fredag den 4. april 2008

Spiser voksne stadig sand og jord???

Det virker som extrem dårlig stil, at smide sin indkøbs kurv fra sig i Fakta og kun have en destination for øje: Udgangen. Rende hen mod en hæk med hænderne for munden og bare kaste op.

Man lugter men går ind igen og siger: det var mig der bare forlod det hele, men jeg skulle kaste op og vil gerne lige hjem og vaske hænder. Jeg kommer tilbage og handler senere. De kiggede på mig som om, at jeg var dumpet ned fra månen. Vil du stadig have det i kurven, eller skal vi sætte det på plads?

Et eller andet sted har jeg ikke lyst lige nu til, at returnere. Det er efterhånden pinligt. Endnu engang måtte jeg gå hjem med tomme poser. Kvalme og opkast har bare overtaget mit liv fuldstændig. Jeg kan ikke ret meget - ikke engang hente 2 liter mælk + det løse.

Der bliver trykket på off knappen i 1½ time nu. Forsøger mig igen senere inden børnehave afhentning. Drengen spørger til om mor er syg. Vi har ikke fortalt ham om årsagen, for han bliver så ked af det og skuffet, hvis ikke der kommer en baby med hjem. Indtil da er historien at mor har spist for meget jord ude i haven.

4 kommentarer:

Lotte sagde ...

Puha, det lyder ikke rart!!!

Hvad med at medbringe et lille emergency kit i form af en pose, en lille flaske vand og nogle vådservietter, når du næste gang forlader matriklen?

Anonym sagde ...

JA GU spiser voksne sand og jord !!
åh ha altså jeg elsker og beundrer den måde du og dine tre drenge i tackler det her på.... og ja man kan altså blive nød til at smage FORSIGTIGT på en LILLE... jeg sagde LILLE 1. kl !! smule sand og jord.. lige med tunge spidsen for at få afklaret om det prikker, stikker osv på tungen... hilsen læreren der troede at det var nok HUN demonstrerede og test smagte ... og undskyld til alle forældre på forhånd hvis nogen af jer læser med her :-)

Frk. Maj sagde ...

ÆV! - det er træls, men årsagen til kvalmen er god.

Og hey! Det kan være at du slår 2 fluer med 1 smæk med at sige det til lille mennsk.. Børn har det jo med at skulle spise jord, men hvis nu han tror det er derfor du kaster op, så lader han være... ;) SMART!

Ses imorgen!

Majsen sagde ...

Lotten: Jeg vil ikke anbefale tilstanden, men bestemt anbefale resultatet :-)

Jeg har som regel altid en pose med mig, men den lå bare udenfor min rækkevidde lige der. Øv'ser.

Mig selv: I bund og grund er det ikke okay at jeg ikke er 100% ærlig overfor ham, og stikker ham en lille hvid. Men lige nu og de næste 12 uger må det blive ved den historie samt andre jeg lige kan komme op med. Hvis altså det fortsætter så længe. Det har jeg jo ry for, og sætter ikke næsen op efter bedring. Så bliver jeg ikke fælt skuffet.

Søster: Årsag god, men vejen dertil føles ubamhjertig. Og måske historien har en præventiv virkning selvom den vist skal "omskrives" lidt, men det var lige den jeg først greb. Han har også sagt, at jeg ikke må spise jord for det er FAAARRRLIGT. Du kan sikkert selv forestille dig hans lille stemme og ansigtsfolder, når han giver mig "skideballe" :-)

Jep - vi ses i morgen, og jeg glæder mig.