Hvis man kan være indehaver af verdens lykkeligste barn, så er det sådan en dejlig knægt vi har liggende ovenpå lige nu.
Han har fået nyt værelse. Dvs. flyttet ind til rummet ved siden af det gamle. Fået stor dreng seng med stige, en hule i et hjørne af værelset og skrivebord. Resten følger som nu lige hans far får det sat op. Men havde drengen haft en hale, havde han logret den i stykker her til aften. Han var bare SÅ glad og SÅ stolt.
"Årh mor - tror du ikke, vi er færdige med at læse nu? Jeg trænger nemlig lige til at lægge mig til at sove i min store dreng seng"
Ikke noget med at tænde en lille vågelampe og ikke noget med, at der var trolde under sengen (nu kan han jo ligesom se hvad der er derunder). Han har også sagt, at nu behøves han aldrig mere komme ind til os om natten, for nu har han lige det han har tænkt så meget på. Og hvis han holder ord, er det ski god timing. Han skulle ligesom gerne fra de der nattebesøg, inden lillesøster rykker ind og vækker os alle med skrål om natten (ja jeg går ud fra, at vi nok skal få sådan nogle nætter). Men gud hvor kommer jeg til at savne hans små besøg. Han har jo ligesom været der i snart 5 år. Og det er jo helt fantastisk at vågne op sammen og have det der helt stille øjeblik om morgenen, inden søvnen er ude af øjnene.
Mon ikke jeg skal til at indse, at navlestrengen bliver klippet lidt dag for dag?
2 kommentarer:
Han skal nok blive en kærlighedsfuld storebror, og han har fortjent at blive manden i et børnerige. At tænke på alt det, han med tiden skal lære hende...
I får det ikke kedeligt :-D
Åh hvor er han altså skøn. Min imaginære hale logrede også helt vildt under læsningen.... Kan sagtens følge det der med at sige farvel til sit barn i nogle gamle hyggelige ritualer, men så alligevel møde dem i nogle nye. My flyttede for nogle uger siden ind i sit eget værelse om natten, og jeg syntes også at det var lidt hårdt. Savnede at kigge ned til hende ved siden af sengen. Men så kompensere vi ved at sove middagslur i vores seng. Det er hyggeligt....
Send en kommentar