- Glad for solens stråler
- Vasketøj hænger udenfor
- En hurtig kop kaffe i nabolaget
- Dreng ville ikke have at mor gik fra børnehaven. Han græd som pisket. Mor græd stille da hun gik til bilen
- Hos psykologen
- Græd uafbrudt i en time fra jeg kom til jeg gik hos psykologen
- Står i stampe i min udvikling i øjeblikket. Vil gerne frem men kan ikke.
- Siddet på en stol på terrassen og mærket solens varme
- Drengen hev sandaler frem fra skabet i morges "se mor - NU er det sommer"
- Sov længe og lettere panik på i morges, så vi kunne nå børnehave inden kl. 10. Nåede det ikke helt.
- Spist friskbagt brød til kaffen i nabolaget
- Skal skrive en mail til anden nabo om lidt. Manden uhelbredelig syg af kræft. Jeg ville gerne gå over til dem. Kan ikke. Men kan tænke på dem og gør det meget. Nødt til at skrive til dem.
Senere i dag skal vi hænge lamper op i legehuset. Batteri drevne. Vi skal forbi lillebrors have igen i dag. Skal vaske mere tøj. Skal ud og nyde mere sol. Skal indtage rugbrød med den mest fantastiske spegepølse fra gårdbutikken i udkanten af byen. Damen fra gårdbutikken har selv mistet en dreng. Deler skæbne med flere end jeg troede. I anden ende af vores lille by, sidder også en mor der mistede hendes dreng, mens jeg ventede førstefødte. Hun kommer på lørdag - det hele blusser op i hende, nu hvor vi står midt i det hele. Vores børn skal lege samen. Og vi skal - ja snakke og snakke. Måske endda prøve at forstå. Hvis bare jeg kunne forstå ville det hele måske være lidt nemmere.
Dagen lyder måske dyster, men det er den ikke. Jeg nyder den trods alt. Og jeg har nok blomster i haven til en buket - så vil også indfange buketten og nyde forårets spæde tegn.
4 kommentarer:
Hej! Du kender mig ikke men jeg faldt gennem tilfældigheder over din blog for lidt over en mdr siden da min far lige var død og kom til at "følge med" i din historie/liv (om end med en smule dårlig samvitiighed over at "lure", men sådan er dette medie jo)
Efter at have læst dit indlæg fra i dag vil jeg bare sige at udefra står din udvikling på ingen måde i stampe. I mine øjne reagerer du og griber muligheder for bearbejdelse på bedste vis. Sorg er ikke en lynproces og du gør det sgu pisse hamrende flot!
Hej Alphafe: Tak for besøget. Jeg ved godt, at mange følger med uden at give sig til kende. Det er helt ok med mig. Jeg håber nemlig også, at jeg måske kan åbne op for, at det er ok at beskrive når vi mennesker ikke altid er på toppen. Når livet river i os. Når det gør ondt. Det er nogle vældig essentielle emner her beskrives, og kan skisme være svære at reflektere på for andre.
Der står jo desværre andre forældre derude som også gennemgår ligesom jeg. Måske kan det være "rart" for dem at læse, at man ikke er ene om frustrationerne i forløbet der hedder healingen.
Lige læst ovre hos dig. Tusind tillykke med at du/I bliver beriget med et lille liv her til sommer. Det er så fantastisk. Børn er fantastiske.
I øvrigt gør det mig ondt for dig, at du har mistet din far. Håber at din sorg over tab også bliver bearbejdet. For uanset ung, gammel, syg eller brat revet bort er tabet jo i en dimension som er større eller mindre. Vi savner jo alle de mennesker der tages fra os.
Vil supplere alphafeens kommentarer lidt, nemlig at når du har siddet og grædt en hel time hos psykologen, så passer dit efterfølgende punkt med at stå i stampe bare ikke. Du er i en rivende udvikling til det bedre, og dine kontakter med ligesindede har jo også fortalt, hvad du og din familie allerede ganske vel ved, nemlig at der ikke findes en tænd/sluk-kontakt for savn!
Anjoe: True. Men står i stampe med, at jeg ikke kan finde ro med den beslutning der blev taget. Dette fordi ingen læge endtydig har sagt, at vi VED at det vil gå ham sådan og sådan. Alting på baggrund af: Vi TROR......bla bla bla.
Så beslutning ikke truffet i 100% overensstemmelse med mig selv og mine grænser. Jeg har virkelig brug for en der ville sige: Vi VED bla bla bla.........! Så ved jeg nemlig at jeg kan finde lidt mere ro end nu. Der er temmelig meget uro nu.
Send en kommentar