Der er så mange ting jeg gerne vil gøre. Men ikke får gjort. Bøllefrø i maven har afholdt mig fra mangt og meget, men også bare forladt energi i andre dimensioner. Får kun gjort basale ting.
Men i dag fik jeg gjort nogle vigtige ting. Stenen blev kørt til stenhugger her til morgen. Det har været en nøje udvælgelses process og det har taget den tid, som det skulle. Det skulle være den helt rigtige sten til Jacob. Og det blev det. Ude fra haven. Det var super hårdt at sidde og beskrive teksten. Men han var en rar mand ham stenhuggeren. Han sagde, at han selv blev meget berørt, når han skal lave sten til små børn.
Der kommer til at stå:
JACOB
18. 1. 2008
TAK FORDI DU KOM
At se det på skrift er ikke det nemmeste i denne verden. Den sidste linie er storebrors kommentar inden lågen på kisten blev lagt på. Intet kunne for os, være mere sigende end hans ord. Derfor.
Bagefter på planteskolen. Vi har ikke kunnet anlægge graven før nu, da jorden først har skullet sætte sig, samt faktum at det er bedst at plante til, når frosten er væk. Vi har et stort ønske om, at haven skal ligne en skovbund. Det kommer den til. Med vildtvoksende skovjordbær, små bregner og andre ting som den kyndige planteskole dame viste mig. Natur trædesten. En lille blomstrende bund og lund, som er meget naturlig. Jeg er ikke så god til det stærkt afgrænsende, men kan sagtens se at det passer mange andre steder.
Turen blev sluttet af, med en lang gåtur ved vandet. Bare gå og gå.........! På returvejen kom jeg forbi roklubben. Jeg har en vanvittig lyst til, at lære at ro kajak. Jeg er ellers en vaskeægte landkrabbe, men lige præcis kajak fascinerer mig. Det gør vandet bestemt også, men i en udgave hvor jeg ikke er for langt fra land. Det helt dybe og sorte hav er for farligt. Det bliver ikke lige denne sæson med mave på, skruet ned i den cigar. Men når nu jeg i dag har været igang med, at få gjort det ugjorte kunne det jo være starten. Beslutninge om at gøre og ville det. I det omfang som jeg nu kan. Der er vel altid noget man kan lære.
13 kommentarer:
Det bliver en smuk sten (tårer i øjnene)...glæder mig til at se billeder af den og resten af graven!
Majse...ved ikke om filmen der var der lige før men som nu er væk er fjernet med vilje...men jeg nåede altså at se den. Og TAK for det!
Alphafeen: Ja jeg tror også hans have/værelse bliver fint.
Jeg kan ikke blive enig med mig selv om filmen skal være tilgængelig eller ej. Lige nu gemmer jeg den lidt, da den først lige er sendt ud til venner og familie. De skal lige have lov at se den først. Tror jeg. Ved det ikke. Det er jo også privat, men omvendt er der så meget privat herude. Måske kommer den på igen. Men du måtte godt se den...!!!!
Godt....blev lige lidt underlig over at have nået at se den når den nu var væk :) tak
Majsen, jeg har altså også set filmen. Lige nu faktisk. For når man bruger en feedreader, ligger der links og sager ude i den, som kan læses - også efter at indlæg er fjernet fra den pågældende blog. Jeg læser som regel folks indlæg i min reader og hvis jeg vil kommentere, klikker jeg ind på selve bloggen. Jeg ville gerne lægge en kommentar til din film, og opdagede derfor, at du havde taget den væk igen.
Jeg forstår godt dine bevæggrunde, for det ER stærke sager og noget meget privat. Men jeg er glad for at du alligevel lod modet sejre en stund, så jeg fik lidt flere nuancer på din situation.
Han var så lille, lillebitte!!!
Kære Majsemor
Det er vist på tide jeg får skrevet dig en hilsen...
Jeg har kigget med herinde ind imellem, og læst om din lille engledreng. Han er så fin din Jakob!
Jeg kan læse at du skal mange ting igennem, alt det som også jeg har været igennem. Omgivelser der ikke forstår, kærlighed til et nyt barn, opbygning af Jakobs sidste og evige sted... Ja og meget mere som man som englemor skal forholde sig til, selvom man meget hellere ville noget andet, nemlig have sit lille barn hos sig...
Jeg vil bare lige sige jeg læser med, og glæder mig også til at se billeder af hans have.
Og puha en rørende tekst på gravstenen... På Indias står der... - India - ikke andet...
Kram Line
Smukt når teksten har så dyb en betydning.
Glæder mig til at se Jacobs nyanlagte have når I når så langt. Blev allerede så rørt over teksten. Det er stort og så rigtigt.
Så måtte jeg også knibe endnu en tåre her på bloggen Majsemor.
Meget meget sigende smukke ord fra storebror. Jeg tror drengen slægter sin dejlige mor på.
Kram
Bitten
Alphafee: Det er helt okay.
Lotten: Ja han var en lille bitte gut. Men de er ikke større på det tidspunkt. Størrelsen skræmmer ikke mig men jeg er jo også vant til det. På andre kan det virke grænse overskridende. Som med alphafeen har jeg ikke imod, at du har set den. For du er et menneske man gerne vil dele med.
Line: Tusind tak for din kommentar. Ja vores oplevelser som mødre til dem vi ikke kunne beholde, er mere eller mindre universelle. Det er både godt og skidt. Godt at man ikke er ene og alene, men også skidt når man gang på gang skal opleve eksempelvis omgivelsernes svigt.
Der kommer helt sikkert billeder på når planter i jord og sten på plads. Jeg dirrer for at få det gjort.
Perle: Ja teksten har bestemt betydning.
Maomis: Jeg glæder mig også til, at vise haven og stenen (med tekst) frem, når tiden kommer. Jeg har SÅ ofte kigget jeres billeder og I har en super fin have som også har inspireret mig.
Bitten: Årh du altså. Jeg ved ikke hvor en lille dreng får så store ord fra. Han ved jo slet ikke hvor meget der ligger i de ord. Det er jo i bund og grund det samme han siger, når her har været gæster. Men vi kan ikke få dem ud af hovedet og det er jo præcist som vi har det.
Tak Majsen :-)
(Jeg blev nu ikke skræmt, blot gør det indtryk at se så lille et menneske se så færdigt ud...Livet er skrøbeligt...)
Det er en personlig, diskret have, I er ved at lave...
Anjoe: Ja jeg føler ikke den er så main stream og grav agtig. Hvilket for mig og os er uhyre vigtigt. Han er jo kun en lille dreng, der skulle have leget i sådan en skovbund - bare et andet sted. Når han bliver ældre og mand, føler jeg også skovbunden holder. Et naturmenneske. Som os selv i bund og grund.
Send en kommentar