Status

"Altså det er ikke mig, der giver grønt lys for, at du render på arbejde. Den situation ville jeg ikke være tryg ved. End ikke på deltid"

Sådan faldt lægens ord og dom, og dem har jeg så taget til mig. Ingen arbejde endnu til mig. Jeg ved heller ikke helt hvad jeg havde regnet med. At tro, at det skulle gøre nogen godt at jeg mødte op som et udbrændt og opkastende vrag, var vist lidt for optimistisk. Men derfor kan man jo godt savne lidt mere indhold i livet, samt voksen ting.

Jeg havde nok bare håbet, at hun kunne hive en kanin op af hatten og sige, at hun havde fundet gåden til hvordan man stopper kvalme og opkast. Det kunne hun ikke. Men hun kunne for gud ved hvilken gang udfylde vandre journal, tappe mig for blod og stille de spørgsmål som jeg efterhånden har fået så mange gange.

Bagefter blev min bil kørt til "lægen". Hver gang jeg har tændt den de seneste 3 dage har den skreget af mig: Service JETZT bitte. Det er smart nok den selv siger til, og præventivt nok at det er på tysk. For det ønsker man ikke at høre på alt for længe, og sørger for at aflevere den hurtigst mulig. Det havde sikkert taget 2 uger hvis den talte engelsk.