Tror sørme at sommertiden med en uges tilløb, endelig har indfundet sig hos sønnike. Stor var hans glæde da han erfarede, at det betaler sig at vågne tidlig. Så er der nemlig både Byggemand Bob og Kaj og Andrea i fjernsynet. Først vågner han og jeg hører håndtaget på døren gå op. Uden ord hopper han op i sengen ved siden af mig. Vi ligger og krammer og siger godmorgen. Stille og rolig. Derefter zombier han ned af trappen og hopper op i sofaen. Fast rutine. På med tæppet, mor tænder op i brændeovnen. De små øjne fast frosset til skærmen. Synger med på alle sangene og SÅ er man klar til morgenmad. Jeg elsker simpelthen vores morgen rutine. Det samme gør han.
Om morgenen er han fuldstændig rundhåndet med krammere og nys. Det aftager som dagen skrider frem, for så er der bare så meget andet man skal, når man er stor dreng. Og som dagen skrider frem bliver der trukket op med store fede streger: Han er dreng og det er farmand også. Mor er "bare" en pige. Når vi om aftenen har overstået badet, svinder grænserne igen. Så er vi alle atter lige, og krammerne skyller atter ind over den sidste rest af dagen. Små arme om halsen og øjne der kigger direkte og meget intens ind i mine. Små hemmeligheder bliver udvekslet. De opstår fra fri fantasi i hans hoved. Omhandler ofte noget med krokodiller. Så skal jeg øse ud af tryghed og overbevise ham om, at jeg har jaget dem alle væk. Dernæst er han klar til natten.
Rutiner i et lille barns liv er vigtige. Det er de også for mig. Jeg elsker at overbevise, give tilbage, nusse, kramme og være der for ham. Det er okay, at jeg bliver sat lidt på et sidespor grundet pigelus i løbet af dagen. For det er ikke kun krokodiller vi jager væk om aftenen. Det er også pigelus. Jeg tror lusene er her igen. Men han er i hans drengeverden med hans små venner. Så er alle glade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar