onsdag den 9. april 2008

Tagged

Fået nedenstående af min søster, så nu har jeg udfyldt efter bedste evne.

Havde i klaver derhjemme?

Ja og har også haft et i mit voksenliv. Nu er det heldigvis solgt. For der blev aldrig spillet på det udover drengens klimpen på den.

Spiller du selv?

Min søster spillede og jeg tror bare jeg forsøgte på gehør. Men blev aldrig bidt af en gal node.

Synger du under bruseren?

Der er vel ingen grund til at vække familien så tidlig på dagen. De har fortjent en god og stille morgen.

Har du nogensinde drømt om at være musiker?

Jeg var da Agnete fra Abba dengang i 70'erne. Min veninde havde 2 kattedragter ligesom Abba og vi VAR bare Abba. Hverken mere eller mindre.

Hvad betyder musik for dig?

Så meget, at det stort set altid kører i baggrunden. Det er underligt stille når ikke radioen er tændt. Altid tunet ind på P3.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?

Uhhhh - det kan jeg faktisk slet ikke huske. Men jeg ved, at jeg som 10 årig var FULDSTÆNDIG forelsket i Michael der var genbo. Et år ældre end mig. Vi legede meget hjørne tik ovre ved deres hus. På et tidspunkt spurgte han mig om vi skulle komme sammen. Jeg vidste ikke hvad det betød og blev lidt bange, så jeg løb hjem til min mor.

Senere blev jeg Nik Kershaw fan (skulle ligesom finde en at have plakater med - dårligt valg) og hans "I won't let the sun go down" kan godt minde mig om et crush jeg havde på ham, som 3-4 år senere blev til en kæreste. Men det tog også så længe førend jeg turde.

Hvilken sang er din yndlingssang?

Ikke nogen yndlingssang, men jeg bliver svært glad og tilfreds når jeg hører U2.

Hvor lang er din musiksamling?

Ikke lang nok. Eller dvs. ikke opdateret. Men har ca. 3 flyttekasser med CD'ere.

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?

Helt klart en videooptagelse jeg ikke var klar over blev filmet. Synger og danser grim AOF dans med sønnike. Den tåler ikke dagens lys.

Hvilken sang synger du på karaokebaren?

Gud - findes de stadig????

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

Jeg er ikke kendt for, at være en pladder romantiker der sætter bestemt musik på for en speciel stemning. Jeg skal ikke gøre mig klog på erotisk musik. Men jeg vil tro, at den CD min honey brændte til mig da vi lige havde mødt hinanden kunne bringe nogle stemninger frem.

Hvad er bedst at høre på en søndag?

Stadig P3

Hvad er den første sang, du kan huske?

Sikkert en børnesang. Men jeg fik engang et kassettebånd med den syngende lægefamilie (no shit - det var der noget der hed). De sang sådan noget som: "der er lys i lygten lillemor" og jeg syntes bare det var helt fantastisk. Give me some credit - jeg har vel kun været 5-6 år.

Hvilken sang gør dig ked af det?

Ikke nogen bestemt, med Aura's "Something from nothing" minder mig rigtig meget om Jacob og bringer en tåre med sig. Men decideret ked af det bliver jeg ikke.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?

Jeg ved, at en salme skal synges: Mit hjerte altid vanker.

Hvem var din bedste koncert med?

U2

Tager du på festivaler?

Ikke lykkeds mig endnu, men har længe haft talt om en lørdagsbillet til Skanderborg. Gider bare ikke derned når jeg ikke kan drikke en øl, så det må blive næste sommer. Så trænger jeg sikkert også til lidt andet end børn og bleskift bare for et par dage.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?

Sådanne tanker har jeg ikke lige gjort mig. Men ville rigtig gerne møde Bono - jeg tror bare ikke at nogen af os vil ytre ønske om date.

2 kommentarer:

Maomis sagde ...

Nik Kershaw?!!! Jeg vidste vi havde mere end en ting til fælles ... Synes du virkelig han var så dårlig? Det var nok ikke noget jeg kunne falde for i dag, men den gang var jeg DYBT forelsket! :-D

Majsen sagde ...

Maomis: Uh jeg er glad for, at du også indrømmer. Jeg var engang til koncert med ham og havde en fin rød rose med til ham og et "fint brev" vedhæftet. Men den rigtige anledning til, at få det afleveret bød sig aldrig. Så smed den først på scenen da koncerten var færdig. Da de gik og fejede. Så mit fine budskab blive fejet i en bunke med alt det andet skrald på scenen.

Da han så aldrig skrev tilbage til mig var det så som så, med det fan idol dyrkelse. Så kunne han lære det kunne han....:-)