Min søster

Hende her er jeg altså rigtig glad for. Hun er min søster og jeg har alle dage kendt hende. Fra hun var helt nyfødt. Det var netop fra hendes fødsel, at jeg kan begynde at huske ting. Jeg kan huske hvordan den store 12 mands stue mor lå på inde på hospitalet, så ud. Hvordan den lille "ting" lå der ved siden af. Hvordan hun gav gryntelyde, når man trykkede på hende! Jeg var pavestolt.

Da vi blev større, var hun min tro følgesvend. Jeg skulle nemlig ofte have hende med, når vi skulle ud og lege. Man kan rolig sige, at hun var noget mere rap kæftet end jeg. Min personlighed var dengang meget og yderst genert. Sådan noget aftager heldigvis med alderen. Hvis der skulle spørges om noget jeg ikke var helt tryg ved, sendte jeg hende afsted og uden at kny brallerede hun spørgsmålet af. Søster var en lille tynd - næsten gennemsigtig - pige, med helt hvidt hår der altid stod ud til alle sider. Lidt sort om munden var der som regel også. Man var ej heller i tvivl, hvis hun var utilfreds. Sikker på, at naboerne sagtens kunne høre det og ingen kunne være i tvivl om, at hun havde egne og meget stærke meninger.

Min søster var også min helt egen lille hest. Jeg havde en leg med en veninde, hvor vi legede cirkus på deres græsplæne. Skulle jo have søster med når vi legede. Veninden og jeg fandt på det trick, at søster kunne være hest i stalden. Knyede hun for meget over det, gav vi hende nogle humbler rugbrød som hun gnavede på der i hjørnet af haven. Engang skulle jeg udføre et farligt kraftspring og landede pladask på ryggen. Ingen luft og en forvreden ankel. Søster ville gerne komme til undsætning, men var jo en tro hest. Så hun spurgte pænt først, om hun skulle hente mor eller blive ved med at spise rugbrød?

I de yngre dage, har vi turet en del i byen sammen. Da jeg var 19 og hun 16, gav vores forældre lov til, at hun kom med på veninde tur i sommerhus ved Løkken. Hun havde vokset sig ydest smuk og var en rigtig Barbie dukke, med øjne der sagde "klik klik" og langt lyst hår. Men det ydre kunne drille, for inden bagved var hun også hende der åbnede ølkapsler med tænderne.

Vi har delt veninder (og har stadig en fælles) og haft hver vores. Det har fungeret fint.

Vi lever hvert vores liv nu, men jeg ved at hun altid er der for mig og det er gensidigt. Sådan noget betyder rigtig meget. Vi er også gået i hver vores retning mht. mange ting i livet og ikke altid enige om tingene, men kernen er der altid.

Når det er sommer kommer jeg virkelig meget til at savne hende og jeg. Vi har haft de mest fantastiske somre sammen. I barndommen, ungdommen og lidt mere nutidig. På stranden, i sommerhus og udland. Specielt et par ture til Sorrento i Italien vækker minder. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne ringe til hende i dag og sige: I uge 30 har jeg booket en uge til dig og mig der hvor vi elsker at være. Sådan bliver det dog ikke. Men en dag - så gør jeg det. Når jeg har født de børn jeg skal. For min søster er verdens bedste. Intet mindre.