Weekend budt på skønne timer med rigtig gode mennesker. Heriblandt venner nede i det sønderjyske, der bl.a. har en søn næsten akkurat lige så gammel som vores. Født dagen før, så det kommer næsten ikke tættere på.
Vores søn og deres Mathias så hinanden næsten hver dag det første år af deres levetid. Dengang var vi nemlig naboer. På hospitalet trillede vi sammen ture med de dersens "glaskrybber" og efterfølgende med barnevogn. Men når man ikke længere ses så ofte, kan små drenge godt glemme hvem den anden egentlig er.
Men gensyns glæden var alligevel stor. De talte også meget om dengang de var babyer og legede sammen (nårh jah - som om, at I kan huske det........), og den ene skældte også den anden ud, for dengang hvor modparten havde taget den andens legetøj. Men så var der rene linier fra da af. Forældrene så kun børnene når de våde kom ind efter vandleg, og lige måtte have tørt tøj på. Vi kom op på 4 tøjskift (godt at min veninde har en børnetøjsbutik med sommerudsalg på -50% så han igen kunne få tørt tøj på).
Min søn mener, at Mathias bare er hans allerbedste ven i hele Danmark (man går meget op i det med lande i øjeblikket). Da jeg siger her til morgen, at nu skal vi altså ud af døren så jeg kan nå frisøren bryder han næsten sammen.
Nej nej mor - det er jo ikke i dag. Det er først på Mathisdag du skal til frisør! Han mente med den kommentar, at det jo først var tirsdag. For vi var oppe og bestille tid forleden, og der havde han bidt mærke i, at jeg helst ville have haft tid tirsdag men tog dagen i dag i mangel af bedre.
Nu tror jeg bare, at tirsdag fremover hedder Mathisdag.
Og jeg blev klippet. Hmpffff.......efter graviditeterne og kroppens venden tilbage til normal, så begynder man nemlig at fælde sådan lidt ekstra ordninært, ovenpå et år uden fælden. Nu ser det atter fint ud, og frisøren beroligede mig med, at jeg ikke ville blive skaldet. Nye fine hår pibler ud som ukrudt. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det hår altså noget man er forfængelig med. Nu er jeg atter rolig.
3 kommentarer:
Det er da pragtfuldt, at sønnen kan bidrage til familiens "mærkelige" sprog :-D
Den knægt er altså skøn. Og god til at tage ved lære at sin familie :-D
Begge to: Ja han skal nok få flere gloser ind til vores lille ordbog.
Send en kommentar