fredag den 15. februar 2008

Familie forøgelse

Anne skrev på et tidspunkt om, at hun var blevet farmor til grisling. Om min knægt læser med, og lader sig inspirere, skal jeg lade stå hen i det uvisse.

Men hvorom alting er, har en lignende situation indfundet sig her. Jeg er blevet farmor til ungen (ja han har døbt den ungen). Ungen er en sten der bor i en kæmpe klump modellervoks. Den har et modellervoks tæppe hen over sig. Ligger trygt og godt i sin barnevogn. Altså modellervoks barnevognen.

Jeg gik sågar så langt, at jeg serverede en lille portion havregryn for ungen her til morgen. Nydelig anrettet i en portions smørskål.

Ungen har også puttet hos knægten i nat. Indpakket i husholdningsfilm så den ikke indtørrede helt.

Jeg tror jeg gør nogle farmor ting der ikke er helt normale. Hvem ville normalt pakke sit barnebarn ind i VitaVrap?

4 kommentarer:

Anne O'Manne sagde ...

Hahahaha... Han må have en virkelig veludviklet fantasi.
Hvor er det fantastisk, at du er med på den!

Majsen sagde ...

Fantasien fejler skam intet her. Overhovedet. Tilsyneladende ej heller min....!

Og som P.S. - det var faktisk det mest naturlige i denne verden for mig, at servere for ungen.

mig selv sagde ...

Ha ha ha, SÅDAN skal det sku være farmor / bedste, bedre fåes det ikke.

Majsen sagde ...

Jeg glæder mig også meget til, at lære mit barnebarn rigtig godt at kende. Lige nu har jeg puttet til natten i et skab. Tror jeg gør fremskridt.