mandag den 6. april 2009

Forår

Nu holdes der endegyldig fast i terminsdatoen: den 12.10.2009. Eftersom man forventer at forløse barn 8-10 dage før, taler vi således om en nyfødt i armene lige i start af oktober. Det virker så langt væk og så bare slet ikke. Fordi:

  • Der kommer en masse små helligdags ferier som gør, at tiden synes til at flyve så hurtig afsted.
  • Jeg skal gå fra 2 måneder før, dvs. lige efter min sommerferie. Sommerferien begynder i år den 4.7.09 og 3 uger frem. Dvs. at lige om 3 måneder så går jeg faktisk fra. Og 3 måneder "afbrudt" af små ferier her og der. Det går jo ligepludselig stærkt.

Det er en rigtig livlig lille Tampen derinde. Den slog ikke blot for vilde kolbøtter i dag, men ligefrem saltomotaler med dobbelt skrue. Der er bestemt mege livlig aktivitet.

Sjovt nok er jeg ikke så bange denne gang, som jeg har været de andre gange. Dog er jeg nok mere bekymret end andre uden grim historik. Men set i forhold til netop historikken, så syntes jeg virkelig at jeg gør det hele med megen ro.

I går var lille Sigurd klædt på til kamp mod den store Sigurd. Habitten sad som den skulle, og slipset med fin lille knude. Vi drog mod Storcenter Nord, hvor helten over dem alle skulle "indtages" i rå mængder (altså fra barnets side........). En hel time i forvejen var vi der for, at få en plads oppe foran. Og det fik vi. Men ikke nok med det. Drengen fik lov, at hjælpe scene folkene med at gøre tingene parat. Sætte selveste Sigurds helt egen Bjørnen Bjørn på plads, samt alle hans andre remedier.

Da Sigurd går på scenen var det ikke længe førend han får øje på det lille lyse hoved klædt ulastelig i tern. Han blev fuldstændig overrasket og sagde:

"Dette er helt fantastisk. Aldrig før har jeg set så flot et ternet kostume som på denne dreng. Flotte tern og det flotteste ternet slips. Kære publikum - giv ham en kæmpe stor hånd"

Og så klappede vel omkring 700 mennesker af min lille helt. NÅRH han var stolt.

Bagefter fik vi de fineste billeder med den store og lille Sigurd, og den ægte Sigurd udtrykte igen hans beundring over en så rendyrket fan. Han lovede den lille udgave, at næste gang de skal ses så skal de have ens ternet tøj på. Forestil jer lige min lille dreng: han har en vaskeægte aftale med Sigurd Barrett om, at de skal have ens tøj den 19.6., og skal have taget billeder af det.

Jow - det går skam godt for mine unger i øjeblikket. Og Jacob - ja han nyder forhåbentlig godt af alle de dejlige spirer der drøner op af jorden. Det er jo liv i en eller anden dimension på et sted, hvor liv jo sådan set ikke er det der er i overflod. Kirkegården er nu rar her om foråret. Så mærker man livet igen.

8 kommentarer:

Maomis sagde ...

Jeg vil se billeder! Øj, hvor lyder det som en drømmeeftermiddag lille Sigurd der havde.

Skønt at høre at graviditen forløber fint. Det gør mig varm om hjertet.

Frederikke sagde ...

Det er altså på en og anden måde den ultimative kærlighedshistorie mellem Lille Sigurd og hans store helt. Jeg bliver helt varm :)

Grønlandsposten sagde ...

Så kom det store smil frem :-D Over det spirende liv i din mave, over den pavestolte søn i ternet tøj og over forårstegnene hos Jacob! Sikke et skønt indlæg!

Lotte sagde ...

Dejligt og livsbekræftende indlæg!
Jeg vil også gerne se billeder....

Majsen sagde ...

Der kommer også billeder på. Vi har fået nyt kamera, og den kortlæser som vi troede kunne bruges, viste sig ikke at matche kortet 100%.

Så mi er ny kortlæser bestilt og så snart - ja så kommer der billeder. Af den meste stolte lille (åh undskyld: STORE) dreng.

Perle sagde ...

Hvilken fantastisk oplevelse for den lille fyr.

Susanne sagde ...

Sikke en oplevelse. Sigurd og Sigurd.

Og hvor er jeg glad for at høre, at du også har det godt med Tampen. Det tegner til at blive en rigtig dejlig sommer.

Kram...

Jeanette sagde ...

Kæreste Majsemor. Nøj en dejlig historie. Hvor må det bare være stort at komme så tæt på sin helt. Lige som Frederikke, biver jeg helt varm inden i! Og hvor er det bare fantastisk med den lille tamp... eller hvad man nu siger! Jeg er så glad for at det går godt. Du lyder som om at du stråler... Kan mærke det helt i København....