mandag den 14. april 2008

Flade batterier

Mine batterier er fuldstændig flade i dag (altså ikke dem øverst fra midten.......hø hø).

Når man selv kaster op og samtidig er moderen der sidder med barnet i sin favn om natten, pga. noget der lyder som falsk strubehoste, så er man altså en kende træt her i dag. Faderen ville gerne have taget over, men en lille dreng ville KUN være ved mor. Sådan er det når han er syg. Han kryber ind og finder trøst. En trøst jeg elsker at give i rå mængder. Da han så atter sov kunne jeg selv give los for det, min krop ikke mente den havde brug for. Min krop og jeg er altså bare ikke enige på det punkt: jeg spiser altså fordi jeg er sulten og fordi jeg gerne vil beholde maden i mig. Jeg er virkelig gravid på godt og ondt. Jeg sværger: jeg drikker mig eksempelvis aldrig mere derud hvor der er potientielle tømmermænd. Jeg orker bare ikke mere kvalme og opkast i mit liv. Nu har jeg haft det næsten uafbrudt i et år, pga. 4 graviditeter. Ved selvsagt ikke hvor længe det skal vare denne gang.

Men sikkert er det - når det forsvinder, opsøger jeg det ikke frivilligt igen foreløbig. Heller ikke hvis denne graviditet ikke bringer det med sig, som er meningen. Så tager jeg/vi en pause i forplantningen. Jeg er flad og brugt. Nærmer mig det udbrændte på dårlige dage. Dagen i dag er en af de dårlige. Jeg drømmer om gode dage - mange i streg. Ved det kommer igen og det er mit fokus og holdepunkt. For hver dag der går, er jeg en dag tættere på. Skønt.

8 kommentarer:

Alphafeen sagde ...

hvad uge er du egt i? Kvalmen er virkelig heftig og meget svær at forstå hvis man ikke har været der! Jeg vil hellere have ondt hver dag som nu end have kvalem tilbage i den styrke den var de første mange måneder...nu er den der kun lidt og indimellem.

Alphafeen sagde ...

...hov den forrrige er fra mig alphafe der har fået slettet min profil fordi jeg oprettede en babyblog til familien som jeg ikke har lyst til læser med på den blog du kender...

Majsen sagde ...

Alphafe: Hvor fint med en babyblog. Jeg er i uge 9 nu. Med store drengen havde jeg også kvalme og lidt opkast i 5 måneder. Men ikke noget jeg ikke kunne klare. Med Jacob varede det lige til jeg fødte. Det er SÅ opslidende og som du skriver, ikke til at forstå hvis ikke man har været der. Det er træls når det er derude hvor en sygemelding er nødvendig. Men det er det ikke desto mindre. 4-5 dage om ugen kaster jeg op og resten bruger jeg på, at opbygge lidt søvn og mad i kroppen. Forsøger også at være mor og kone ved siden af. It's tough lige nu. Men vi overlever heldigvis.

Lotte sagde ...

Hold da op det lyder energidrænende!!!
Forstår godt, du føler dig lidt mast...

Anonym sagde ...

Hmm, jeg ved ikke lige om det er noget for mig at blande mig i ;-)

Men Du skal jo nok klare det. Det er jeg sikker på. Min bedre halvdel sagde engang at det kun er kvinder som har styrken til at være gravid og gennemføre en fødsel.

Hvor skal jeg vide fra om det er rigtigt ? ;-)

Men jeg syntes da hun var vildt sej efter hver af vore to børns fødsler.

ikk' for at være en fedterøv :-)

pøj pøj

Majsen sagde ...

Lotten: Jeps - mast er ski et godt og rammende udtryk for min tilstand.

Qrt: Jeg tror nu godt, at nogle mænd kunne gennemføre, om naturen nu var indrettet således. For man har jo ligesom ikke andet valg. Man kan så diskutere hvor mange gange de ville gøre det. Jeg gør det forhåbentlig ikke igen. Det ville andre måske gøre. Men her er min grænse. Man er jo kun et menneske.

Bambi72 sagde ...

Pu ha jeg føler med dig...
Hvor er det dog uretfærdeligt, at du skal lide så frygteligt

Majsen sagde ...

Bambi: Det er åbenbart mit lod - hmpffff.....