Mors hjemmebag

Når solen sådan skinner og er så gavmild med varme, hvis man finder en lækrog - ja så har man jo ikke så meget tøj på som for blot en måned siden.

Derfor var beslutningen om, at tage en vest på istedet for jakke idag, heller ikke den sværeste. Jeg husker at jeg var ved, at hive den ud af skabet i efteråret lige der i overgangen. Men lod den hænge, for den mindede mig om at jeg var gravid sidst jeg havde den på. Dvs., at den sidst er brugt for et år siden i foråret 2008.

Jeg kunne mærke, at der lå noget i den ene lomme. Ganske rigtigt. En bolle hvor små tænder havde bidt lidt i den. Jeg må have stukket den i lommen, da sønnike ikke ville have mere og så er vores leg i haven sikkert fortsat og således glemmer man alt om en bolle i lommen.

Men jeg skal love jer for, at jeg aldrig aldrig ALDRIG nogensinde mere køber fabriks fremstillede boller. Nu bager jeg også primært selv, men i en snæver vending kan der godt ryge en pose fra supermarkedet i vognen. Den famøse bolle der havde ligget i hi i et års tid, måtte man forvente var et ganske ubehageligt syn. Men næh nej - den lignede sig selv, altså bortset fra at den var hård som sten. Ikke en mug plet, rynker el. lign.

Og så tænker jeg: hvor mange tilsætnings stoffer er der ikke lige i sådan en fætter, når den ikke viser nogen form for ældnings tegn? Pyh ha - det vil jeg slet ikke tænke på. Så hellere boller der begynder at ane mug efter 3-4 dage. Nemlig de hjemmebagte. Der ved jeg da hvad jeg har med at gøre.

Sorry Schulstad, Kohberg, Kornkammeret, Hatting og hvad I nu ellers hedder - men det er altså ikke folkesundhed det der.