mandag den 16. juni 2008

Shop amok - næsten......

Okay - indrømmet: jeg fatter ikke pointen i det der LeMans løb. At mænd gider at sidde og kigge på larmende maskiner i 24 timer, der drøner rundt som en skoldet skid. Aj - det er altså slet slet ikke noget for mig og jeg er stolt af at sige, at dette hører under kategorien: der er så meget kvinder ikke forstår. Jeg ville være flov hvis jeg forstod det.

Men altså - så forstår kvinder sig heldigvis på så meget andet. Shopping eksempelvis. Nu er jeg ikke sådan en shopping tøs med det sidste nye på hylderne. Overhovedet. Jeg går heller ikke konstant på tøj, sko, taske og accessories jagt - jeg har ikke tålmodighed til sådan noget. Men jeg kan godt finde pointen i, at tage til naboen og købe 4 stykker tøj og et par sko til 125,- Hun arbejder som designer og køber, køber, køber og køber så lige lidt mere - både i firmaet og på hendes inspirations ture. Tingene er max brugt 2 gange (hvis overhovedet) og så er hun allerede videre til næste års sæson mode. Det kan jeg snildt leve med.

Bare ærligt at hun er en str. 36 og jeg pga. graviditeterne lige har lidt vej dertil igen. Men jeg skal nok nå det - det plejer jeg. Så går jeg shop amok til den tid. Tager 500,- med og så kan jeg få total ny garderobe. Hurra for design naboer med hang til køb og smid væk (eller rettere sælg ud) mentalitet.

6 kommentarer:

Lotte sagde ...

Nøiiii, sådan en nabo kune jeg da godt tænke mig!!!
Pga. opsparing til forestående jordomsejling er det meget begrænset, hvad der bliver brugt på at forny garderoben i disse år...

Anonym sagde ...

Ja, sådan en nabo kunne jeg også godt bruge.

Eller endnu bedre endnu: En påklæderske (eller hvad sådan én nu hedder!) som kunne sørge for at købe ind til mig. Ahhh det ville være livet :-)

KAN virkelig ikke lide det der tøj-shopping noget!!!

Grønlandsposten sagde ...

Det er da drømme-naboen!

Er heldigvis fri for bekymringer ang. nyeste mode, her er kun nogle få butikker, og da min størrelse ligger et stykke over gennemsnits-grønlænderen, er mulighederne meget begrænsede. Til gengæld er det farligt at komme til Danmark...

Anonym sagde ...

Åhh hvor cool. Jeg vil have ny nabo :-) Fedt at have den mulighed. Jeg har det som dig, slet ikke tålmodighed til shopping generelt.

Anonym sagde ...

Kære Majse.

Jeg håber ikke at jeg går for tæt på, med mit følgende spørgsmål, men det undrer mig bare sådan at vi ikke hører mere om din sidste graviditet som sluttede så brat og ulykkeligt.

Har I denne gang valgt ikke at se barnet, give det et navn og begrave det, ligesom I gjorde med Jacob?
Jeg har selv mistet en lille pige i 24. uge, og kan tydeligt huske smerten og hvor meget det hele fyldte i dagene (årene) efter, så det undrer mig at det ikke fylder mere på din blog.

Bare en tanke herfra...

:o) Maya

Majsen sagde ...

Lotten: Jeg tror hellere jeg vil have jordomsejling end det sidste nye.

M: Ja sådan en der lige ordnede det hele og sørgede for at guide igennem. Jeg gider simpelthen ikke sådan noget ret længe af gangen. Rart at jeg ikke er den eneste.

Grønland: Jammen går I ikke bare i kamikker og sån? :-) DK er farlig på mange områder. Jeg husker nogle læserier hos dig omkring fødevare butikker ligeledes....:-)

Perle: Ja hvis ikke hun lige var der, gik jeg sikkert stadig i 5 år gammelt tøj.

Maya: Du kan tro, at det fylder meget. Så meget at det er for nært og smertefuldt lige nu at skrive om. Det tumler rundt i hovedet og jeg tumler bare med.

Jeg var 15+4 henne da jeg fik beskeden. Men foster var kun 13+2 stort, så jeg fik en udskrabning. Derfor har jeg ikke på samme måde en tilknytning til "den" som Jacob. Men stor tilknytning til situationen.

Jeg havde faktisk skrevet 2 indlæg om det i dag, men ikke udgivet dem. Måske for min egen healing. Jeg har også brug for at opleve at jeg kan skrive om lidt mere farverige ting. Livet har været så dystert i et helt år (aborterede også inden Jacob) og det sidder lige under huden. Tag bestemt ikke fejl af det. Men lige nu er jeg ikke endnu helt klar til at dele ud. Ikke før jeg selv er lidt mere med.

Men det går ikke for tæt på at spørge. Andre sidder måske med samme spørgsmål men tør ikke spørge. Det er helt ok.

Hvor er det trist, at også du er med i denne "klub" der skal rammes så urimeligt. Den smerte forstår kun vi. Netop derfor skriver jeg heller ikke så meget om det lige nu. Jeg tror nemlig at kun jeg selv lige måske kan forstå hvad der tumler rundt i mit hoved. Det er bestemt ikke småting.