onsdag den 26. marts 2008

Hilser lige kort på

Når man har en temmelig meget ustabil internet forbindelse, er man også meget ustabil med, at skrive indlæg, kommentere eller besvare kommentarer. Hurra for naboers, venner og families forbindelser, som vi må ty til i disse dage. Ved dog ikke helt om det er forbindelse eller modem den er gal med. Det finder en tekniker sikkert ud af.

Remser ikke en hel uge op her - det er for lang læsning. Men hovedtema har været påskeferie og kvalme + opkast. Jeg er åbenbart sådan en skabning der bare SKAL ligge med hovedet i kummen på alle tider af døgnet, når noget nyt spirer i mig. Spurgte lægen til, om det der med at, jo mere kvalme - jo bedre har barnet det? Hun sagde på det kraftigste, at det er en slem slem ammestue historie, selvom den måske ville give mig ro i sindet. Næh - det ville den ikke, for dette er ligesom 4. graviditet på et år, og de tre andre - ja dem fik jeg ingen levende børn med hjem af. Selvom jeg kvalmede og kastede op i eet væk.

Men jeg har det som om, at dette bliver til noget godt og rigtigt. Nogle gange fornemmer man bare og denne mave fornemmelse må rigtig gerne holde stik. Jeg er ikke så bange som jeg havde forventet, eller også beskytter jeg mig selv ved at sige, at det hele går godt.

Don't take it personal, at jeg ikke får svaret på eventuelle kommentarer. Det er ikke uvilje, men forbindelsen der forhindrer mig i det. Jeg kommer snart stærkt tilbage - med min brækspand ved min side (føj hvor lød det egentlig grimt......).

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nogle gange er vi bare ikke herre over vores netværk, men mange er efterhånden ret så afhænging af nettet i et eller andet omfang. Inkl. mig selv :)

Morgenkvalme kender jeg heller ikke. Kvalme 27/7 kender jeg så til gengæld også. Men heller ikke for 14 år siden var der nogle gode råd mod det (altså som virkede).

Håber det snart vender, så du kan stornyde maven. Alt ER bare som det skal være denne gang.

Mange tanker og kram

Bitten sagde ...

Det blvier godt Majsen.
Både net og baby, jeg kan mærke det i min lænd. Og det er min krops mest pålidelige del, skulle jeg hilse og sige. Det er ikke småting den lænd har forudsat gennem tiderne. ;o)

I mllemtiden skal du kaste dig over alle afskygninger af INGEFÆR, det er ingen ammestuesnak når jeg siger "det er godt for jer". Det hjælper mod kvalmen ... og det smager jo godt. (Og ellers kan man faktisk vænne sig til det.)

Pøj pøj

Og et STOOOOORT sympati-KRAAAAAM
Hverken opkast eller ustabil forbindelse er det mest opmundrende at udsættes for i længden.

Majsen sagde ...

perle: kvalme og dårlige forbindelser er ikke ønskeligt. Men den ene er der igen styr på. JUHUUUUU.

Bitten: du er sådan et klogt menneske og jeg sætter ALT min lid til din lænd.

Ingefær er bare ikke mig. Det får mig til, at kvalme endnu mere. Jeg har forsøgt.

Du får det allerstørste kram tilbage - dog uden at beskadige din healende lænd. Den pakker jeg ind i vat - naturligvis designet til formålet.