Men han er meget utilfreds med navnet. Han reagere ej, når vi tiltaler navnet, efterfuldt af diverse spørgs -eller gøremål. "Du skal sige Sigurd" er standard svaret. Han lever og ånder for Sigurd Barrett's børneverden, og Bjørnen Bjørn er hans tro følgesvend.
I supermarkedet i går, sad han nede i selve vognen og kommenterede alt og alle. Det i sig selv er der ikke noget unormalt i. Da vi så står ved kassebåndet, rejser han sig op i vognen og hopper rundt mellem forårsløg og lagkage bunde. Jeg beder ham om, at sætte sig ned og forklarer at man kan falde ud af vognen og slå sig grueligt. Ingen reaktion. Gentager linien og får svaret: "du skal sige, at Sigurd skal sætte sig ned". Javel så. Men beder Sigurd om, at sætte sig ned og det virker.
Bag mig i køen ser jeg, at den psykolog jeg gik hos tidligere på året, står og iagttager os. Hun venter helt sikkert på, at jeg snart ringer fordi denne familie må da have nogle problemer med personligheds spaltning. Alvorlige problemer blev der sagt :-)
For lige at bekræfte, at tingene ikke altid er helt normale herhjemme tilføjes lige et billede. Sigurd er også meget for huler i øjeblikket. Også når man sidder og lige skal se lidt streaming af Sigurds Bjørnetime på den bærbare.
Jeg er sådan en mor, der sagtens kan følge hans lille verden og kan bare ikke lade være med, at springe med på mærkelige ideer. Bare han hygger sig og får lov at udleve børnefantasier er jeg glad. Han har også selv opfattelsen af, at weekenden med farmor og farfar udelukkende bestod af, at de spiste slik og kager og at ham farfar var klædt ud som klovn med kæmpe rød næse i 3 dage. Ingen at tingene er sandt. Men fantasien fejler bestemt ingenting.
10 kommentarer:
Det er da lige præcist i sådan en verden, at ens barn får lov til at udvikle sig og blive kreativ og få et sundt forhold til sig selv og alle ens fantasier :)
Mon ikke bare den psykolog fik set en glad og velfungerende familie.
Jeg synes ihvertfald det lyder som om I har et sundt og naturligt forhold til tingene.
Han nu kær ham Sigurd ;o) Så længe man som forældre har overskud og lyst til at lege med, så bør man da gøre det.
Ps. og Jacobs billed - det luner.
Ha ha ha ... jeg er fuldstændig vild med den lille gut (og hans mor). I er sgu et godt makkerpar. :-)
Frederikke: Jeg tror faktisk at du har helt ret.
Enaj: Joh det var vel i grunden det reele billede. Selvom det føltes lettere kikset (og samtidig vanligt....). Der stod ihvertfald en mand ligeledes og gloede yderst intens på os.
Perle: Ja Sigurd er skam god nok. Meget god faktisk. Ja - nu fik du endelig set billedet. Jeg har da været en skovl til at få det tilsendt til dig. Men jeg tror bare jeg satser på, at du kommer live istedet :-)
Maomis: Man siger jo, at man er temmelig meget herre over børnenes udvikling. Tror ikke han har det fra så mange fremmede. Børnelege er bare de bedste. Tak for komplimentet i øvrigt. Vi er også vilde med dig og lillepigen, selvom vi ikke kan høre tosse historier om hende.
Jeg ser en mor med vildt meget overskud :-D
Bambi: Tak skal du have.
Hvad er der nu galt i at ville hedde Sigurd? *gg*
Her hjemme er det Sophus, det skifter dagligt imellem at han hedder Sebastian, for 5 minutter efter at ville hedde Sophus. Han er døbt med et fornavn, men for 2 år siden fik han faktisk tilføjet Sophus. Det havde været på banen allerede før dåben, men blev forkastet, hvorefter jeg da Sebastian var 3 år, overgav mig for den biologiske fars ønske, og Sebastian blev selv spurgt til råds - Så Sophus blev tilføjet.
- Det kan faktisk kun anbefales ;o) Sebastian elsker sit navn, og lige netop det at han selv har valgt det. Hvad en psykolog vil sige om det, tør jeg slet ikke tænke på, men vi har altså væres egen psykologi her hjemme *Gg*
Fantasi er en helt fantastisk ting og den skal da endelig bare udvikles. Det vil han også have glæde af senere hen. Og jeg er sikker på, at hans mor med tiden nok skal lære ham at skelne mellem fantasi og virkelighed.
Og tro mig, han vil resten af livet elske sin mor for hendes evne til at følge hans fantasiverden. Morer mig kongeligt, når min far på over 70 og min søster lader fantasien gå over gevind. Og min mor og jeg følger gerne med. Det bliver nogle meget mærkelige og uforståelige samtaler, men vi har det sjovt.
Naddi: Hvis nu han havde kastet kærligheden på et lidt kønnere navn end Sigurd, kunne jeg godt overveje din løsning. Men når han er træt både morgen og aften, er han heldigvis bare Frederik. Så lidt af det originale har jeg dog stadig, omend Sigurd tager vældig meget plads her på scenen.
Maomis: Jeg håber, at alle familier har deres egne særheder og kendetegn. I min familie har vi også et sprog som man virkelig skal være indfødt for at forstå. Min mand er ved at lære det efter 7 år. Eksempelvis hedder Godnat og Godmorgen: Godes odes...., og sådan er der jo så meget....:-)
Send en kommentar