Jeg kan jo ikke bare sætte mig ned og stirre ud i luften. Ved heller ikke, om det altid vil gøre mig godt.
Livet går jo videre. Men jeg har virkelig fået svært ved, at kigge på en gravid mave. Jeg kan mærke at jeg bliver rigtig meget misundelig.
Når man har det sådan, er det måske en rigtig dårlig idé at drage i Tivoli Friheden i Århus sådan en eftermiddag som i dag. For det vrimler jo med børn på min egen søns alder. De har mødre med som render med struttende maver. Sådan ER det jo bare. Det er jo så super skønt for dem. Men hvor er det altså svært for mig.
Men jeg kan jo ikke lukke verden ude og isolere mig. Det har jeg heller ikke lyst til. Jeg har lyst til, at mærke igen. Mærke noget godt i min hverdag. Jeg prøver at gøre nogle tiltag i den retning, men vil ikke skrive her hvad det er. Det er endnu for personligt.
Sønnike haft en fantastisk dag. Tror han lærte klokken i dag. Lige siden vi stod op, har han kigget på uret og den lille visers langsomme vandring mod 2-tallet. Først der, var der afgang mod slaraffenland, is, pølser, forlystelser. tombolaer osv. Lad mig lige slå fast: han har i den grad fået alt hvad remmer og tøjler kunne trække idag. Sover med en stor ballon lige nu, samt mærkelige små dyr vundet i boderne. Gid mit liv var ligeså ubekymret som hans.
Når alt kommer til alt, så overskygger hans livsglæde og små smil alligevel smerterne jeg bærer.
3 kommentarer:
Måske kan det være godt at bare stirre ud i luften nogle gange. Få tænkt de tanker, der presser sig på. Men kun hvis du er klar til det.
Jeg er SÅ imponeret over dit ukuelige livsmod. Din stædige vilje til at se det positive uden at lade sorgen og smerten tage overhånd. Og samtidig forholde dig konstruktivt til det, der gør så forbandet ondt. Ved ikke hvor du får kræfterne fra.
Nej du kommer ikke igennem uden smerter...
Og selvom at man har lyst til at verdenen uden om en, bare stopper op og står stille med en... Ja så bevæger den sig vidre....
Og det at den alligevel bevæger sig vidre, gør at du selv kommer vidre...
IKKE lige nu og her... Der skal sorg til.... Der skal ALLE følelserne have lov til at reagerer......
Og jo nogen gange ska man give sig selv lov til at sidde og stirre ud i luften... Men der skal være tid til det hele...
Og hvor er det pragtufldt at du magter at tage afsted med knægten og give ham en vidunderlig dag...
Det viser hvilken styrke du har i dig....
MEGA krammer
Selvfølgelig vil der være smerte, og savn og fortvivlelse over skæbnens uretfærdighed - men når man som du formår også at fokusere på de ting, der bringer glæder, smil, latter, succesfølelser etc., så bliver sorgen lettere at bære.
Er spændt på at høre, hvad det er for gode ting, du går og pusler med...
Send en kommentar