Familien drager i dag til stenhugger. Vi har ikke fået taget fat på emnet med en gravsten endnu - det har ganske enkelt været noget jeg ikke har haft lyst til. Syntes jeg har håndteret mange ting, men lige denne kunne jeg bare ikke. Men nu skal det være.
Der skal stå navn og fødsels/døds dato. Ikke andet.
Tænker lidt på, hvad der engang skal stå på min gravsten udover ovenstående. Man vil da godt efterlade et eller andet eftermæle. "Elsket og savnet" klinger lidt for ordinært hos mig.
Den evige debatterende persons efterladte vil måske skive: Så fik vi ro. Eller den evigt smilende: Tak for grinet. Jeg gad ski da godt, efterlade et eller andet som kun kendetegnede mig. Jeg har stadig tid til, at få sat dette eftertrykkelige eftermæle og måske skal jeg tænke lidt dybere over, hvad mit eftermæle skal være (selvom jeg syntes jeg er god til at gribe nuet). Hvad det egentlig er jeg vil.
Skulle jeg dø i morgen tror jeg, at der ville stå: Fordi du var der. Det er bestemt også fint, men lige lidt mere can-can over det føler jeg der mangler. Som om en eller anden person indeni skal ud. Jeg vil sgu gerne sætte et eftertrykkeligt fodspor i denne verden. Det bliver ikke, at jeg besteg is gletchere eller viede livet til at være ulønnet felt sygeplejerske i Sudan. Men noget vildt i en eller anden retning tror jeg venter mig derude. MIT fodspor. Det er bare noget jeg fornemmer.
Hvad skal der stå på din gravsten?
10 kommentarer:
På Cirkelines sten står der:
Vores hjertebarn
Cirkeline
Og så er der et aftryk af hendes fod.
Det er en usleben sten med skæve vinkler og alligevel ligner den på sin egen måde et hjerte.
Først havde vi bestilt stenen med hendes fødsel- og dødsdato, men ombestemte os. Det virkede alligevel ikke rigtig, vi ved jo hvornår det hele skete og vi ville bare gerne, at stenen var så enkel som muligt.
http://cirkeline.loye.eu/cgi-bin/emalbum/emAlbum.cgi?cmd=show_image&path=Graven&img=3&tn=1
Du har ret: Det er noget mærkelig noget at skulle forholde sig til og ikke mindst noget mærkeligt noget at shoppe efter.
Kram
Hmm? Der gik og andet galt med mit link. Havde ellers linket til et billede af hendes sten, nå men du kan finde billedet på hendes hjemmeside :)
På Elias' sten står der;
Sov sødt
Elias Jørgensen Kaagh
*20.10.2007+
Små fødder sætter også store spor
På min egen en gang, kommer der nok bare til at stå det min familie nu ønsker, og jeg vil da håbe at de har nogle kloge ord at sige om mig.. "Opgav aldrig", eller "Levede livet fuldt ud, med alt hvad det havde at byde på"
- Faktsik er jeg nok bare glad for at det ikke er mig der skal finde teksten til min gravsten..
Umiddelbart skal jeg slet ikke have en traditionel gravsten. Jeg er til en stenplade i græsset, ikke nogen lille have familien skal holde eller andet. Bare en sten man kan gå hen til.
Tror bare, at der skal så navn, fødsels- og dødsdato.
Skulle nogle (børnene/manden) synes der skal stå andet er de velkomne.
Min sidste vilje er en slags "keep it simple".
Jeg har nogle ønsker (har taget stilling i meget omhyggelige detaljer i forbindelse med graviditeterne pga. risikoen for komplikationer; særligt her 3. gang da jeg jo var alene) men vigtigst er i alle tilfælde, at det ikke skaber splid mellem pigerne, er dem til besværd eller går imod deres ønsker. (eksempelvis organdonation med mine efterladtes samtykke)
Det er ikke vigtigt for mig at få et gravsted og en sten, men ønsker mine efterladte et sted at mindes mig og en inspription af en art, vil jeg håbe, at de finder mig værdig til at mindes slet og ret som "mor" evt. "Tøsemor".
Det stikker mig så dybt i hjertet at du/ I (og også andre forældre) skal have de omvendte overvejelser.
Jeg føler virkeligt med dig kære Majsemor, og kan så udemærket forholde mig til, at det må kræve en ekstra grad af parathed, før du magtede at forholde dig til turen omkring stenhuggeren.
Det der med at efterlade et aftryk i verden, det har også altid været mit ønske. Jeg prøver at leve efter det dagligt. Med tiden handler det ikke længere om et bombastisk og veldokumenteret aftryk, som generationer kan se på og inspireres af. Men mere om at gøre sit ypperste for at efterlade et aftryk i menneskers hjerter. Det er givetvis ret ambitiøst, men om ikke andet håber jeg, min familie vil huske mig for, at jeg i al fald forsøgte.
Varme tanker og tak for at tage disse følsomme overvejelser med herind i blogland søde Majsemor. Det gør godt ovenpå en mat uge at huske sig selv på livets alvor, glæden ved at være i live og mulighederne for at udnytte netop livet.
Store kram og varme tanker
Bitten
Det er tankevækkende så meget død, begravelse og gravsten lige pludselig kan fylde i ens hverdag, når man har skulle sige farvel til sit barn.
Jeg forestiller mig at overvejelser omkring ens egen gravsten, eller andres for den sags skyld, nok ikke er noget mange skænker en tanke før døden kigger forbi. Siden vi måtte tage stilling til Elisabeths sten har jeg tit taget mig selv i at tænke på hvordan ens nærmestes gravsten skal se ud og hvor de skal begraves. Det er jo ikke fordi jeg ønsker dem døde, at jeg tænker sådan, men det er bare noget som er blevet en del af mit liv.
Nej, nu er jeg vist på vej ud af en tangent kan jeg mærke, så inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg bare lige afslutningsvis sige, at det der med gravsten til Jacob bør komme lige så snart du er parat til det og ikke før. Vi fik først Elisabeths sten på 4 måneder efter hendes død. Det var vigtigt for os at vi valgte helt rigtigt og det krævede så lige den tid. Resultatet synes vi selv er ganske vellykket. Du kan læse historien her: http://maomis.blogspot.com/2007/12/elisabeth-har-sat-sine-spor.html
Jeg tror bestemt at du får sat dig et godt eftermæle når du en gang skal have dig en gravsten selv.
Hej min ven :o)
Du har været en sand og sprudlende inspiration og leverandør af sjove og skæve historier.
Blandt mine favoritter er den om Kronprinsen der købte cigaretter og Bjarne Ris i Bilka! Ja, hvem der bare var en flue på væggen!!
For mig har du altid stået som et lattermildt, forstående, lyttende og empatisk menneske med en uselvisk facon og tilgang til livet. Men hvordan man indkapsler alt dette i en kort sætning der passer sig til en gravsten..? Godt spørgsmål!
Da Hannah døde og vi skulle bestille hendes gravsten var verden stadig meget sort og trist og vi gik derfor lidt længere end de fleste i valg af tekst.
Det står:
Her hviler vores højtelskede lille pige Hannah Lang Ørum-Petersen født 30.12.2003 død 07.02.2004
Du vil altid være med os
I venstre hjørne af stenen ligger Lærken på sin rede. Jeg sang altid: "Jeg ved en lærkerede" for hende og derfor skulle den være med hende for altid.
Jeg ved at det ligger langt fra hvad de fleste ville synes om at have stående på stenen, men for mig var det det helt rigtige.
Hun ligger jo som bekendt på et familiegravsted og når jeg engang ikke er her mere skal jeg begraves samme sted. Så meget ved jeg.
Men hvad der skal stå på stenen har jeg ikke tænkt så meget på. Det må være op til mine kære efterladte. Men jeg håber da at mit eftermæle vil være et varmt og positivt eftermæle... Hvem ønsker ikke det?
Knus
Berit
Når der er brugt, hvad der måtte kunne bruges (mine nærmeste ved, jeg er registreret som organdonor og har været det siden jeg var 18), vil jeg gerne futtes af og drysses ud over noget saltvand. Tanken om at gå tilbage til kredsløbet i det element, hvor mit hjerte i så høj grad ligger tiltaler mig meget.
Jeg kan derfor heller ikke forestille mig en gravsten som mit eftermæle...men jeg skal ikke kunne sige, hvad mine efterladte vil ønske, og et eller andet sted er det jo for deres og ikke for min skyld, så den del må de gerne bestemme.
Naddi: Tak for din kommentar. Jeg har været på din blog og din hjemmeside. Vild med videoen - den er så super fin. Kan se vi har ligget det samme sted - samme stue. Jeg vil lige følge med hos dig, spændt på lillesøsters kommen til august.
Perle: Jeg kan godt følge dig. Et lille mindested. Håber også, at mit bliver en lille mindelund. A la den vi giver Jacob. Vi vil forsøge at den får udtryk af en skovbund.
Bitten: Kunne skrive i flere timer til dig. Du har så meget indsigt og skønne ting at sige. Det er bestemt også dit eftermæle engang. Tøsemor - helt klart. Og så 100% menneske og dejlige Bitten.
Maomis: Se selv - den milde salsa kommer frem - igen! Du gør stort indtryk på mig.
Vi har valgt - ligesom jer - en sten fra haven med betydning. Den jeg træder hen over, når genvejen til bilen tages. Har faldet over den, drengen syntes den er sjov og faderen syntes den er så flot. Han skal have noget med hjemmefra. Vi skulle bare lige tjekke med stenhuggeren at den var egnet. Den symboliserer også lidt den klippe han trods alt er. Sådan som jeg føler ham - han er min lille klippe her i livet. Derfor.
Berit: Jeg tror faktisk at Kronprins historien fortjener et blogindlæg. Tossede, naive mig. He he.....
Det er vigtigt her mht. grav og gravsten at gøre det, man føler rigtigt. Det har ikke før nu været rigtigt for mig og os. Det skulle være med omtanke. Alle de store kampesten i haven er blevet evalueret. Nøje udvalgt. Men mærkeligt er det også pludseligt at se omgivelserne som potientielle gravsten....!
Lotten: Jeg syntes det er smukt det du gør og beslutter. Dine beslutninger er så fantastiske. Så meget DIG.
Selv meldt mig som organdonor og så må de jo se, om noget kan bruges. Jeg kan godt lide om noget kan leve videre andet sted. Så er man her jo stadigvæk lidt alligevel. Måske er det eftermælet: Jeg VIL være med hvor det sker....!
Frederikke: Jeg syntes Cirkelines sten er så smuk. Elsker den lille fod der udtrykker så meget.
Om vi vil eller ej, bliver vi tvunget til nogle ting her i livet. Jeg håber at de er med til, at gøre os stærkere. Jeg kan ihvertfald mærke, at det er den vej det hele går.
Send en kommentar