torsdag den 16. april 2009

Blog babyer

Ih det er så spændene altså. I morgen får Sofie hendes 2 små møffer til verden og får lov, at give los af alt mor genet til 2 levende børn. Jeg glæder mig sådan på hendes vegne.

Der bliver fulgt med i de små blog babyer rundt omkring. Næste gang er det Line, om 24 uger (gud hvor lyder det om lang tid) er det mig og så nedkommer Frederikke i november. Der er altså eet eller andet over, at få lov at følge med rundt omkring.

I den sorggruppe jeg var i, var vi 4 par. Vi er 3 nu der venter os. Det sidste par håber og krydser fingre for ægdonation. Jeg håber virkelig at det lykkeds for dem, ligesom jeg håber at Laurits's forældre også snart må blive beriget. Hvis bare jeg kunne trylle altså! Børn er simpelthen i min verden, verdens bedste opfindelse og det burde være alle forundt, at få sunde og raske børn.

Når jeg samtidig sidder og skriver dette, sidder jeg også og skriver om 8 par, der alle har oplevet at miste eet eller flere børn. Det er mærkeligt, at det blev en del af mig at entrere denne verden.

Men i dag så jeg livet endnu engang pile rundt inde i mig. Den har det godt den lille og mine bekymringer blev gjort til skamme. Heldigvis. Nu skal jeg så gå og pleje livet herhjemme i de næste 6 uger, og derfra må vi så se hvad der sker. Det spiller ikke, at jeg konstant dykker ned med sukkersygen pga. bl.a. opkastninger. Jeg skal have ro til, at lægge mig ned når det raser og ikke fortsætte ufortrødent med arbejde, hente/bringe, ting man skal nå inden bestemte tidspunkter osv.

Og så er foråret jo altså ikke den ringeste tid, at blive sendt hjem for at nyde. Jeg skal høste C vitaminer nu skal jeg så.

5 kommentarer:

Lotte sagde ...

Majsen, det er så forunderligt at følge med her hos dig. Gennem din graviditet med Jakob, den store sorg over at miste ham, over din prisværdige bearbejdelse af tabet og til din nye graviditet. Det er stort på den måde at få et indblik i dig og din verden, dit livssyn og din kampgejst. Livet ER smukt. Og barskt. Og helt igennem fantastisk. og det hele får man i rigt mål bekræftet her hos dig :-)

Maomis sagde ...

Børn ER en fantastisk opfindelse! og du er om nogen en der forstår at værdsætte lige netop det faktum. Det er så skønt at følge med her og alle de andre steder, for den sags skyld. De der blog-babyer er noget helt særligt og både dem og deres mødre nogen jeg har fået et helt særligt forhold til.

Dejligt at høre at alting er som det skal værre med den lilla tamp og så glæder det mig virkeligt at du er blevet sygemeldt så du ordentligt kan passe på dig selv og den lille i maven.

Heidi sagde ...

Ja, det er noget helt, helt særligt med de blogbabyer...

Godt at høre, at du har fået noget tid til at passe på dig selv og tampen.

Jeg kan ikke rigtig finde ordene, men vil bare sig tak fordi du er så sød at nævne Laurits og vores venten.

Frederikke sagde ...

Der er bare en anden slags samhørighed og det lader sig umiddelbart ikke forklare.

Du skal passe rigtig meget på dig selv.

Kram og tanker

Susanne sagde ...

Det er dejligt at læse om alle jeres små spirer. Så livsbekræftende, selv om det unægteligt er noget andet, der har skabt vores kontakter. Jeg kan blive helt misundelig over det at mærke liv og se det hele danne sig.

Nu må du endelig bruge tiden til at passe rigtig godt på dig selv.

Varme tanker herfra.