onsdag den 9. april 2008

Ego'et

Hvor er JEG egentlig henne i alt dette her? Jeg ved, at jeg er mor til drengen på 3½ og til Jacob. Moderen til en skøn levende og en stakkels lille død dreng. Mor til en spire i maven. En spire der har overtaget en del af hverdagen - ihvertfald lagt beslag på mine gøremål (eller mangel på samme).

Men jeg er jo også andet end en mor og en kone. Jeg er jo også MIG. Men jeg glemmer altså ind imellem at være mig. Jeg får ikke gjort de MIG ting der kendetegner mig. Eller skal jeg sige kendetegnede....! For jeg er jo en anden nu. Men nogle gange "gider" jeg ikke være mor til et dødt barn. Nogle gange behøves det bare ikke være end del af min livshistorie. Meningen var, at vi skulle være her allesammen. At jeg også skulle gøre MIG ting. Men jeg gør Jacob ting og Jacob sørger. Fordi jeg vil og skal. Fordi han er mig. Men en anden MIG. Men derfor kan man godt savne sit gamle ubekymrede JEG. Jeg håber, at JEG en dag igen kommer forbi. For jeg savner lidt MIG.

7 kommentarer:

Lotte sagde ...

Uha ja, det ville da være rart! Det er så VIGTIGT, at man også husker at være 'SIG'. Det kræver nogen gange bare utrolig meget, at give sig selv det fornødne rum...
Jeg håber, du finder DIG igen. Snart.

Bitten sagde ...

Jeg har også selv på det seneste gjort mig en masse tanker om KVINDEN foruden MODEREN.
Hvis det er dig en trøst læser jeg så meget "MAJSE" i dine skriverier - også når det er om morrollen både for dine drenge og spireren.
Jeg vil se DIG alt det jeg kan og jeg er sikker på at du når tiden er til det også selv mærker mere til DIG end nu.

Kram
Bitten

Alphafeen sagde ...

...jeg tænkte også her forleden at jeg måske skulle prøve at holde mig en graviditetsfri dag :)

Majsen sagde ...

Lotten: Jeg håber også på snart. Men tror det ikke. For snart ville også betyde, at jeg genoptog meget af det fra mit "gamle" liv såsom arbejde. Men lige nu er der ringe udsigt til, at jeg skal starte om en uges tid. Men så må andre ting gerne komme "hjem" til mig igen.

Bitten: Er det ikke rigtigt, at man kan savne sig selv?

Tak fordi du oplever, at Majsen alligevel skinner igennem. Men Majse er også bare så meget mere som ikke lige nu får lov. Hun er så fandenivolsk, arbejdsom, med mange jern i ilden og hun magter. Men hun er godt nok noget fjern lige nu. Måske hun skal gøre nogle ting helt alene, så hun ikke har et ansvar i et par dage???

Alphafeen: Et barn i maven er jo bare en så stor og glædelig, lykkelig tilstand. Men jeg tror alligevel ikke at du finder mange forældre, der ikke på et tidspunkt har følelsen: bare lige 5 minutter for mig selv.

Derfor skal du huske at nyde den tilstand mens du kan. For lige pludselig står du selv og siger: sig mig lige engang - hvad søren gik jeg da og lavede førhen???

Grønlandsposten sagde ...

Ingen kan bebrejde dig, at du savner DIG. Det er super vigtigt at være SIG nogle gange. Det har været en turbulent tid og verden ser bestemt ikke som den skulle have gjort. Du skal nok finde dig selv igen, omend den sidste tids oplevelser fremover også vil være en del af dig, på godt og ondt. Ting tager tid...

Alphafeen sagde ...

...det er svært at forstå alt det der skal ske...både mht hverdagen og følelsesmæssigt ift barnet!

Majsen sagde ...

Grønland: Ja ting tager nok bare tid. Selvom man godt kan blive lidt utålmodig fra tid til anden.

Alphafeen: Man kan læse nok så mange blade og bøger. Men først forstå det helt når det er der. Jeg læste dog ingen bøger overhovedet - skabte mig mine egne erfaringer, udfra teorien om, at man for 100 år siden ej heller kunne læse sig til det. Og de børn overlevede jo fint på moderens instinkter (som er ret stærke). Det virkede fint. Tror jeg da...........Han trives ihvertfald fint.