onsdag den 23. april 2008

Og hanen galede tidlig

Når en lille dreng segner på sofaen mandag kl. 16:45 og ikke vågner op til aftensmad, så bærer moderen ham op i seng. En lille dreng har også et indre ur der siger, at man trænger til 12-13 timers søvn i døgnet. I dag ingen undtagelse. Jeg syntes dog det var voldsomt tidlig at vågne 05:15 til en yderst veludhvilet dreng. Der er langt mellem snapsene mht., at have en hverdags morgen hvor vores lille familie spiser morgenmad sammen inden klokken 7. De gloede også i børnehaven da vi stod der tidlig i dag. Vi plejer jo først at dukke op mellem 9 og 10.

Men afsted det ville han bare. Med havehandsker på, som han fik i går. Han havde en stor mission udvendig med ting der skulle graves og planter der skulle i jorden. Hans gøremål for dagen ligger uhyggelig tæt op af mine. Jeg drager på kirkegården nu, og min mor har ligeledes meldt hendes ankomst. En god hjælpende hånd med, at få anlagt en fin have.

Jeg kunne forestille mig, at vi efterfølgende indtager en dejlig frokost herhjemme på terrassen. I den dejlige sol. Kvalme m.m.- vig bort i dag. Jeg kan mærke, at du er på vej men du er altså bare ikke velkommen. I dag er Jacobs, mormors, solens og min dag.

Ingen kommentarer: