Pandekage huset

Der sker så meget i øjeblikket. Så meget jeg ikke kan berette om, men har brug for at vende frem og tilbage. Lige nu sker meget af det i hovedet. På mandag kan jeg ligesom gøre lidt mere ved det. Håber jeg. Jeg håber, at de rigtige beslutninger bliver taget på saglig grundlag. At saglige meninger og indblik i tingene bliver vægtet højt i disse sammenhænge. Jeg er lidt bange for forkerte beslutninger, men jeg ved at jeg har styr på det jeg skal bidrage med i sammenhængen. Andet kan jeg vel ikke gøre. Men kamp med næb og klør bliver det. Sådan kan det også være, når man VIL have sin vilje.

Heldigvis er hele min verden ikke kun hjerne spind i disse dage. Sigurd og jeg har haft yderst børnevenlig dag. Drog afsted for, at hente bedstevennen. Men han var syg. Heldigvis var den anden bedsteven klar til, at træffe en yderst impulsiv beslutning. Nemlig, om han med det samme ville hoppe med os i bilen, og drage afsted mod en Rasmus Klump restaurant i Århus. Menu kortet består kun af pandekager.

Jeg elsker, når børn får den "wohooooooooo" oplevelse, og deres små øjne er ved at trille ud. Sådan et blik fik de, da tallerkenen kom. 12 pandekager. Til hver! At de ikke var større end en blinis, spillede ingen rolle. Det var antallet. Bagefter en stor greasy en af slagsen, med kugleis, softice, chokosauce og overdrevet meget krymmel. De var i himmerige. Skønt at nogle har åbnet en børnevenlig restaurant, hvor også de voksne kan få ordentlig mad og omgivelserne er rare. At bedste veninden også kom med hendes 2 drenge, var kun et plus.

Nok var de hyper efter besøget (eller var det mon af isen og dets sukkerindhold?) og begyndte da også en form for pudekamp på bagsædet hjemad. Begge gabte om kap med hinanden, og hver gang den ene lige fik lukket et øje, var den anden der straks: PRØLLI SE DER - der VAR en gul bil. Og vupti så vågnede de igen. Godt nok har jeg lang snøre, og bedstevennen sagde også, at det var fedt at der ikke var nogen voksen der sagde at NU skulle de sidde stille. Men selv jeg kan få nok af skabede og overgearede børn i 4-5 års alderen. Men klarede den med: I kan sikkert ikke finde ud af, at lege stilleleg - kan I? Og så blev der ro. Næsten for meget af den. Indtil vi parkerede i indkørslen: Årh mor vi vandt. TOLV pandekager mere til hver - egåzzzzzzz????

Jeg har lovet drengen, at vi bager pandekager i morgen. Og så glæder jeg mig bare til, at farmanden kommer hjem igen i morgen, efter herre weekend. Jeg skal jo lige vende alle de ting i mit hoved, med et andet voksent menneske der kan være anonym og fortrolig. Det har været svært, når jeg ikke har set ham siden onsdag aften.