mandag den 28. december 2009

Lidt om alt

Baby med forstoppelse = temmelig pirrelig baby, der vrider og vender sig på alle tider af døgn, og specielt under måltider. Vi klarer den. Tyr til pensionist midlet nu, i flydende form. Alt andet er afprøvet og virker ikke.

Mor med svamp = når baby har trøske (svamp) i mund, får mor det også når baby ammer v mor. Når mor så skal have lindring, og læge ikke helt giver en klar melding om hvad der skal gøres, og man derfor kommer i forkert behandling i 2 uger, ja så sker der ikke en dyt. Altså udover at det bare bliver 10 gange værre. Dvs total revnet og hænger næsten ikke sammen. Bløder konstant derfra og enhver nærkontakt med mælkevejen er så smertefuld, at det bringer tårer i øjne. Så gav vaks vagtlæge den korrekte behandling (der var gået total betændelse i skidtet ) og nu lysner det. Var ellers klar på: giv mig så en pille til at stoppe mælken med. Eller dvs klar var jeg ikke til, at lade mælken ophøre. Men det var den eller mig. Vi klarer også dette.

Mor m ondt og baby i vrid = ikke meget overskud til storebror. Hold da op hvor er det mit held, at en juleferie dumpede ned i min turban, med en far der tonser rundt med 5 årig, og laver ægte drengeting. De hygger sig. Jeg ser mest på, og har abstinenser efter at være med til intens Lego bygning. Vi klarer det og om lidt er det bedre igen.

Se nu har det udviklet sig til en rigtig sygdoms blog. Og dem kan jeg selv godt få for meget af. Så er det da godt, at der også sker meget andet:

Jeg er gået på den kontrollerede mad indtagelse nu. Ingen kulhydrater til mig. Jeg får flip af, at se billeder af mig selv i denne udgave med efter dønninger af 4 graviditeter på 2,5 år. Der venter mig et helt skab fuld af tøj forude, og hold da hvor jeg glæder mig til at kunne passe det igen. Men nu skal jeg aldrig mere være gravid, og hvor dette har været mit projekt i 2,5 år, så er næste projekt at få det ydre og indre velbefindende på plads igen. Jeg savner at være i en spirevip krop igen. Fra høj gravid med Nanna til vægten før 4 graviditeter: 30 kilo's forskel. Mangler de sidste 12 nu. Og syntes derfor at grøntsager er seje!

DR har en børne kanal på tv: Ramasjang. Frederik har af moster fået en T-shirt med dette Ramasjang logo på. Fordi at hun kender nogle der arbejder der. Ellers skal børn vinde i nogle konkurrencer, for at få adgang til en t-shirt. Det blev årets julegave hit. Fik lov at vaske den i aftes, efter af den havde været på ham nat og dag i 3 døgn (kun med udskift af langærmet indenunder). Ser ham tit stolt over noget, men dette slår alt. Han kan næsten ikke være i egen krop så stolt er han. Tro lige på, at man glæder sig til at komme i børnehave og vise frem. Uha da da.......!

Nu er det snart 2010 = ombygning skal igang. Vi skal realisere drømmen om, at få forbundet vores kælder med huset. Som det er nu, skal vi udenfor og udenom for at komme dermed. Der venter 72 m2 dernede, som vi virkelig godt kan bruge. Skal have os en indgang nr 2, hvor overtøj, sko, gummi støvler, klap vogn osv., kan stå UDEN det forstyrrer mit øje. Hvor der er plads til tingene. Og hvor vaskerum kommer op i arbejds venlig højde. En biograf til drengene bliver det også til, når ikke rummet enten er i brug til gæste værelse, lege rum, fødselsdage eller andet. Et stort multi rum. Fedt. Kan få lov at udfolde mig på lidenskaben: indretning og materiale valg. Man er vel ikke gammel cirkus hest for ingenting. Sluttelig bliver der noget med et værksted samt et sted dernede til vin opbevaringen. Jeg elsker denne fase med, at finde det helt rigtige udtryk til rummene. Når håndværkere rykker ind og hamrer hul i etage adskillelse, så flytter vi lige et par km væk, ned til vandet og sommerhus området.

Og om 2 uger er der barnedåb. Så vi laver heldigvis meget andet end at være total tabt i vores egen elendighed :-)

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Alt går positivt fremad i det lille hus på prærien, og det vigtigst ;-)
Kommentar vedr. første læges "hjælp" undlader jeg, for så må jeg vist ty til nogle af Rimkogerens piller for forhøjet blodtryk :(
Kommentar vedr. kældertrappe. Jeg håber, at trinene bliver rigtig gåvenlige, samt at der placeres gelænder af en slags i begge sider af trappen.
De bedste ønsker for dig og din familie i det kommende år sendes Jer fra det midtlollandske :-D

Camilla sagde ...

My good søde Helle,- håber i trods alt har haft en hyggelig Jul. Julen her er næsten gået hen over hovedet på mig,- min mor har det rigtig skidt....og ja, det fylder jo en del...men børnene har haft en fantastisk jul,- og nyder den lange ferie..
Knus til jer alle fire fra Camilla

Anonym sagde ...

hej fra en af dine læsere
jeg føler virkelig med dig, mine problemer med amningen for 20 år siden kom virkelig frem i min hukommelse. Det er ellers godt gemt af vejen, for det er noget af det værste man kan opleve. Vi prøvede alt og det blev bare værre og værre, men så kom min svigermor med et råd (som jeg ikke tog imod straks, først da jeg var derude, hvor det ....) min svigermor sagde nemlig smør urin på dine brystvorter og lad ham også sutte - og det hjalp. Min erfaring igennem årene blev også at jeg lyttede mere til min svigermor og at undgå pencilin m.m., som gjorde det ofte bare værre - bedre at forebygge. Mit problem dengang var at jeg kom hjem med barn og en god gang blærebetændelse, som blev behandlet med medicin og derefter kom problemerne med svamp.

Anonym sagde ...

Hej igen, er lige blevet rettet af min mand. Det var barnets stofble og det var for 22 år siden og det var efter at alt andet var afprøvet (medicin m.m.) og sundhedsplejersken sagde OK for det.

tankehal sagde ...

uha da da da da.... det lyder ikke godt, fornemt at i formår at se så fint fremad alligevel for det går jo det hele selvom det gør nas på mange måder lige nu...

anjoe sagde ...

- Ihh, jeg glemte helt at gøre reklame for min blog, som du besøger, når tid/overskud haves, nemlig mit legehus med comics - mine fotos kan vist vente flere år endnu *LOL*

Majsen sagde ...

anjoe: også rigtig godt nytår til dig og ham riskogeren - nårh nej: rimkogeren :-)

camilla: jeg kan levende forestille mig, at du har haft hænderne fulde! Det kører bare for os hva'? Nu håber jeg virkelig ikke, at vinteren vil rasere næste weekend og sætte stopper for trafikken for nogle. Vi skal jo have tid at snakke du ved.

Anonym: tak for din beretning og at du vil kommentere herinde. Du er modig at tage imod svigermors råd der-den havde jeg aldrig rigtig selv turde. Selvom man jo hører alverdens beretninger om hvad vi kan bruge os selv til. Jeg er ikke meget for medikamenter, men lige i dette tilfælde vil jeg nok vælge dem fremfor at lade mit barn få kontakt med noget jeg aldrig selv kunne drømme om, at putte i munden.

Tankehal: jeg skal lige have svaret din mail. Hvor er du dog fantastisk!