onsdag den 11. november 2009

Falsk alarm

Det var heldigvis falsk alarm fra sygehuset i går aftes. Casen var den, at de ringede og sagde, at prøverne var fine bortset fra nogle tal der indikerede at Nanna kunne have hjerte-kar problemer. Derfor skulle vi komme med det samme. Ikke vente til i dag ovenpå lidt søvn. Det var NU.

Min kære mand drog afsted og der blev taget nye blodprøver, kørt EKG og undersøgt igen på kryds og tværs. Heldigvis kom blodprøve svarene hurtigt. Alting var med pil opad.

Men hvorfor kunne de ikke se det første gang? Var det nødvendigt at forskrække os på den måde? Sagen var den, at når man skal tage blodprøve på så små børn, så må de nogle gange mengelere noget med blodåren for, at få blodet ud. De stod da også og kørte nålen frem og tilbage i den lille åre imens jeg var der. Det ødelægger åbenbart nogle røde blodlegemer og giver således et forkert resultat. Derfor måtte de være sikre på, at det "blot" var fjumren fra deres side. Hvilket det heldigvis var.

Ikke mere sygehus nu. Ro på. Meget ro, så Nanna kan blive frisk igen og komme af med hendes forkølelses virus, så den ikke sætter sig til evt. lunge betændelse eller bronkitis. Vi skal isolere hende fra smitte potentialer de næste 2 uger, da hendes immunforsvar lige nu er nede, og hun vil tage imod alt i øjeblikket. Og det er hun for lille til, at kunne tage i stiv arm.

Arh hvor jeg dog hader når små bitte mennesker er syge. Jeg vænner mig aldrig til, at tage det med ophøjet ro. Men roen har sænket sig over gårsdagens forskrækkelse. Heldigvis.

Kaffe nu.

12 kommentarer:

Margrethe sagde ...

Hvor var det godt at læse, at prøverne var fine.
Håber lille Nanna kommer sig over sin forkølelse uden flere forskrækkelser:-)

Camilla sagde ...

For fjkfgkgkldkskd==(/y3 - da også...skal i aldrig have fred?? Godt at det bare blev ved forskrækkelsen.

Ville ønske vi kunne sidde over kaffen sammen...

Knus og tanker fra Camilla

tankehal sagde ...

pyyyhhhaaaa... tak for beskeden

Maomis sagde ...

Puha, sikken en forskrækkelse. Jeg er heller ikke ret god til det der med syge børn. Sidder lige nu med en febersyg Carl, som får taget feber konstant og hele tiden for at være sikker på at den ikke stiger til noget den ikke skal. Rigtig god bedring til jer. Kram.

Heidi sagde ...

Sikke en barsk nat. Hvor er det godt at læse, at prøverne viste pil op. pyyyha!

Stine Willum Adrian sagde ...

Sikke en forskrækkelse - øv for jer og for Nanna. Men rigtig godt at alle prøver var fine. Jeg håber I får fred og ro den kommende tid og Nanna kommer sig fint over forkølelsen.

KH Stine

Lene sagde ...

Hvor var det godt at læse :-) Vores børn er det dyrebareste :-)

Grønlandsposten sagde ...

F... sådan en besked skal man bare ikke have! Altså, den første, den sidste er jo faktisk lige præcis den, man gerne vil høre. Dejligt at vide, at hun "bare" er forkølet.

FruE sagde ...

Phew, godt at det faldt fint ud.

God bedring med Nanna.

Kram

jeanette sagde ...

puha Majsen, sikke en forskrækkelse. Godt at høre at alt er ok. Kæmpe kram

Lotte sagde ...

Håber I ved at have kommet jer oven på forskrækkelsen, og at Nanna er ved at være frisk igen.
Forstår sørme godt, at du har svært ved at håndtere sygdom hos sådan nogle små størrelser.
KRAM

Majsen sagde ...

Jeps you all-det var en forskrækkelse der. Men den er næsten glemt igen. I store dejlige Nanna smil. Fra en frisk Nanna. Dejligt. Og nu har jeg ganske naivt bestilt syge fri periode i min et halvt år.