke virker efter hensigten? Hvorfor bliver man så lille i det spil? Jeg fik også sagt, at fordi de råbte højest i en debat fik de altså ikke ret. Når jeg så samtidig hører, at børnene kan komme ud hvis de vil ud ved, at forcere hegn eller grave sig under hegn så måtte jeg lige ytre mig. Når små børn i alderen 3-5 år kan grave et hul stort nok til, at komme under et hegn er det ikke gjort på 10 minutter. Det kræver tid. Og i den tid er der tilsyneladende ikke ordentlig opsyn. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke kan være alle steder, men arbejdsro til så stort et projekt er ikke i orden.

Nuvel - de indvilligede i, at undersøge muligheden for en bedre sikkerheds anordning på lågen. Jeg er spændt på tilbagemeldingen. For jeg har nemlig selv tjekket muligheder på leverandørens hjemmeside. Og de tilbyder løsninger der langt overstiger mine forventninger.

I mellemtiden har min kære husbond konfronteret kommunen pga. vores konstante renden panden mod en mur. Vi har heldigvis andre forældres opbakning. Men var vi som de fleste: lidt konfliktsky, så fik tingene jo lov at fortsætte. Kommunen blev noget rystet og der afventes deres udmelding.

Pædagogerne syntes overvejende vi overreagerer. Gør vi det????