Som jeg skrev i forrige indlæg, så elsker jeg hver en lille afkrog af min søn. Hans skønne lille ansigt som han formår, at lægge i alle tænkelige folder. De små bløde hænder der trygt holder mine når vi går en tur. Ja - alt.
Jeg har altid være fuldstændig paralyseret af hans fødder. De er simpelthen skønne og vi nusser meget de små "fugleunge kløer". Herhjemme hedder de bare kløerne. Noget de lige skulle vænne sig til i hhv. vuggestue og børnehave. Det er jo ikke normalt, at et barn siger: hvor er mine kloposer? Dvs. i alm. sprog: hvor er mine hjemmesko? Men sådan har hver familie vel sit eget tossesprog?
Anyway - de små kløer skal nu foreviges på film, da han skal have dem filmet i morgen til noget reklame halløj. Han er helt oppe at køre over det. Måtte jo ligesom informere ham om det, så han ikke bare slæbes med til noget helt uventet. Sjældent har jeg set og hørt ham så stolt: moaarrr - jeg skal i fjernsynet ligesom Sigurd!
Jeg tror det bliver en sjov oplevelse for ham. Bagefter skal vi indløse honoreringen for arbejds indsatsen: gavekort til legetøjs butik. Han har allerede bestemt, at han skal have en rum raket, så han kan flyve op til stjernerne og besøge hans lillebror. Så får en mor altså en tåre i øjet når en lille dreng står og siger sådan.
9 kommentarer:
Åh, for pokker hvor er han da lige til at spise. Det var ikke kun moren der fik tårer i øjnene der... skønne dreng!
Fodmodel, det lyder sjovt. Jeg tror han bliver en rigtig god en. Jeg arbejdede på et tidspunkt på et månedmagasin og var ind imellem stylist på fotoopgaver. De var bare sjove de der unger. Håber ikke han bliver skuffet over ikke at komme i fjernsynet ligesom Sigurd.
PS: er selv ret meget fan af Sigurd, så jeg forstår ham til fulde.
Han er sød. Det er sådan en der trækker vand. Og skønt er det jo at høre, at hans bror er med i hans tanker.
Et af de rigtig gode billeder vi har fra Mie er hendes lille fod fotograferet nedefra. Det er en læge, der har taget det, fordi visse kromosomfejl giver gængefødder og atypiske mellemrum mellem tæerne. Mies lille fod viste sig at være perfekt, og jeg elsker det billede.
Åh... hvor er det dejligt at læse Majsen. Jeg kan levende forestille mig at man bare elsker hver en lille krølle og fold på ens fantastiske lille pode. Og hvor lyder han da bare skøn din lille trold med de smukke fødder!
Knus til jer ;-)
Kloposer! Den var god :-D
Jeg bliver helt varm indeni af at læse om den lille klomodel.
Maomis: Det er "fotomodel" for fødderne og ikke andet. Det kan jeg lige gå med til.
Det har garanteret været spændende med stylist jobbet. Noget du sikkert kan bruge i butikken og style de små poder :-)
Susanne: Fødder er bare så skønne. Altså indtil de bliver sådan nogle kæmpe kasser. Min søster mener at min kærlighed for de små buttede hører op, når først der står en str. 43 i entreen. Vi må se....! Jeg glædes over, at du har sådan et godt et af Mie's fod. Bette trold.
Jeanette: Også hver en enkelt lille krølle, fold, hårstrå osv. Utroligt at man bliver sådan. Men jo dejligt - det er så ubetinget. Det er godt at træde i baggrunden selv og lade de små komme til. Det giver ski mening i livet.
Lotten: Vi har mange a la kloposerne. Det er bestemt ikke altid nemt for fremmede :-) Overvejer at lave en ordbog til babysitterne.
Han er skøn, din søn :-D Og du var ikke den eneste, der lige fik en tåre i øjet over hans kommentar.
sig til når kløerne kan ses et el andet sted!!! :)
Grønland: Jep - han er en ener.
Alphafeen: Du kan tro der kommer et link på siden. I glas og ramme.
Maomis: han (eller hans "kløer") kommer på TV - lig'som Sigurd :) - i det meget sete OBS. Men først efter sommerferien engang...
Søster! Godt du lige nævnte det med gavekortet, det nåede jeg ikke lige igår. Reminder sendt til mig selv - har det med, når jeg kommer ud i studiet :)
Send en kommentar