tirsdag den 21. april 2009

Mors hjemmebag

Når solen sådan skinner og er så gavmild med varme, hvis man finder en lækrog - ja så har man jo ikke så meget tøj på som for blot en måned siden.

Derfor var beslutningen om, at tage en vest på istedet for jakke idag, heller ikke den sværeste. Jeg husker at jeg var ved, at hive den ud af skabet i efteråret lige der i overgangen. Men lod den hænge, for den mindede mig om at jeg var gravid sidst jeg havde den på. Dvs., at den sidst er brugt for et år siden i foråret 2008.

Jeg kunne mærke, at der lå noget i den ene lomme. Ganske rigtigt. En bolle hvor små tænder havde bidt lidt i den. Jeg må have stukket den i lommen, da sønnike ikke ville have mere og så er vores leg i haven sikkert fortsat og således glemmer man alt om en bolle i lommen.

Men jeg skal love jer for, at jeg aldrig aldrig ALDRIG nogensinde mere køber fabriks fremstillede boller. Nu bager jeg også primært selv, men i en snæver vending kan der godt ryge en pose fra supermarkedet i vognen. Den famøse bolle der havde ligget i hi i et års tid, måtte man forvente var et ganske ubehageligt syn. Men næh nej - den lignede sig selv, altså bortset fra at den var hård som sten. Ikke en mug plet, rynker el. lign.

Og så tænker jeg: hvor mange tilsætnings stoffer er der ikke lige i sådan en fætter, når den ikke viser nogen form for ældnings tegn? Pyh ha - det vil jeg slet ikke tænke på. Så hellere boller der begynder at ane mug efter 3-4 dage. Nemlig de hjemmebagte. Der ved jeg da hvad jeg har med at gøre.

Sorry Schulstad, Kohberg, Kornkammeret, Hatting og hvad I nu ellers hedder - men det er altså ikke folkesundhed det der.

torsdag den 16. april 2009

Blog babyer

Ih det er så spændene altså. I morgen får Sofie hendes 2 små møffer til verden og får lov, at give los af alt mor genet til 2 levende børn. Jeg glæder mig sådan på hendes vegne.

Der bliver fulgt med i de små blog babyer rundt omkring. Næste gang er det Line, om 24 uger (gud hvor lyder det om lang tid) er det mig og så nedkommer Frederikke i november. Der er altså eet eller andet over, at få lov at følge med rundt omkring.

I den sorggruppe jeg var i, var vi 4 par. Vi er 3 nu der venter os. Det sidste par håber og krydser fingre for ægdonation. Jeg håber virkelig at det lykkeds for dem, ligesom jeg håber at Laurits's forældre også snart må blive beriget. Hvis bare jeg kunne trylle altså! Børn er simpelthen i min verden, verdens bedste opfindelse og det burde være alle forundt, at få sunde og raske børn.

Når jeg samtidig sidder og skriver dette, sidder jeg også og skriver om 8 par, der alle har oplevet at miste eet eller flere børn. Det er mærkeligt, at det blev en del af mig at entrere denne verden.

Men i dag så jeg livet endnu engang pile rundt inde i mig. Den har det godt den lille og mine bekymringer blev gjort til skamme. Heldigvis. Nu skal jeg så gå og pleje livet herhjemme i de næste 6 uger, og derfra må vi så se hvad der sker. Det spiller ikke, at jeg konstant dykker ned med sukkersygen pga. bl.a. opkastninger. Jeg skal have ro til, at lægge mig ned når det raser og ikke fortsætte ufortrødent med arbejde, hente/bringe, ting man skal nå inden bestemte tidspunkter osv.

Og så er foråret jo altså ikke den ringeste tid, at blive sendt hjem for at nyde. Jeg skal høste C vitaminer nu skal jeg så.

tirsdag den 14. april 2009

Forskel på damer, kvinder og andet med det gen

Vi har gratis underholdning og klaver koncert hver eneste dag. Og således også til aften, hvor lille Sigurd gav et af hans berømte shows. Flg. sætninger udspillede sig, imens han sad og spillede.

Dreng: Og er det ikk reddi, at så spurgte I Sigurd om han har en kæreste?

Mor og Far: Hva så Sigurd - har du en kæreste?

Dreng: (meget tøvende) Neeeiiijjjj det har jeg ikke. Jeg har en kvinde.

Og så spillede han uanfægtet videre. Men man var ikke i tvivl om forskellen.

Egentlig ville jeg så gerne skrive en hulans masse indlæg, og har masser af emner osv. Men bedst som jeg troede, at kvalmen faktisk var gået sin vej, så skal jeg den ondtenhyleme lige love for, at det er kommet tilbage. Jeg er ved, at gå i brædderne over det. De seneste 4 dage har været helvede og det ville være dejligt, hvis kvalmen bare ville forblive kvalme og ikke gå til de udvidede faser. Men sådan går det ikke lige nu.

Heldigvis har det eet helt klart og fantastisk mål. Og derfor trøster det lidt, at man kan mærke at kroppen er gravid - den viser så mange tegn på det. Ikke mindst fysisk. Kald mig bare Trunte.

mandag den 6. april 2009

Forår

Nu holdes der endegyldig fast i terminsdatoen: den 12.10.2009. Eftersom man forventer at forløse barn 8-10 dage før, taler vi således om en nyfødt i armene lige i start af oktober. Det virker så langt væk og så bare slet ikke. Fordi:

  • Der kommer en masse små helligdags ferier som gør, at tiden synes til at flyve så hurtig afsted.
  • Jeg skal gå fra 2 måneder før, dvs. lige efter min sommerferie. Sommerferien begynder i år den 4.7.09 og 3 uger frem. Dvs. at lige om 3 måneder så går jeg faktisk fra. Og 3 måneder "afbrudt" af små ferier her og der. Det går jo ligepludselig stærkt.

Det er en rigtig livlig lille Tampen derinde. Den slog ikke blot for vilde kolbøtter i dag, men ligefrem saltomotaler med dobbelt skrue. Der er bestemt mege livlig aktivitet.

Sjovt nok er jeg ikke så bange denne gang, som jeg har været de andre gange. Dog er jeg nok mere bekymret end andre uden grim historik. Men set i forhold til netop historikken, så syntes jeg virkelig at jeg gør det hele med megen ro.

I går var lille Sigurd klædt på til kamp mod den store Sigurd. Habitten sad som den skulle, og slipset med fin lille knude. Vi drog mod Storcenter Nord, hvor helten over dem alle skulle "indtages" i rå mængder (altså fra barnets side........). En hel time i forvejen var vi der for, at få en plads oppe foran. Og det fik vi. Men ikke nok med det. Drengen fik lov, at hjælpe scene folkene med at gøre tingene parat. Sætte selveste Sigurds helt egen Bjørnen Bjørn på plads, samt alle hans andre remedier.

Da Sigurd går på scenen var det ikke længe førend han får øje på det lille lyse hoved klædt ulastelig i tern. Han blev fuldstændig overrasket og sagde:

"Dette er helt fantastisk. Aldrig før har jeg set så flot et ternet kostume som på denne dreng. Flotte tern og det flotteste ternet slips. Kære publikum - giv ham en kæmpe stor hånd"

Og så klappede vel omkring 700 mennesker af min lille helt. NÅRH han var stolt.

Bagefter fik vi de fineste billeder med den store og lille Sigurd, og den ægte Sigurd udtrykte igen hans beundring over en så rendyrket fan. Han lovede den lille udgave, at næste gang de skal ses så skal de have ens ternet tøj på. Forestil jer lige min lille dreng: han har en vaskeægte aftale med Sigurd Barrett om, at de skal have ens tøj den 19.6., og skal have taget billeder af det.

Jow - det går skam godt for mine unger i øjeblikket. Og Jacob - ja han nyder forhåbentlig godt af alle de dejlige spirer der drøner op af jorden. Det er jo liv i en eller anden dimension på et sted, hvor liv jo sådan set ikke er det der er i overflod. Kirkegården er nu rar her om foråret. Så mærker man livet igen.