Ligger her. Burde sove. Mange nætter uden søvn. Kan ikke sove. Savner Nanna. Hun er her ikke. Er på Skejby med hendes far. Jeg var der tidligere i dag med hende. For megen slim og hiven efter vejret. Blev sendt hjem igen. Blod prøver taget. Telefon ringer kl 22.15. Læge i røret. Kom med det samme. Unormalt fundet i blodprøve. Jeg blev nødt til at få sovet. At køre ville være det rene vanvid. Far havde mere overskud. Men min krop skriger efter et nyt svar. Efter min lille skat. Det SKAL bare være good news. Hun skal hjem og sove hos mig. Lige akkurat en halv centimeter fra mig. NU!

Noget siger mig, at der er lidt der skal rettes ind til højre hos hende. Men kun lidt. Bare sådan en fornemmelse som jeg har haft i et par uger. Og som måske har lidt på sig. Ved bare ikke hvad.

Jeg er med garanti verdens lykkeligste når hun igen ligger her om nogle timer. Helt tæt med hendes helt egen skønne duft. Af Nanna. Af baby. Af min. Af kærlighed. Af tryghed. Af det hele.

Hvor gør det ondt at savne.