Vi har 4 vasketøjskurve. Så er der nemlig styr på sorteringen. Der var næsten top på dem alle i går. Rendte lidt frem og tilbage for at tømme indhold til vaskemaskinen. På den sidste tur måtte jeg stoppe op ved liften, som stod lige foran.
Liften er blevet brugt til begge drenge. Liften indeholder den dyne Jacob lå i. Derudover plastik lomme med papirer der vedrører ham. Blomster kort fra begravelsen. Indpakket i flere poser ligger hans nattøj. Pakket ind så duften af ham ike forsvinder. Pakkede den ud. Pakkede også tårerne ud i frit løb. De piskede ned af mine kinder. Jeg kunne dufte ham, kunne næsten føle ham. Ved jo hvordan tøjet (eller dvs. svøbet) så ud, med ham i det. Det var en super stærk oplevelse. Men skal ikke gentage lige foreløbig. Det gjorde så ondt og jeg græder bare af at skrive det.
Ville faktisk så gerne til gudstjeneste her til formiddag. Gør det ikke så ofte, men dog oftere end julen. Store drengen dog stadig nede med sygdom så vi hygger bare. Men havde sådan brug for, at komme derop - kan ikke komme det nærmere hvorfor. For jeg ved det ikke helt. Men nu er vi altså hjemme og her er bestemt også rart. Herren hos mine svigerforældre. Vi var alle inviteret til brunch. Vores fremmøde er amputeret. Jeg føler mig også amputeret. Men man kan sagtens leve et godt liv alligevel. Det kræver lidt træning, men jeg skal nok stille op til OL en dag. Og det bliver med en lille natdragt holdt tæt mod huden.
9 kommentarer:
Hej.Jeg tænkte bare på at du måske går for meget op i at dit barn er død. Prøv at gå en tur ude i solen.
bare for at opleve noget andet.
Majsemor du er for sej. Det er så stærkt gjort at du tog hans nattøj og duftede til det.
Jeg har faktisk været til gudstjeneste i dag og jeg sendte dig en kærlig tanke, da vi bad for dem der har mistet.
Håber fortsat I har det godt derhjemme og luk endelig øjnene for dumme kommentarer. Det er stakkels uvidende der overhovedet ikke kan sætte sig ind i andres følelser!
Anonym: Jeg tror også jeg havde valgt en anonym status, hvis jeg havde haft modet til at skrive sådan en bemærkning.
Jeg håber aldrig for dig, at du skal opleve at miste dit eget barn. Det kommer man sig ikke over på blot 3 uger.
Utroligt at man skal samle kræfter til mange ting i denne process - også til sådanne bemærkninger. Overvejde at slette den, men lader den stå offentlig så andre kan se hvor tåbeligt andre kan te sig.
Enaj: Tak for den kærlige tanke i kirken. Jeg har bestemt min tur til gode. Det går bedre herhjemme - nu kan drengen holde mad i sig. Heldigvis. 3 dage med opkast syntes jeg er lige i overkanten.
Jeg tror godt jeg kan se igennem fingre med den anonyme kommentar. Men den gør ondt alligevel.
Jeg ramte også kirken idag...sankt Johannes i solskin. Min yndlings præst og et af dagens musiske indslag var Bachs "jesu bleibt meine freude"..fløjte, orgel og kor. For helvede det var smukt. Jeg elsker det stykke. Og der er tændt lys for både det døde og de levende.
Jeg tror ikke man kommer nogen vegne med at fortrænge. Det tøj skal duftes til. Godt du gemmer det i en pse så der spares på duften. Jeg har stadig handsker der dufter af min mormor der forlod mig for så mange år siden at jeg ikke kan huske hvor mange.
God søndag!!
Alphafeen: Årh jeg bliver helt misundelig over sådan en omgang smuk musik. He he -jeg har hørt Traktor Tom sang adskillige gange i dag. Den hamler ikke helt op med det jeg kunne have fået i kirken. Men hygget os - det har vi ihvertfald.
Af de 5 sanser vi mennesker har, er duftesansen noget af det stærkeste. Husker at jeg sidste sommer duftede en blomst der mindede mig om mormor og morfars have. Hele barndommen og alle ferie væltede op i mig som skønne minder. Jeg håber at nattøjet binder mig lidt fysisk sammen med lille drengen. Sådan oplevede jeg det ihvertfald. Godt at vide, at jeg kan hente ham frem når savnet er for stort.
Anonym: hva' f..... tænker du på - at skrive sådan noget PIS!... Har du overhovedet læst med på denne blog? Nu har majsen selv skrevet, at det faktisk kun er 3 uger side..
KOLDE SKID!...
Søster: Vi er vist tæt på enige. Tak for indlæg hos dig.
Hvordan kan man gå for meget op i, at ens barn er død? Det er jo ikke ligefrem sådan at jeg dyrker det eller sådan. Jeg skriver jo blot fragmenter af hvordan sådan en healing efterfølgende er. Måske for hård kost for nogen, men det havde da klædt at holde sådanne tanker for sig selv.
Det kan godt være, at jeg lige er lidt irriterende ;)
Måske har anonym haft en oplevelse som din, og ønsker slet ikke at genere dig?
Jeg forstår så udmærket, hvorfor du, og I - og det gjorde jeg også umiddelbart selv - bliver gale/kede af den kommentar; men måske er der andet i den?
Noget helt andet er, at mange steder tilbyder præsterne hjemmeandagt og -besøg; og det var jo også en mulighed at benytte sig af, hvis I ikke har overskudet til at komme i kirken.
De bedste tanker til jer alle herfra.
Sebastian: Du er et gennemgående positiv gemyt. Jeg havde ikke selv set det fra den vinkel. Men ja - det kan jo godt være det var ment på anden måde end det umiddelbart lyder.
Har bestemt overskud til kirken. Skal bare lige falde sammen med, at der ikke er syg barn på hjemmefronten. De kan helt sikkert regne med mit besøg en anden søndag. Jeg elsker vores lille kirke og fantastisk præst vi har. Nu har vi jo ligesom også lidt mere tilhørsforhold dertil.
Go dag til dig Seb.
Send en kommentar