For at samle appetit til den store aften, var familien på gåtur. Destination lillebror. Storebror havde selv valgt lillebrors julegave og gav ham den på allersødeste vis: glædelig jul Jacob - jeg håber du lyser på din stjerne ned til os i aften!!!!
Og fra forældrene lød også et ønske om glædelig jul i vores lille søns retning. Suk. Da vi senere på eftermiddagen var i kirken til julegudstjeneste, var det bestemt ikke uden klump i halsen. Der manglede noget i forhold til sidste år, hvor han var med. I maven med hans små livlige spark. Ligeså livlig han var dengang, ligeså stendød var han nu. Det er godt, at vi mennesker ikke ved hvad der kommer til os.
Juleaften var ikke sædvanen tro, indenfor hjemmets 4 vægge. Men vi fik dog sædvanen tro, spist til vi næsten revnede, løbet igennem hus til tonerne af: nu det jul igen - nu det jul igen - og julen varer lige til påååååååssskkkeee........! Det var der en dreng på 4 år der fandt meget meget morsomt, og det er leget flittigt siden. Sammen med hans musik video opførelse af "til julebal i nisseland". Han er fantastisk.
Og SÅ kom den rare julemand. Endelig. Han fik kram og søde ord med på vejen. Han havde et fint børne piano med til en dreng med kæmpe julelys i øjene. Lysene blev bestemt ikke slukket, da han åbnede pakken med Sigurd Barrett habitten i. Han var så taknemmelig over alting den aften, at han uopfordret rendte rundt og gav alle et kæmpe julekram. Hvor er jeg heldig, at han er min altså :-)
Små øjne holdt sig åbne helt til midnat, og en noget groggy udgave vågnede 1. juledag. Man skulle ned og have Sigurd tøj på, og spille musik. Der røg også en rock guitar i hans julesæk og 2 mikrofoner, så her er bestemt liv og glade dage. Hele 1. juledag gik med at lege, og for forældrenes vedkommende tussede vi også bare rundt. En moder kom vist aldrig rigtig ud af det nattøj.
2. juledag var hos min del af familien på min fars side. Nu døde min far jo for 15 år siden, men derfor kan man jo godt jule sammen alligevel. Lad mig sige det på den måde, at det var en temmelig anderledes - og meget overraskende - oplevelse i år og jeg grubler lidt over, om det skal fortsætte fremover. Er lige nu ret overbevist om, at vi selv åbner op for nogle traditioner om 2 år, når det ellers igen var vores tur til at drage i retning af min fars familie. Min kontakt til min faster, onkel og deres døtre holder vi ved lige - men resten - tjahhhh........!
I morgen skal min søster og mor til vores matrikel. Begge parter har været udenlands i år, og vi skal indhente noget julehygge og samværd. Der er også en lille dreng der virkelig savner dem begge meget. Har ikke helt kunnet forstå, hvorfor de ikke var med juleaften.
Men jul har det alligevel været. Trods at alting slet ikke var som det plejede i år. Og vi har hygget os så meget igennem hele måneden, at vi næsten ikke tør tro, at det næsten er menneskelig muligt at hygge så meget. Dejligt.
8 kommentarer:
Grin! Jeg kan se hvordan din lille Sigurd rocker rundt i hele huset! Åh, hvor er han skøn. Julen 2008 lyder som et hit! Også selvom det var med lyset fra en stjerne på Jacobs plads.
Hehehehehe, hvor er han bare for skøn i sit jakkesæt med guitar og briller. Helt fantastisk.
Rørende besøg hos Jacob, tror på, at stjernen lyste ned til jer.
Jeg er VILD med Sigurds jakkesæt og så glad for at se ham i det. I burde sende et billede til den store Sigurd. Det er simpelthen for sødt!
Og hvor er der julefint hos lillebror. Jeg er sikker på at han har lyst lidt ekstra oppe på sin stjerne.
Godt at høre at I har haft en god jul, skønt den ikke blev helt som den plejer.
Jeres private Sigurd er mere end almindelig lækker. Han er MEGA lækker.
Det er dejligt også at se ham uden Sigurd-tøj på besøg hos Jacob. Tænk, at det er blevet helt naturligt for vores børn.
Jeg gør mig også nogle overvejelser omkring julens traditioner. Heldigvis har vi laaang tid til vores beslutninger.
Grønland: du har ret - han rocker rundt i hele huset. Grin..
Perle: Han er super sej i tøjet - også selvom det er en kende for stort. Men så passer det ham da i hele hans Sigurd periode. Den stopper jo pludselig en dag, hvor sørgeligt det end er.
Maomis: Vi vil gøre præcis som du har foreslået. Vi blev enige om inden jul, at når først han fik det så betød det fotografering foran teateret, siddende ved det lille piano og iført det fiiiinnne tøj. Det må da udløse et svar tilbage.......!
Susanne: ja du har faktisk ret. Det er blevet en naturlig ting for vores børn. De mangler jo også deres søskend der ikke er her, og derfor tænker de jo også fine fine tanker. Man bliver bare så rørt når man oplever, at de går med akkurat det samme som os.
Skønne billeder af din dejlige søn og tankefulde ord om ham I ikke fik lov at kende. Livet kan være så barskt, men heldigvis også fantastisk og stort (særligt når man lige har fået Sigurt tøj og rockgitar)
Året 2008 blev langfra, hvad du og din familie havde forventet, men trods de barske oplevelser har I ikke glemt, at der stadig er meget at glædes og være taknemmelige over.
Mine bedste ønsker for det kommende år sendes Jer!
nb. Sigurd den Anden er da bare skøn at skue :-D
Hvor ER det bare fint, hans Sigurd-outfit. Jeg er glad for, at det lykkedes :-)
Stort, varmt kram fra København
Send en kommentar