Ved årtusinde skiftet og indgangen til et nyt årti, kan jeg huske at jeg sad festklædt og var forventningsfuld. Og forvirret. Og lidt usikker....! Fejrede den med en ex kæreste. Som jeg inderst inde godt vidste ikke var "den eneste ene". Men gav det dog nogle chancer. Men jeg sad den aften til år 2000 og savnede min nuværende mand. Ikke at jeg kendte ham. Men savnede at være sammen med een, som kunne få mig til at grine som en flækket træsko, som var meget mere mig. Sagde det ikke højt til en levende sjæl - først da bruddet med ex'en var en realitet.
I år 2001 mødte jeg ham så. Min evig dejlige mand, som jeg vil blive 250 år sammen med. Vi havde et par år som turtleduer, inden vi begav os ud i, at købe hus, restaurere og giftede os. Blev gift den dag hvor vi havde kendt hinanden i 2 år. På vores 1 års bryllupsdag lå jeg på Skejby Sygehus, og fødte næste morgen vores Frederik.
00'erne er groft sagt gået med, at få stiftet familie. At bygge op, bygge på og bygge til. Både med mursten, arbejde og børn.
Vi gik ud af årtiet med en næsten nyfødt. Det var den mest perfekte afslutning på årtiet der stod i familie skabelsens tegn.
Vi sad og talte om det nytårsaften. At nu har vi nået det vi gerne ville hvad angår at bygge familie og rammer op. Det næste årti kommer til at stå i "vokse op og vokse til" tegnet. Det bliver essensen af børnenes barndom sammen. For når vi står på tærsklen igen om 10 år, er Frederik 15 år og måske er sådan noget som efterskole en realitet. Han vil sikkert begynde at løsrive sig fra kerne værdierne og vil prøve noget andet. Who knows!?! Det bliver da konge fedt, at vi nu har 10 år hvor vi skal forme os som familie på 4. Opleve dem vokse op, rejse ud og opleve og nyde vores lille familie. Ih hvor jeg ski glæder mig til det. Vi har drømme om, at opleve nogle store destinationer sammen med dem.
Heldigvis ved vi ikke hvad der skal ske på 10 år, og det er godt nok. Havde jeg vidst for 10 år siden, hvordan jeg/vi skulle kæmpe sådan for at få vores børn til verden, havde jeg måske ikke haft det store mod på det. Men alle mine ønsker for årtiet gik i opfyldelse. Så er det ikke bare noget med, at hvis vi ønsker og vil det stærkt nok, så går drømmene også i opfyldelse?
Godt nytår derude.
6 kommentarer:
Det må vi vælge at tro på...tror man hårdt nok, går det i opfyldelse...???
Glæder mig til at være sammen med jer og følge jer i det næste årti...
1000 knus fra Camilla
Det minder lidt om mit eget liv. Vi brugte 90'erne på at blive flere og etablere os. Nu nyder vi, at ungerne bliver større, og at det går dem godt.
Jeg håber, at I må få et forrygende årti med jeres skønne unger.
Godt nytår herfra
Susanne
Og så lå jeg i min seng i morges og kom til at tænke på, at dette årti bliver tiden, hvor de flytter hjemmefra. I hvert fald de 2 store, som jo er 15 lige om lidt og 17.
Der fik du godt nok tændt tanker i mit hoved :-)
Sikke et dejligt indlæg Majsen mus. Skønne quinde, jeg under dig alt muligt held og lykke i det næste årti. Kender dig ikke så godt, men ved at di/i fortjener det!
Mange kram fra mig
Ps. Dit indlæg og Susannes kommentar minder mig virkelig om at vi skal huske at nyde hvert sekund!
du/i
Sikke et skønt indlæg! I har i den grad kæmpet for jeres familie, og jeg vil ønske jer alt muligt godt for det næste årti og glæde mig til at følge jer :-)
Send en kommentar