torsdag den 13. december 2007

Her dufter af brunkager

Nu er jeg næsten færdig med julegaver - mangler kun at indkøbe til min honey. Men det skal være med omtanke og sån - det har han nemlig fortjent.

I morges var vi lidt sent på den og drengen skulle have været afleveret i børnehaven senest 09:15, da de på deres små ben skulle gå hen til børne julegudstjeneste. Men når man vågner tæt på kl. 09:00 så bliver planerne unægtelig lidt anderledes. Drengen blev afleveret ved kirken.

Han var på afleveringstidspunkt eneste barn der var mødt frem - vi så de andre komme ude i horisonten. Alene gik han ind og op igennem kirken til det helt store idol: Præsten.

Hun fik øjeblikkeligt en krammer af ham og purken svarede perfekt på alle spørgsmål stillet til ham (til spørgsmålet om hvad hans bedste ven hedder, lød svaret: min mor....!). Da han havde fået talt færdig rendte han ned af gangen igen og råbte alt hvad han kunne: moooooaaarrr - det var PRÆSTEN jeg snakkede med. Sjældent har jeg set ham SÅ stolt og imponeret. Vil svare til, at vi andre stod face to face med paven og tjit tjattede vil jeg tro.

Tænk om den der børneglæde over små ting, små begivenheder, forventninger til nissens drillerier osv. kunne smitte lidt mere af på voksne. Så tror jeg nemlig ikke at man her til aften havde oplevet så forholdsvis mange "lidt oppe at ringe" voksne mennesker på julegave indkøb. Når nu julen vist er kommet for at blive, så kan jeg ikke helt forstå hvorfor man så ikke bare vælger at få det bedste ud af det. Er det mærkeligt at have det sådan?

I øvrigt: RIGTIG GLÆDELIG JUL TIL ALLE. Jeg tror jeg har bagt brunkager osv. til det halve af byen - jeg juler faktisk temmlig meget.

6 kommentarer:

Frk. Maj sagde ...

Det er nu engang bare sådan, at det ikke er alle der er kæmpe fan af julen... Man gør hvad man kan for at få det bedste ud af den...

Majsen sagde ...

Lille Maj: Jeg skal gøre mit til, at du alligevel får en god juleaften. Julestemning eller ej.

Lotte sagde ...

Hvor har du dog ret i, at det kunen være dejligt, hvis voksne kunne glædes og begejstres over mindre. Det er en kunst, de fleste mestrer som børn, men glemmer, når de bliver voksne. Og det er jo synd. Allermest for dem selv...

Glædelig jul til dig (og Lille Maj) også!

Majsen sagde ...

Lotten: Ja tænk sig, at det er de små glade børn der skal minde os om sådanne ting.

Jeg smelter selv og lever højt på, når min lille skat hviner over nissens drillerier. Grøn mælk, mel i drikkeglas, kartofler og ris i skoene etc. Mere skal der ikke til. Og man bliver selv i super humør over at planlægge dagens overraskelse. Her er der ingen gavekalender endnu. Jeg føler nissens narrestreger skaber mere glæde, end en daglig plastic dims til 10,-

Men indrømmet - han skulle lige ind i vores liv førend vi begge fandt den barneglæde frem igen. Jeg håber den er kommet tilbage for at blive.

Bitten sagde ...

Tak for julestemning og gåsehud!
Jeg gør selv mit bedste for at komme op i gear. Men iår køber jeg mig til dufte og smag i et forsøg på at spare lidt på kræfterne og alligevel jule for ungerne.
I denne weekend har jeg inviteret nissen ned fra loftet til at hjælpe mig med at pyntet træet til dullerne vender hjem fra deres fædrende ophav.
Det føles julet :o) og godt.
Det skal nok blive jul i det lille gule hus også - ikke helt som det plejer - men godt nok!
Glædelig 3. advent til jer alle

Majsen sagde ...

Bitten: Det lyder bestemt til, at julen finder vej til jeres hjem også - hjemmebag eller ej. I flere år bagte Karen W for mig og hun er en trofast hjælper i nøden.

Også glædelig 3. advent til dig. Ser her har jeg mangler - ikke engang en adventskrans. Men det var nok fordi jeg havde travlt med, at binde 20 grankranse til vinduerne. Samvittigheden nager mig ikke engang.