Jeg kan simpelthen ikke lide ost. Kan kapere det smeltede på maden, i en sandwith, oste burger og deslige uskyldige. Hvis det går vildt for sig, er der frisk parmesan eller feta i salaten eller en tomat/mozarella tallerken foran mig. Men så stopper det også der. Forstår ikke konceptet med, at spise mug og mider....! Mine kollegaer har moret sig kosteligt, når jeg ved formiddagskaffen demonstrativt har rejst mig fordi, de sad der og dyrkede deres stinkende vaner på kryds og tværs af bordet. Jeg er også fuldstændig panisk overfor ostefingre. Nej - ost er bare ikke mig.
Nu har jeg så lige handlet ind og endnu engang røg der cheddar i blok udgave ned i kurven. Drengen kan godt lide det. Men jeg er selv blevet fuldstændig afhængig. Det er så åbenbart mit "jeg-er-gravid-og-spiser-ting-jeg-ikke-plejer" bogmærke. Hormoner er ski en mærkelig ting på mange fronter.
P.S. - jeg håber ikke, at mit barn kommer til at lugte af ost istedet for den dejlige babylugt......;-)
3 kommentarer:
jeg kan heller ikke li ost.
aaaad - ostefingre!
Mmmm.....ostemadder. Elsker ost, altså ikke den der klamme stærke der kan gå selv og heller ikke dem med mug på. Men ellers. Mums.
Send en kommentar