onsdag den 31. december 2008

Årets sidste blogindlæg

Da dette herrens år ringede ind, sad vi med nogle dejlige venner. Vi overså helt tiden og kom lidt for sent ind i det nye år. Jeg havde lige en strøtanke i hovedet - om det mon var tone angivende for året 2008? Skulle det blive sådan et mærkeligt år? Slog tanken væk igen - jeg var jo lykkelig for alt jeg havde og i maven en baby. Nej det skulle blive et godt år det her.

Men blækket var jo knapt tørt, førend sorgen tordene ned over os. Først besked om, at Jacob var alvorlig syg. Svære overvejelser der til sidst endte i fødsel, død, begravelse og sorg. Fra den 10. januar til den 22. januar 2008 blev vi både meget ældre, klogere, fattigere, mere tomme indeni og meget meget andet.

Måneder med bearbejdning, glæder, ny graviditet, bekymringer, venner og families skuldre, endnu et tab af den nye gravidtet, en skøn sommerferie, nyt job til begge - og vupti - pludselig var det jul igen. Den bedste af slagsen, selvom her bestemt manglede noget.

Jeg har hele tiden sagt, at 2008 bestemt ikke var mit år. Men når jeg tænker mig om er det slet ikke sådan det er. Jeg er glad for, at jeg så min lille Jacob, glad for alt det jeg har, glad for at der er så mange fantastiske mennesker der bakkede mig og os op, glad for at vores 4 årige er sådan en fantastisk dreng. Glad for rigtig mange ting.

I aften sker det igen. Et nyt år. Nyt kapitel. Ønsker mig noget og sætter samtidig slet ingen forventninger op. Tager det som det kommer og har lært, at så går man ikke helt galt i byen. Skulle noget hagle ned over os i det kommende år, så ved vi at vi fremfor alt har hinanden og at vi mennesker ikke bliver udsat for mere end vi kan klare (når man når lidt på afstand af det hele).

Menuen står på fantastisk mad i aften - har marineret og kræset for menuen siden i går morges. Vi bliver 6 voksne og 4 børn. Dejligt.

Tusind tak til alle jer bloggere der virkelig også har gjort en forskel for mig her i 2008. I er virkelig nogle der rører dybt inde, med omsorg og gode brugbare ord. Tak.

Ønsker jeg alle et RIGTIG GODT NYTÅR.

lørdag den 27. december 2008

Julen 2008

Og det blev rigtig jul i det lille hjem. Risengrød på loftet lillejuleaften, der var spist af 4 små sultne nissemunde, da vi vågnede juleaftens dag.



For at samle appetit til den store aften, var familien på gåtur. Destination lillebror. Storebror havde selv valgt lillebrors julegave og gav ham den på allersødeste vis: glædelig jul Jacob - jeg håber du lyser på din stjerne ned til os i aften!!!!



Og fra forældrene lød også et ønske om glædelig jul i vores lille søns retning. Suk. Da vi senere på eftermiddagen var i kirken til julegudstjeneste, var det bestemt ikke uden klump i halsen. Der manglede noget i forhold til sidste år, hvor han var med. I maven med hans små livlige spark. Ligeså livlig han var dengang, ligeså stendød var han nu. Det er godt, at vi mennesker ikke ved hvad der kommer til os.



Juleaften var ikke sædvanen tro, indenfor hjemmets 4 vægge. Men vi fik dog sædvanen tro, spist til vi næsten revnede, løbet igennem hus til tonerne af: nu det jul igen - nu det jul igen - og julen varer lige til påååååååssskkkeee........! Det var der en dreng på 4 år der fandt meget meget morsomt, og det er leget flittigt siden. Sammen med hans musik video opførelse af "til julebal i nisseland". Han er fantastisk.

Og SÅ kom den rare julemand. Endelig. Han fik kram og søde ord med på vejen. Han havde et fint børne piano med til en dreng med kæmpe julelys i øjene. Lysene blev bestemt ikke slukket, da han åbnede pakken med Sigurd Barrett habitten i. Han var så taknemmelig over alting den aften, at han uopfordret rendte rundt og gav alle et kæmpe julekram. Hvor er jeg heldig, at han er min altså :-)



Små øjne holdt sig åbne helt til midnat, og en noget groggy udgave vågnede 1. juledag. Man skulle ned og have Sigurd tøj på, og spille musik. Der røg også en rock guitar i hans julesæk og 2 mikrofoner, så her er bestemt liv og glade dage. Hele 1. juledag gik med at lege, og for forældrenes vedkommende tussede vi også bare rundt. En moder kom vist aldrig rigtig ud af det nattøj.



2. juledag var hos min del af familien på min fars side. Nu døde min far jo for 15 år siden, men derfor kan man jo godt jule sammen alligevel. Lad mig sige det på den måde, at det var en temmelig anderledes - og meget overraskende - oplevelse i år og jeg grubler lidt over, om det skal fortsætte fremover. Er lige nu ret overbevist om, at vi selv åbner op for nogle traditioner om 2 år, når det ellers igen var vores tur til at drage i retning af min fars familie. Min kontakt til min faster, onkel og deres døtre holder vi ved lige - men resten - tjahhhh........!

I morgen skal min søster og mor til vores matrikel. Begge parter har været udenlands i år, og vi skal indhente noget julehygge og samværd. Der er også en lille dreng der virkelig savner dem begge meget. Har ikke helt kunnet forstå, hvorfor de ikke var med juleaften.

Men jul har det alligevel været. Trods at alting slet ikke var som det plejede i år. Og vi har hygget os så meget igennem hele måneden, at vi næsten ikke tør tro, at det næsten er menneskelig muligt at hygge så meget. Dejligt.

tirsdag den 23. december 2008

Glædelig jul

Rødkålen blev snittet og kogt og spreder en dejlig duft i køkkenet. Sønnen pakker gaver sirligt ind med overforbrug af tape. Julemusikken spiller og vi synger. Der er stillet ekstra gavebånd, gavepapir og tape på loftet - bare nu hvis nisserne ikke har nok af det. Risengrøden står i sengen og koger og der er masser af det, så nisserne også får et STORT lerfad med smørklat på loftet i aften. Ingen skal gå sultne i seng.

Træets pynt skal stilles frem og træet bæres ind i aften. Så er det jo sådan, at nisserne klarer resten imens vi sover i aften. Uhhhhh hvor er det bare så spændende alt sammen.

Vi skal købe lillebrors gave til hans værelse i dag, og give ham den i morgen når vi tager i kirke og får drysset det sidste julestemnings støv ned over os, når kun stearinlysene brænder under præstens juleprædiken. Vi skal aflevere en enkelt gave i dag og ellers mæske os i pebernødder, hygge noget mere, nyde en julefrokost og ja - så tror jeg lige vi hygger os lidt mere. Det er begrænset hvor mange steder vi må komme ind, da drengen har fået børnesår og smitte er ikke så velkommen de fleste steder.

Rigtig glædelig jul derude. Håber den bliver god for alle.

lørdag den 20. december 2008

Vintermørke

Ja - man kan jo godt sige, at det med vintermørke kontra lys gør noget ved os alle.

Men vinterlyset gør altså også noget negativt ved mig. Jeg er slet ikke til det der kolde og afslørende lys, når solen kaster sine knivskarpe stråler ind af vinduerne. Man kan se hvert et enkelt lille støv korn selvom man lige HAR gjort rent. Alle vægge ser ud til, at de trænger til ny maling.

Således kunne man se mig i lettere panik her til formiddag. Faktisk trængte hytten både til nyt køkken, en malermester der kunne rykke ud med øjeblikkelig varsel, vindues pudser samt et rengøringsfirma der kunne bidrage mig med den del. Mine hænder er udskiftet med 2 runkne rosiner pga. den konstante tilstand i sæbevand for, at vaske alting ned og over.

Der er faktisk ikke den genstand eller kvadrat centimeter der ikke er endevendt i rengøringens tegn. Og netop som alting står skinnende rent, så spoleres det hele når brændeovnen atter engang kaster nye små støv partikler rund i rummet. Og det nytter ikke, at lade dem være kolde i disse dage. Vores opvarmningskilde - også kaldet et varmeanlæg - lever dets helt eget liv siden det blev monteret for snart 2 måneder siden. Varme er noget det afgiver, når det har lyst og ikke når vi har brug for det. Jeg syntes efterhånden det er en noget sær gemmeleg med det der varme.

Så altså - jeg kan godt lide, når himlen trækker i dens vinter outfit, med en stor tung dyne omkring solen.

Ups - nu skuer mit øje en helligdag med små støvting omkring sig. Jeg iler videre. Det er vist godt, at jeg skal ud og jule føjte med nogle piger i aften og glemme lidt om alt det støv og alt for lidt varme.

torsdag den 18. december 2008

Discount pris

Jeg har haft verdens bedste underholdning i dag - mindst 3 timer for 30 kr. I alt.

Sønnen fik et slips i pakke kalender gave. Ternet og bestemt ikke særlig kønt. Men han ELSKER det og nu kan han virkelig lave Sigurd Barrett efterligninger, for det ligner jo sådan eet som Sigurd har.

Moderen knokler for, at få det sidste afsluttet inden den lange ferie. Nårh hvor skal jeg sove længe hver morgen (jeg har fundet snooze knappen til mit indre vækkeur) og hygge total igennem.

Var til kontrol med min diabetes i dag. Nu har den jo været min tro følgesvend i snart 33 år så man kender jo ligesom det hele ret godt ind og ud. Men alligevel er der noget der nager. Da jeg flyttede hjemmefra og kom på egne ben, skulle jeg altså prøve det dersens skeje ud noget. Jeg havde fået nok af, at høre om sund mad, blodsukker, regelmæssighed osv. Det var godt nok en vild og fuldstændig fremmed verden for mig, at prøve at skeje ud. Jeg var heller ikke specielt god til det, men lidt blev det nu til alligevel. Jeg følte mig ihvertfald ret ligeglad. Selvom man ikke bare kan ændre sig fra dag til dag.

Har virkelig gået og grublet over, om der nu kommer sådan en "ekstra regning" for de udskejelser igennem 3-4 år, hvor jeg ikke levede efter den bog som man faktisk skal. Jeg har tit spurgt de senere år, men fået at vide at alt så jo pænt ud. Jeg måtte også lige prikke lidt til emnet igen i dag. Sig mig nu kære læge - hvordan bliver den der ekstra regning for mig? Hvad kommer der til mig? Bliver jeg blind, får jeg nyresvigt, koldbrand i benene eller hvad? Sig det nu bare som det er!

Og det gjorde han (han = formand for diabetes foreningen og førende proffessor indenfor feltet) så: "jeg tror sku helt ærlig, at du går ram forbi. Følge sygdommende begynder at vise sig efter 15-20 år og du har stadig ingen af dem (udover en lille nyreting, som jeg fik som følge af svangerskabs forgiftning)". Nu er det ikke fordi, at han siger sådan at jeg syntes jeg har verdens bedste og rareste læge lige på dette område. For det har jeg. At han så er næsten nabo, total sjov og vi mødes i Kvickly og taler ribbenstege, hønsetråd og benzin priser henover vognen, hjælper jo måske lidt til. Men altså - jeg blev ski da sådan lidt høj i hatten over meldingen. Pyh - hvis bare jeg holder mig til bogen så bestemmer jeg selv tempoet. Jeg er virkelig taknemmelig. Og jeg skejer godt nok sjældent ud og kun hvis jeg har "sparet" op til det.

Derfor nød jeg nok også de 3 timers underholdning incl. trommesolo, lidt ekstra meget i dag.

Livet er sku da sagen - ikk'?

lørdag den 13. december 2008

Hvor går man hen når ingen vil høre???

De seneste 8 dage har man kunnet læse om lægers negilering med liv og nybagte forældre. Det har i den grad rystet min grundvold, og gang på gang har jeg håbet, at NU skrider nogen ind og gør noget. Desværre ikke. Det er så trist.

Jeg har langt fra i hænde af sådan en oplevelse som ovenstående. Men har bestemt gået forgæves nogle gange, hvor hjælp og proffessionalisme var påkrævet.

Eksempelvis når man sidder med en, der kalder sig professor og fortæller at man har ondt i maven og føler at noget er galt. Den "kloge" dame siger, at det er klart at jeg har det sådan når mit blodtryk er for højt. "Jammen - ovenpå min historie med Jacob, er jeg lidt nervøs for om der er noget galt med det barn i maven". Aj - man kunne sørme ikke scanne mig hver gang jeg var nervøs, for så skulle de jo indlægge mig og scanne mig hver time, og sådan fungerer systemet ikke. Så tag du bare hjem og slap af. Får du hovedpine så ring lige til vagtlægen, da det kan være tegn på at blodtrykket er for højt. Sådan sagde den kloge proffessor.

Nu er jeg ikke sat i verden for at holde min kæft, og jeg overrulede lægens ord aftenen efter og ringede til svangre afdelingen på Skejby sygehus. For der VAR noget galt - jeg vidste det bare. Pyntede lidt på virkeligheden omkring hovedpinen (og sagde ikke noget om, at jeg fik besked på at ringe til vagtlægen hvis det opstod), for måske de så ville høre. Og det gjorde de. Kom med det samme.

Læge dukkede op efter 2½ time og målte mit blodtryk. Det var normalt. Tag du hjem og spis et par panodiler. "Nej - du er NØDT til at scanne mig - jeg er ikke tryg" fik jeg sagt. Jeg kunne se damens modvilje og hun brugte istedet sådan en dims til at høre hjertelyd med elektronisk. Hvorefter hun sagde, at det måske alligevel - for at være på den sikre side - var godt nok at få mig scannet da min hjertelyd godt kunne forstyrre signalet på dimsen der.

Og ved scanningen kommer ordene: jeg kan ikke finde barnet hjertelyd. Nej - jeg sagde jo, at der var noget galt. Venligst notér i min journal, at hvis jeg nogensinde igen bliver gravid, så vil jeg kun have een bestemt læge til at følge mig hele vejen. Ham der fulgte mig med sønnike første gang, og som skaber ro i mit sind. Ikke hende den anden proffessor. Hende der også havde sagt til min nabo ( i 2. graviditet) der een gang tidligere havde født 3 måneder for tidlig: jeg kan slet ikke forstå din uro omkring at føde for tidlig een gang til. Og det viste sig, at naboen faktisk var i begyndende fødsel da ordene blev sagt og fødte 9 uger for tidlig 2. gang.

Men får sådanne læger så lov til bare at køre gamet videre? Får de advarsler? Læser nogle i ens journal hvor der står skrevet: utilfredshed med og negligering fra den pågældende læge?

Da vi som nybagte forældre til førstefødte, udviste bekymring for hans evige gråd og gylpen halvdelen af maden op igen, fik vi at vide at det var normalt for nyfødte. Han var bare kolik barn. Nej - eller jow - måske er han kolik barn, men der er også noget andet galt. Næh nej - han tog jo fint på og voksede som han skulle. Ja ja - men måden hvorpå han tog gram og kilo på, var bestemt ikke i orden. Jeg blev ved med at sige, at det var som om at der skete noget når maden kom ned - som om at jeg kunne fornemme at det kørte rundt i hans mave. Jeg kunne se, høre og føle hans smerter. Kunne se og føle at han var sulten men han slap hele tiden mit bryst ved amning og græd højlydt. Så gik jeg over på, at malke ud til ham for han skulle have min mælk. Basta. Det blev ikke meget bedre på flasken. Stadig den evige gråd før, under og efter et måltid.

Først efter knap 3 måneder møder man en vågnen vagtlæge, der reagerer på at han har høj feber og er fjern. Det er åbenbart lidt unormalt at de så små får feber, da moderens immunforsvar stadig hænger i deres system. Vi bliver sendt i taxa til Skejby sygehus hvor et hold står klar til os. Drengen var inficeret med svamp i hele hans tarmsystem fra kælder til kvist. Det føles som små åbenstående blæner, og når der så kommer mælk ned med sukkerindhold i, så er det som at hælde salt i et sår. TOLD you - der var jo noget galt. Hele hans spiserør var ved at lukke til af svamp og han var født med infektionen.

Men hvad siger man når der bliver spurgt til: ser hans ble normal ud? Øhhhhh - jah - det er sådan noget remoulade noget. Altså jeg ved da ikke hvordan en ble skal se ud - har da ikke rendt og nærstuderet andres. Havde nogle bare een gang ud af alle de lægebesøg gjort sig ulejligheden at tjekke den ble, ville alarmklokkerne have ringet. Den var nemlig helt gal. Og da jeg engang ringede til lægen og sagde, at han have haft diarre i knap 2 uger, var meldingen også at det slet ikke var unormalt. På Skejby var de yderst bekymrede over, at en læge giver sådan en besked. Og alarmenrende overfor, at INGEN havde kigget ham i halsen, hvor beviset var så tydelig. Svampen hang i store flager.

Vi var indlagt i knap 2 uger.

Hvor er det afmagt, at blive mødt med attituden: du er nybagt eller vordene mor og et rigtig pyldre hoved. Vi ved bedre - for vi er de uddannede. Men et menneskes egen fornemmelse må ingen altså tage fra folk. Lægestanden bør kunne skelne mellem hypokondorer og så dem der vitterlig har en sag.

Det kan da ikke passe, at man indenfor den verden skal kende nogle der kender nogle, for at få hjælp? Eller frygelige ting igennem, førend der står i ens papirer, at man er berettiget til at blive taget alvorligt.

Jeg har tændt lys for Irma i dag, for det er sådan en grum beretning om negligering. Hun og hendes forældre har virkelig været meget i mine tanker. Mit er jo vand i forhold til, men lidt af problemstillingerne er de samme.

torsdag den 11. december 2008

Jacobs pakkekalender

Min yngste søn skal ikke snydes for ekstra opmærksomhed her i december.

Så hver eneste dag, tager vi på kirkegården og tænder 4 lys sådan lige i skumrings tiden. Et for hver af os Det føles rart, at gøre denne lillebitte ting for ham og det er også bare rigtig fint og hyggeligt deroppe. Specielt i stearin lysenes skær.

Da jeg pakkede juletingene ud lige inden den 1.12. fik jeg helt ærlig lige et lille chock. Sidste år købte jeg to trænisser der hver har ligesom en lille kurv, til at lægge kalendergaven i. Der skulle jo være en til hver af mine børn. Lykkelig uvidende om, hvad januar måned skulle bringe af uheld med sig, blev de indkøbt med en bulende mave.

De blev pakket ned sådan cirka 3. juledag sidste år, og da jeg tog dem op af posen var scenariet dette: i den ene lå 3 små nisser og lignede nogle der legede en rigtig god leg. Lige som man se den 4 årige. I den anden var der ingen nisser, men en lille julelygte til at sætte et fyrfadslys i - sådan nogle som nu står på kirkegården. Det var ligesom at se, at der var en mening med at de blev pakket sådan ned sidste år. En med leg - og en med stilhed. Det gav en rigtig mærkelig fornemmelse i maven, og der blev lige tid til at mærke efter. Joh - han er der stadig. Lige inden under og i hele min bevidsthed. Og det føles godt.

Glædelig jule lille Jacob. Første med dig og uden dig.

søndag den 7. december 2008

Tromme solo

December er jo for længst skudt igang. I år er ingen undtagelse for masser af aktivitet.

Nisserne piler rundt herhjemme og pusler om natten. Der er en gave til sønnen hver morgen fra nisserne. De farver mælken blå, putter grødris i vores sko, bytter om på alting herhjemme og placerer sågar extra gaver til når man kommer hjem fra job og børnehave.

Det er super sjovt, men hoooooolllld da op hvor er jeg en lystløgner overfor mit barn. Og jeg kan lide at være en lystløgner. Jeg er også ret sikker på, at jeg er kureret inden nytåret bimler og bamler (og så er min ration for i år ligesom også opbrugt).

I går var der juletræs fest på honeys arbejdsplads. Det er jo fantastisk når julemanden ligegodt har fået fortalt af vores nisser, at de har hørt en lille dreng fable om, at han bare ønsker sig et trommesæt helt vild meget. Der blev tændt ekstra lys i hans små øjne, da papiret blev taget af gaven (notér venligst - ikke flået - for det kender han slet ikke til) og man ser et trommesæt afbilledet på kassen. Faktisk var den store slikpose helt og aldeles uinteressant for ham og den står højt placeret i skabet. Jeg tror slet ikke han kommer i tanke om den førend langt ind i 2009.

Her er blevet spillet vild rock musik i går aftes og i dag. Det lyder fantastisk...........!!! "Et barn er født i Beeeeettttllehem" er faktisk ret god i en trommesolo, fremført af 4 årig drengebarn med hang til musik og let heavy udgave.

Juleklip og super hygge hos moster i dag, og 2 drenge i skøn leg hvoraf den ene min egen og den anden var Anne's skønne knægt. Jow - julen er skudt godt igang hos os.

Moderen kan godt undre sig over, at jeg måtte konstarere at der var omkring 100 børn til juletræs fest i går og kun 2 af dem (som stavet T - O = TO) går pænt op og siger tak for gaven til den gavmilde julemand. Den ene er min. Jeg tænker lidt:
  1. Enten er de bange for julemanden og tør ikke rigtig (jeg så nu bare ikke ret mange generte børn) gå tilbage og sige tak.
  2. De tager gaver som den største selvfølgelighed (faktisk at tolke efter deres "jeg-river-gaven-ud-af-hånden-på-dig-julemand-og-virker-ikke-særlig-taknemmelig" måde at agere på). For faen - der hører vel ligesom til konceptet omkring en juletræsfest.
  3. De har fået for meget sukker i løbet af dagen og er så dopede at de slet ikke rigtig er i stand til at opfatte hvad der sker.
  4. De er ikke opdraget til hverken at sige tak for en gave, tak for mad el. lign.

Må mit budskab i denne søde juletid lige være:

Vi har så travlt med at få købt gaver, rende til arrangementer og piske rundt efter kalendergaver til vores børn, æde os ned i juleskum, cognac bønner og glinsende rødkål med efterfølgende dårlig samvittighed (nogle får det på rigtig mange områder). Nogle gange kan simpel juleklip og nærhed, samt hvinen over at nissen har drillet så meget og farvet mælken blå (modsat den grønne sidste år - he he - den virker hver gang) være nogle af de største højdepunker i sådan en december måned.

Keep it simple. Fyr nogle gode julehistorier af. Mange er tvunget til, at holde simple jule fordi de ikke har anden mulighed. Os der har andre muligheder skal lære, at det simple og nære faktisk kan være det allerbedste.

Merry X-Mas derude.