tirsdag den 12. februar 2008

Manden uden empati

Normalt skriver jeg ikke 3 indlæg på en dag. Men denne her skal jeg sku godt nok af med.

I går blev min kære mand inviteret kvit og frit til Zürich, hvor en god ven bor. Vennen syntes han skyldte en vennetjeneste og derfor 4 dage med alt betalt. Min mand siger til chefen, at han ønsker at holde et par dage fri i forlængelse af en weekend (ikke holdt ferie siden sommer). Chefen siger, at det skal han lige tale med firmaets helt overordnede om. Men min mand skal nok få besked senere på dagen. Intet hører han.

I dag ringer min mand til chefen, da denne ude af huset. Spørger til, om det er ok det hele. Vennen i Zürich skal ligesom have besked mht. flybilletter. Så siger chefen: Arrh - ved ikke helt. Jeg syntes jo du har haft så meget fri på det sidste.

FRI????????????? Nej for helvede. Vi fik en grim og dyster udsigt for vores søn. Han blev født. Vi opholdt os daglig på Skejby sygehus i over en uge, for først at tale med læger, alskens undersøgelser og dernæst fødsel. Kom hjem - begravede ham 4 dage senere. Manden arbejdede hjemmefra dagen efter begravelse og ugen ud. Mødte op igen under en uge efter fødslen.

Hvad bilder han sig ind, at kategorisere sådan noget under: du har haft så meget fri. At faktisk nægte ham ferie.

Jeg er godt nok arrig. Hvor meget tror andre i grunden de kan tillade sig?

17 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det kan han IKKE tillade sig. Det er vist mere orlov end ferie din mand har haft. Hvad fanden bileder han sig ind?

Og 3 indlæg på en dag... det er vist hvad man kalder et hattrick, ja?

Majsen sagde ...

Der er tydeligvis tale om en mand uden børn, og uden for meget tilhørsforhold i øvrigt. Han har tydeligvis ikke prøvet at miste ret meget i hans liv. Men der er noget til os alle. Måske vil han en dag skamme sig godt og grundig. Når han en dag selv sørger over en mistet der stod ham nær.

Der kommer i øvrigt ikke flere indlæg fra mig i dag. Der står råhygge med søster på programmet i aften. No blogging.

Anonym sagde ...

Hvad i hele hule hel..... bilder han sig ind. Din man har faktisk ret til barselsorlov (mener det er 2 uger) også selvom I ikke fik lov til at beholde Jacob.

Jeg tror jeg var gået til højeste chef.

Anonym sagde ...

Kan kun sige - jeg er målløs!

Alphafeen sagde ...

...hva fanden bilder den chef sig ind???? Hallo, han må sgu seriøsttage sig sammen!

Anonym sagde ...

Det var dog en utrolig uforskammet og tankeløs chef. Han burde da slet ikke sidde i en ledende stilling.
Jeg er utrolig ked af at læse, at I har mistet jeres lille søn. Jeg dig og din familie mange varme tanker.

Frk. Maj sagde ...

... neeeej, det er bare ikke rigtigt... Jeg håber godt nok manden har sagt til ham, virkelig ladet ham forstå, at det ikke var "så'n bare for sjov skyld" han havde "fri"... og ja! Jeg mener faktisk også - som atarina siger - at han faktisk havde ret til 2 ugers barsel)... ? Jeg håber han får talt med ham imorgen og det hele går iorden.

Og så sidder jeg og tænker på hvordan min chef sagde jeg bare skulle ta' al det fri jeg/i/vi havde brug for... Se, det er en ordentlig chef!

... æv at råhyggen ikke blev til noget, næste uge :)

Anonym sagde ...

Hej Majsen
Hvor trist at høre i har mistet jeres søn, det gør mig ondt.

Ellers tror jeg at jeg ville begynde at se mig om efter et andet job, hvor chefen under sine ansatte noget personale pleje. Den chef kan dog umulig være populær

hanneb sagde ...

Hej Majsen.
Det er første gang jeg er på din blog, og læste langt nedad på siderne. Jeg kender dig ikke, men du skal ha' et stort knus alligevel. Din historie har berørt mig dybt, og jeg ville ikke bare forlade siden igen uden en kommentar.
Kigger herind igen en anden dag, og dendersens chef, skulle ha' et kæmpe spark et vist sted....
KH Hanne

Anni Albæk sagde ...

Jeg er virkelig overrasket over det svar chefen kommer med... Jeg er mundlam og forarget over den manglende forståelse for jeres situation...

Majsen sagde ...

Atarina: Det er nok værd at undersøge endnu engang. Jeg mener at de på hospitalet sagde, at det havde vi ikke.

Perle: Ja det er da utroligt hvad man skal høre.

Alphafeen: Han er sådan en "her kommer jeg, og jeg arbejder min. 70 timer om ugen" type. Jeg tror de er svære at rokke ret meget i deres livsbetragninger. Indtil den dag de selv får slaget.

Margrethe: Jeg tror også den chef skal være glad for, at han ikke har mig som medarbejder. Uha - jeg kan allerede fornemme konflikterne rejse sig som en ond tsunami.

Frøken: Ja du har en dejlig chef. Og det har jeg også. Mon ikke også ham min honey får det? Uhhh - nu må jeg vist ikke sige mere. I øvrigt klar på telefonfis i næste uge :-) Eller i morgen måske?

Vivi: nej han var bestemt ikke populær, da min mands kollegaer hørte hvad der var blevet sagt. Specielt pigerne var rødglødende. Der blev nedlagt arbejds strejke og urimelig lang kaffepause istedet. Hæ - når katten ude danser musene.

Hanne B: Også velkommen til dig. Ja historien er lidt barsk. Og det er tiden her og nu faktisk også. Men den har bestemt også lyse sider. Heldigvis. Jeg glæder mig til dig besøg igen. Kig endelig forbi. Jeg smutter lige over til dig bagefter.

Annilouise: Ja lidt som en opførsel, man måtte forvente fra en 6 årig. Eller nej - en 6 årig er klogere faktisk.

Lotte sagde ...

Jeg bliver så rødglødende at man kan svejse med mig!!!
Lortechef!!!

Majsen sagde ...

Hahahaha Lotten. Dagens grin. Tak for det - det havde jeg lige brug for.

Må jeg adoptere dit udtryk???

anjoe sagde ...

Som alle øvrige kommenterende er jeg dybt forarget, og med den viden om en beslutningstager i firmaet, ja da ville jeg personligt begynde at finde nye græsgange. Dog er det desværre ikke ualmindeligt, at om han så havde en stor familie og flere børn, ja da kunne reaktionen have været den samme...

Håber ikke at den dårlige opførsel vil spolere din mands forlængede weekend, hvis han kommer afsted ;-)

Majsen sagde ...

Hej Anjoe: Han kommer afsted. Man kan jo ikke nægte en person ferie. Faktisk har han knap 3 uger tilgode inden 1.5.08. Bemærkningen faldt bestemt ikke ud til nogens fordel. Ej heller chefens.....!

Selvfølgelig får sådan noget konsekvenser. På et eller andet niveau.

Sebastian sagde ...

Øvs.
Men jeg synes dog at spore lidt opklaring.
God dag til jer om alle omstændigheder.

Majsen sagde ...

Sebastian: Der er opklaring fra øst.....